2. Konklusion og anbefalinger

2.1. Klageproces

Landsskatterettens klageproces er illustreret i  figur 2.1.

Figur 2.1. Elementer i Landsskatterettens klageproces

Klageprocessen i Landsskatteretten reguleres hovedsageligt af forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven med tilhørende bekendtgørelser. Der er inden for de lovregulerede rammer et råderum til at fastlægge processen for klagesagens afvikling. Der har i delprojekt I været fokus på at udnytte dette råderum, medens delprojekt II også har involveret mulig ændring af lovgivningen.

2.1.1. Delprojekt I

Delprojektet har haft fokus på Landsskatterettens interne arbejdsgange og er gennemført i efteråret 2006 i samarbejde med konsulentfirmaet Valcon. Delprojektet er afrapporteret i en midtvejsrapport af 22. februar 2007, jf. bilag 3.  

Indsatsområder og løsningsforslag er samlet og behandlet i 7 hovedtemaer (Lean-spor), som kort gennemgås i det følgende. De 7 hovedtemaer er:

• Sagsteknik
• Bunker
• Partielle høringer
• Beslutningsprocessen og berammelser
• Intervalmålepunkter
• Kontorjournaler
• Hovedjournalen

Sagsteknik

Der er udarbejdet et diskussionsoplæg om effektiv sagsbehandling, som er drøftet på kontorarrangementer i alle kontorer. Oplægget er senere bearbejdet til en egentlig vejledning (sagsbehandlingskodeks), som er lagt på rettens intranet og skal danne grundlag for fortsat videndeling. Der er som et supplement hertil udarbejdet et katalog over værktøjer og videndeling, som med fordel kan forbedres.

Alle fagkontorer vil afholde kontorarrangementer om informationssøgning i journalsystemet mv. i løbet af sommeren 2007. De første arrangementer er allerede afholdt.

Landsskatterettens interne kendelsesdatabase er udbygget, så også sagsreferater og påtegningsdokumenter fremover gemmes i kendelsesdatabasen ved sagernes afslutning.

Behovet for bedre biblioteks- og søgefaciliteter er overvejet, og der er iværksat et biblioteksprojekt, jf. omtalen af biblioteksprojektet nedenfor.

Landsskatteretten vil arbejde for en øget anvendelse af digital kommunikation. Målgruppen er i første række rettens faste brugere, dvs. de advokater og revisorer, som fører mange sager i Landsskatteretten. Spørgsmålet vil blive taget op på de kommende møder med advokat- og revisororganisationerne, som er omtalt i afsnit 6.2.

Bunker

Det er kortlagt, hvor der opstår sagsbunker og hvorfor de opstår, og der er udarbejdet retningslinjer for håndtering af sagsbunker.

Afviklingen af sagsbunker er drøftet på Landsskatterettens ledelsesseminar i maj 2007, hvor det bl.a. blev besluttet, at afviklingen af gamle sager skal prioriteres højt.

De nye retningslinjer for håndtering af sagsbunker træder i kraft pr. 1. juli 2007 og omfatter bl.a. en initiativforpligtelse for sagsbehandlere og kontorchefer med henblik på at forebygge og afvikle sagsbunker. Der indføres således 3-måneders-frister for bunker af ”ufordelte sager”, ”fordelte men ikke påbegyndte sager” og ”påbegyndte sager med lang sagsbehandlingstid”. Samtidig indføres der en 1-måneds frist for kontorchefbunker. Disse frister strammes op i takt med nedbringelse af sagsbehandlingstiden.

De nævnte frister er udtryk for det tidsrum, inden for hvilket sagsbehandlingen senest skal være påbegyndt. I praksis vil sagsbehandlingen altovervejende være påbegyndt langt hurtigere. Landsskatteretten vil foretage en løbende måling på de enkelte intervaller og sikre, at gennemløbstiden reduceres.

Sagsbunkerne er generelt under afvikling, jf. tabel 2.1.

Landsskatterettens sekretariatskontor vil udarbejde månedlige statistikker over relevante bunker, som drøftes i chefgruppen.

Partielle høringer

Der er med virkning fra 11. december 2006 indgået en høringsaftale med SKAT, som ændrer sagsgangen for sager, der sendes til erklæring i SKAT. Høringsaftalen har til formål at effektivisere høringsfasen, så det sikres, at Landsskatteretten så vidt muligt får sagen retur med bemærkninger/udtalelse inden for den fastsatte høringsfrist på 14 dage.

Landsskatterettens høringsbrev til repræsentanten/klageren i retsmødesager er ændret, så det er tydeliggjort, at svarfristen skal overholdes.

Landsskatterettens sekretariatskontor vil udarbejde månedlige statistikker over høringsintervallerne, som drøftes i chefgruppen.

Beslutningsprocessen og berammelser

Landsskatterettens retsmedlemmer er orienteret om bestræbelserne på at nedbringe sagsbehandlingstiden og retsmedlemmerne er anmodet om at ekspedere sagerne hurtigst muligt.

