Kapitel 4. Sodavand

Resultatet af undersøgelsen af grænsehandlen med sodavand viser, at:

• Grænsehandlen med sodavand vurderes at stige til 95 mio. liter i 2005 fra 80 mio. liter i 2004. Derved udgør grænsehandlen ca. 17 pct. af danskernes samlede forbrug af sodavand. Udover grænsehandlen er der en ulovlig indførsel af sodavand på ca. 25 mio. liter.
• Priserne på sodavand er steget i både Danmark og Tyskland. Således koster sodavand 6,6 kr. pr. liter i Danmark og 4,8 kr. pr. liter i Tyskland. Det svarer til en prisforskel på 1,8 kr. mens moms- og afgiftsforskellen udgør 1,7 kr. Dertil kommer fordelen ved, at den tyske dåsepant fortsat ikke håndhæves, hvilket betyder at den samlede fordel ved at grænsehandle sodavand i Tyskland er 3,3 kr. pr. liter.
• Prisforskellen er indsnævret fra 2004 til 2005. Den større grænsehandel skyldes, at Coca-Cola er blevet bedre repræsenteret på markedet.

Kapitlet er opbygget således:

Afsnit 1. Udvikling i afgiftssatser

Afsnit 2. Udvikling i salg af sodavand

Afsnit 3. Afgifts- og momsforskelle mellem lande

Afsnit 4. Prisudvikling i Danmark

Afsnit 5. Danskernes grænsehandel i udlandet

Afsnit 6. Virkninger af afgiftsændringer

1. Udvikling i afgiftssatser

Afgiften af sodavand er udformet som en literafgift. På trods af at afgiften rettelig hedder afgift af mineralvand mv., er vand, som er usødet og ikke aromatiseret ikke omfattet, ligesom ikke-kulsyreholdige læskedrikke, der fremstilles i læskedrikautomater og udskænkes i glas eller bægre heller ikke er omfattet af afgiften. 

Følgende varer er omfattet af afgiften:

• Mineralvand, limonade og lignende læskedrikke, dog bortset fra vin og frugtvin med et alkoholindhold på højst 1,2 pct. vol.
• Frugt- og grønsagssafter, most og lignende varer, der er umiddelbart drikkelige, og som er tilsat kulsyre.
• Nektar fremstillet af frugtsafter, som er umiddelbart drikkelige
• Læskedrikkoncentrater, der er bestemt til erhvervsmæssig fremstilling af kulsyreholdige læskedrikke i læskedrikautomater og lignende apparater.

Afgiften udgør 1,15 kr. pr. liter.

Tabel 4.1: Udviklingen i afgiftssatser
	Afgiftssats
	kr. pr. liter
1. januar 1984	1,60
1. juli 1991	0,80
1. januar 1998	1,00
1. januar 2001	1,65
1. oktober 2003	1,15

Afgiften på sodavand er ændret to gange inden for de seneste fem år. I 2001 blev afgiften hævet fra 1 kr. pr. liter til 1,65 kr. pr. liter. Afgiftsstigningen udløste det, der populært kaldes en ”ketchup-effekt”. ”Ketchup-effekten” betyder i dette tilfælde, at en ukendt afgiftsforhøjelse medfører en næsten eksplosiv stigning i grænsehandlen. Ligesom en ketchupflaske, hvor et ukendt slag kan få hele indholdet til at flyde ud af flasken.

Afgiftsforhøjelsen i 2001 betød således, at grænsehandlen med sodavand steg fra ca. 30 mio. liter i 2000 til 45 mio. liter i 2001, og har indtil videre toppet i 2005 med 95 mio. liter.

I denne status er tidligere skøn fra og med 2003 blevet revideret på baggrund af nye oplysninger. Skatteministeriet vurderer grænsehandlen til 75 mio. liter i 2003 mod tidligere 65 mio. liter. Skatteministeriet vurderer grænsehandlen til 80 mio. l. i 2004 mod tidligere 70 mio. l. Skatteministeriet vurderer grænsehandlen til 95 mio. l. for 2005 mod tidligere 70 mio. l.

Selv om afgiften blev nedsat med 50 øre pr. liter, svarende til 62,5 øre pr. liter inklusive moms pr. 1. oktober 2003, har det ikke kunnet vende udviklingen. På nuværende tidspunkt ser det dog ud, som om, grænsehandlen har stabiliseret sig på ca. 95 mio. liter om året.

2. Udvikling i salg af sodavand

Efter afgiftsforhøjelsen i januar 2001 har salget af sodavand været faldende, jf. tabellen herunder. Forklaringen skal ikke umiddelbart findes i et lavere forbrug, men derimod i en større grænsehandel. Allerede før afgiftsstigningen i 2001 var sodavand billigere i Tyskland end i Danmark, men afgiftsstigningen betød for det første, at prisforskellen blev endnu større, men også at danskerne fik øjnene op for besparelsen. Samtidig satsede de tyske købmænd på sodavand som et nyt stort vareområde på linje med spiritus og øl. Indførelsen af pant i Tyskland på dåser medførte, at salget i de almindelige tyske forretninger nærmest ophørte med dåsesodavand. Men panten blev ikke håndhævet i grænseforretningerne, og dem, der fremstiller sodavand i dåser, kunne her finde delvis afsætning af deres overskudsproduktion i første omgang af Pepsi. For at forsvare markedsandele i Danmark har Coca-Cola svaret igen ved også at tilbyde dette mærke billigt i grænseforretningerne.

I oktober 2003 blev afgiften på sodavand sat ned med 62,5 øre pr. liter inklusive moms, men effekten på det indenlandske salg udeblev. Således var salget i 2004 uændret i forhold til 2003 eller endog måske stigende.

Tabel 4.2: Udviklingen i det afgiftspligtige salg 2000-2006
	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
	Mio. liter
Januar	38,5	27,0	30,3	27,6	35,1	28,2	30,8
Februar	37,7	31,3	32,0	17,9	29,8	30,2	31,7
Marts	39,5	36,2	38,5	47,0	38,3	37,7	-
1. kvartal	115,7	94,6	100,8	92,5	103,2	96,0	62,4
April	42,2	39,9	38,0	41,1	38,4	35,8	-
Maj	54,8	48,2	44,4	40,2	36,3	40,2	-
Juni	46,1	40,8	42,2	42,4	42,9	39,2	-
2. kvartal	143,1	129,0	124,7	123,7	117,6	115,2	-
Juli	43,0	48,1	42,8	43,3	36,8	41,1	-
August	46,5	45,8	45,4	45,5	48,1	40,2	-
September	38,1	34,2	35,5	36,0	34,2	37,9	-
3. kvartal	127,6	128,2	123,7	124,9	119,1	119,1	-
Oktober	39,0	36,9	39,5	37,1	33,2	32,7	-
November	38,3	35,3	30,9	29,5	32,7	32,7	-
December	51,3	42,4	39,5	36,4	43,0	39,7	-
4. kvartal	128,6	114,5	109,9	102,9	108,9	105,2	-
I alt	514,9	466,3	459,1	444,0	448,8	435,6	434,81)

1) Maj 2006.
Kilde: Statsregnskabet.

Salget i første halvår 2005 ligger lidt lavere end i samme periode seneste år, hvorimod salget i 3. kvartal ligger på samme niveau, hvorefter det igen i 4. kvartal har været lidt mindre. Samlet set har salget i 2005 været ca. 13 mio. liter lavere i 2005 end i 2004 svarende til et fald på 3 pct. Så efter at være faldet siden 2000, så det afgiftspligtige salg fra 2003 til 2004 ud til at stige, men det har ikke været varigt.

Salget i de to første måneder i 2006 viser dog at det afgiftspligtige salg har været 7 pct. højere end i de samme måneder i 2005, og ligger på niveau med salget i perioden i 2004.

Markedet for mærkevaresodavand er karakteriseret ved, at cola-produkter har ca. 63 pct. af markedet, og denne andel har været stigende de seneste år. Lemon og limeprodukter har en nogenlunde uændret markedsandel, mens markedsandelen for appelsinsodavand har været faldende.

Tabel 4.3: Udvikling i smagsretninger for læskedrikke med kulsyre
	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Pct.
Cola	60,3	61,7	60,8	61,2	63,8	63,3
Lemon/lime	13,5	14,0	14,2	14,1	13,4	14,0
Appelsin	9,1	8,6	8,9	8,9	8,1	8,3
Diverse	7,9	7,9	8,5	8,8	8,8	8,8
Hvid vand m. aroma	5,0	4,3	4,1	3,5	2,9	2,8
Hvid vand	4,2	3,5	3,5	3,5	3,0	2,8
I alt	100	100	100	100	100	100

Anm. Opgjort alene for mærkevarer.
Kilde: www.bryggeriforeningen.dk.

Hvid vand med og uden aroma, og med kulsyre, har en faldende markedsandel. Det er dog kun hvid vand med aroma, som er omfattet af sodavandsafgiften. Hvid vand uden aroma er fritaget for afgift, ligesom mineralvand uden kulsyre også er. Det er altså ikke et skift mod almindelig hvid vand – danskvand - der har medført et fald i det afgiftspligtige salg.

Det faldende salg af sodavand i Danmark kan i stedet dels forklares med højere priser i Danmark og en større grænsehandel, men også at salget af vand som ikke er omfattet af afgiften nærmest er eksploderet siden 2001, jf. tabel 4.4.

Tabel 4.4: Udvikling i salget af vand uden aroma
	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Mio liter
Mineralvand og kildevand uden kulsyre	14,4	25,2	47,4	67,9	65,6	82,3
Mineralvand og kildevand med kulsyre	36,8	21,2	20,7	,22,8	19,1	26,4
Ialt	51,3	46,5	68,1	90,7	84,7	108,7

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank.

Det fremgår af tabellen, at salget af mineralvand uden kulsyre udgjorde ca. 14 mio. liter, og salget af mineralvand med kulsyre udgjorde ca. 37 mio. liter i 2000. Fra 2000 til 2001 sker der et fald i forbruget af mineralvand med kulsyre. Forklaringen skal søges i det forhold, at afgiftsforhøjelsen på vand med aroma steg med 65 pct. Dermed blev danskvand med citrus dyrere, og da dansk vand med og uden citrus i denne periode kostede omtrent det samme betød det, at dansk vand uden citrus også blev dyrere – dermed faldt salget.

Fra 2000 til 2001 kom der er markant stigning i salget af vand uden kulsyre – fra 14 mio. liter i 2000 til 25 mio. liter i 2001. Stigningen fortsatte i 2002 til 47,4 mio. liter. I 2005 steg salget af hvide vand med og uden kulsyre til 108,7 mio. liter. Samlet set steg salget af hvide vand med og uden kulsyre med 24 mio. liter i forhold til 2004. Det kan forklare salgsnedgangen i det afgiftspligtige salg af sodavand på ca. 13 mio. liter fra 2004 til 2005.

Hvidvand uden kulsyre har sandsynligvis taget markedsandele fra sodavand. En del af forklaringen kan være livsstilsændringer.

Det er vanskeligt at skønne over, hvor stor en effekt stigningen i forbruget af hvid vand har på forbruget af sodavand. Det vil sandsynligvis være for meget at udlede, at ud af de ca. 80 mio. liter, som sodavandssalget er faldet siden 2000 kan de 60 mio. liter forklares med en stigning i hvidvand uden smag som det fremgår af tabel 4.5.

Tabel 4.5: Udviklingen i  forbruget af læskedrikke
	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Mio liter
Salg sodavand	515	465	460	445	450	435
Salg hvidvand med og uden kulsyre	50	45	70	90	85	110
Grænsehandel sodavand	5	10	15	20	25	25
Ialt	600	565	595	630	640	665

Anm: Grænsehandelstal fra og med 2003 er revideret.

3. Afgifts- og momsforskelle mellem lande

Indenfor EU-15 er der fem lande, som har afgift på læskedrikke. Det drejer sig om Belgien, Finland, Frankrig, Holland og Danmark. Af disse lande har Danmark den højeste afgift. Uden for EU-15 har Norge dog en højere afgift på læskedrikke end Danmark. Den norske afgift udgør således 1,51 kr. pr. liter pr. 1. januar 2006, jf. tabel 4.6 herunder.

