Appendiks A - Løneffekter i StØV

A.1. Introduktion

I StØV-modellen fokuseres der overvejende på befolkningens valg af arbejdsudbud. Det sker ved, at der – givet nogle forudsætninger om både den enkeltes arbejdsudbud og grupper af ikke erhvervsaktive – ses på reaktionen af forskellige ændringer i indkomst og alternativindkomster. Dernæst antages udbudsændringerne fuldt ud at blive opslugt af markedet til de samme priser på markedet, som var gældende før ændringerne. Efterspørgslen på arbejdskraft antages med andre ord fuldt elastisk, hvilket er en typisk antagelse i en langsigtsmodel.

Man kan dog formode, at eksempelvis en større mængde udbudte timer eller en ændret sammensætning af arbejdsudbuddets produktivitet kan komme til at påvirke de forskellige priser i økonomien. Det kan formodes, at efterspørgslen efter arbejdskraft er elastisk, og ændringer i mængder derfor vil frembringe ændringer i lønningerne for de forskellige grupper på arbejdsmarkedet.

Hvis efterspørgslen efter eksempelvis højt uddannet arbejdskraft er meget elastisk og virksomhedernes efterspørgselskurve derfor er relativ flad, ændres arbejdskraftens lønninger (målt i løn pr. time) ikke særligt meget ved skift i mængder. De højtuddannedes samlede lønsum vil derfor stige på trods af, at deres timeløn falder som følge af arbejdsudbudsstigningen, og gruppen får stadigvæk en påvirkning i samlet løn i den samme retning, som mængderne har rykket sig i. Modsat kan efterspørgslen efter lavt uddannet arbejdskraft tænkes at være mindre elastisk, således at ændringer i mængden på denne slår ud i større prisændringer.

I det skitserede setup vil vi i det følgende se på, hvordan arbejdskraftforskydninger fra udbudseffekterne gennem time, indsats, deltagelse og uddannelse kan påvirke lønninger på sigt, og derigennem muligvis modvirke den umiddelbare reaktion på arbejdsudbuddet. Sådanne effekter går typisk under betegnelsen generelle ligevægtseffekter.

A.2. Modellering

Modelleringen af produktionen er gennemgående i rapporten foretaget i en separabel CES-funktion. I dette appendiks anvendes den noget enklere CD-produktionsfunktion for arbejdskraftaggregatet. Denne modellering giver nogenlunde samme kvalitative resultater som i den øvrige del af rapporten, men indebærer mindre kompleksitet med modellering og fortolkning af resultater.

CD-produktionsfunktion for arbejdskraft aggregerer de tre forskellige anvendte input af arbejdskraft (h_h, h_m ogh_k), og indgår derefter i den overordnede samfundsproduktionsfunktion sammen med kapital, jf. kapitel 1:

I CD-funktionen er de tre lønandels-parametre estimeret på baggrund af arbejdsudbuddet for den anvendte modelbefolkning. Estimationen resulterer i, at a = 0,24, b = 0,53 og (1-a-b) = 0,23. Således forudsættes eksempelvis de kortuddannede – givet den gældende teknologi – altid at modtage 23 pct. af den samlede aflønning af arbejdskraften i økonomien.

Hvis teknologien i arbejdskraft-funktionen antages at være konstant over tid, vil den optimale produktion af arbejdskraftaggregatet H foregå med aflønning af de tre arbejdskraftinput med de samme lønandele som initialt, uanset ændringer i mængderne af de forskellige input, jf. CD-funktionens velkendte egenskaber.

A.3. Eksperimenter – uden uddannelseseffekten

I følgende ses på hvilke effekter, som lønændringerne bevirker på udbuddet af arbejdskraft, ved at betragte de velkendte skatteeksperimenter, som alle har et umiddelbart provenutab på ca. 5 mia. kr. i 2008.