Det er tilkendegivet, at der kan selvvoteres (dvs. at sagsbehandleren voterer som 1. voterende i stedet for retsformand eller kontorchef) i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt. Der er iværksat et pilotprojekt med henblik på at vurdere potentialet.

For at skabe større retsmødekapacitet vil der på forsøgsbasis blive planlagt retsmøde-dage med 5 lettere sager á ½ time pr. møde som et alternativ til de 4 sager á ¾ time, som ordningen er i dag. Herved kan der afgøres flere sager pr. møde.

Kontorcheferne vil i forbindelse med sagsvisiteringen/fordelingen tilstræbe, at sager med retsmøde fordeles og igangsættes hurtigst muligt (løbende hen over året) med henblik på at udnytte retsmødedagene bedst muligt.

Landsskatterettens standardbrev for indkaldelse til et aftalt retsmøde er ændret, så det er tydeliggjort, at der ved afbud eller udeblivelse uden lovligt forfald normalt ikke kan påregnes afholdt et nyt retsmøde.

Landsskatterettens sekretariatskontor vil fremover føre en statistik over udnyttelsen af retsmødedage og udarbejde månedlige statistikker over voteringstiden, som drøftes i chefgruppen.

Intervalmålepunkter

Landsskatterettens sagsstyringssystem er udbygget, så der fremover kan foretages måling af de enkelte intervaller i et sagsgennemløb og sondres mellem intern og ekstern gennemløbstid. Samtidig er der udviklet nye sagsstyringsværktøjer, som kan give et bedre overblik over kontorernes og de enkelte medarbejderes sagsporteføljer.

Der er i den forbindelse

• foretaget en kortlægning af relevante intervaller, og disse er opdelt i intern og ekstern tid,
• foretaget en kortlægning af eksisterende sagsplaceringskoder, og disse er suppleret af enkelte nye sagsplaceringskoder,
• udviklet to nye statistikrapporter, som viser kontorets og sagsbehandlernes igangværende sager – disse rapporter er taget i brug,
• udviklet tre nye statistikrapporter til brug for måling af intervaller og beregning af intern/ekstern tid – disse rapporter er under aftestning.     

Landsskatterettens sagsstyringsfaciliteter forventes gennemgået i forbindelse med ESDH-projektet, som implementeres i starten af 2008. Der skal i den forbindelse foretages en reorganisering af alle sagsplaceringskoder, dvs. indføres en ny nummerstruktur.

Kontorjournaler

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at kortlægge opgavevaretagelsen i kontorjournalerne, og der er på denne baggrund defineret en række ”skal-opgaver”, som skal udføres dagligt – også i afløsningssituationer.

Der er iværksat et biblioteksprojekt, som skal forbedre rettens biblioteksfaciliteter og give lettere adgang til faglitteratur mv. De fysiske rammer forbedres ved etablering af et nyt hovedbibliotek.

Der er truffet beslutning om at anskaffe et IT-program til ferie- og afspadseringsregnskaber.

Der er indført månedlige videndelingsmøder i journalførergruppen og kvartalsvise møder mellem journalførere og hovedjournalen.

Der skal fastsættes nærmere retningslinjer for afløsning i forbindelse med ferie, sygdom, orlov mv. Udgangspunktet er fortsat, at journalførerne samarbejder to og to i relation til den løbende afløsning ved sygdom og ferie. Som et supplement til dette skal der etableres et ”flyverkorps”, som kan sikre opgavevaretagelsen ved orlov, længerevarende sygdom og ved spidsbelastninger. Det forventes, at afløsningen i forbindelse med en kommende udvidelse af hovedjournalen/journalførergruppen i efteråret 2007 (2 kontorelever) vil kunne udvides til i et vist omfang at kunne omfatte ferieafløsning.

Hovedjournalen

Arbejdsopgaverne i hovedjournalen er kortlagt, og der er udarbejdet en beskrivelse og checkliste for hver enkelt arbejdsopgave, så fejl i stamdataindtastningen og unødvendig sagsliggetid minimeres. Diverse myndigheds- og adresselister er opdateret.

Der er indført månedlige møder i hovedjournalen med deltagelse af en af Sekretariatets jurister.

Der er indført kvartalsvise videndelingsmøder mellem hovedjournalen og kontorernes journalførere.

2.1.2. Delprojekt II

Der har også i delprojekt II været fokus på klageprocessen. I modsætning til delprojekt I har overvejelserne vedrørt forslag, som kræver lovgivning eller styrket koncernsamarbejde.

Begrænsning af retten til retsmøde

Det foreslås at udvide hjemlen i skatteforvaltningslovens § 44 til afskæring af retsmøder, således at retsmøder ikke kun kan afskæres i sager, hvor mødet anses for åbenbart overflødigt, men også hvor det blot er overflødigt.

Afholdelse af retsmøde forøger sagsbehandlingstiden væsentligt, og antallet af begæringer om retsmøder har igennem de senere år været stigende.

Forslaget kræver ændring af skatteforvaltningsloven.

