Appendiks B - Følsomhedsberegninger

I følgende gennemgås kort nogle følsomhedsberegninger med modellen, hvor forskellige centrale størrelser ændres for at tjekke robustheden af modellens resultater ved forskellige skatteeksperimenter.

B.1. Timeelasticiteter

I modellens grundforløb anvendes indkomstafhængige substitutions- og indkomstelasticiteter, som i gennemsnit vægtet med arbejdsstyrkens indkomster er beregnet til hhv. 0,1 og –0,005. I tabellen nedenfor er vist beregninger for satsnedsættelser af top-, mellem- og bundskatten og forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget. Først vises beregningerne med de indkomstafhængige elasticiteter, som de fremgår i stilleskrueberegningerne i afsnit 9, og dernæst hvor der i stedet er anvendt ens substitutions- og indkomstelasticiteter på hhv. 0,1 og –0,005 for hele arbejdsstyrken på tværs af indkomster.

B.2. Deltagelseseffekten – andel af deltagere på høj, mellem og lav løn

Der er også forsøgt at ændre på de forskellige andele af personer på overførselsindkomst, som antages alternativt at kunne deltage på arbejdsmarkedet med hhv. lav, mellem eller høj indkomst. Udgangspunktet er tabel B.2.1. nedenfor.

a) I det første eksperiment er andelene sat til 1/3 for lavt-, mellem- og højtlønnede. Det vil sige, at der i 1. og 3. række er ændret til 0,33 for alle de tre potentielle løntyper.
b) I den anden analyse er andelene for lavtlønnede sat til 1 for de fem grupper, dvs. lutter 1-taller i første søjle i tabel B.2.

Resultaterne fremgår nedenfor i tabel B.2.2., hvor deltagelseseffekterne fra afsnit 9 med antagelserne fra tabel 2.3 fremgår først.

B.3. Kvalitativ indsats

Med hensyn til den kvalitative indsatseffekt i modellen er der foretaget to isolerede følsomhedsanalyser.

Nedskæringer i det offentlige

a) I grundforløbet antages det, at når den kvalitative indsats stiger i samfundet, finder det også sted i det offentlige. Indsatsændringen gør det derfor muligt at omstrukturere, således at produktionsniveauet er uændret i det offentlige, jf. diskussionen i kapitel 4.

I følge beregning er det antaget, at det kun af uvisse årsager er muligt at skære halvt ned i den offentlige sektor, selv om gevinsten ved en større kvalitativ indsats har virket fuldt ud.

Afsmitning af indsatsen på overførselsindkomster

b) I følsomhedseksperimentet er det antaget, at effekten fra et højere lønniveau fra den kvalitative smitter fuldt af på reguleringen af overførselsindkomster med samme sats, hvorfor udgifterne netto vil stige til disse.

I tabellen nedenfor fremgår først den afledte provenuvirkning fra indsatsændringen ved en topskattenedsættelse på ca. 4,3 pct. point, og dernæst niveauerne med de nævnte modifikationer enkeltvis.

B.4. Uddannelsesmodellen

Endeligt er uddannelsesmodellens følsomhed over for de opstillede elasticiteter blevet undersøgt. I modellen er, jf. afsnit 5.5.4., antaget, at hvis den relative livstidsgevinst mellem to uddannelsesgrupper (målvariablen) bliver fem gange større end den er i dag, så vil alle – for hvem det er muligt – vælge det højeste af de to uddannelsesniveauer. I det følgende ændres på denne antagelse fra 5 til 8 i elasticitetsudregningen, således at der skal en væsentlig højere ændring for, at alle dem, som kan skifte, også vil skifte til et højere niveau. I følsomhedseksemplet nedenfor, hvor der ses på topskatteændringen på 4,3 pct. point, fremgår først uddannelseseffekten med de nuværende elasticiteter, og dernæst de nye (ca. halverede).