For blot få år siden havde Danmark den højeste afgift på læskedrikke. Afgiftsnedsættelsen i 2003 samt skattestoppet har dog betydet, at den danske afgift sammenlignet med de øvrige landes afgifter er blevet relativt mindre.

Tabel 4.6:
	Afgiftssats	Moms
	Kr pr liter	pct
Østrig	-	20
Belgien	0,52	21
Danmark	1,15	25
Finland	0,33	17
Frankrig	0,37	5,5
Tyskland	-	16
Grækenland	-	9
Irland	-	21
Italien	-	20
Luxembourg	-	3
Holland	0,41	6
Portugal	-	12
Spanien	-	7
Sverige	-	12
Storbritannien	-	17,5
Cypern	-	15
Tjekkiet	-	5
Estland	-	18
Letland	-	18
Litauen	-	18
Malta	-	18
Polen	-	22
Slovakiet	-	19
Slovenien	-	8,5
Ungarn	-	25
Cypern	-	15
Tjekkiet	-	5
Norge	1,5	13

Note: Afgiftssatserne er fra 2004 – bortset fra den danske og norske sats som er pr. 1. januar 2006.
Kilde: Bryggeriforeningen vedr. afgiftssatser i 2004,EU-kommissionen og det norske finansministerium.

Sammenlignet med Rapport om grænsehandel 2004 er der kun tale om ganske få ændringer. Det er specielt værd at bemærke at nordmændene fra 1. januar 2006 hævede den reducerede momssats på fødevarer mv.[1] fra 11 pct. til 13 pct. Fra 2004 til 2005 blev den reducerede sats ellers nedsat fra 12 pct. til 11 pct.

Selv om afgiften på sodavand er blevet nedsat, er den samlede danske afgift og moms på sodavand dog fortsat den højeste blandt EU-15 og Norge, jf. tabel 4.6.

Tabel 4.7: Priselementer for mærkevaresodavand i EU-25 og Norge ved samme pris uden afgift som i Danmark
Land	Detailpris	Moms	Afgift	Pris uden momsog afgift
	Kr. pr. liter
Østrig	7,74	1,29		6,45
Belgien	8,43	1,46	0,52	6,45
Danmark	9,50	1,90	1,15	6,45
Finland	7,93	1,15	0,33	6,45
Frankrig	7,20	0,38	0,37	6,45
Tyskland	7,48	1,03	-	6,45
Grækenland	7,03	0,58	-	6,45
Irland	7,80	1,35	-	6,45
Italien	7,74	1,29	-	6,45
Luxembourg	6,64	0,19	-	6,45
Holland	7,27	0,41	0,41	6,45
Portugal	7,22	0,77	-	6,45
Spanien	6,90	0,45	-	6,45
Sverige	7,22	0,77	-	6,45
Storbritannien	7,58	1,13	-	6,45
Cypern	7,42	0,97	-	6,45
Tjekkiet	6,77	0,32	-	6,45
Estland	7,61	1,16	-	6,45
Letland	7,61	1,16	-	6,45
Litauen	7,61	1,16	-	6,45
Malta	7,61	1,16	-	6,45
Polen	7,87	1,42	-	6,45
Slovakiet	7,68	1,23	-	6,45
Slovenien	7,00	0,55	-	6,45
Ungarn	8,06	1,61	-	6,45
Norge	8,99	1,03	1,51	6,45

Kilde: UNESDA-CISDA og Bryggeriforeningen vedr. afgiftssatser i 2004, EU-kommissionen og det norske finansministerium.

Selv om Norge således har en højere afgift på sodavand end Danmark betyder den lavere momssats at moms og afgifter tilsammen er lavere i Norge. Under forudsætning af at prisen for mærkevaresodavand i Danmark er 9,50 kr. pr. liter, og at prisen uden moms og afgift er den samme i Norge som i Danmark, kan det udfra ovenstående tabel 4.7 således opgøres, at der ved køb af mærkevaresodavand i Norge betales 2,54 kr. pr. liter i moms og afgifter. Den tilsvarende moms og afgiftsbetaling i Danmark er 3,05 kr.

Den største afgiftsbesparelse i forhold til Danmark på 2,86 kr. pr. liter opnås ved at handle sodavand i Luxembourg efterfulgt af Tjekkiet og Spanien, hvor besparelsen er henholdsvis 2,73 kr. pr. liter og 2,60 kr. pr. liter. Den mindste besparelse opnås ved køb af sodavand i Norge, hvor man, jf. ovenfor, sparer ca. 50 øre pr. liter.

Det fremgår også af tabel 4.7, at den afgiftsbetingede prisforskel mellem Tyskland og Danmark er 2,02 kr. pr. liter. og 2,28 kr. pr. liter mellem Danmark og Sverige. 

Tabel 4.8 viser, at den afgiftsbetingede prisforskel mellem Danmark og Tyskland samt Sverige er henholdsvis 1,69 kr. pr. liter og 1,81 kr. pr. liter, når der i stedet sammenlignes med discountsodavand. For discountsodavand er fordelen ved at købe sodavand i Norge under 10 øre.

Hverken for mærkevare- eller discountsodavand er den afgiftsbetingede fordel generelt større ved at købe sodavand  i Østeuropa frem for Tyskland og Sverige. Således er det blandt de nye medlemslande kun mere fordelagtigt at købe sodavand i Tjekkiet og Slovenien, hvor besparelsen er henholdsvis 2,73 kr. pr. liter og 2,50 kr. pr. liter for mærkevaresodavand.

Tabel 4.8: Priselementer for discountsodavand i EU-25 og Norge ved samme pris uden afgift som i Danmark
Land	Detailpris	Moms	Afgift	Pris uden moms og afgift
	kr. pr. liter
Østrig	3,42	0,57		2,85
Belgien	4,08	0,71	0,52	2,85
Danmark	5,00	1,00	1,15	2,85
Finland	3,72	0,54	0,33	2,85
Frankrig	3,40	0,18	0,37	2,85
Tyskland	3,31	0,46		2,85
Grækenland	3,11	0,26		2,85
Irland	3,45	0,60		2,85
Italien	3,42	0,57		2,85
Luxembourg	2,94	0,09		2,85
Holland	3,46	0,20	0,41	2,85
Portugal	3,19	0,34		2,85
Spanien	3,05	0,20		2,85
Sverige	3,19	0,34		2,85
Storbritannien	3,35	0,50		2,85
Cypern	3,28	0,43		2,85
Tjekkiet	2,99	0,14		2,85
Estland	3,36	0,51		2,85
Letland	3,36	0,51		2,85
Litauen	3,36	0,51		2,85
Malta	3,36	0,51		2,85
Polen	3,48	0,63		2,85
Slovakiet	3,39	0,54		2,85
Slovenien	3,09	0,24		2,85
Ungarn	3,56	0,71		2,85
Norge	4,93	0,57	1,51	2,85

Kilde: UNESDA-CISDA og Bryggeriforeningen vedr. afgiftssatser i 2004, EU-kommissionen og det norske finansministerium.

4. Prisudvikling i Danmark

Prisniveauet for sodavand i Danmark er steget siden Status over Grænsehandel juni 2005. I tabel 4.9 er udviklingen belyst ud fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks for sodavand og juice, hvor sodavand indgår med en vægt på ca. 70 pct. i den betragtede periode.  

Sodavandspriserne er faldet hen ved 8 pct. siden 2002 med betydelige udsving indenfor de betragtede år. En del af dette fald skyldes nedsættelsen af mineralvandsafgiften fra 1. oktober 2003, hvorefter priserne faldt støt frem til juni 2004. Priserne havde dog allerede en nedadgående tendens før afgiftsnedsættelsen. I andet halvår af 2004  var der igen stigende priser.

Efter et markant fald i priserne i første kvartal 2005 er priserne vokset støt med  ca. 4 pct. indtil november 2005, hvilket betød at sodavandspriserne lå på niveau med priserne i slutningen af 2004. Priserne i første kvartal 2006 har fortsat ligget på dette niveau med undtagelse af et udsving i priserne i februar 2006.

Tabel 4.9: Udviklingen i prisen på sodavand og juice
	Realprisindeks	Realafgift
	2000=100
2000	100,0	100,0
2001	109,5	161,2
2002	111,6	145,6
2003	107,7	107,5
Januar 2004	103,1	107,5
Februar 2004	101,8	106,7
Marts 2004	101,1	106,2
April 2004	100,4	106,1
Maj 2004	100,1	105,8
Juni 2004	99,9	106,0
Juli 2004	100,0	106,4
August 2004	100,6	106,6
September 2004	102,3	105,9
Oktober 2004	101,7	105,6
November 2004	102,0	105,9
December 2004	101,4	106,1
2004	101,2	106,2
Januar 2005	101,9	106,4
Februar 2005	99,0	105,3
Marts 2005	98,8	104,7
April 2005	98,6	104,2
Maj 2005	98,5	104,3
Juni 2005	99,7	104,2
Juli 2005	99,6	104,3
August 2005	99,4	104,3
September 2005	101,1	103,4
Oktober 2005	100,9	103,5
November 2005	102,4	103,8
December 2005	101,7	103,8
2005	100,0	104,4
Januar 2006	101,7	104,2
Februar 2006	103,4	103,1
Marts 2006	101,7	102,8

Anm. Udviklingen i realprisindekset for sodavand og juice er udviklingen i forbrugerprisindekset for sodavand og juice korrigeret for  udviklingen i det generelle forbrugerprisindeks.
Kilde: Danmarks Statistik Statistikbank, Forbrugerprisindeks og egne beregninger.

Udviklingen i sodavandspriserne siden 2000 kan også belyses ved de prisindsamlinger der er foretaget i forbindelse med Skatteministeriet tidligere grænsehandelsrapporter samt konkurrencestyrelsens Priser og avancer i grænsehandelen med øl og sodavand 2001.

Efter et fald i den gennemsnitlige normalpris på 1½ liter Coca-Cola fra Rapport om grænsehandel 2001 til Rapport om Grænsehandel 2004, steg normalprisen igen i Status over Grænsehandel juni 2005 til 15,38 kr. Prisindsamlingen til denne undersøgelse viser, at normalprisen er steget med næsten 1,25 kr. til 16,61 kr., og at alle de undersøgte detailforretninger har sat prisen op.

Tabel 4.10: Normalprissammenligning for 1½ liter Coca-Cola i returflaske
	Grænsehan-delsrapport 2000	Konkurren-cestyrelsen 2001	Grænsehan-delsrapport 2001	Grænsehan-delsrapport 2004	Status over grænsehandel juni 2005	Grænsehan-delsrapport 2006
	kr. pr. 1½ liter
Bilka	14,50	14,50	14,50	14,95	13,95	15,50
Irma	15,95			16,75		17,95
ISO	15,95		15,95	13,95	15,95
OBS	14,95		14,95
Superbest	15,95
Superbrugsen	15,95	15,95	15,95	15,95	16,50	17,95
Fakta		14,50				15,50
Favør			15,95
Føtex			15,95		15,95	16,95
Kvickly				13,95	15,95	16,95
Netto				13,95	13,95	15,50
Uvejet gennemsnit	15,54	14,98	15,54	14,92	15,38	16,61

Kilde: Prisindsamlinger i de ovenstående detailforretninger.

De stigende sodavandspriser bekræftes også af udviklingen i tilbud på Coca-Cola, som fremgår i nedenstående tabel 4.11. Tendensen er at der forekommer stadig færre og mindre tilbud på Coca-Cola i 1½ liter flasker. Hvor der i Rapport om grænsehandel 2001 blev observeret flere tilbud på 10 stk. 1½ liter Coca-Cola blev der i Rapport om grænsehandel 2004 observeret ét tilbud, mens der ingen observationer var i Status over grænsehandel juni 2005. Det billigste tilbud i denne undersøgelse, som samtidig gælder det største antal flasker, har været på fire 1½ liter flasker for 49,95 kr., hvilket giver en stykpris på 12,49 kr. Til sammenligning viste prisundersøgelsen i 2004 og 2005, at man i tilbud kunne opnå en stykpris på 1½ liter Coca-Cola på henholdsvis 8,50 kr. og 9,00 kr. 