Audiovisuelle forhandlinger tilbydes som alternativ til stedlige forhandlinger

Forslaget går ud på at tilbyde klageren en mulighed for audiovisuelt møde med Landsskatteretten. I dag er der mulighed for stedlige forhandlinger, hvor Landsskatterettens sagsbehandler møder klager på et skattecenter. I lyset af de teknologiske muligheder foreslås det at tilbyde klageren en mulighed for et audiovisuelt nærvær som erstatning for stedlige forhandlinger.

De stedlige forhandlinger udgør et ringe antal, men forslaget skal også ses i lyset af Landskatterettens nye opgaver på inddrivelsesområdet, hvor ordningen med stedlige forhandlinger på ny kan blive efterspurgt som følge af de begrænsede økonomiske ressourcer hos gruppen med inddrivelsesklager.

Anvendelse af audiovisuelle teknologier indgår i projekt "Fremtidens Skat" i SKAT.

Tidlig opfordring til SKAT om at komme med en udtalelse om straffesagen

Er en klagesag sat i bero på en verserende straffesag, underretter SKAT Landsskatteretten, når straffesagen er afsluttet. Landsskatteretten anmoder derpå SKAT om en udtalelse angående betydningen af udfaldet af straffesagen for den berostillede sag.

Forslaget går ud på, at Landsskatteretten allerede i forbindelse med beslutningen om berostillelse af klagesagen anmoder SKAT om at udtale sig om konsekvenserne af straffesagen, når denne er afsluttet.

Inddragelse af SKAT, Hovedcentret, ved klagens indgivelse i EU-sager 

En berostillelse af en klage i en sag ved Landsskatteretten på en forelæggelse for EU i en tilsvarende sag sker oftest derved, at SKAT i forbindelse med retsmødebegæringen bliver opmærksom på sagernes lighed og foreslår en berostillelse af den konkrete klagesag.

Forslaget går ud på, at skattecentrene i alle sager, hvor en forelæggelse eller en berostillelse på en forelæggelse for EU kan komme på tale, orienterer SKAT, Hovedcentret, om en klage til Landsskatteretten. I disse sager får Hovedcentret pligt til at meddele Landsskatteretten, hvorvidt der bør ske berostillelse eller forelæggelse.

Overvejelser om at øge antallet af kontorsager

Under klageprocessen har det været overvejet, om det er muligt at overføre sager, der i dag afgøres ved nævnsbehandling til at blive afgjort som kontorsager (sager uden medvirken af retsmedlemmer). De fleste sager i Landsskatteretten bliver i dag behandlet som nævnssager. Ifølge skatteforvaltningslovens § 13 er retspræsidenten dog bemyndiget til at undtage sagstyper fra nævnsbehandling og afgøre dem  som kontorsager. Bestemmelsen er udnyttet i forhold til en lang række af de nye sagsområder, som Landsskatteretten overtog i forbindelse med fusionen. Den har ifølge bemærkningerne til lovforslaget primært været tænkt anvendt på de klagesagstyper, der efter forslaget blev overført fra afgørelse i ToldSkat til Landsskatteretten. Det har ikke været muligt at udskille flere klagesagstyper som  kontorsager og hermed undtage disse fra nævnsbehandling, idet det dog bemærkes, at der løbende foregår en opdatering af den bekendtgørelse, hvor sagerne undtages fra nævnsbehandling, efterhånden som Landsskatteretten bliver bekendt med nye typer sager, der falder ind under kriterierne.

Der skal derfor ikke arbejdes videre med at øge antallet af kontorsager.

2.2. Materiel lovgivning

Det har været undersøgt, om der kan opnås bidrag fra materiel skatte- og afgiftslovgivning til at nedbringe Landsskatterettens sagsbehandlingstider.

Skatteministeriet har gennem mange år haft opmærksomhed på klagegenererende problemområder i lovgivningen. Det har blandt andet resulteret i en større rapport om sorte pletter, jf. ”Sorte Pletter”, Skatteministeriet november 2002. Da der allerede har været gjort betydelig indsats for at begrænse sorte pletter, er koncernprojektets forslag til nye indsatser begrænset.

Revitalisering af indsats imod "sorte pletter"

Sorte pletter ændrer sig over tid. Nye kommer til. Andres betydning forsvinder. I dag inddrages klagemyndighederne ikke systematisk i indsatsen i forhold til sorte pletter. Det foreslås at etablere et vidensforum om sorte pletter, hvor også klagemyndighedernes viden og erfaring nyttiggøres.  Formålet skal være at følge udviklingen i pletterne og inspirere til målrettet indsats, herunder drøfte værktøjer.

Gruppen skal ses som led i en forebyggende indsats, hvor klagemyndighedernes viden nyttiggøres til forbedring af regelgrundlag og vejledningsmateriale og kan hermed bidrage til at nedbringe antallet af klager. Der skal findes en form, hvor klagemyndighederne ikke kommer til at tage et medansvar for udformning af eksempelvis vejledningsmateriale.