Bundskat

Mellem

Topskat

Beskæftigelsesfradrag

Eksperimenterne er udformet på følgende måde. Skatteændringen, som indtastes i StØV-modellen, giver i første runde udslag i et ændret arbejdsudbud. Udbudsreaktionen ændrer på de relative input-forhold og derved arbejdskrafttypernes lønninger. Lønændringerne er beregnet i StØV-modellens produktionsark.

Med henblik på at analysere betydningen af lønændringerne opstilles en ”StØV_1”-model. StØV_1-modellen er som udgangspunkt enøjagtig kopi af den normale StØV-model. I StØV_1 modellen er skattesystemet før og efter identisk med ”det nye skattesystem” i StØV-modellen. Til gengæld sker der en ændring i lønningerne, således at bruttolønningerne i ”efter ændringerne” er opjusteret med lønændringerne beregnet i den normale StØV-models produktionsark. I StØV_1 er indsat et ekstra ark, der beskriver ændringerne i forhold til den normale StØV-model. Dette ark delvist fungerer som vejledning, og dermed lette den årlige opdatering af StØV.

StØV_1 modellen beregner nye arbejdsudbudsændringer samt lønændringer. Lønændringerne ville evt. kunne danne grundlag for en tredjerunde kørsel efter samme principper som ovenfor.

Nedenfor er eksperimenter på StØV og StØV_1. I første omgang ses bort fra uddannelseseffekten, idet den tidsmæssigt har en betydeligt længere indfasningsprofil end de andre effekter, og samtidigt bevirker effekterne fra denne markant større ændringer i arbejdskraftens sammensætning. Virkningerne af at medtage uddannelseseffekten beskrives derfor nærmere i afsnit 4.

Et fald i bundskattesatsen fra 5,5 til 4,90 pct.

Sænkes bundsskattesatsen fra 5,5 til 4,90 pct., vil arbejdsudbuddet af højtuddannede, mellemuddannede og lavtuddannede stige. Det øgede udbud kan forklares med en øget kvalitativ indsats, øget timeudbud og øget deltagelse for alle grupper, dvs. udbuddet af effektiv arbejdskraft stiger i alle grupper, jf. tabel A.1.A.

Ændringerne i det effektive arbejdsudbud betyder, at udbuddet af arbejdskraft med en mellemlang uddannelse bliver relativt mere knap og udbuddet af lavtuddannet og højtuddannet arbejdskraft relativt mere rigeligt (jf. 4. kolonne nedenfor). Arbejdskraftens aflønning vil på lang sigt tilpasse sig således, at hele den udbudte arbejdskraft efterspørges, ensbetydende med at bruttotimelønnen for arbejdskraft med en mellemlang uddannelse stiger, men bruttotimelønnen for højt og lavtuddannede falder.

Ændringerne i bruttoaflønningen vil påvirke individets gevinst ved at udbyde sin arbejdskraft (jf. tabel A.1.B). I tabellen øger alle uddannelsesgrupper deres timeudbud og kvalitative indsats, hvilket ikke er helt forventeligt på basis af ovenstående lønændringer.

Resultatet kan forklares med, at der i StØV-modellen er indbygget en automatisk selvforstærkende sammenhæng mellem indsats- og timebeslutningen. Den individuelle (ikke den effektive) timeløn fremkommer således ved at sætte den nye individuelle årsløn – beregnet som den oprindelige årsløn adderet med værdien af øget indsats samt øget timeudbud – i forhold til det nye (ikke effektive) timeudbud. Dermed vil individets timeløn i anden runde stige, hvis indsatseffekten i første runde er positiv. Hvis der ses bort fra ændringerne i de effektive bruttolønningerne vil individet således alene som konsekvens af øget (ikke effektiv) timeløn vælge at øge kvalitativ indsats såvel som timeudbud. Effekten er dog begrænset, og det er ikke ofte, at effekten dominerer de adfærdseffekter, der må forventes på basis af ændringerne i den effektive timeløn (jf. tabel A.1.A). Årsagen til, at effekten har betydning i bundskatteeksperimentet er således alene, at også ændringerne i de effektive timelønninger er meget begrænsede.

Et fald i mellemskatten fra 6 pct. til 3,20 pct.