Det skal dog bemærkes at reduktionen i tilbud på Coca-Cola i 1½ liter flasker i et vist omfang er erstattet af tilbud på kasser med 30 stk. 25 cl. flasker.

Tabel 4.11: Tilbudspriser på 1½ liter Coca-Cola vinter/forår 2005 og efterår 2005/vinter 2006
	2 stk.	4 stk.	5 stk.
Bilka			(45,00)
Føtex		49,95
ISO		(39,95)
Irma	27,50
Kvickly	26,00 (25,00)	(48,00)
Superbrugsen	27,95	(49,95)
Superbest		49,95
Uvejet gennemsnit	13,58 (12,50)	12,49 (11,49)	(9,00)

Anm. Tal i parentes er fra status over grænsehandel 2005.
Kilde: Tilbudskataloger fra de ovenstående detailforretninger.

Udviklingen i priserne på discount sodavand lader til at være stagneret og følger derved ikke udviklingen i forbrugerprisindekset og priserne på mærkevaresodavand.

Da literprisen på discount sodavand i 2 liter engangsflasker er lavere end literprisen for 1½ liter genbrugsflasker blev det i Status over grænsehandel juni 2005 forventet at prisen ville falde yderligere når flere supermarkeder ville sælge discountsodavand i 2 liter flasker. Af tabel 4.12 ses det, at det stadig kun er detailforretninger under Dansk Supermarked der fører discount sodavand på 2 liters engangsplastflasker, hvilket betyder at priserne ikke er faldet.

Tabel 4.12: Prissammenligning af discount sodavand i returflaske – normalpris
	Emballage/Størrelse	Pris	Pris i 2005	Pris i 2004/2005 2)
	Liter/plastflaske	Kr. pr. stk.	Kr. pr. liter
Bilka	2 1)	9,25	4,63	4,63
Føtex	2 1)	10,50	5,25
Netto	2 1)			4,63
Superbrugsen	1,5	7,95	5,30	5,30
Kvickly	1,5	7,95	5,30	5,30
Fakta	1,5	6,95	4,63
ISO	1,5			5,30
Uvejet Gennemsnit			5,02	5,03

1) 2 liters engangsflaske
2) Alle priser fra Status over grænsehandel juni 2005.
Kilde: Prisindsamlinger i de ovenstående detailforretninger.

Udfra ConsumerScan kan der opgøres gennemsnitspriser på sodavand i Danmark og Tyskland.

Opgørelsen viser, at priserne fra andet halvår 2004 og frem til og med andet halvår 2005 har været svagt stigende. Nærmere bestemt er prisen steget fra 6,59 kr. pr. liter til 6,72 kr. pr. liter, svarende til 2 pct. Priserne er dog stadig lavere end i andet halvår 2003, hvor afgiften blev sat ned.

De gennemsnitlige sodavandspriser i tabel 4.13 indeholder dansk-/sodavand uden smag, hvoraf der, modsat mineralvand med smag, ikke betales mineralvandsafgift. Tages der udgangspunkt i ConsumerScans opgørelse af prisen på sodavand med smag, fremgår det, at prisen er faldet fra 7,31 kr. pr. liter i andet halvår 2003 til 6,89 kr. pr. liter i første halvår 2004, svarende til 6 pct. Herefter er prisen steget hvert halvår, og mest markant med ca. 16 øre pr. liter fra 1 halvår 2005 til andet halvår 2005. Det betyder, at prisen næsten er kommet op på niveauet fra omkring afgiftsnedsættelsen pr. 1. oktober 2003.

Tabel 4.13: Udviklingen i priser på sodavand 2002-2005
	1. halvår 2002	2. halvår 2002	1. halvår 2003	2. halvår 2003	1. halvår 2004	2. halvår 2004	1. halvår 2005	2. halvår 2005
	kr. pr. liter
Sodavand
Danmark	7,05	6,88	7,19	6,90	6,53	6,59	6,63	6,72
Tyskland	5,00	5,40	4,67	4,39	4,14	4,71	4,53	5,13
Sodavand med smag
Danmark	7,40	7,31	7,63	7,31	6,89	6,95	7,05	7,21
Tyskland	5,25	5,44	4,83	4,40	4,12	4,72	4,53	5,19
Små sodavand, Tyskland	5,78	5,86	4,88	4,80	4,11	4,75	4,75	5,29
Store sodavand, Tyskland	3,91	4,38	4,17	3,48	4,22	4,55	3,49	3,38
Glas, Tyskland	3,83	5,34	3,06	4,74	4,08	7,04	5,38	5,80
Plast, Tyskland	4,01	4,45	4,12	3,62	4,60	4,72	3,54	3,95
Dåse, Tyskland	5,87	5,87	5,14	4,79	4,06	4,59	4,71	5,25

Kilde: ConsumerScan.

Prisen på sodavand med og uden smag i Tyskland er som i Danmark faldet i første halvår 2004 efter den danske afgiftsnedsættelse. Allerede i andet halvår 2004 var sodavandspriserne i Tyskland på 4,71 kr. pr. liter, hvilket er højere end i andet halvår 2003.

Det fremgår, at faldet i sodavandsprisen særligt kan tilskrives at prisen for små sodavand faldt fra 4,80 kr. pr. liter til 4,11 kr. pr. liter, mens prisen på store sodavand over 1 liter faktisk steg fra 3,48 kr. pr. liter til 4,22 kr. pr. liter grundet mindre flaskefidus. At prisen på store sodavand er faldet igen i første og andet halvår 2005 kan dog tyde på, at der er fare for, at flaskefidusen endnu engang, som i løbet af 2003, vil kunne udvikle sig til at blive af stort omfang.

Prisen på små sodavand var uændret fra andet halvår 2004 til første halvår 2005, hvorefter prisen steg i andet halvår 2005.

Små sodavand i Tyskland sælges primært på dåse.

Priserne for sodavand på dåse er steget jævnt hvert halvår fra 4,06 kr. pr. liter i første halvår 2004 til 5,25 kr. pr. liter i andet halvår 2005.

I 2004 var der hyppigt tilbud for 3 x 24 dåser Pepsi til under 100 kr. = under 4,25 kr. pr. liter. I løbet af 2005 og nu synes den typiske pris for såvel Pepsi som Coca Cola at være ca. 3 x 24 dåser for 120 kr. = ca. 5 kr. pr. liter.

Udviklingen i prisen på sodavand i glasflasker har været mere ujævn. Det fremgår, at prisen steg markant i andet halvår 2004 til 7,04 kr. pr. liter, men er igen faldet til 5,80 kr. pr. liter i andet halvår 2005.

Ud fra forbrugerprisindekset, Skatteministeriets prisindsamling og ConsumerScan kan det konstateres, at sodavandspriserne i Danmark er steget i 2005 på trods af at forbrugerprisindekset viste faldende priser i starten af året. Det lader til primært at skyldes højere priser for mærkevaresodavand, hvor prisniveauet nu er højere end før afgiftsnedsættelsen i oktober 2003 grundet både høje normal- og tilbudspriser.

Da der ikke har været ændringer i de afgifter, der pålægges sodavand i samme periode må stigningen i priserne altså skyldes avancestigninger. Det indikerer, at de danske detailforretningers salg af sodavand står overfor mindre konkurrence fra f.eks. ulovligt salg og salg i grænsehandlen.

Samtidig er priserne på dåsesodavand dog også steget i Tyskland.

I 2005 har priserne i Danmark været ca. 6.7 kr. pr. liter i gennemsnit efter ConsumerScan, mens priserne i Tyskland har været ca. 4,8 kr. pr. liter mod ca. 4,4 kr. pr. liter i 2004. Prisforskellen i 2005 er lidt større end moms- og afgiftsforskellen, når man ignorer at der ikke er afgift på dansk vand uden smag. Men de sodavand, der sælges i Tyskland i er videreudstrækning end i Danmark  for små, dåser, med smag og mærkevare. Derfor er den reelle prisforskel noget større end moms- og afgifts forskelle kan forklare.

4.1 Skatteministeriets undersøgelse af ændrede emballageafgifter på øl og sodavand

Skatteministeriet gennemførte i efteråret 2005 en undersøgelse af virkningerne af ændrede afgifter på emballage til øl og sodavand samt vin og spiritus. I det følgende gengives resultaterne fra undersøgelsen. Undersøgelsen er nu opdateret med godtgørelser for 2. halvår 2005.

Afgiftsnedsættelsen i 2004 var blandt andet begrundet i, at man ønskede den såkaldte flaskefidus begrænset.

Afgiften blev reduceret med 80 pct. Det forventedes at nedsættelsen ville være provenuneutral. Efter evalueringen var nedsættelsen provenugivende. En fuld afskaffelse af afgiften af den resterende afgift vil dog give et provenutab men mindre end før beregnet.

Gennem afgiften på genbrugsemballager giver staten et indirekte tilskud til danskernes grænsehandel i udlandet. Det kaldes flaskefidusen.

Ved eksport af f.eks. øl og sodavand i genbrugsflasker bliver emballageafgiften på de benyttede flasker godtgjort. Ved import af tomme genbrugsflasker lægges der afgift på flaskerne. Det gælder også brugte.

En betydelig del af de øl og sodavand i genbrugsflaske, der eksporteres, bliver købt af danske grænsehandlere og forbrugt i Danmark.

De danske grænsehandlere har mulighed for at returnere den tømte emballager til det danske retursystem eller til tyske grænsekøbmænd.

En del af de tømte genbrugsflaskerne returneres således ikke via sælgerne i Tyskland, men gennem dansk detailhandel. Grænsehandelsflasker, der returneres via danske flaskeautomater mv. er således i praksis ikke pålagt emballageafgift, men har fået afgiftsgodtgørelse ved eksport..

Trafikken kan f.eks. foregå som følger:

• Bryggeri A køber 1,5 liter brugt sodavandsflaske fra dansk købmand til 3 kr., heraf 0,6 kr. moms.
• Flasken påfyldes sodavand i Danmark, og eksporters. Da er der ikke dansk sodavandsafgift, heller ikke moms og emballageafgiften på 48 øre/stk. godtgøres.
• Sodavandsflasken kan derfor sælges for 1,92 kr. til den tyske købmand uden moms når man ser bort fra indholdet og 2,23 kr. med tysk moms.
• Den tyske købmand tager imidlertid som i Danmark 3 kr. i pant for flasken inklusive tysk moms på godt 41 øre. Derved tjener han 66,6 øre uden moms, hvis flasken ikke afleveres tilbage. De 66,6 øre kan han bruge til at have en tilsvarende lavere pris = 77 øre pr. flaske inklusive tysk moms.

Nettoresultatet er, at statskassen taber 48 øre i emballageafgift og prisen i Tyskland er 77 øre pr. flaske mindre end ellers.

Ved den tidligere afgift var flaskefidusen på godt 3 kr. pr. flaske.

For øl var flaskefidusen tidligere på 21,5 kr. pr. kasse inklusive momsforskelle vedrørende selve kassen, mens den nu er reduceret til ca. 6,5 kr. inklusive selve kassen og ca. 5,6 kr. når man ser bort fra selve kassen.

Den tyske købmand kan øge chancen for, at den tomme flaske ikke returneres til ham selv. Det kan ske ved enten at gøre pantindløsning besværlig i Tyskland eller at opkræve en mindre pant end i Danmark.

I visse tilfælde opkræver den tyske købmand en lavere pant. Det er da en dansk grænsehandler, der direkte får besparelsen. I andre tilfælde sælger den danske øl- eller sodavandsproducent  emballagen til den tyske købmand til samme pris som i Danmark, selv om han får godtgjort afgiften ved eksport. Den avance, han herved opnår, kan bruges til at holde prisen på indholdet af flasken nede.