Udover Skatteministeriet (departementet), SKAT, ankenævnene og Landsskatteretten bør retssikkerhedschefen helt naturligt inddrages i dette arbejde. Gruppen vil komme til at spille sammen med det igangværende koncernprojekt om klage- og retssagsstatistik. 

2.3. Samspil i koncernen

Landsskatterettens samspil med den øvrige koncern omkring klagesagsprocessen fremgår af figur 2.2. 

Figur 2.2. Landsskatterettens samspil med koncernen omkring klagesagsprocessen

Note: Figuren viser alene Landsskatterettens samspil med de øvrige aktører i koncernen, og figuren omfatter ikke ankenævnenes tilsvarende koncernsamspil.

Fusionen skaber nogle nye styrkede muligheder for samspil i koncernen. Alle afgørelser på hele skatteområdet træffes nu i skattecentre under SKAT, og kommunerne spiller ikke længere en rolle. Som led i fusionen er ankenævnene kommet ind i koncernen.

Den nye struktur kan gøre det relevant at genoverveje blandt andet remonstration, genoptagelse, hjemvisning og fælles principper for afgørelser med henblik på at afkorte sagsbehandlingstiden i koncernen under ét.

Der er allerede igangsat indsatser for et bedre koncernsamspil. Det gælder eksempelvis SKATs ny indsatsstrategi og indsatsplanen 2007. Formålet hermed er, at de fleste virksomheder og borgere skal møde mere service og mindre og anderledes kontrol fra SKAT. Omvendt vil den lille del, som ikke ønsker at følge reglerne blive udsat for mere og hårdere kontrol. Det kan ændre profilen i sager påklaget til Landsskatteretten. Den nye fremadrettede fokus overfor de såkaldte medspillere bør give færre antal reguleringer, og dermed et mindre antal sager med klageadgang til Landsskatteretten. En forstærket vejledningsindsats – som først for alvor er blevet mulig som konsekvens af enhedsorganisationen – vil også bidrage til, at færre kommer på kant med skattelovgivningen.

Initiativet med bindende svar er først og fremmest indført af hensyn til at styrke skatteyderens retssikkerhed. Det indgår dog også i et koncernsamspil, hvor muligheden for at få et bindende svar vil føre til større klarhed hos virksomheder og borgere og hermed mindske risikoen for at komme på kant med skattelovgivningen. Bindende svar kan derfor også medvirke til, at færre afgørelser påklages til Landsskatteretten.

2.3.1. Remonstration ved klage over årsopgørelsen

Remonstration foreligger, hvor en myndighed genbehandler en sag, eksempelvis en afgørelse, som klager skal indsende til klageinstansen via myndigheden. Der eksisterer i dag remonstration på sagsområderne inddrivelse, motor samt ejendomsvurderinger.

Det har været overvejet, om koncernsamspillet for så vidt remonstration med fordel kan udvides til andre områder.

Skatteankenævn og Landsskatteretten modtager i et vist omfang klager over årsopgørelser. Forvaltningsretligt er årsopgørelsen i visse tilfælde en afgørelse, som kan påklages til skatteankenævnet og Landsskatteretten.

En klage over en årsopgørelse kan være en reel klage over en afgørelse, men kan også afspejle, at SKATs information og dialog med borgeren i forbindelse med selvangivelse, ligning og opkræv­ning enten har efterladt borgeren med et udækket informationsbehov vedrørende den pågældende ansæt­telse og/eller ikke har ført til en korrekt skatteopkrævning.

Det er hverken administrativt eller retssikkerhedsmæssigt hensigtsmæssigt, når skatteankenævn/Landsskatteretten som følge af en klage over en årsopgørelse kommer til at løse informations-/ligningsmæssige opgaver. For det første kan disse opgaver langt hurtigere og bedre løses af SKAT. For det andet mister borgerne samtidig én eller flere administrative klagemulig­heder i forhold til den afgørelse, der træffes af enten skatteankenævn eller Landsskatte­retten.

Der lægges derfor op til en tostrenget løsningsmodel, hvor der sker forbedringer såvel lovgivningsmæssigt i forhold til arbejdsgangene i koncernen (remonstration) som vejledningsmæssigt i forhold til borgerne.

Det foreslås, at der indføres remonstration ved klage over årsopgørelser. Det indebærer, at disse klager fremover skal indsendes til SKAT, som foretager relevant korrektion (fejlretning, genoptagelse, eftergivelse mv.) og/eller giver borgeren den nødvendige in­formation for, at borgeren kan forstå den pågældende årsopgørelse.

I det omfang borgeren fortsat ikke er enig i grundla­get for årsopgørelsen, kan klagen gå til behandling i skattean­kenævn henholdsvis Landsskatteretten – eventuelt fulgt af en udtalelse fra SKAT.

Remonstrationsordningen vil blive understøttet af en bedre vejledning af borgerne. Som et led i de fælles retssikkerhedsaktiviteter for hele koncernen vil der blive taget initiativ til at forbedre vejledningen på årsopgørelsen. Konkret vil det ske i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Skatteministeriets departement, SKAT, ankenævn og Landsskatteretten.