Et fald i mellemskattesatsen øger i første runde timeudbud, indsats og deltagelse for højt- og mellemuddannede. Denne ændring i arbejdsudbuddet forårsager, at individer med lav uddannelse bliver et relativt knapt input i produktionen, hvorfor den marginale produktivitet og dermed timelønnen for disse individer øges. Tilsvarende falder timelønnen for individer med en mellemlang eller en lang uddannelse, jf. tabel A.2.A.

Det relativt store fald i produktiviteten (timelønnen) for højtuddannet arbejdskraft betyder, at de højtuddannede i anden runde vil mindske deres timeudbud, indsats og deltagelse. Løneffekterne modvirker således førstegangseffekterne på de højtuddannedes arbejdsudbud. En tilsvarende effekt virker negativt på arbejdsudbuddet for de mellemuddannede. De lavtlønnede vil pga. øget timeløn øge deres timearbejdsudbud.

Den negative time- og kvalitetseffekt for mellemlønnede er overraskende stærk. Det skyldes, at time- og kvalitetseffekten i første runde betyder, at de fleste grupper i StØV_1 har større årsbruttoløn end i StØV. I nogle tilfælde vil en gruppe i StØV_1 derfor opnå en indkomstforøgelse, der netop flytter dem over en progressionsgrænsen. I tilfældet med mellemskatteændringen sker dette for en gruppe af de mellemlønnede. Denne gruppe skal fremover betal topskat, dvs. deres marginalskat øges, og de nedsætter deres arbejdsudbud markant. Arbejdsudbudseffekten i StØV_1 er dog mindre end i den oprindelige StØV model (jf. tabel A.2.A.).

Et fald i topskattesatsen fra 15 pct. til 10,42 pct.

Et fald i topskattesatsen øger timeudbud, indsats og deltagelse for (potentielle) topskatteydere. Ændringen betyder, at især udbuddet af højtuddannet arbejdskraft stiger, hvorfor den marginale produktivitet af denne type arbejdskraft falder. Ændringen i den marginale produktivitet afspejles i bruttotimelønningerne. Til trods for at også udbuddet af arbejdskraft med mellemlang uddannelse stiger, øges produktiviteten af denne type arbejdskraft, idet denne type arbejdskraft bliver mere knap relativt til den højtuddannede arbejdskraft. Samtidigt vokser produktionsniveauet ca. 0,5 pct. (se tabel A.3.1. i bilaget) som følge af stigningen i det effektive udbud af arbejdskraft.

Ændringerne i arbejdskraften giver sig udslag i et fald på 0,9 pct. i lønninger for højtuddannede, og modsvarende lønstigninger for især lavtuddannede og lidt mindre for mellemgruppen, der bliver relative knappe.

I anden runde giver lønændringerne udslag i modsatrettede effekter på time og indsats for de højt og mellem- og lavt uddannede – dog af en væsentlig mindre størrelse end de initiale effekter. For de mellemuddannede vil en lille gruppe med før-indkomster lige under topskatteniveau ramme op i topskattegrænsen og få negative time- og indsatseffekter, hvilket giver udslag i en mindre samlet positiv effekt fra hele gruppen. Som følge af stigninger i lønninger i især bunden fås markante deltagelseseffekter på knap 450 personer, jf. tabel A.3.B.

I anden runde falder således udbuddet af højtuddannet arbejdskraft. Årsagen er de førnævnte ændringer i bruttolønnen. Omvendt stiger udbuddet af arbejdskraft med lav eller mellemlang uddannelse.

De begrænsede arbejdskrafteffekter i 2. runde virker langt mindre, hvorfor effekterne på BNP er nær 0 (se tabel A.3.1. i bilaget bagerst), hvilket dækker over en mindre værdifuld samlet arbejdskraft trods øget udbud i kr. i de tre grupper. De generelle ligevægtseffekter løjer således langsomt af ved mindre stød til udbuddet.

Forhøjet beskæftigelsesfradrag – sats ændret til 6,2 pct. og maks-grænsen til 18.900 kr.