Det er således ligegyldigt, hvordan flaskefidusen praktiseres. Nettoresultatet er, at den danske stat taber provenu ved godtgørelse af afgiften ved eksport, og at grænsehandlen billiggøres for danskerne for danske statsmidler.

Flaskefidusen opstår kun, hvis de tomme grænsehandelsflasker returneres via dansk detailhandel. Hvis flasken returneres via den tyske handel vil der ikke være nogen flaskefidus.

Omfanget af flaskefidusen før

Det kan med en beskeden usikkerhed efterfølgende opgøres, hvor mange genbrugsflasker til øl og vand, der eksporteres og opnår godtgørelse. Niveauet af godtgørelserne var i 2001 og 2002 ca. 50 mio. kr. heraf skønsmæssigt 45 mio. kr. vedrørende grænsehandelsflasker og 5 mio. kr. vedrørende mere almindelig eksport til f.eks. Færøerne. Godtgørelserne vedrørende grænsehandel svarer til hen ved 30 mio. liter.

Der var lidt større usikkerhed om, hvor mange af disse genbrugsflasker, der tomme returneredes via danske købmænd og tyske købmænd. Før 2003 blev i gennemsnit godt halvdelen (ca. 2/3 for øl og ca. ½ for sodavand) returneret via tyske købmænd, således at flaskefidusen omfattede ca. 45 pct. af genbrugsflaskerne i grænsehandlen. Det svarede til ca. 20 mio. kr.

Håndhævelsen af tysk pant forventedes at medføre et samlet fald i grænsehandlen, men større handel med øl og vand i genbrugsflasker.

Grænsehandlen med øl og vand i genbrugsflasker steg i 2002/2003 med over 50 pct. til ca. 50 mio. liter. Det ville give godtgørelser på ca. 75 mio. kr. Ved samme udnyttelse af pantfidusen ville statskassens tilskud til grænsehandlen gennem emballageafgiftskontoen være på ca. 35 mio. kr. eller 15 mio. kr. større end før.

Det blev vurderet, at afgiftsnedsættelsen ville medføre et fald i grænsehandlen på ca. 7,5 mio. liter gennem mindre flaskefidus, under forudsætning af uændret pant, men hen ved 9 mio. liter, hvis panten blev nedsat.

Uden tysk håndhævelse af dåsepanten kunne effekten beregnes til henholdsvis ca. 4,5 mio. liter og ca. 5 mio. liter.

Den faktiske udvikling

Som nævnt kan man følge udviklingen i grænsehandlen med øl og sodavand i genbrugsflasker ved at se på de godtgørelser af emballageafgift, der gives til bryggerierne.

Udviklingen har været som følger:

Tabel 4.14 Udviklingen i godtgørelser af emballageafgift vedrørende øl og sodavand
	2001	2002	2003	2004	2005	1. halvår 04	2. halvår 04	1. halvår 05	2. halvår 05
	Mio. kr.
Godtgørelse fyldte vin- og spiritusflasker	50	52	70	63	50	31	32	26	24
Godtgørelse fyldte sodavand- og øl-flasker	50	50	75	11	7	7	4	3	4
Heraf til bryggerier	45	44	73	10,7	6,6	7,2	3,5	2,9	3,7
Godtgørelse tomme flasker	15	115	143	139	135	70	69	68	67
I alt	215	217	288	213	192	107	104	97	95
	Mio. liter
Beregnet liter øl og sodavand fra bryggerier	28	28	46	24	21	13	11	9	12
Heraf flaskefidus	13	13	28	11	8	7	4	3	5

Kilde: Regnskabstal for de enkelte virksomheder. Godtgørelserne til virksomheder, der eksporterer tomme vinflasker m.v. samt bryggerier er lagt sammen. Residual er henregnet til fyldte vin- og spiritusflasker. Liter i fyldte øl- og sodavandsflasker beregnet som 1,6 kr. pr. liter væske i emballageafgift gør afgiftsnedsættelsen og 0,32 kr. pr. liter efter.

Det ses, at godtgørelserne vedrørende fyldte vinflasker steg fra 2002 til 2003, men siden har været vigende.

For tomme vinflasker steg godtgørelserne fra 2002 til 2003 og har siden været omkring 140 mio. kr.

Godtgørelserne vedrørende fyldte øl- og sodavandsflasker steg kraftigt fra 2002 til 2003. Siden er godtgørelserne faldet. Faldet i godtgørelserne skyldes dels, at emballageafgiftssatsen for øl og sodavand blev reduceret med 80 pct. dels at mængderne er faldet.

Der godtgøres i 2005 vedrørende ca. 21 mio. liter øl og sodavand, mod ca. 28 mio. liter i 2001 og 2002. I 2003 blev der godtgjort vedrørende ca. 46 mio. liter, jf. stor eksport af Coca-Cola i 1,5 liter returflasker.

Foruden godtgørelse til bryggerier gives der også godtgørelse til visse provianteringshandlende, men her kan ikke afgøres, hvor meget der vedrører øl og vand eller vin og spiritus.  Modsat vedrører en del af godtgørelserne fra bryggerierne almindelig  eksport til f.eks. Færøerne. Derfor er der regnet med, at de ovenfor anførte godtgørelser alene vedrører grænsehandel.

Som det ses, steg godtgørelserne kraftigt fra 2002 til 2003. Det var ikke overraskende, fordi det forventedes, at den tyske pant blev håndhævet. Men den tyske pant håndhæves endnu ikke. Derfor var den kraftige vækst uventet.

Der var vækst i godtgørelserne for alle bryggerierne, men det var især dem, der leverer sodavand, der solgte mere. For Harboe og Carlsberg steg godtgørelserne med godt 25 mio. kr. eller med 500 pct.

Selv om den tyske pant ikke blev håndhævet i grænsebutikkerne, var det sandsynligvis pantindførelsen, der indirekte førte til den kraftige vækst i grænsehandlen med øl og vand i genbrugsemballager, jf. at Coca-Cola i Tyskland ophørte med at fremstille Cola i dåse. Det gav muligheder for leverancer fra Danmark. Harboe kunne også vinde markedsandele. Flaskefidusen blev i øvrigt organiseret bedre af de danske leverandører med henblik på at undgå, at flaskerne blev returneret via tysk handel. Flaskefidusen blev derfor mere end fordoblet. Hvis panten i øvrigt var blevet håndhævet, ville væksten sandsynligvis have været endnu større.

Efter nedsættelsen af afgiften på emballage i begyndelsen af 2004 er godtgørelserne selvfølgelig faldet, men med langt mere end afgiftsnedsættelsen. Godtgørelserne fra 2004 hvor mindst en måned vedrører gamle satser, svarer til ca. 24 mio. liter øl og vand i genbrugsflaske. For 2005 ses, at grænsehandlen med øl og vand i genbrugsflaske er faldet med ca. 1/3 af det oprindelige niveau og næsten 60 pct. af niveau i 2003.

Flaskefidusen er faldet til næsten det halve i forhold til det oprindelige niveau og det kvarte i forhold til niveauet i 2003 i det mindste når man ser på begyndelsen af 2005. Der er visse tegn på, at flaskefidusen igen er stigende, men omfanget er fortsat langt mindre end før og flaskefidusen er mindre for øl.

Faldet vedrører især Carlsberg og Harboe - altså sodavand. Det var også disse bryggerier, der mest målrettet søgte at sætte udnyttelsen af flaskefidusen i system. Alle bortset fra Carlsberg eksporter nu færre øl og vand i genbrugsflaske end de gjorde i 2002. Det skal understreges at ovenstående undersøgelse er afsluttet med 2. halvår 2005.

Mens der før 2003 blev solgt 28 mio. liter øl og sodavand i genbrugsflaske i grænseforretningerne, heraf ca. 23 mio. liter øl og ca. 5 mio. liter sodavand, sælges der i 2005 ca. 21 mio. l, heraf  10-15 mio. liter  øl og 5-10 mio. liter sodavand. Emballageafgiftsændringerne har således især reduceret grænsehandlen med øl i forhold til før 2003.

5. Danskernes grænsehandel i udlandet

Status over grænsehandel fra juni 2005 var primært en opdatering af skønnene i Rapport om grænsehandel 2004, som bl.a. baserede sig på GfKs interviewundersøgelser om danskernes grænsehandel i 1. og 2. kvartal 2004. Status over grænsehandel opdaterede skønnene primært med baggrund i den nye undersøgelse vedrørende danskernes grænsehandel i 4. kvartal 2004. Der blev ikke foretaget en undersøgelse i 3. kvartal 2004.

5.1 GfKs interviewundersøgelse

Til brug for denne rapport har GfK foretaget fire interviewundersøgelser i henholdsvis 1. kvartal, 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2005, jf. tabel 4.15 herunder.

Udfra tabellen fremgår det, at grænsehandlen med sodavand er faldet fra 101,6 mio. liter i 2004 til 96,6 mio. liter i 2005. 

Faldet i den samlede grænsehandel med sodavand skyldes dog primært et fald i grænsehandlen blandt østjyder, som i 2005 har grænsehandlet 30,5 mio. liter sodavand mod 48,1 mio. liter i 2004. Dermed udgør sodavand fra grænsehandel 30 pct. af østjydernes forbrug i 2005 mod 46 pct. i 2004, hvilket dog også forekom særligt højt. Det kan dog ikke afvises at østjydernes forbrug af sodavand faktisk er ændret i dette omfang, da andelen af sønderjydernes sodavandsforbrug som dækkes via grænsehandel er steget fra ca. 64 pct. i 2004 til ca. 74 pct. i 2005.

I Nordjylland er grænsehandlen fra 2004 faldet med 1,4 mio. liter til 2,5 mio. liter i 2005, mens grænsehandlen med sodavand er steget for de resterende landsdele.

Samlet set er grænsehandlen faldet fra at udgøre 17,9 pct. af danskernes samlede sodavandsforbrug i 2004 til at udgøre ca. 17,4 pct. i 2005.

Tabel 4.15: GfKs interviewundersøgelse
	2004 i alt	1. Kvt. 2005	2. Kvt. 2005	3. Kvt. 2005	4. Kvt. 2005	2005 i alt	Anslået forbrug 20051)
Mængde:	Mio. liter
I alt øvrige Danmark	84,6	31,5	15,9	15,4	13,2	76,0	542,1
- genbrugsflasker, stor	4,7	2,2	0,3	0,1	0,3	2,8
- genbrugsflasker, små	6,1	1,0	1,3	0,6	0,3	3,2
- dåser, store	0,7	0,3	0,4	0,0	0,0	0,7
- dåser, små	73,0	28,1	14,0	14,7	12,7	69,4
Grænseland i alt	17,0	5,5	4,8	5,3	4,9	20,5	14,5
- genbrugsflasker, stor	3,9	0,9	1,5	1,0	0,3	3,6
- genbrugsflasker, små	0,9	1,0	0,3	0,5	0,2	1,9
- dåser, store	0,2	0,3	0,0	0,1	0,0	0,4
- dåser, små	11,9	3,4	3,0	3,8	4,4	14,6
Danmark i alt	101,6	37,1	20,6	20,7	18,1	96,6	556,6
- genbrugsflasker, stor	8,6	3,0	1,8	1,0	0,5	6,4
- genbrugsflasker, små	7,1	2,0	1,5	1,1	0,5	5,1
- dåser, store	1,0	0,6	0,4	0,1	0,0	1,1
- dåser, små	85,0	31,5	16,9	18,5	17,1	84,0
Danmark i alt	101,6	37,1	20,6	20,7	18,1	96,6	556,6
- Hovedstad	3,4	1,4	1,2	2,7	0,5	5,8	128
- Øvrige Øst Danmark	4,6	5,3	1,1	0,6	1,3	8,3	124,8
Fyn	6,0	1,6	1,0	2,0	1,6	6,2	49,1
Sydjylland	31,5	12,1	7,5	8,5	8,0	36,1	48,7
Østjylland	48,1	13,6	6,3	5,0	5,6	30,5	102,9
Vestjylland	4,0	2,0	3,4	1,4	0,5	7,3	51,8
Nordjylland	3,9	1,0	0,2	0,6	0,7	2,5	51,3
Værdi:	Mio. kr.
- genbrugsflasker, stor	38,0	10,2	7,1	4,6	3,9	25,8
- genbrugsflasker, små	36,1	12,5	9,1	21,6	2,9	46,1
- dåser, store	4,7	1,8	1,6	0,6	0,0	3,9
- dåser, små	364,1	134,8	72,8	125,8	78,0	411,4
Danmark i alt	442,9	159,2	90,6	152,5	84,8	487,2
Grænseland	79,4	24,2	19,8	45,2	21,5	110,7
Øvrige Danmark	363,5	135	70,8	107,4	63,4	376,5
Pris:	kr. pr. liter
Hele Danmark	4,4	4,3	4,4	7,4	4,7	5,0
Grænselandet	4,7	4,4	4,2	8,5	4,4	5,4
Øvrige Danmark	4,3	4,3	4,5	7,0	4,8	5,0

1) Anslået forbrug er beregnet ved at antage at forbruget pr. person  er det samme i hele Danmark.
Anm. 2004 opregnet til helår under antagelse om at  4. kvartal udgør 25 pct. af den samlede grænsehandel.
Kilde: GfK.