Den tostrengede løsningsmodel vil styrke borgerens retssikkerhed. Klageren vil i modsætning til nu ikke miste adgangen til en reel administrativ klageadgang. Herudover vil den betyde kortere sagsbehandlingstid ved Landsskatteretten og skatteankenævn, fordi opfyldelse af informationsbehov og eventuelle fejlrettelser allerede vil ske hos SKAT. Derved sikres en bedre udnyttelse af ressourcerne i den samlede koncern.

For så vidt angår forslaget om remonstration er det nødvendigt at ændre skatteforvaltningsloven.

2.3.2. Genoptagelse

Det har også været overvejet, hvordan koncernsamspillet fungerer, for så vidt angår genoptagelse. Genoptagelsesadgangen kan især være nyttig, når  foregående instans har truffet sin afgørelse på et ufuldstændigt grundlag, hvor en genoptagelse kan føre til en hurtig afslutning for skatteyderen. 

For skatteankenævnene er der i dag hjemlet mulighed for at genoptage, hvis SKAT på grundlag af klagen finder anledning til genoptagelse, og klager er enig heri (jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 4). Ligeledes kan skatteankenævnet genoptage en sag påklaget til Landsskatteretten på anmodning fra klager, når der forelægges nævnet nye oplysninger, som skønnes ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere (jf. skatteforvaltningslovens § 37).

Landsskatteretten har ikke tilsvarende bestemmelse i skatteforvaltningsloven. Landsskatteretten fortolker imidlertid skatteforvaltningsloven således, at SKAT i visse tilfælde kan genoptage en sag, hvor Landsskatteretten endnu ikke har truffet afgørelse (jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2).

Det er vurderingen, at det er hensigtsmæssigt med en mulighed for genoptagelse, når der eksempelvis forelægges nye oplysninger. Det skal sikres, at der er hjemmel herfor.

2.3.3. Hjemvisning

Ved hjemvisning af en skattesag forstås normalt underkendelse af en skatteansættelse, hvor sagen hjemvises til ligningsmyndigheden til fornyet ansættelse.

Det har været overvejet, om Landsskatterettens eksisterende mulighed for afsigelse af delkendelser skal suppleres med en hjemmel til at hjemvise sager.

Hjemvisning skulle herefter være muligt, såfremt det for Landsskatteretten /ankenævnet forelagte materiale medfører, at den påklagede afgørelse ikke længere kan danne grundlag for en klagebehandling.

Som eksempel kan nævnes en situation, hvor ansættelsen i 1. instans er sket skønsmæssigt pga. manglende regnskaber, og hvor der ved klagen til Landsskatteretten/skatteankenævnet fremlægges regnskabsmæssige oplysninger. I den situation vil der typisk ikke være grundlag for at fastholde den skønsmæssige ansættelse, men da der ikke har været nogen ligningsmæssig gennemgang af regnskabet, kan retten/skatteankenævnet heller ikke umiddelbart ændre i overensstemmelse med regnskabet.

Sådan en sag vil derfor være uegnet til klagebehandling, da der ikke har været nogen ligning af regnskabet. Hvis sagen behandles i Landsskatteretten/skatteankenævnet, vil retten/skatteankenævnet tage stilling til regnskabet som 1. instans. Såfremt sagen i stedet hjemvises, sikres adgangen til at få prøvet en afgørelse i to/tre instanser.

Spørgsmålet om hjemvisning af skattesager til ligningsmyndighederne har været behandlet i Skatteretsrådet, som i notat af 2. juni 2005 konkluderer, at Landsskatteretten kun helt undtagelsesvist bør benytte delkendelser og i øvrigt ikke bør være tilbageholdende med at efterprøve skattemyndighedernes skøn og eventuelt selv udøve et skøn og foretage en beløbsopgørelse.

Samlet set er det vurderingen, at Landsskatterettens eksisterende mulighed for afsigelse af delkendelser ikke skal suppleres med en hjemmel til at hjemvise sager.

2.3.4. Hurtigere fuldbyrdelse

Når der er truffet en afgørelse i et ankenævn eller Landsskatteretten, skal den fuldbyrdes i SKAT. Alle kendelser fremsendes således til SKAT til orientering. Er der beløbsmæssige konsekvenser, skal der foretages ændringer af års- eller skatteopgørelse. 

Set fra en borgersynsvinkel er det afgørende at se det samlede forløb under ét - fra uenigheden starter til spørgsmålet om skatteansættelse er løst i form af modtagelse af en ny års- eller skatteopgørelse. Det er derfor relevant ikke kun at se på tidsforbruget hos de enkelte instanser, men også at være opmærksom på den samlede proces.

Forslag om at samle kompetencer

I dag er fuldbyrdelsesprocessen, herunder indberetning i SLUT-system, spredt ud på alle skattecentre og opgaven varetages endvidere også decentralt ude i de enkelte afdelinger. Organiseringen med høj spredning har svagheder, fordi få medarbejdere har kompetencer til at indberette i de gamle systemer. Det øger risikoen for forsinkelser eksempelvis ved sygdom, ferie mv. Endvidere kan opgaven ikke organiseres effektivt som produktion som følge af det begrænsede antal sager hos den enkelte afdeling.

