5. Forenkling og retssikkerhed

I Danmark er de fleste energityper pålagt en CO2-afgift og en energiafgift. Hertil kommer en svovlafgift. Svovlafgiften skønnes at give et provenu på ca. 70 mio. kr. i 2007 og er dermed beskeden i forhold til CO2- og energiafgifterne.  

Afgiftssatserne for CO2 på 90 kr. pr. ton CO2 er beregnet efter energiprodukternes gennemsnitlige C-indhold. Energiafgiften beregnes på grundlag af brændslets energiindhold. Nedenstående tabel 5.1 viser den samlede afgiftsbelastning for forskellige energityper.

Anm.: De nedsatte satser for energiafgifterne, der kan opnås, hvis man indgår en energispareaftale med Energistyrelsen, fremgår ikke af tabellen.
(1) CO2-afgiften er fastsat efter de forskellige energiprodukters udledning af kuldioxid til luften således, at afgiften pr. enhed energi svarer til 90 kr. pr. ton udledt CO2. CO2-afgiften for el er den samme uanset, hvordan ellen produceres. Jf. lovforslag L 81 vedtaget 16. december 2005 er det besluttet, at CO2-afgiften for el sænkes med 0,4 øre/kWh. Bestemmelsen træder dog først i kraft, når der foreligger godkendelse fra Kommissionen.
(2) Fritagelsen for CO2-afgift af det kvoteomfattede brændselsforbrug i industrien er endnu ikke godkendt af EU efter statsstøtte-reglerne (Lov nr. 464 af 9. juni 2004 vedr. tilpasninger af CO2-afgift af det CO2-kvoteomfattede brændselsforbrug i industrien). Loven er derfor ikke trådt i kraft endnu.
(3) Hertil kommer parafiskale afgifter (PSO) på elforbrug.

5.1. Ændrede rammebetingelser og problemområder

Rammebetingelserne for det danske CO2- og energiafgiftssystem er ændret siden indførelsen.

Afgiftssystemet havde i starten primært fokus på fiskale hensyn og på energibesparelser.

I starten af 1990’erne var Danmark blandt de første lande til at indføre et sammenhængende CO2- og energiafgiftssystem med et miljømæssigt sigte og som gjaldt både husholdninger og erhverv. Den politiske målsætning var dengang, at Danmark skulle være foregangsland i brugen af markedsbaserede instrumenter i miljøpolitikken. For at kunne være foregangsland måtte der imidlertid tages hensyn til erhvervenes konkurrenceevne. En række lempelser blev derfor indbygget i CO2- og energiafgiftssystemet.

Siden er der i EU vedtaget og indført et energibeskatningsdirektiv, som betyder, at alle medlemsstater skal beskatte energi på et niveau, som ligger over eller lig med det fælles minimumsniveau. Konkurrenceevnehensynet har derfor mindre vægt.

Samtidig vil reguleringen af CO2-udledningerne for en stor del ske gennem kvotesystemet i fremtiden.

I forhold til husholdningerne er problemerne i CO2- og energiafgiftssystemet især af fordelingsmæssig karakter. De høje afgiftssatser for husholdningerne indebærer et væsentligt forvridningstab. Med hensyn til fordelingsproblemerne er de dog tidligere søgt afhjulpet gennem lettelser i andre dele af skattesystemet og de offentlige overførsler.

Samlet set er der ikke behov for, at CO2- og energiafgiftssystemet varetager helt de samme hensyn vedrørende konkurrenceevne, som var nødvendige for 10-15 år siden. De fiskale hensyn og hensynet til energibesparelser, som er forbundet med CO2- og energiafgifterne, er dog uændrede.

Udover de ændrede rammevilkår er der også meget, som taler for, at et enklere CO2- og energiafgiftssystem vil afhjælpe visse af de administrative problemer, som det nuværende system medfører.

Gennemgangen af henvendelser fra virksomheder og retssager viser, at særligt det nuværende regelsæt vedr. opdeling af virksomhedernes energiforbrug i rumvarme, tung og let proces giver anledning til afgrænsningsproblemer.

Afgrænsningsproblemerne påvirker effektiviteten for virksomhederne i CO2- og energiafgiftssystemet. Dette bekræftes af de mange retssager på området.

Der har vist sig løbende behov for at tilpasse lovgivningen i forhold til administrative afgørelser, praksis og domstolene. De mange lovændringer påfører virksomheder og myndigheder omstillingsomkostninger og mindsker tilliden til CO2- og energiafgiftssystemet.