Af Status over grænsehandel juni 2005 fremgik det at sønderjyder i 2004 dækkede mere end 100 pct. af deres forbrug med sodavand fra grænsehandlen ifølge GfKs undersøgelse. Der blev gjort rede for at det forekom urealistisk sammenholdt med oplysninger omkring sønderjydernes sodavandsforbrug fra DSK og COOP Danmark A/S, som viste at 48 pct. af sønderjydernes sodavandsforbrug stammede fra grænsehandlen.

Med væksten i sønderjydernes grænsehandel med sodavand viser GfKs undersøgelse, at sønderjydernes grænsehandel i 2005 dækker ca. 140 pct. af deres forbrug. Beregningen er foretaget på baggrund af en antagelse om at sodavandsforbruget er ens i hele Danmark. Selvom sønderjyderne skulle have et højere forbrug af sodavand end resten af Danmark forekommer deres grænsehandel dog stadig meget høj i forhold til forbrug.

Langt størstedelen af grænsehandlen består af sodavand på små dåser. Dåsesodavandenes andel af grænsehandlen er steget til 87 pct. i 2005 fra 84 pct. i 2004. Samtidigt har andelen af sodavand på store genbrugsflasker været vigende fra 2004 til 2005, således at de nu udgør 6,6 pct. af sodavandsgrænsehandlen. Årsagen til dette er formentligt at nedsættelsen af emballageafgiften pr. 1. februar 2004 gjorde udnyttelsen af flaskefidusen mindre fordelagtig[2].

Udfra emballageafgiftsstatistik udgør salget af sodavand i genbrugsflasker 5-10 mio. liter. Det svarer til GfK’s undersøgelse, når man også tager hensyn til,  at en del af den danske eksport vinder vej til Danmark som mere erhvervsmæssig illegal handel, der ikke omfattes af GfK’s undersøgelse.

Værdien af danskernes grænsehandel med sodavand er steget med 13 pct. i 2005, mens den grænsehandlede mængde er faldet. Det skyldes specielt en højere værdi af grænsehandlen med dåsesodavand, hvilket understøttes af observationer af tilbudspriser på dåsesodavand i grænsehandlen. Disse viser, at prisen i det typiske tilbud på dåsesodavand er steget fra 2004 og i løbet af 2005. Således var det typiske tilbud på 3 rammer Pepsi sodavand á 24 dåser i 2004 og starten af 2005 på 99,95 kr., mens det i slutningen af 2005 var på 109,95 kr. Coca Cola, der sandsynligvis har vundet markedsandele sælges mindre hyppigt til helt så lave priser som Pepsi.

Fordelt på kvartaler viser udviklingen i GfKs interviewundersøgelse også at literprisen på sodavand i grænsehandlen er steget gennem 2005. Dog adskiller tredje kvartal sig med markant højere literpriser end de tre andre kvartaler, og samtidig er prisen højere i grænselandets indkøb end i resten af landet. Det forekommer ejendommeligt, da beboerne i grænselandet generelt må forventes at købe sodavand i bedre tilbud end resten af Danmark.

Værdien af grænsehandlen med sodavand på store genbrugsflasker er faldet med 32 pct. fra 2004 til 2005. Da mængden af grænsehandlet sodavand kun faldt 26 pct. giver det en lavere enhedspris på store sodavand i 2005, som det også fremgik af ConsumerScan, jf. afsnit 4.4.

5.2 GfKs ConsumerScan

Udviklingen i grænsehandlen med sodavand kan også belyses udfra GfKs ConsumerScan.

Danskernes forbrug af sodavand er ifølge ConsumerScan steget fra 2002 til 2004, og som det fremgår af tabel 4.16 er det grænsehandlen med sodavand der er steget, mens forbruget af sodavand der købes i Danmark er faldet. I 2005 er det samlede forbrug af sodavand faldet til et niveau svarende til niveauet i 2002, men væksten i grænsehandlen er fortsat, og forbruget af sodavand, der købes i Danmark, er faldet markant. 

Tabel 4.16: Grænsehandel med sodavand efter ConsumerScan
	2002	2003	1. halvår 2004	2. halvår 2004	2004	1. halvår 2005	2. halvår 2005	2005
	Mio. liter
Sodavand i alt	272,7	276,0	141,3	138,1	279,4	134,3	138,8	273,2
Sodavand købt i Danmark	258,8	254,4	128,6	125,0	253,6	121,8	123,1	244,9
Sodavand købt i Tyskland	13,9	21,6	12,7	13,1	25,8	12,6	15,7	28,3
- heraf sodavand med smag	13,1	20,5	12,5	12,9	25,5	12,5	15,2	27,7
Sodavand købt i Tyskland, emballagetype:	Mio. liter
Små sodavand på en liter og derunder	8,8	14,7	11,1	10,6	21,7	10,3	14,3	24,5
Store sodavand på over en liter	5,0	6,6	1,5	2,5	3,9	2,2	1,4	3,6
Sodavand, glas	0,2	0,9	0,8	0,5	1,3	0,9	0,3	1,1
Sodavand, plast	5,3	7,5	1,7	2,7	4,4	2,5	1,5	4,0
Sodavand, dåse	8,3	13,2	10,1	9,9	20,0	9,2	13,9	23,2
	Pct.
Andel af grænsehandelssodavand af totalsodavand	5,1	7,8	9,0	9,5	9,2	9,4	11,3	10,4

Kilde: GfKs ConsumerScan.

Faldet i mængden af sodavand købt i Danmark bekræfter udviklingen i salget beregnet ud fra indtægtstallene selvom niveauet for forbruget i ConsumerScan er langt lavere end det beregnede.  Forskellen i forbrugsniveauet skyldes, at ConsumerScan ikke dækker alle typer indkøb husstandene foretager i grænsehandlen samt at storindkøbere formentlig er underrepræsenteret i ConsumerScan. Se Rapport om grænsehandel 2004 for nærmere om grænsehandlens niveau i ConsumerScan.

Den fortsatte vækst i grænsehandlen lader dog til at være aftagende. Således er den steget med 56 pct. i 2003, med 19 pct. i 2004 og med 10 pct. i 2005. Fortsætter denne udvikling, underbygger det Skatteministeriets skøn fra Status over grænsehandel juni 2005, der viste, at  grænsehandlen med sodavand er ved at stabilisere sig efter at være steget frem til 2004.

Grænsehandlen med sodavand med smag har fra 2002 til 2005 udgjort langt størstedelen af den samlede grænsehandel med sodavand. Der er dog sket i niveauskift i andelen fra 2003 til 2004, hvor sodavand med smag er steget fra at udgøre henholdsvis 94 og 95 pct. af den samlede sodavandsgrænsehandel i 2002 og 2003 til at udgøre henholdsvis 99 og 98 pct. i 2004 og 2005. Faldet i salget af sodavand  uden smag hænger formodentlig sammen med faldet i salget af sodavand i plastflasker, da sodavand uden smag tidligere typisk er blevet solgt i denne emballage.

Tallene fra ConsumerScan viser ligesom GfKs interviewundersøgelse, at grænsehandel med sodavand på dåse udgør en stadig større andel af den samlede sodavandsgrænsehandel. Andelen var i 2005 på 82 pct.

Fra 2003 til 2004 har emballagetypernes andele ændret sig markant, hvor dåsesodavands andel steg fra at udgøre 61 pct. til ca. 78 pct., mens andelen af sodavand på plastflaske er halveret fra ca. 35 pct. til ca. 17 pct. Som nævnt er ændringen i emballager en konsekvens af nedsættelsen af den danske emballageafgift.

ConsumerScans opgørelse viser altså, at grænsehandlen med sodavand fortsat stiger, mens GfKs grænsehandelsundersøgelse for Skatteministeriet viste, at grænsehandlen er faldet fra 2004 til 2005.

Da ConsumerScans tal undervurderer grænsehandlen, opregnes ConsumerScans tal udfra oplysninger om det afgiftsberigtigede salg beregnet på baggrund af statsregnskabet.

Opgørelsen af grænsehandlen på baggrund af opregnede ConsumerScan tal fremgår af tabel 4.17. Det ses, at grænsehandlen med sodavand er steget fra 62 mio. liter i 2004 til 66 mio. liter i 2005 inkl. Bryggeriforeningens skøn for ulovlig indførsel på 25 mio. liter, jf. kapitel 3. Det svarer til en vækst i grænsehandlen med sodavand i 2005 på ca. 6 pct. i forhold til 2004. Til sammenligning steg grænsehandlen ca. 13 pct. fra 2003 til 2004.

Tabel 4.17: Opregning af skøn fra ConsumerScan
	2002	2003	2004	2005
	Mio. liter
Salg i Danmark	460	430	440	435
Skønsmæssigt til ikke-husholdninger	80	80	80	80
Salg til danske husholdninger i Danmark	380	350	360	355
Salg til danske husholdninger iflg. GfK	259	260	254	245
Opregningsfaktor	1,47	1,35	1,42	1,45
Grænsehandel iflg. GfKs ConsumerScan	13,9	21,6	25,8	28,3
Grænsehandel opregnet husholdninger	20,4	29,8	36,6	41,0
Grænsehandel ulovlig indførsel	20	25	25	25
Grænsehandel i alt	40	55	62	66

Kilde: GfKs ConsumerScan og egne beregninger.

Tabel 4.18 viser, at fra at være steget svagt fra 2002 til 2003, er andelen af husholdningerne der køber sodavand, eller penetrationen, på helårsbasis faldet i 2004 og 2005. Dermed køber ca. 91 pct. af husholdningerne i 2005 sodavand mod ca. 93 pct. i 2002. Fordelt på halvår er penetrationen faldet fra at ligge omkring 87-88 pct. mellem første halvår 2002 og første halvår 2004 pct. til en penetration omkring 85-86 pct. fra andet halvår 2004 frem til andet halvår 2005.

På helårs basis er penetrationen for grænsehandlen steget fra 9,6 pct. til 11,1 pct. i 2005, dog har væksten været aftagende.

Udviklingen har været mere ujævn når man betragter penetrationen fordelt på  halvår. Penetrationen falder fra 2. halvår 2003 til første halvår 2004, men stiger igen i andet halvår 2004. Det samme gør sig gældende i 2005, hvor penetrationen falder fra 7,6 pct. i andet halvår 2004 til 6,3 i første halvår 2005, hvilket dog stadig er højere end penetrationen på 6,0 i første halvår 2004. I andet halvår 2005 er penetrationen i grænsehandlen steget til 8,3 pct.

Den højere penetration i andet halvår indikerer, at der grænsehandles mere i forbindelse med sommerferie og jul.