Det foreslås derfor at samle opgaven på fuldbyrdelse enten inden for de enkelte samarbejder eller på landsplan.

Forslag vedrørende domstolsafgørelser

Kammeradvokaten sender i dag domstolsafgørelser i papirudgave til Departementet, Hovedcentret i SKAT og Landsskatteretten. Hovedcentret i SKAT videresender herefter afgørelserne til vedkommende skattecenter.

Det foreslås, at Kammeradvokaten fremover også sender afgørelserne til det skattecenter, som er ansvarlig for fuldbyrdelsen i den pågældende sag. Gennemføres forslaget ovenfor om samling af kompetencer, skal Kammeradvokaten i givet fald fremsende samtidigt til samarbejdet eller et centralt sted på landsplan.

2.3.5. Fælles afgørelsesskabelon

Der eksisterer ikke i dag en fælles afgørelsesskabelon i koncernen, som på en overskuelig måde viser det selvangivne samt ligningsmyndighedens og klageinstansernes afgørelser.

Afgørelsesskabeloner anvendes allerede i dag af flere skatteankenævn, og der arbejdes på udbredelse til alle nævn i forbindelse med en systematisk revision af skabeloner og koncepter for ankenævnenes skriftlige kommunikation med klagerne. Tilsvarende har Landsskatteretten haft projekter om skriftlig kommunikation og sprogpolitik, hvor der bl.a. er udarbejdet et koncept til kendelsesskrivning.

En fælles afgørelsesskabelon kan muligvis bidrage til et bedre koncernsamspil og sikre borgernes retssikkerhed, hvis der kan skabes ensartethed i den praktiske anvendelse af skabelonerne.

Det foreslås derfor at etablere et koncernprojekt, hvor der tages nærmere stilling til, om der på koncernbasis skal udarbejdes en fælles afgørelsesskabelon, der uden at være en del af selve afgørelsen kan følge med sagen gennem systemet.

Som led heri skal der ses på initiativer til at sikre tværministerielt genbrug og begrænse merarbejdet ved at skulle udarbejde en afgørelsesskabelon, herunder indberetning via borgerportal, elektronisk udveksling af en præudfyldt skabelon fra ankenævn og eventuelt SKAT. Endvidere skal projektet overveje, hvordan det kan sikres, at den fælles afgørelsesskabelon kun ses som en vejledning og ikke får status som en afgørelse, der selvstændigt kan påklages. Endelig skal projektet tage stilling til om afgørelsesskabelonen kræver lovgivning.

2.3.6. Medholdsvurdering

Ved ændring af reglerne om omkostningsopgørelse i 2002 fik Landsskatteretten til opgave at udarbejde en vejledende medholdsvurdering i sine afgørelser. Baggrunden var en antagelse om, at de administrative instanser på de materielle skatte- eller afgiftsspørgsmål kunne yde et meget væsentligt bidrag til afklaringen af medholdsspørgsmålet.

Den vejledende medholdsvurdering indgår således i koncernsamspil, hvor Landsskatteretten har fået en opgave med det formål at lette det for en anden myndighed - skattecentrene - i koncernen. Det kan give anledning til at overveje, om konstruktionen fortsat virker som en lettelse, eller om det i stedet er blevet til et eventuelt dobbeltarbejde mellem Landsskatteretten  og skattecentrene. Når der er en risiko for dobbeltarbejde skyldes det også, at den egentlige afgørelse om medholdsvurdering træffes af skattecentrene. 

Bestemmelsen om den vejledende medholdsvurdering fremgår i dag af skatteforvaltningslovens § 56, stk. 1 og 2. Skal der ske ændring af medholdsvurderingen, vil det derfor kræve lovændring.

Siden 2005 har Landsskatteretten været klageinstans for skattecentrenes afgørelse om omkostningsgodtgørelse. Det skaber en ny situation, hvor der nu også kan være en række principielle grunde til, at Landsskatteretten ikke bør udarbejde en vejledende medholdsvurdering.

Medholdsvurderingens bortfald foreslås taget op i lyset af afrapporteringen for koncernprojektet om en fælles afgørelsesskabelon.

2.3.7. Sagsgange på tværs

Skattecentrene er i færd med at overgå til fuld elektronisk sagsbehandling. Fremadrettet vil alt materiale som udgangspunkt være tilgængeligt i elektronisk form, medmindre det konkret vurderes, at det ikke er egnet til indscanning. Historisk materiale på papir vil blive overført til elektronisk form i takt med, at skattecentre eller klageinstanser anmoder om, at konkrete sager indscannes.

Overgangen skaber nye muligheder, hvor SKAT som et tilbud kan give online adgang til SKATs materiale med henblik på, at klageinstansen kan foretage dels udsøgning, dels overflytning af materiale, der har dannet grundlag for SKATs afgørelse. Ankenævnene har udtrykt ønske om at få tilbudt denne adgang.