Et stort antal virksomheder skal forholde sig til den komplicerede lovgivning. Det påvirker retssikkerheden forbundet med CO2- og energiafgiftssystemet. Særligt afgrænsningen mellem procesenergi og rumvarme har givet og giver anledning til fortolkningstvivl og dermed usikkerhed.

Desuden indebærer optagelse af nye processer på proceslisten en række problemer, samt ulige afgiftsmæssig behandling. Udviklingen har blandt andet medført, at ikke alle processer på proceslisten opfylder de energiintensitetskriterier, der opstilles for optagelse af nye processer. Videre indeholder proceduren om optagelse af nye processer på proceslisten et vurderingselement, som ikke lever op til de retssikkerhedsmæssige krav, der normalt bør stilles til et skattesystem.

Differentieringerne i det nuværende CO2- og energiafgiftssystem giver altså anledning til en række administrative problemer, retlige tvister og usikkerhed for såvel virksomheder som myndighederne.

5.2.  Forslag til forenklinger

Væsentligste forenklingsmuligheder er følgende:

Bortfald af differentieringen/proceslisten:

Hvis differentieringen mellem let og tung proces i CO2-afgiften bortfalder, så bortfalder den lave CO2-afgiftsats for tung proces. Den nuværende sats for let proces (som også er satsen for rumvarme) vil gælde for procesforbrug i alle erhverv.

Dette vil umiddelbart betyde en kraftig stigning i afgiftsbelastningen for tung proces fra 25 kr. pr. ton CO2 til 90 kr. pr. ton CO2.

En stor del af energiforbruget til tung proces finder imidlertid sted indenfor det kvoteomfattede område. Forudsat at CO2-afgiften for det kvoteomfattede område også bortfalder jf. afsnit 7.2.1 vil kvoteomfattet tung proces ikke blive belastet af den nye, høje afgiftssats. Alene ikke kvoteomfattet tung proces, f.eks. mindre væksthusgartnerier, vil blive belastet.

Hvis det tillægges særlig vægt i videst muligt omfang at ligestille kvoteomfattede og ikke kvoteomfattede energiintensive virksomheder, kan det overvejes at kompensere de ikke kvoteomfattede erhverv med tung proces for den øgede afgiftsbelastning gennem indførelse af et bundfradrag (Se også afsnit 10.1.3.).

Omlægningen vil betyde en administrativ lettelse for de erhverv, der i dag har blandet tung og let proces. Desuden opnås der en beskeden administrative lempelser for de omfattede erhverv ved bortfald af proceslisten.

Det skønnes, at omlægningen vil medføre en årlig provenugevinst på 50 mio. kr. Brancheeffekterne af denne omlægning er vist i tabel 10.1.

Proceslisten og rumvarmebeskatningen bortfalder

Hvis man ønsker en markant administrativ forenkling af CO2- og energiafgifterne, kan det overvejes at fjerne alle differentieringer mellem let proces, tung proces og rumvarme. Det vil betyde, at der kun er én sats tilbage i CO2-afgiften – satsen for let proces.

Det betyder et markant fald i afgiftsbelastningen for rumvarme, som i dag er ca. 630 kr. pr. ton CO2, når energiafgiften medregnes.

Det skønnes, at omlægningen vil medføre et årligt provenutab på 1,2 mia. kr. jf. tabel 5.2. Afgiften på el og den indirekte fjernvarmeafgift er holdt udenfor beregningen.

Tung proces vil få en umiddelbar belastning på ca. 50 mio. kr., mens afgiften til rumvarme vil blive lempet med ca. 1.255 mio. kr.

* Ekskl. el og fjernvarmeafgift. Omlægningen gælder kun erhverv.

Ønsker man en provenuneutral omlægning til en enhedssats for CO2-afgiften for erhverv, skal satsen være ca. 330 kr. pr. ton CO2. Det vil have meget betydelige fordelingsmæssige konsekvenser, da der vil ske en markant omfordeling fra erhverv, der bruger meget energi til proces, til serviceerhverv, hvis energiforbrug primært anvendes til rumvarme.

En sådan omlægning vil desuden betyde, at rumvarme beskattes forskelligt afhængigt af, om opvarmningen sker i erhvervslokaler eller i husholdningerne.

* Ekskl. el og fjernvarmeafgift. Omlægningen gælder kun erhverv.