Opsummering af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd 2005
Danmark har haft formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2005. Overskriften på Danmarks formandskabsprogram har været ”Norden i en ny tid: Viden, dynamik og samarbejde”.
Titlen har først og fremmest rettet sig imod behovet for at håndtere de udfordringer, globaliseringen skaber for de nordiske lande og for at sikre dynamik i det nordiske samarbejde.
Der var tre overordnede og tværgående temaer i formandskabsprogrammet:
- Viden og innovation
Danmark finder det vigtigt, at det nordiske samarbejde bruges til at gøre de nordiske lande stærkere og mere konkurrencedygtige internationalt. Formandskabet lancerede derfor en række initiativer for at sikre koordinering og synergi imellem de nordiske landes forsknings- og innovationsindsatser, herunder tilførsel af markant flere midler til området og etableringen af en ny central institution, Nordforsk, som skal samordne landenes indsatser.
- Norden uden grænser
Der eksisterer desværre fortsat mange barrierer for et mere integreret Norden, både for borgere og for erhvervslivet. Formandskabet fremskyndte derfor i samarbejde med den særlige repræsentant, tidligere statsminister Poul Schlüter, arbejdet med fjernelse af grænsehindringer og inddrog tillige bekæmpelsen af grænsehindringer for små og mellemstore virksomheder som et særligt fokusområde. Indsatsen blev også udvidet til at omfatte Østersøregionen.
- Effektivitet i det nordiske samarbejde
Sidst men ikke mindst satte formandskabet fokus på effektiviteten i det nordiske samarbejde. Kravet om effektivitet og hensigtsmæssig ressourceanvendelse må opfyldes på helt samme måde i det nordiske samarbejde som i andre dele af den offentlige sektor. Det er endvidere et krav, som de nordiske lande også stiller til andre former for internationalt arbejde. Konkret tog formandskabet initiativ til en effektivisering af regeringssamarbejdet. Processen mundede ud i, at en enklere struktur med markant færre ministerråd blev iværksat fra 1. januar 2006. Antallet af råd er således konsolideret i 11 mod hidtil 18.
Udover disse hovedprioriteter er nogle af de mest markante resultater:
- Reform af nordisk kultursamarbejde
Den nye model er i højere grad programbaseret, hvilket sikrer, at kræfterne og midler kan koncentreres om opgaver, som trænger sig på inden for kunst- og kulturlivet, og som bedst løses i fællesskab i Norden og ikke kun nationalt. Der frigøres dermed midler fra administration til de væsentlige formål: Støtte til nye kultur- og kunstprojekter, udveksling af kunstnere og kunst landene imellem og muligheden for kunstnerisk fordybelse og inspiration ved ophold i andre lande. Reformen iværksættes fra 1. januar 2007.
- Nyorientering i samarbejdet med nærområdet
Samarbejdet med de baltiske lande er under fortsat udvikling. Siden de blev medlemmer af EU den 1. maj 2004 har samarbejdet bevæget sig hastigt i retning af et myndighedssamarbejde på lige fod. Fokus er derfor rykket i retning af en forstærket og mere målrettet indsats i det nordvestlige Rusland inden for områder, hvor Nordisk Ministerråd har en særlig ekspertise, fx samarbejde med NGO’er og frivillige organisationer og støtte til opbygning af regionale netværk
- Understøttelse af demokratiseringen i nabolandene
Nordisk Ministerråd har i samarbejde med EU-kommissionen besluttet at gå aktivt ind og støtte etableringen af et hviderussisk eksiluniversitet i Vilnius. Universitet lå oprindeligt i Minsk, men blev lukket i 2004 af den hviderussiske regering som led i øget kontrol og stramninger af civilsamfundets mulighed for at ytre sig. Universitetet genåbnes nu i eksil og vil give mulighed for at uddanne 350 hviderussiske studerende over de kommende år. Støtten til universitet er et afgørende instrument til at understøtte en demokratisk udvikling i Hviderusland ved at bidrage til etableringen af en veluddannet, demokratisk og internationalt orienteret elite.
- Et grønnere Norden
Inden for miljøområdet har vi nået en række konkrete resultater, herunder en forstærket indsats i forhold til EU’s nye kemikaliepolitik REACH. Arbejdet i nordisk regi sker bl.a. ved at gennemføre fælles projekter, som kan spille ind i EU-processen, og ved at forberede gennemførelsen af REACH i de nordiske lande. Et eksempel er fastlæggelsen af teststrategier, så de nødvendige data om kemikaliernes miljø- og sundhedsrisici tilvejebringes hurtigst muligt. Dette illustrerer også den synergi, der ofte er at hente ved nordisk samarbejde som supplement til samarbejdet på europæisk plan.
- Et fornyet fokus på Arktis
Under Danmarks formandskab udarbejdedes et nyt program for indsatsen i de arktiske områder. Arktis er et sårbart område både miljømæssigt og i forhold til befolkningens levevilkår, hvor vi kan gøre en stor forskel i arbejdet med at sikre en bæredygtig ressourceudnyttelse samt at udvikle og forbedre livskvaliteten for befolkningen. Det er netop sigtet med det nye program. Samtidig ønsker vi gennem forøget fokus og ressourcer at fremme forudsætninger for nordisk forskning i relation til Arktis, også i lyset af det kommende Internationale Polarår i 2007-2008.
- Styrket indflydelse for Grønland og Færøerne
Efter færøsk ønske og på statsministerens initiativ satte vi under dansk formandskab de selvstyrende områders mulighed for at deltage i det nordiske samarbejde på dagsordenen. Vi har i Nordisk Ministerråds regi iværksat en kortlægning af hvilke barrierer, der fortsat findes for Grønland, Færøerne og Ålandsøernes deltagelse i samarbejdet. Det er overordnet set regeringens holdning, at en øget færøsk og grønlandsk indflydelse på udenrigsområdet er et vigtigt element i udbygningen af samarbejdet inden for Rigsfællesskabet, hvilket dog naturligvis må ske inden for Grundlovens rammer.
Derudover er der realiseret en lang række konkrete målsætninger inden for de respektive fagministerråd.
Overordnet set har arbejdet med formandskabet på alle områder fungeret meget tilfredsstillende; 65 af de 73 målsætninger i formandskabsprogrammet er realiseret. Hvad angår de resterende 8 er arbejdet påbegyndt men uafsluttet.
Der foreligger desuden en særskilt rapport om status for arbejdet med at fjerne grænsehindringer.