Det kan indirekte spille positivt ind på sagsbehandlingstiden i Landsskatteretten, at ankenævnene hurtigere vil kunne indhente den del af materialet, som nævnene i dag skal hente i SKAT for Landsskatteretten ifølge gældende instruks.

Det foreslås derfor, at ankenævnene får adgang til KMD SKAT ligning samt adgang til rekvisitionssystemet hos arkiverne.

Ankenævnene er efter lovgivningen at betragte som selvstændige myndigheder, og videregivelse fra SKAT af personoplysninger er underlagt persondatalovgivningens bestemmelser. For så vidt angår juridiske personer er videregivelse af oplysninger som hovedregel underlagt bestemmelser i forvaltningsloven.

Det er vurderingen, at terminaladgang kræver eksplicit hjemmel, og en sådan hjemmel ses ikke indeholdt i skatteforvaltningsloven eller anden lovgivning. Den foreslås derfor tilvejebragt af hensyn til en hurtigere og mere effektiv håndtering af materiale fra SKAT, som er nødvendig i klagebehandlingen.

2.4. Incitamenter og samarbejde

Landsskatteretten var én af de første statslige institutioner, som overgik til kontraktstyring i begyndelsen af 90-erne. Den overordnede resultatkontrakt med departementet og ikke mindst opfølgningen internt i Landsskatteretten er vigtige værktøjer til styring af sagsbehandlingstiden. Rettens store erfaring på området danner et godt udgangspunkt for yderligere udvikling af værktøjerne og sikring af endnu stærkere incitamenter til hurtigere gennemløb.

Sagsbehandlingstiden er ikke alene afhængig af Landsskatteretten og samspillet i koncernen. De fleste klagere gør brug af rådgivere og et bedre samarbejde med dem kan ligeledes bidrage til at afkorte sagsbehandlingstiden.

2.4.1. Resultataftale

Landsskatteretten er hidtil blevet styret af 4-årige resultatkontrakter og årlige direktørkontrakter indgået med departementet. Resultatstyringen har i vidt omfang fokuseret på de krav til sagsbehandlingstiden, som er udmeldt i de 4-årige resultatkontrakter for Landsskatteretten. For den 4-årige periode 2005-2008 er kravet for alle nævnssager under ét 13 måneder i 2005, 11 måneder i 2006, 9 måneder i 2007 og 8 måneder i 2008. I kontraktens bilag er der fastsat resultatskalaer opdelt på kontraktår.

Det foreslås at udvide og styrke Landsskatterettens resultatstyring i forbindelse med det planlagte tillæg til gældende resultatkontrakt for perioden 2005-2008.

Strategiplan

Det foreslås at udvide og styrke Landsskatterettens resultatstyring med en strategiplan. Planen skal fokusere på processer og initiativer og skal hermed underbygge resultataftalen.

Strategiplanen skal være det strategiske afsæt for en række initiativer vedrørende blandt andet

• øget digitalisering,
• åbenhed i forvaltningen, 
• optimale arbejdsprocesser,
• kortest mulig sagsbehandlingstid,
• fokus på kompetenceudvikling,
• fleksibilitet i opgavevaretagelsen.

Identificering af nye statistikker/målinger

Det foreslås at etablere nye målinger vedrørende sagsbehandlingstiden. De nye målinger skal understøtte nedbringelsen ved, at Landsskatteretten får en mere detaljeret viden om sammensætningen af sagsbehandlingstiderne. Styringsværktøjerne skal gøres mere fremadskuende og bedre som pejlingsmærker. Det skal også kunne bruges til at informere borgerne om den forventede konkrete sagsbehandlingstid for deres sagstype.

Resultatkontrakter med kontorcheferne

Cheferne i Landsskatteretten er som noget nyt blevet omfattet af resultatkontrakter, som har til formål at understøtte bestræbelserne på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Landsskatteretten. Kontrakterne er individuelle og indgået med retspræsidenten og kontorcheferne efter forhandling.

Kontrakterne opbygges som direktørkontrakten med dels en ”beregningsdel” med resultatkrav og tilhørende resultatskalaer, dels en skønsmæssig forhøjelse efter retspræsidentens samlede vurdering. Resultatkravene vil vedrøre sagsbehandlingstid, produktion og nedbringelse af sagsbeholdningen. Det vil være muligt at beregne målopfyldelsesgraden på de enkelte resultatkrav og for kontrakten som helhed.

2.4.2. Nem proces

Brugerhensyn og service ses i LEAN ikke som ressource- og tidskrævende, men som en vej til at spare ressourcer, sikre hurtigere sagsbehandling og kvalitet. Et godt samspil mellem myndighed og rådgivere kan være afgørende for at sikre en hurtig proces og afgørelse.

De fleste af Landsskatterettens klagesager varetages af rådgivere (ca. 77 pct.). Landsskatterettens korrespondance og dialog foregår i disse tilfælde med rådgiverne.