Tabel 4.18: Sodavandsindkøbsvaner i Danmark og i Grænselandet
		2002	2003	1.halvår 2004	2. halvår 2004	2004	1.halvår 2005	2. halvår 2005	2005
		Pct.
Andel af husholdningerne, der køber sodavand	Total	93,30	93,60	87,20	85,91	92,74	85,03	84,64	91,39
	Grænsehandel	9,60	10,50	6,00	7,63	10,87	6,27	8,29	11,11
		Stk.
Handler pr. køber	Total	21,50	22,40	11,60	11,24	21,33	11,56	11,45	21,35
Handler pr. køber	Grænsehandel	3,00	3,30	2,60	2,49	3,15	2,33	2,48	3,16
		liter
Mængde pr. handel	Total	5,53	5,34	5,62	5,77	5,69	5,47	5,74	5,60
Mængde pr. handel	Grænsehandel	19,28	25,42	33,5	27,75	30,31	34,48	30,66	32,25

Kilde: GfKs ConsumerScan.

Antallet af handler pr. køber på helårsbasis er fra 2003 til 2004 faldet både i grænsehandlen med sodavand og for sodavandsindkøb generelt og har derefter været omtrent uændret fra 2004 til 2005.

Mængden pr. handel på helårsbasis i grænsehandlen er til gengæld steget markant siden 2002, hvor den var 19,3 liter pr. handel og lå i 2004 og 2005 på henholdsvis 30,31 liter og 32,25 liter pr. handel. Det svarer til, at mens der i 2002 blev købt ca. 3,5 gange mere pr. handel i grænsehandlen end i sodavandsindkøb generelt, så bliver der nu købt ca. 6 gange så meget.

Fordelt på halvår fremgår det, at mængden pr. handel i både 2004 og 2005 er lavere i andet end i første halvår. Mængden er dog i både første og andet halvår 2005 højere end i de tilsvarende perioder i 2004.  

Tabel 4.19: Indkøbsvaner for sodavand i grænsehandel og i Danmark i 2005 ifølge GfKs ConsumerScan
	Grænsehandel		Dansk køb		Total
	2004	2005	2004	2005	2004	2005
	Mio. liter
Samlet køb	25,8	28,3	253,6	244,9	279,4	273,2
	liter
Mængde pr. handel	30,3	32,3	5,3	5,1	5,7	5,6
	Mio. stk.
Antal handler	0,85	0,88	48,25	47,90	49,10	48,78
	Stk.
Handler pr. køber	3,15	3,16	23,74	23,87	21,33	21,35
	Mio. stk.
Antal købere	0,27	0,28	2,03	2,01	2,30	2,28
	Pct.
Andel af husstande	10,9	11,1	89,1	87,7	92,7	91,4

Anm. Under forudsætning af at 33 pct. af de grænsehandlende forsyner sig 100 pct. fra udlandet.

Som det ses i ovenstående tabel 4.19 er størrelsen af indkøbene i Danmark faldet fra 2004 til 2005, hvilket understøtter observationen af færre og mindre tilbud på sodavand i den danske detailhandel.

Omkring 11 pct. har grænsehandlet sodavand i 2004 og 2005, og grænsehandlen har udgjort henholdsvis 9 pct. og 10 pct. af det samlede forbrug af sodavand. Derfor er der ikke anledning til at tro at de grænsehandlende forbruger mere sodavand end andre forbrugere.

5.3 Eksporttal fra Danmarks Statistik

Grænsehandlen med sodavand kan også belyses ud fra eksporttallene fra Dan­marks Statistik. Det skal i den forbindelse bemærkes, at eksport ikke nødvendigvis er det samme som grænsehandel. I langt de fleste tilfælde vil den eksporterede vare ikke komme tilbage som en grænsehandelsvare. For øl og specielt sodavand vil eksporten til Tyskland i langt de fleste tilfælde vende tilbage til Danmark i forbindelse med grænsehandelsindkøb.

Eksporten er dog kun en del af grænsehandlen med sodavand. Således vil en stor del af grænsehandlen bestå af f.eks. tyskproduceret sodavand.

Hovedparten af grænsehandlen med sodavand består af de internationale mærker som Coca-Cola, Pepsi, Sprite mv., men også danske mærke som f.eks. Harboe og Faxe Kondi kan købes i grænsehandlen.

For de internationale varemærker som Coca-Cola og Pepsi gælder det, at der typisk er én licens til at producere det pågældende produkt i hvert land. Der er typisk også en aftale om, at man ikke går ind i hinandens markeder. For Coca Cola står Calsberg dog for salget til grænsekøbmændene. I visse tilfælde leveres fra Danmark og i andre fra andre tappere af Cola.

Udviklingen i eksporten kan give en idé om udviklingen i grænsehandlen med sodavand, men er ikke fuldt dækkende, da tyskproduceret sodavand ikke indgår. Dertil kommer, at f.eks. svenskere også kan spare penge ved at købe sodavand i Tyskland, og de handler også i de samme forretninger som danskerne.

Det fremgår af tabel 4.20, at eksporten er steget fra ca. 8-8,5 mio. liter i 2001/2002 til ca. 25 mio. liter i 2003. Salget i 2003 var dog præget af en meget stor eksport i 3. kvartal, som sandsynligvis skyldes at Carlsberg producerede en stor mængde Coca-Cola på genbrugsflaske til det tyske Coca-Cola kompagni, som pga. indførelse af den tyske pant på engangsemballage havde problemer med at følge med efterspørgslen efter Coca-Cola i genbrugsemballage. I 2004 var eksporten på ca. 18 mio. liter, hvilket er lavere end i 2003, som dog var præget af en ualmindelig stor eksport i 3. kvartal. Eksporten er i 2005 faldet i forhold til 2004 til ca. 15,5 mio. liter, hvilket kan henføres til lav eksport i første og fjerde kvartal.

Ud fra eksporttallene kan det derfor umiddelbart vurderes, at grænsehandlen med sodavand er steget med ca. 10-15 mio. liter i forhold til grænsehandlen i 2001/2002. I Rapport om grænsehandel 2001 blev det skønnet, at grænsehandlen med sodavand var ca. 45 mio. liter. På baggrund af eksporttallene kan grænsehandlen med sodavand derfor skønnes til ca. 55-60 mio. liter.

Tabel 4.20: Udviklingen i eksporten af mineralvand til Tyskland ifølge udenrigshandelsstatistikken
	Mængde	Værdi	Gennemsnitlig literpris
	1.000 liter	1.000 kr.	DKK
1. kvartal 2001	1.575	8.033	5,10
2. kvartal 2001	2.901	14.776	5,09
3. kvartal 2001	2.068	10.485	5,07
4. kvartal 2001	1.945	9.015	4,63
I alt 2001	8.489	42.310	4,98
1. kvartal 2002	1.634	7.651	4,68
2. kvartal 2002	2.226	10.435	4,69
3. kvartal 2002	2.252	10.152	4,51
4. kvartal 2002	1.429	6.627	4,64
I alt 2002	7.541	34.865	4,62
1. kvartal 2003	1.857	7.400	3,99
2. kvartal 2003	4.224	16.896	4,00
3. kvartal 2003	15.102	48.438	3,21
4. kvartal 2003	3.902	17.887	4,58
I alt 2003	25.085	90.620	3,61
1. kvartal 2004	4.446	17.127	3,85
2. kvartal 2004	5.455	25.924	4,75
3. kvartal 2004	4.418	22.701	5,14
4. kvartal 2004	4.293	21.338	4,97
I alt 2004	18.612	87.089	4,68
1. kvartal 2005	2.628	13.279	5,05
2. kvartal 2005	5.272	24.077	4,57
3. kvartal 2005	4.857	20.364	4,19
4. kvartal 2005	2.779	13.582	4,89
I alt 2005	15.536	71.302	4,59
1. kvartal 2006	1.988	9.897	4,98

Anm. 1. Kvartal 2006 indeholder kun tal for januar og februar 2006.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

5.4 Bryggeriforeningens undersøgelse

I juli 2005 fik Bryggeriforeningen foretaget en undersøgelse vedrørende danskernes grænsehandel og illegale handel med øl og sodavand. Undersøgelsen blev udført af GfK som en spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsen er opdelt i seks dele:

Første del vedrører grænsehandel. Respondenten skal svare på hvor mange gange han eller en i husstanden har været i udlandet det sidste halve år og har købt hhv. øl og sodavand med hjem. Derefter bliver de bedt om at opgøre det gennemsnitlige antal sodavand, som de købte pr. gang. Endelig bliver de bedt om at opgøre den andel, som er købt til deres egen husstand eller til venner og familie.

Anden del vedrører køb fra familie og venner, som vedkommende tror eller ved er bragt til Danmark fra udlandet. Metoden er den samme som ved grænsehandelsspørgsmålet.

Tredje del vedrører køb i almindelig handel, dog ikke i kiosker. Der spørges her til indkøb indenfor de seneste fire uger, hvor de to første dele, som nævnt, vedrører det seneste halve år.

Fjerde del vedrører illegal handel fra fast udsalgssted. Her spørges også til indkøb i de sidste fire uger.

Endelig bliver respondenten bedt om at fordele sine indkøb indenfor de seneste fire uger på grænsehandel, køb fra venner, illegal handel og køb i almindelig dagligvarehandel.

Til sidst bliver man bedt om at opgøre personligt forbrug af øl. Undersøgelsens hovedresultater fremgår herunder.

Alle undersøgelsens tal var generelt meget høje jf. tabel 4.21, men kun en tredjedel af tallene for grænsehandel og illegal handel, herunder køb fra familie og venner er blevet valideret. De sidste to tredjedele er ikke valideret ligesom køb i almindelig handel heller ikke er valideret.

Tabel 4.21: Bryggeriforeningens undersøgelse
	Mio. liter
Grænsehandel til eget brug	1541)
Grænsehandel, illegal handel til familie/venner	271)
I alt grænsehandel	1811)
Illegal handel via fast udsalgssted	291)
Afgiftspligtigt salg ekskl. salg via restauranter	8102)
Danskernes forbrug ekskl. salg via restauranter mv.	1.020

1) En tredjedel af tallene i undersøgelsen er valideret. Tallene er derfor behæftet med en vis usikkerhed.
2) Tallet er behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke er foretaget efterkontrol.
Kilde: GfK og Bryggeriforeningen.

Det skal bemærkes at det forbrug som forekommer på restauranter og caféer ikke indgår i Bryggeriforeningens undersøgelse. Det drejer det sig om ca. 150 mio. liter øl og ca. 80 mio. liter sodavand.

Af Bryggeriforeningens undersøgelse fremgår det således at det samlede forbrug af sodavand skulle være 1.100 mio. liter, svarende til at hver dansker, gammel som spæd drikker mere end 200 liter sodavand om året eller mere end 600 dåser sodavand. I Status over grænsehandel 2005 blev danskernes forbrug af sodavand skønnet til ca. 540 mio. liter.

Som nævnt er en tredjedel af tallene for grænsehandel og illegal handel i Bryggeriforeningens undersøgelse blevet valideret. Med et faktisk afgiftspligtigt salg på ca. 450 mio. liter, vil Bryggeriforeningens tal for grænsehandel og illegal handel svare til et samlet forbrug på ca. 660 mio. liter sodavand i Danmark. Det betyder at danskerne i gennemsnit skulle forbruge ca. 122 liter pr. person, hvilket gør danskerne til de mest sodavandsdrikkende i hele EU sammen med tjekkerne. Gennemsnittet i EU er således ca. 72 liter pr. person, mens danskerne i givet fald skulle drikke ca. 50 liter mere end gennemsnittet i EU.

Tabel 4.22: Salg af kulsyreholdige ikke-alkoholiske drikkevarer pr. person i Europa 2003
	liter pr. person
Letland	28,0
Estland	33,6
Litauen	35,6
Polen	41,3
Rumænien	41,8
Frankrig	42,5
Italien	52,7
Portugal	53,3
Bulgarien	56,4
Grækenland	59,2
Finland	60,0
Ungarn	68,7
Sverige	71,2
Holland	73,3
Slovakiet	74,1
Danmark1)	77,7
Schweiz	80,5
Tyskland	82,3
Østrig	90,4
Storbritannien	99,2
Spanien	101,7
Belgien	103,7
Norge	114,6
Irland	120,3
Tjekkiet	129,8
Gennemsnit	71,7

1) Danskernes forbrug på 77,7 liter pr. person, svarer til et samlet forbrug på ca. 415 mio. liter. Dette forbrug er forholdsvis lavt sammenholdt med det afgiftspligtige salg på 444 mio. liter, jf. tabel 4.2. Det skyldes sandsynligvis, at danskvand med citrus tilsyneladende ikke indgår i opgørelsen. Danskvand med citrus er afgiftsbelagt i Danmark.
Kilde: UNESDA-CISDA, Den europæiske og internationale sammenslutning af læskedrikforeninger.