Ved det forhøjede beskæftigelsesfradrag fås større beskæftigelseseffekter blandt lavtuddannede i forhold til de tidligere skattejusteringer. Det øgede udbud af lavtuddannet arbejdskraft – som stiger markant mere i forhold til de to andre grupper – får timelønnen for lavtuddannede til at falde med godt 0,2 pct., mens timelønnen stiger for højt- og mellemuddannede, jf. tabel A.4.A.

I anden runde falder udbuddet af lavtuddannede arbejdskraft, mens udbuddet af højtuddannede stiger som følge af ændringerne i bruttolønnen. Virkningerne er dog betydeligt mindre end i første runde.

A.4. Uddannelseseffekter inkluderet (topskatteeksperimentet)

Inddragelse af uddannelseseffekten bidrager til store forskydninger i sammensætningen af arbejdskraft. Tilgang for højtuddannede bliver knap 12.000, som kommer fra grupperne nedenunder. De store forskydninger i sammensætningen af arbejdskraft giver anledning til, at effekterne på lønnen bliver langt mere markante, end topskattenedsættelsen i tabel A.3.A. ovenfor. Det beror på især på, at andelen af gruppens aflønning af den samlede arbejdskraft-produktion, H, antages quo CD-funktionen at være konstant. Det betyder store løntilpasninger ved tilsvarende store inputforskydninger. Samtidigt er uddannelsesvalget modelleret som et valg mellem alternative livsindkomster, hvor time- og indsatseffekterne er på marginalen og alene på personers nuværende indkomster.

Det store fald i lønninger for de højtuddannede på ca. 3,7 pct., som fremkommer ved stigningen i udbuddet, bevirker derfor store modsatrettede effekter på netop uddannelseseffekten, når modellen køres i 2. runde. Lønfaldet på 3,7 pct. bevirker, at der forsvinder ca. 34.000 – jf. tabel A.5.B. – højtuddannede til grupperne nedenunder. Dette markante fald bevirker sammen med de andre – dog væsentlige mindre – negative effekter fra time, indsats- og deltagelseseffekterne, at lønnen for de højtuddannede efter 2. runde vil stige med knap 10 pct. Således fås en ikke-konvergerende ligevægt, med store modsatrettede effekter på befolkningens uddannelse efter hver runde, hvor lønnen og udbuddet stiger og falder stadigt stærkere.

A.5. Uddannelseseffektens virkninger når lønandelsparametrene ikke antages konstante

I det følgende ses på samme eksperiment som ovenfor – dvs. med uddannelseseffekten slået til – men udover at udbuddet af arbejdskraft antages at kunne ændre sig over et par generationer, antages den optimale sammensætning af arbejdskraft ligeledes at kunne ændre sig. Det viser sig, at denne ikke skal ændre sig synderligt meget, før de gennemgåede generelle ligevægtseffekter bliver udlignet.

Som udgangspunkt får hver af grupperne af arbejdskraft (h_h, h_m og h_k) en fast andel af den samlede aflønning af arbejdskraft. Denne er andel er givet ved estimerede parametre a og b. Disse tillades nu at ændres marginalt på sigt, ligesom sammensætningen af arbejdsudbuddet ændres. For at illustrere effekten ved ændringen i lønandelskonstanterne antages at:

En forskydning på 1 pct. point i effektivt arbejdsudbud for en given gruppe (enten h_h, h_m eller h_k) ud af det samlede effektive arbejdsudbud (h_h + h_m + h_k), giver udslag i en tilsvarende stigning i denne gruppes aflønning på 1 pct. point ud af den samlede aflønning til arbejdskraft (H). Det betyder eksempelvis, at hvis de højtuddannedes effektive arbejdsudbud stiger 1 pct. point af det samlede antal effektive timer fra de initiale ca. 24 pct. til 25 pct., vil deres andel af den samlede lønsum, H, også stige til 25 pct[1] .