Som led i indsatsen for at nedbringe sagsbehandlingstiden foreslås det at supplere Landsskatterettens eksisterende samarbejde med advokater og revisorer med henblik på at gennemgå processer og optimere der, hvor der kan identificeres behov herfor. Samarbejdet kan eksempelvis vedrøre undersøgelse og forbedring af processer i forhold til sagens oplysning samt rykkere; planlægning af møder; forberedelse og udbytte af møder samt anvendelse af IT, herunder elektronisk udveksling.

Organisation og indhold af samarbejdet udvikles og tilrettelægges sammen med rådgiverne – Advokatsamfundet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer.

2.4.3. Offentliggørelse af afgørelser

I dag offentliggøres kun de afgørelser, som Landsskatteretten anser for principielle og egnede til offentliggørelse. Det er besluttet, at alle nævnsafgørelser fremover skal offentliggøres i anonymiseret form uden kendelseshoved i en såkaldt "kendelsessilo". Landsskatteretten skal derudover fortsat udvælge principielle afgørelser til offentliggørelse som i dag. Ordningen forventes iværksat inden udgangen af 2007.

2.5. Nemmere processer gennem IT

Landsskatteretten fik nyt IT-system i 1999. Det er et velfungerende system skræddersyet til Landsskatterettens processer, men systemet bygger på ældre teknologi. 

ESDH kan bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden ved at understøtte en fleksibel og effektiv sagsbehandling. Landsskatteretten er derfor gået i gang med at implementere ESDH. Det skal lette forretningsgange internt i Landsskatteretten og i forhold til rettens samarbejdspartnere.

Endvidere skal det skabe bedre muligheder for at håndtere og benytte e-post samt elektroniske sagsdokumenter i forbindelse med sagsbehandlingen. Det skal give bedre muligheder for elektronisk udveksling af dokumenter med eksterne parter, f.eks. rådgivere. Det skal også bidrage med bedre muligheder for detaljeret og effektiv sagsstyring, herunder data til koncernens nye klage- og retssagsstatistikker.

Landsskatteretten opererer i dag med en sagsbehandling, som er opdelt i veldefinerede faser med tilhørende funktioner. Det vurderes, at sagsbehandlingen med tilhørende faser og funktioner kan understøttes fuldt ud i en standardversion af Captia. Tilpasninger bør koncentreres om tilretninger af brugerinterfacet for at imødekomme kravet om brugervenlighed.

For så vidt angår IT-arkitektur, arbejdes der på udvikling og deling af forskellige services koncernmæssigt, hvor Landsskatteretten bliver en del af SKATs serviceorienterede arkitektur (SKATs kommende Enterprise Service BUS). Det skal endvidere nævnes, at Captia hermed også vil blive udbredt til hele koncernen, som får samme løsning på ESDH. 

Det nye ESDH-system forventes endeligt implementeret i første kvartal 2008.

2.6. Effekt

Undersøgelsens udgangspunkt har været de aftalte mål for sagsbehandlingstiden i resultatkontrakten med Landsskatteretten. Det har været valgt at have fokus på udviklingen af forslag og varige forandringer.

I resultataftalen for 2005-2008 er målet at komme ned på 8 måneder under ét for alle nævnssager i 2008. Det er en reduktion på 30 pct. i forhold til resultatet i 2006, hvor sagsbehandlingstiden har været på lidt over 12 måneder.

Målet for projektet har været at bidrage med forslag, som kan sikre, at 2008-mål mindst nås, og gerne at sagsbehandlingstiden bliver endnu kortere. Den sagspukkel, som har været i Landsskatteretten siden 2002, gør dog, at nogle af de sager, der færdiggøres i øjeblikket og nærmeste fremtid, vil være gamle. Disse sager vil trække gennemsnittet op. På den anden side er det vigtigt nu at få de gamle sager væk. Puklen gør det således vanskeligt ”her og nu” at opnå et positivt resultat. Mange af de forslag, som der arbejdes med i projektet, vil endvidere først få virkning, når sagspuklen er væk. Eksempelvis har det ikke effekt at få sagsmaterialet på en klage hurtigt fra SKAT og ankenævn i den indledende fase, hvis der ikke er tid til at gå i gang med sagen lige med det samme.

I løbet af efteråret 2007 vil der blive set på de enkelte tiltag og tidshorisonten for indsatsernes virkning.

Der skal iværksættes et arbejde, som skal munde ud i en strategiplan for perioden 2008-2012. Strategiplanen skal være rammen om det fortsatte arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiden og skal understøtte implementeringen af de mange initiativer og forslag, som er fremlagt under koncernprojektet.

Der skal udarbejdes et tillæg til resultatkontrakten, som udbygger den gældende resultatkontrakt med rammer for strategiarbejdet og med virkning fra 2008 introducerer nye styringsværktøjer/målinger vedrørende sagsbehandlingstiden.

Der er som nævnt tidligere taget initiativ til en række nye målinger i relation til sagsbehandlingstiden. Målsætningen er at styrke informationsværdien af afrapporteringen, så den forbedrer informationen til borgere, som overvejer at klage til Landsskatteretten.