Det er vanskeligt at pege præcist på, hvad der udløser de høje tal i Bryggeriforeningens undersøgelse. Men der er dog faktorer som kan være en medvirkende årsag hertil. For det første bliver personen spurgt om hvor mange gange indenfor det seneste halve år, at han eller én i husstanden har været i udlandet og har købt sodavand. Det er måske nok muligt at huske hvor mange gange husstanden har været ude at rejse, spørgsmålet er så om på hvor mange af disse rejser, der er købt sodavand. Selv hvis det kan opgøres nogenlunde sikkert er næste spørgsmål derimod mere vanskeligt. Her bliver respondenten bedt om at angive hvor meget sodavand, han eller en i husstanden har købt i gennemsnit pr. gang fordelt på emballagestørrelserne (kasse 30 stk. 33 cl., ramme 24 stk. 33 cl, 1 liter flaske/dåse, 50 cl flaske/dåse, 33 cl. flaske/dåse). Det kan medføre et problem når en person i husstanden svarer på vegne for andre af husstandens medlemmer. Et eksempel er, hvis et af husstandens medlemmer i gennemsnit køber mere end de andre medlemmer. I det tilfælde vil vedkommendes svar udfra egne gennemsnitindkøb medføre, at husstandens grænsehandel fremstår større end den egentlig er.

For nogle vil det ikke være et problem. Respondenten køber måske altid 5 rammer øl, når han grænsehandler i Tyskland, problemet kan dog opstå hvis han den ene gang kun har købt en ramme, næste gang 2 og tredje gang 5. Typisk vil han svare at han i gennemsnit har købt 5 rammer, for det plejer han jo. Det er dog ikke sikkert at fruen som også har grænsehandlet har købt 5 rammer. Hun har måske kun købt 3 rammer, men alligevel vil det fremgå som om der i gennemsnit er købt 5 rammer.

Det virker ikke sandsynligt at danskernes forbrug af sodavand på det nærmeste er eksploderet, men det kan ikke afvises at dette er sket. Umiddelbart tyder undersøgelsen dog på, at alle tallene i Bryggeriforeningens undersøgelse er ca. dobbelt så høje, som de burde være. Som nævnt tidligere er det nogle meget svære og tekniske spørgsmål, som respondenterne har svaret på ligesom de har skullet svare på andres vegne.

I Bryggeriforeningens undersøgelse er gennemsnitstallet da også ekstremt højt. Respondenter som har købt sodavand udgør 445 personer, som har købt 542 hl sodavand heraf er 72 hl sodavand til familie og venner. Det vil sige at i gennemsnit har respondenten købt 122 liter sodavand pr. gang eller 12,5 ramme sodavand. Dertil kommer at dem der også har købt øl i gennemsnit har købt 100 liter øl, svarende til 10 rammer. Det vil sige at hvis man både har købt øl og sodavand har man købt 23 rammer i gennemsnit. Umiddelbart er der derfor noget der tyder på, at der kan være sket en fejl evt. med udregning af gennemsnit og måske også antallet af gange hvor der er købt sodavand.

Til sammenligning viser GfKs undersøgelse for Skatteministeriet i Rapport om grænsehandel 2004, at danskerne i gennemsnit købte ca. 44 liter sodavand og ca. 33 liter øl pr. tur. I 3. kvartal 2005 viser GfKs undersøgelse at danskerne køber ca. 28 liter øl og ca. 28 liter sodavand pr. tur. Disse tal ligger således meget langt fra Bryggeriforeningens tal på 122 liter pr. gang.

I undersøgelsen fremgår der to tal for salg til familie og venner. Det ene tal har respondenten selv oplyst at han har købt til familie og venner (ikke i egen husstand). Tallet er oplyst som en procentandel af hans samlede grænsehandel. Et andet sted spørges der til hvor meget han selv har købt af familie og venner og hvor han tror at der er tale om grænsehandlede varer, med andre ord bliver han bedt om at gætte. Det gættede tal er på 26,8 mio. liter pr. år. Som en procentandel har respondenterne i gennemsnit oplyst, at 9,7 pct. af deres grænsehandelsindkøb af sodavand er til familie og venner. 9,7 pct. af det meget høje tal for grænsehandlen giver kun en grænsehandel på 23,6 mio. liter. Det skal bemærkes at der ikke bliver spurgt om det bliver solgt til familie og venner, en del af denne grænsehandel vil uden tvivl være gaver. Bryggeriforeningen har således valgt at lægge det høje tal til grund for deres samlede opgørelse. Som nævnt er der noget der tyder på at der er en faktor to fejl i Bryggeriforeningens niveau. Forholdstallene kan dog være nyttige.

På baggrund af Bryggeriforeningens opgørelse af det afgiftspligtige salg i forhold til det provenu som er kommet ind på sodavandsafgiften kan danskernes forbrug opgøres. I opgørelsen antages det at der er den samme fejl i de øvrige tal som på det afgiftspligtige salg. Derved kan grænsehandlen med sodavand opgøres til 77 mio. liter, mens den illegale handel via fast udsalgssted er 13 mio. liter.

Tabel 4.23: Skatteministeriets fortolkning af Bryggeriforeningens undersøgelse justeret i forhold til det afgiftsberigtigede forbrug
	Mio. liter
Grænsehandel til eget brug	67
Grænsehandel, illegal handel til familie/venner	10
I alt grænsehandel	77
Illegal handel via fast udsalgssted	13
Afgiftspligtigt salg ekskl. salg via restauranter	355
Danskernes forbrug ekskl. salg via restauranter mv.	447
Salg på restauranter	80
Forbrug i Danmark i alt	527

Kilde: Egne beregninger på baggrund af GfK/Bryggeriforeningens undersøgelse, hvor det antages at der er den samme fejl i de øvrige tal som i det afgiftspligtige salg.  Beregningerne foretaget i efteråret 2005

I Bryggeriforeningens undersøgelse er respondenterne blevet bedt om at angive den procentvise fordeling af deres sodavandsindkøb til husstanden inden for de seneste fire uger på indkøbssted. Resultatet ses af tabellen herunder.

Tabel 4.24: Fordeling af danskernes sodavandsindkøb på indkøbssted
	Grænsehandel	Købt af venner/Bekendte	Illegal sodavand fra fast udsalgssted	Sodavand almindelig handel	I alt
	Pct.
Hovedstadsområdet	5,1	1,6	8,5	84,9	100
Øvrigt øst for Storebælt	6,7	2,1	3,0	88,1	100
Fyn	18,8	5,3	0,4	75,5	100
Sønderjylland	53,6	3,2	0,1	43,1	100
Østjylland	30,2	2,3	3,8	63,6	100
Vestjylland	17,2	3,3	0,2	79,3	100
Nordjylland	10,3	1,9	0,3	87,4	100

Kilde: GfK/Bryggeriforeningen.

Hvis danskernes forbrug af sodavand i gennemsnit er ca. 100 liter pr. år pr. person, og det antages, at der drikkes lige meget sodavand uanset, hvor man bor i Danmark, så vil sodavandsforbruget fordele sig således ud fra tabel 4.25.

Tabel 4.25: Skatteministeriets fordeling af danskernes forbrug af sodavand ved ens forbrug, afhængigt af bopæl
	Hovedstadsområdet	Øvrigt øst for Storebælt	Fyn	Sønderjylland	Østjylland	Vestjylland	Nordjylland	Ialt
	Mio liter
Grænsehandel	5,2	6,7	7,4	20,9	25,1	7,1	4,2	76,8
Købt af venner/ bekendte	1,6	2,1	2,1	1,2	1,9	1,4	0,8	11,2
Illegal sodavand fra fast udsalgssted	8,7	3,0	0,2	0,0	3,2	0,1	0,1	15,3
Sodavand almindelig handel	86,8	88,6	29,9	16,8	52,9	32,8	35,8	343,7
Ialt	102,3	100,5	39,6	39,0	83,2	41,4	41,0	446,9
Salg på restauranter	18,3	18,0	7,1	7,0	14,9	7,4	7,3	80,0
Forbrug i alt	120,6	118,5	46,6	46,0	98,1	48,8	48,3	526,9

Kilde: Egne beregninger på baggrund af GfK/Bryggeriforeningens undersøgelse og Skatteministeriets fortolkning af Bryggeriforeningens undersøgelse justeret i forhold til det afgiftsberigtigede forbrug, jf. tabel 4.23.

Det fremgår af tabel 4.25, at grænsehandel til eget forbrug udgør 77 mio. liter, hvortil skal lægges den del der er købt af venner og bekendte. Skønnet over grænsehandlen ud fra Bryggeriforeningens undersøgelse bliver derfor ca. 88 mio. liter. Den illegale handel med sodavand kan ud fra disse oplysninger opgøres til ca. 15 mio. liter. Det afgiftspligtige salg bliver dermed ca. 344 mio. liter købt i dagligvarebutikker. For at beregnes danskernes samlede forbrug skal forbruget i form af salg på restauranter mv. på 80 mio. l. tillægges. Det samlede forbrug udgør derved i alt 440 mio. liter. Sammenlignes med Skatteministeriets undersøgelse fra juni 2005 fremgår det, at grænsehandlen måske var undervurderet, men at det illegale salg til gengæld var overvurderet. Det blev skønnet, at den illegale handel udgjorde 25 mio. liter, mens grænsehandlen var 70 mio. liter.

5.5 Grænsekøbmændenes undersøgelse for 2004 og 2005

Der har altid været større usikkerhed om sodavandsgrænsehandlen end for grænsehandlen med f.eks. øl. Det skyldes, at en stor del af sodavandene kommer fra andre end danske fabrikanter. Derfor har man i videre udstrækning måtte basere sig på mere usikre opgørelser fra danskernes oplysninger om køb og mere sporadiske oplysninger om visse grænsekøbmænds salg.

Der er oplagt mindre usikker, hvis man kan få oplysninger om få virksomheders salg i stedet for om mange forbrugers køb.

Grænsekøbmændene har ladet BDO undersøge udviklingen i omsætningen og fordelingen heraf på visse varer og kundesegmenter herunder om sodavand.

Grænsekøbmændenes nye undersøgelse for 2004 og 2005 oplyser dog kun om  omsætning af sodavand i grænsebutikkerne i 2005, mens sodavand er en del af en bredere kategori i 2004.

Resultatet er vist nedenfor:

Tabel 4.26: Grænsekøbmændenes undersøgelse af udviklingen i omsætningen
	Salg til alle	Heraf danskere	Heraf svenskere	Heraf andre
	Mio. kr.
Omsætning 2004	4.681	3.209	1.035	437
Heraf andre drikkevarer end øl, vin og spiritus	814	657	109	48
	Pct.
Andel af omsætning i 2004 efter 2006 undersøgelse	17,4	20,5	10,5	11,0
	Mio. kr.
Omsætning 2005	3.962	2.778	739	444
Heraf andre drikkevarer end øl vin og spiritus	1.162	796	317	49
Heraf sodavand 2005	819	546	250	23
	Pct.
Sodavand i pct. af omsætning	20,7	19,7	33,8	5,2
Sodavand beregnet 20041)	575	450	100	25
	Mio. liter
Mængde 2004 ved 4,5 kr.  pr. liter	128	100	22	6
Mængde 2005 ved 4,8 kr. pr. liter	171	114	52	5

1) Usikkert beregnet ved samme forhold mellem sodavand og andre drikkevarer end øl, vin og spiritus i 2004 som i 2005.