Der skal fremhæves, at der ikke tages højde for forskelle i lønninger mellem eksempelvis højt- og lavtuddannede ved denne metode, idet den effektive arbejdskraft måles i effektive timer. Modelleringen er alene lavet således, at efterspørgslen tilpasser sig i samme retning som udbuddet – man kunne således også sige, at lønandelen for højtuddannede eksogent stiger 1 pct. point på sigt, og de to andre falder relativt efter deres hidtidige størrelse.

Stigningen i de højtuddannedes effektives arbejdsudbud på knap 5 pct., jf. tabel A.5.A. ovenfor, svarer til en stigning på ca. 0,6 pct. point ud af de samlede effektive timer. Denne stigning antages at følge med i gruppens andel af den samlede lønandel, svarende til at parameteren a stiger til ca. 24,5, og de to andre lønandele falder samlet med det tilsvarende.

Effekten på de højtuddannedes timeløn ses ovenfor at blive reduceret til –1,2 pct. mod tidligere –3,7 pct. uden ændringerne i teknologien (jf. tabel A.5.A.). Effekterne på uddannelsen – ligesom de tre andre effekter – bliver i anden runde som følge deraf væsentlig mindre, og modsvarer næsten den initiale effekt på ca. 12.000 personer, jf. tabel A.6.B nedenfor.

Hvis det yderligere antages, at en forskydning på 1 pct. point i effektivt arbejdsudbud for en given gruppe ud af det samlede effektive arbejdsudbud, giver udslag i en tilsvarende forskydning i denne gruppes aflønning på omkring 1,5 pct. point (mod 1 pct. point ovenfor), forsvinder den generelle ligevægtseffekt fra lønningerne stort set. En sådan korrektion kan eksempelvis begrundes i, at der tages højde for, at en højtuddannet effektiv time er mere værd i kr. end en tilsvarende fra en lavtuddannet. Den omkringliggende teknologi, efterspørgselssammensætning osv. skal dermed ikke ændre sig ret meget, før modellens konklusioner på baggrund af arbejdsudbudsændringer i et ellers statisk setup forrykkes.

Når det enkelte individ træffer sin arbejdsudbudsbeslutning med hensyn til time, indsats, uddannelse (og andre valg som ikke er medregnet, herunder GDS, sort arbejde mv.), kan det måske således have en berettiget forventning om, at andelsparametrene i produktionsfunktionen tilpasser sig, så øget arbejdsudbud ikke entydigt resulterer i lavere timelønninger, sådan som det er antaget her. Der ses nærmere på agenternes rationale bag disse forventninger, og hvad empirien siger herom i afsnit A.6.

A.6. Både efterspørgsels- og udbudseffekter påvirker den relative aflønning af kvalificeret arbejdskraft

I de seneste mange årtier er der sket en støt stigning i befolkningens uddannelsesniveau. Udbuddet af mellem- og højtuddannet arbejdskraft er forøget kraftigt, og udbuddet af arbejdskraft med mindre eller dårlige kvalifikationer er faldet tilsvarende, jf. figur A.1.

Figur A.1. Befolkningens uddannelsessammensætning, 30-64-årig

Kilde: Danmarks Statistik, HFU1.

Det har imidlertid ikke ført til, at den relative pris på arbejdskraft med højere uddannelse er faldet nævneværdigt, jf. figur A.2. Ændringerne i forskellen på den gennemsnitlige aflønning af forskellige uddannelsesgrupper har de sidste 25 år været ret begrænsede, jf. figur A.2. I perioden fra omkring 1990 til 2000 er forskellene i lønningerne indsnævret en smule. Fra 2000 til 2005 har de relative lønforskelle været uændrede, dog med en lille stigning i aflønningen af arbejdskraft med lang videregående uddannelse.

Figur A.2. Relativ gennemsnitlig løn (erhvervsudd.=1), 1980-2005

Kilde: Danmarks Statistik og Fosgerau et al (2002) tabel 1.

