22. maj 2012
Her er du: Publikationer > Udgivelser > Et omkostningseffektivt CO2- og energiafgiftssystem i en økonomi med CO2-kvoter

29/03/07

2. Kommissorium

Kommissorium for arbejdsgruppen om CO2- og energiafgiftssystemet

Den 1. januar 2005 træder EU's  kvotedirektiv i kraft. Det betyder, at et nyt regime inden for regulering af CO2-udledning begynder. Med kvotesystemet bliver der lagt et loft over den samlede CO2-udledning fra de virksomheder, som omfattes af kvoteordningen. Dette loft kan for de enkelte kvotebelagte virksomheder (tung industri og elsektoren) kun overskrides ved køb af kvoter eller kreditter.

Det forventes, at de kvotebelagte virksomheder, i det omfang markedet tillader det, vil overvælte den øgede omkostning på forbrugerne. Dette er muligt, hvis virksomhederne konkurrerer med andre kvotebelagte virksomheder.

Elsektoren er i fri konkurrence på det europæiske marked, som også i andre lande er underlagt det nye kvotedirektiv. Det betyder, at omkostningerne i vidt omfang må forventes at blive overvæltet på forbrugerne i form af højere elpriser.

Med indførelsen af kvotesystemet vil forbrugerne (husholdninger og virksomheder) med de nuværende afgiftsregler fremover fortsat skulle betale CO2-afgifter, samt indirekte betale for CO2-kvoter gennem højere elpriser.

Det skal dog bemærkes, at erhvervene kompenseres for CO2-afgift på forskellig vis blandt andet via modregning i arbejdsgiverens arbejdsmarkedsbidrag, som helt er afskaffet fra 2000.

Regeringen har anerkendt dobbeltreguleringsproblemet. Regeringen nedsætter derfor en arbejdsgruppe, der skal analysere mulighederne for og fremlægge et bud på, hvordan fremtidens energi- og CO2-afgiftssystem kan håndteres i lyset af dobbeltreguleringen, givet at EU’s kvotedirektiv sikrer opfyldelsen af Kyoto-forpligtelserne for de kvotebelagte sektorer.

Det danske energi- og CO2-afgiftssystem bør samtidig så vidt muligt forenkles, således at administrationen for virksomheder og myndigheder lettes. Samtidig skal energi- og CO2-afgiftssystemet afspejle de energipolitiske prioriteringer og bidrage til at varetage en række miljøhensyn, herunder opfylde Danmarks klimamålsætninger særligt på de områder, der ikke er dækket af EU’s kvotedirektiv.

Regeringen har i bemærkningerne til kvotelovforslagene L 216 og L 229 tilkendegivet at ville se nærmere på sammenhængen mellem kvotesystemet og CO2-afgiftsystemet, når der er indhentet erfaringer med kvotesystemet i praksis, og når der er opnået større vished omkring den langsigtede prisdannelse på både kvoter, el og varme. I efteråret 2005 aflægger arbejdsgruppen delrapport herom.

Arbejdsgruppens anbefalinger til, hvordan dobbeltreguleringen kan håndteres, skal indeholde en vurdering af konsekvenser for provenu, erhvervsøkonomi, fordeling, miljø og administration for såvel myndigheder, husholdninger som virksomheder.

Arbejdsgruppen skal i sit arbejde tage udgangspunkt i, hvordan et forenklet energi- og CO2-afgiftssystem ideelt set burde udformes givet den kommende EU-kvoteregulering, samt basere anbefalingerne på de opnåede erfaringer med kvotesystemet. Desuden skal den angive, hvordan eventuelle afgiftsændringer kan finansieres, samt i hvilket omfang og hvilken rækkefølge en evt. tilpasning af afgifterne bør ske.

Arbejdsgruppens formandskab varetages af Skatteministeriet og har deltagelse af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet samt Miljøministeriet. Desuden deltager tre eksterne eksperter med viden indenfor miljø, økonomi samt erhvervslivet. Arbejdsgruppens medlemmer udpeges af Skatteministeren.

Arbejdet påbegyndes i januar 2005 og afsluttes i foråret 2007.

Delrapporten ”Omfang af dobbeltregulering af CO2-udledninger ved kvoter og afgifter” er færdiggjort i foråret 2006.