Opgørelsen af omsætningen med sodavand er mindre sikker end opgørelsen for øl. Det skyldes for det første, at der alene for 2005 er oplysninger om handlen med sodavand. For 2004 er sodavand omfattet af en bredere gruppe drikkevarer, der ikke omfatter øl og almindelig vin og spiritus i det mindste for hovedparten af købmændene.

For det andet kan forretningerne have grupperet deres omsætning forskelligt også i 2005. Der kan derfor være skøn i opgørelsen af andre drikkevarer end alkohol. Således kan alkoholsodavand være omfattet af gruppen ligesom andre afvigende sodavand, kildevand, iste, og for nogle måske kaffe mv. kan være omfattet.

Det springer således i øjnene, at svenskerne har meget store indkøb af sodavand mv.

Opgørelsen viser, at salget af sodavand er steget fra 2004 til 2005 fra ca. 100 mio. liter til 115 mio. liter, hvis prisen har været 4,5 kr. pr. liter i 2004 og 4,8 kr. pr. liter i 2005.

Salgsfremgangen fra 2004 til 2005 er sket selv om de tyske priser har været stigende. Forklaringen skal måske søges i, at  Coca-Cola har været bedre repræsenteret i handelen i 2005 end i 2004. Ligeledes kan en del af salgsfremgangen måske forklares ved, at dem der sælger sodavand ulovligt i Danmark i stigende grad har forsynet sig fra grænsekøbmændene, hvor priserne inklusive tysk moms og detailavance er i samme størrelsesorden som priserne på Cola mv. inklusive transport fra Slovenien, Tjekkiet. I forhold til Østeuropæiske Colaer falder Cola i dansk emballage mindre i øjnene og smagen skulle være afvigende fra den normale for colaer fra Polen og Balkan mv.

Hvis man skulle tage udgangspunkt i grænsekøbmændenes tal er resultatet:

Tabel 4.27: Grænsehandel med sodavand baseret på grænsekøbmændenes undersøgelse
	2003	2004	2005	2006	2007
	Mio. liter
Grænsehandel, tidligere rapporter	65	70	70	70
Ulovlig indførsel, tidligere rapporter	25	25	25	25
I alt sodavand, tidligere rapporter	90	95	95	95
Grænsehandel, ny opgørelse	75	80	95	95	92 1)
”Ulovlig indførte vand”	25	25	25	20	20 1)
I alt grænsehandel mv. ny opgørelse	100	105	120	115	112

1) 2006 tal korrigeret for tysk momsforhøjelse.

Man kan argumentere for, at grænsehandlen mv. for sodavand burde være endnu større, jf. at der også er en vis ulovlig indførelse af Coca-Cola fra Slovenien mv. Men med de priser, der sælges sodavand til i grænseforretningerne er Cola fra grænseforretningerne med tysk moms stærkt konkurrencedygtige med Østeuropæisk og mellemøstlig Cola. Yderligere er det fornemmelsen, at grænsekøbmændene har fået inkluderet mere end sodavand i traditionel forstand i deres tal. Nogle har måske alkoholsodavand med, andre kildevand, og man kan ikke udelukke, at der også er nogle af de billige dåsecolaer mv. uden pant der finder veje til andre end folk fra Skandinavien.

Det skal også understreges, at i de her opgjorte grænsehandelstal er en del sandsynligvis også ulovlige sodavand, der måske ikke sælges fra fast udsalgssted, men til mere eller mindre fjerne bekendte.

5.6 Skøn over grænsehandel med sodavand

Grænsehandlen med sodavand udgør ud fra de 5 kilder, som fremgår i tabel 4.26, mellem 53 og 97 mio. liter.

Udviklingen i grænsehandlen er ifølge GfKs interviewundersøgelse og ConsumerScan gået i hver sin retning. Interviewundersøgelsen har vist, at grænsehandlen er faldet med 5 mio. liter, mens ConsumerScan viser den er steget med 4 mio. liter. ConsumerScan viser dog, at væksten i grænsehandlen fortsat  er aftagende.

Tabel 4.28: Sammenligning af skøn over grænsehandel med sodavand i 2004 fra Rapport om grænsehandel 2004, Status over grænsehandel 2005 og skøn for 2005 fra Status over grænsehandel 2006
	2004 skøn fra efterår 2004	2004 skøn fra forår 2005	2005 skøn fra forår 2006
	Mio. liter
GfK interviewundersøgelse	156	101,6	96,6
ConsumerScan	45	62	66
Bryggeriforeningens undersøgelse	-	-	181
Skatteministeriets fortolkning af Bryggeriforeningens undersøgelse	-	-	80-90
IFG	119	-	-
Eksporttal fra Danmarks Statistik	60-65	-	55-60
DSK – COOP Danmark	68	-	-
Grænsebutikker fratrukket skøn for ulovlige sodavand1)		80	95
Skatteministeriets skøn	70	80	95

1) 25 mio. liter for 2004 og 20 mio. liter for 2005

Skønnet for grænsehandlen ud for Danmarks Statistiks tal for udenrigshandlen viser, at grænsehandlen er faldet sammenlignet med 2004.

Skatteministeriet skønner på baggrund af kilderne, at grænsehandlen i 2005 er steget med 15 mio. liter til 95 mio. liter fra 80 mio. liter i 2004. Væksten skyldes formentlig ændringen i grænsebutikkernes tilbud, hvor Coca-Cola igen har fået en mere fremtrædende rolle. Tilbudspriserne på Coca-Cola nærmer sig tilbudspriserne på Pepsi i grænsehandlen, og da Coca-Cola er danskernes foretrukne mærke er grænsehandlen med disse formentlig steget.

6. Virkninger af afgiftsændringer

Ved beregning af virkningen af afgiftsændringer er der taget højde for den planlagte tyske forhøjelse af den generelle momssats fra 16 til 19 pct. point. Den tyske pris på sodavand er forhøjet svarende til momsforhøjelsen. Det vil medføre, at den tyske pris stiger fra ca. 4,8 kr. pr. liter til 4,9 kr. pr. liter.

Til brug for beregningerne vedrørende sodavand er følgende antaget for 2007:

1.	Grænsehandlen afhænger lineært af fordelen ved at grænsehandle i Tyskland.
2.	Fordel ved grænsehandel i Tyskland udgør for 1 liter mineralvand:
	- forskel i mineralvandsafgift og moms heraf	1,44 kr. pr. liter
	- forskel i moms af tysk pris uden afgift	0,25 kr. pr. liter
	- forskel i avance og moms heraf	0,01 kr. pr. liter
	Prisforskel i alt	1,70 kr. pr. liter
	Fordel ved ikke håndhævet tysk pant	1,50 kr. pr. liter
	Fordel i alt	3,20 kr. pr. liter
	Det er antaget, at ved en dansk pris på 3 kr. pr. liter vil danskere købe sodavand i udlandet svarende til 4,7 mio. liter – uanset den udenlandske pris.
3.	Nuværende sodavandsmarked
	- indenlandsk salg med dansk afgift	438 mio. liter
	- danskeres grænsehandel i Tyskland	92 mio. liter
	- danskeres forbrug af ulovligt indførte sodavand	20 mio. liter
	Nuværende dansk forbrug	550 mio. liter
4.	Priselasticitet (konstant)	-0,3
5.	Dansk pris på sodavand	6,60 kr. pr. liter
6.	Tysk pris	4,90 kr. pr. liter
7.	På ulovligt indført sodavand er det antaget, at der kan spares afgift plus forskellen i engrosprisen ved salg. Det antages desuden, at der kun betales moms af en tredjedel af den ulovligt solgte mængde. Det antages, at hvis prisen falder med 3,25 kr. pr. liter, vil den ulovlige indførsel af sodavand ophøre.	3,25 kr. pr. liter
8.	Tysk dåsepant håndhæves ikke
9.	Engangsemballage udgør 22 pct. af mineralvandsmarkedet
10.	Emballageafgift pr. liter	32 øre pr. liter

Sammenlignet med Status over grænsehandel 2005 er der tale om få ændringer i antagelserne. På baggrund af prisoplysningerne i ConsumerScan er den tyske pris ændret fra 4,60 kr. pr. liter til 4,8 kr. pr. liter, herefter er der taget højde for den planlagte tyske momsforhøjelse, således at prisforskellen nu kan opgøres til 1,7 kr. pr. liter fra 1. januar 2007 mod 1,90 kr. pr. liter i sidste års status. Det indenlandske afgiftspligtige salg skønnes i 2006 at udgøre 435 mio. kr. Det skal bemærkes, at der er tale om forholdsvis små ændringer, som ikke ændrer ved konklusionerne i rapporten fra efteråret 2004. Som illustreret i rapporten fra efteråret, vil selv en grænsehandel på 156 mio. liter ikke ændre væsentligt på konklusionerne.

Tabel 4.29: Virkninger af afgiftsnedsættelser på sodavand, 2006-niveau
Afgift	Dansk pris	Dansk forbrug	- heraf købt i DK med dansk afgift	- heraf købt i Tyskland	Ulovlig indførsel til Danmark	Nettoprovenugevinst	Netto samfund	- heraf danske borgere
kr. pr. liter		Mio. liter
1,15	6,60	550,0	438,0	92,0	20,0	0	0	0
0,95	6,35	556,3	451,5	85,9	18,8	-68	22	90
0,75	6,10	562,5	465,1	79,9	17,5	-141	40	181
0,65	5,98	565,6	471,9	76,8	16,9	-179	48	227
0,55	5,85	568,8	478,6	73,8	16,3	-219	56	275
0,35	5,60	575,0	492,2	67,8	15,1	-303	69	372
0,15	5,35	581,3	505,7	61,7	13,8	-392	80	472
0,00	5,16	585,9	515,9	57,1	12,9	-462	86	548

Anm.: Der henvises til Rapport om grænsehandel 2004 vedrørende metode.

Tabellen herover indeholder hovedresultaterne af en afgiftsændring på sodavand. Der henvises til Rapport om grænsehandel 2004 for større detaljeringsgrad i de samfundsøkonomiske beregninger.

En nedsættelse af afgiften med svarende til et prisfald på 50 øre pr. liter vil medføre en stigning i det danske forbrug på ca. 12,5 mio. liter, grænsehandlen vil falde med ca. 12,3 mio. liter, og det ulovlige salg vil ud fra antagelserne falde med 2,5 mio. liter fra ca. 20 mio. liter til ca. 17,5 mio. liter. I alt vil det danske salg med afgift stige med ca. 27,3 mio. liter. Nettoprovenutabet efter adfærdsændringer kan beregnes til 141 mio. kr. Ved uændret adfærd er tabet ca. 175 mio. kr. Nedsættelsen af afgiften vil medføre færre forvridninger i forbruget, hvilket ved et prisfald på 50 øre pr. liter, kan opgøres til 40 mio. kr. De danske borgere vinder dermed 181 mio. kr. som direkte følge af afgiftsnedsættelsen, dertil kommer, at den lavere afgift medfører, at forbruget ikke bliver forvredet i samme grad som tidligere. Til sammenligning taber den danske stat som nævnt ca. 141 mio. kr.

Der er ikke som for alkohol og tobak beregnet en omkostning ved større forbrug af sodavand for tredje part f.eks. fordi et øget forbrug af sodavand giver helbredsskader. Det skyldes, at der ikke er forligger opgørelser af sådanne eventuelle helbredsvirkninger.

Det skal tilføjes, at det måske kan undre, at grænsehandlen ikke falder med mere end ca. 40 pct. selv om afgiften fjernes fuldstændig. Det skal ses i lyset af, at den tyske pant ikke håndhæves i grænseforretningerne. Når den tyske pant på et uvist tidspunkt bliver håndhævet vil grænsehandlen falde med 30-35 mio. liter netto efter at der er taget hensyn til, at salget af sodavand i genbrugsflasker vil stige.

Indførelse af tysk pant vil dog ikke i videre udstrækning ændre på provenutab for staten og gevinst for borgerne ved en dansk afgiftsnedsættelse.

---

[1] Norge har en reduceret momssats på bl.a. sodavand. Normalsatsen er 25 pct.