En forklaring på fraværet af nævneværdige ændringer i de relative lønninger kunne være, at lønningerne fastsættes af fagforeninger (som i en right to manage-model) og ikke af markedet. Ændringer i sammensætningen af arbejdsudbuddet kan derfor give sig udslag i ændrede relative ledighedsgrader, frem for ændringer i de relative lønninger. U- og lavtuddannet arbejdskraft har da også en signifikant mer-ledighed i forhold til bedre uddannede personer, mens forskellene i den relative ledighed har været stort set konstant gennem lang tid, jf. figur A.3.

Figur A.3. Ledighed for uddannelsesgrupper, relativ afvigelse fra gennemsnit, 1990-2005

Kilde: Danmarks Statistik.

De små ændringer i løn- og ledighedsforskelle betyder ikke, at sammensætningen af udbuddet af arbejdskraft ikke har nogen indflydelse på den relative aflønning af arbejdskraften. Det er en velkendt historie, at efterspørgselen efter uddannet arbejdskraft de seneste mange har været stigende, mens efterspørgslen efter u- og lavtuddannet arbejdskraft har været stærkt faldende (se diskussionen om årsagerne hertil nedenfor). Det dokumenteres f.eks. i Acemoglu (2002) og påvises for Danmark i Malchow-Møller og Skaksen (2003) og Fosgerau, Jensen & Sørensen (2002).

Meget tyder på, at det relativt set øgede udbud af (højt)uddannet arbejdskraft og skiftet i efterspørgselen omtrent har opvejet hinanden, således at udbuds- og efterspørgselskurven begge er rykket til højre, med uændrede relative lønninger og/eller ledighedsgrader til følge, som illustreret i figur A.4.

Figur A.4. Strukturelt skift i både udbud og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft

I Fosgerau, Jensen og Sørensen (2002) vises, at det relative udbud af kvalificeret arbejdskraft i Danmark i perioden 1980 til 1998 er steget tilstrækkeligt til at opveje ændringen i den relative efterspørgsel efter arbejdskraft, og derved har resulteret i uændrede lønforhold.

Også fremover må efterspørgslen efter høj uddannet arbejdskraft formodes at stige på bekostning af efterspørgslen efter arbejdskraft med dårlige kvalifikationer.

Både den teknologiske udvikling og globaliseringen betyder, at de private virksomheders efterspørgsel efter arbejdskraft kan forventes at blive drejet i retning af et øget indhold af uddannet arbejdskraft. Den teknologiske udvikling fører til, at maskiner kan overtage stadigt flere af de simple funktioner, som tidligere blev varetaget af ufaglært arbejdskraft. Ydermere gør udviklingen nye teknologier stadigt billigere i forhold til arbejdskraftens aflønning. Det fører til, at efterspørgslen efter arbejdskraft til at udføre simple funktioner har en tendens til at falde, mens efterspørgslen efter uddannet personale til mere specialiserede funktioner og til betjening af mere avanceret kapitalapparat stiger. Der er med andre ord en såkaldt skill-bias i efterspørgslen efter arbejdskraft, jf. f.eks. Acemoglu (2002).

I det omfang international handel er drevet af forskelle i landenes faktorudrustning (jf. Heckscher-Ohlins handelsteori), vil globaliseringen have samme virkning på sammensætningen af arbejdskraftefterspørgslen. Øget handelsintegration med lande i Østeuropa og Asien med et stort udbud af ufaglært arbejdskraft vil lede til, at disse lande overtager en større del af produktionen, som er relativ intensiv i ufaglært arbejdskraft. Omvendt vil produktionen i de ”gamle” lande blive mere koncentreret omkring produktion, som er intensiv i faglært og andre former for kvalificeret arbejdskraft. Set fra de ”gamle” landes perspektiv vil dette tendere imod at flytte efterspørgslen væk fra den mindre kvalificerede del af arbejdsstyrken over mod den mere kvalificerede del.

Desuden gør øgede tekniske muligheder og reduktionen i transportomkostninger det muligt at outsource dele af produktionen med højt indhold af ufaglært arbejdskraft til lande, hvor lønniveauet er lavere end i Danmark. Det Økonomiske Råd (2004) finder en negativ effekt af international outsourcing på kortere uddannede gruppers beskæftigelse. Samlet vurderer DØR, at outsourcing kan forklare ca. 4.000 jobnedlæggelser årligt, som dog skal ses i forhold til ca. 260.000 årlige jobnedlæggelser.

På denne baggrund fremgår det, at virkningerne på de relative lønninger som følge af en skatteændring, der fører til ændret sammensætning af arbejdsudbuddet, skal evalueres i sammenhæng med de her omtalte udbuds- og efterspørgselsfaktorer.

Man kan således sagtens forestille sig en fortsættelse af forskydningen af arbejdskraftefterspørgselen fra lavtuddannede til højtuddannede. Antages det samtidig, at denne efterspørgselseffekt vil være stærkere end udbudsvirkningen af et generelt højere uddannelsesniveau i befolkningen, vil en skatteændring, der f.eks. øger udbuddet af højtuddannet arbejdskraft, betyde langt mere moderate fald i den relative løn for højtuddannede i forhold til lavtuddannede end i et statisk setup uden disse effekter.

A.7. Sammenfatning af løneffekter i StØV

I appendikset er det forsøgt at inddrage, hvordan effekterne af umiddelbare ændringer i befolkningens arbejdsudbud kan virke tilbage på befolkningen arbejdsudbudsvalg. På baggrund af nogle standardeksperimenter med StØV-modellen søges det kvantificeret, hvor store sådanne effekter fra arbejdsudbuddet på lønningerne i økonomien kan formodes at være.

Eksperimenterne uden inddragelse af uddannelsesbeslutningen viser, at ændringer i bruttolønninger som følge af ændret arbejdsudbud bliver relativt små, og giver derfor ikke anledning til markante modsatrettede arbejdsudbudsændringer i anden runde. De generelle ligevægtseffekter er således ganske moderate, og der kan argumenteres for at se bort fra disse ved mindre skattejusteringer, da effekterne er små og usikre.

Medtages uddannelsesbeslutningen, bliver løneffekterne og de deraf følgende forskydninger i arbejdsudbuddet i anden runde langt større og ustabile. Det bunder hovedsageligt i, at økonomien antages statisk på sigt – eller at lønandelsparametrene i modellens CD-produktionsfunktion er konstante over tid. Dette er dog næppe realistisk set i lyset af, at effekterne fra uddannelsesbeslutningen er op imod tre generationer om at slå helt igennem. Tillades ændringer i lønandelsparametrene over tid, ændres dette billede hurtigt, og de store modsatrettede og destabiliserende effekter fra befolkningens uddannelsesvalg forsvinder.

Empirien viser, at såvel udbuddet som efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft er steget igennem de seneste årtier. Også i fremtiden kan specielt efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft forventes at fortsætte med at stige, hvilket også må formodes at ville medføre en større aflønning af denne type arbejdskraft. Udbudsændringer for højtuddannede som følge af eksempelvis en topskattelettelse, kan derfor bidrage til at reducere en formodentlig fortsættende tendens til stigende ulighed i indkomstfordelingen. En tendens som formodentlig bliver påvirket mere af udviklingen i teknologiske og andre strukturelle forhold, end lige arbejdsudbudssammensætningen for Danmark alene.

A.8. Litteratur

Acemolgu, D. (2002), “Technical Change, Inequality and the Labor market”, Journal of Economic Literature, XL, 7-72.

Andersen, T.M. og A. Sørensen (2004), “Product Market Integration, Wages and Inequality”, CEPR Working Paper.

Det Økonomiske Råd (2004), ”Dansk Økonomi efterår 2004”.

Fosgerau, M., S.E.H. Jensen & A. Sørensen, “Relative Demand Shifts for Educated Labour”, CEBR Discussion Paper No 2000-11, august 2002.

Malchow-Møller, N. og J.R. Skaksen (2004), “Changes in Demand for Skilled Labour in Denmark – A Disaggregate Perspective”, Nationaløkonomisk Tidsskrift 142.