Kapitel 3. Illegal handel
Der er i Status over grænsehandel 2006 valgt at lægge vægt på at belyse den illegale handel med varer, der typisk indgår i grænsehandlen. Der har f.eks. i de senere år været fokus på illegal indførsel af mineralvand. Forskellen mellem ulovlig indførsel og grænsehandel er, at grænsehandel er indførsel af varer til eget forbrug, hvorimod ulovlig indførsel er indførsel af varer med henblik på videre salg uden at der betales dansk moms, punktafgift og evt. emballageafgift af de indførte varer.
Skatteministeriet vurderer, at omfanget af ulovlig indførsel af:
- sodavand udgør ca. 3-5 pct. af det samlede forbrug
- øl udgør ca. 2-4 pct. af det samlede forbrug
- vin udgør 1-2 pct. af det samlede forbrug
- spiritus udgør 2-4 pct. af det samlede forbrug
- cigaretter udgør 0-1 pct. af det samlede forbrug
SKAT har analyseret resultaterne af kontrolindsatsen i årene 2004 og 2005 for de punktafgifter der typisk er relevante i grænsehandlen. Analysen viser at:
- Flere detailhandlende lever op til lovgivningens krav når det gælder afgifterne på spiritus, vin og cigaretter end afgifterne på mineralvand, øl og chokolade. SKAT konkluderer, at der generelt svindles mindre med cigaretter og spiritus, mens emballageafgiften ligger mellem disse yderpunkter.
- Geografisk konkluderer SKAT, at flere detailhandlende i København og Nordsjælland har problemer med at overholde lovgivningen end i resten af landet.
- Det relativt lave omfang af cigaretsmugleriet er værd at bemærke i lyset af det omfattende smugleri, der finder sted i lande med højere afgifter.
Kapitlet er opbygget således:
Afsnit 1. Illegal handel
Afsnit 2. SKATs kontrolindsats af varer, der typisk købes i grænsehandlen
1. Illegal handel
Illegal handel
Der har i de senere år været særlig fokus på illegal indførsel af mineralvand.
Forskellen mellem illegal indførsel og grænsehandel er, at grænsehandel er indførsel af varer til eget forbrug, hvorimod illegal indførsel er indførsel af varer med videresalg for øje uden at der betales dansk moms, punktafgift og evt. emballageafgift af de indførte varer.
Den ulovlige handel foregår på flere måder. Der er den traditionelle, hvor f.eks. forretningsdrivende selv kører til Tyskland og køber sodavand. Det kan være sodavand fra Østeuropa eller almindelige tyske eller danske sodavand købt i grænsehandelsbutikkerne. I andre tilfælde er handlen mere organiseret, hvor kioskerne får leveringer enten på dags- eller ugebasis fra et centralt lager. Hver anden af de forretningsdrivende, som SKAT kontrollerede i 2005, havde problemer med regnskabet eller solgte ubeskattede varer i form af øl, sodavand, vin , spiritus, cigaretter eller chokolade, jf. afsnit 2 nedenfor.
I Rapport om grænsehandel 2004 har Skatteministeriet særskilt set på priserne på sodavand solgt i kiosker. I det følgende gennemgås en delvis opdatering af undersøgelsen.
Der kan i nogle kiosker eller andre faste udsalgssteder observeres priser langt under normalprisen i andre forretninger. De lave priser betyder at den forretningsdrivende må sætte penge til ved hvert legalt salg, med mindre sodavandene er købt til særlig lav indkøbspris.
Til illustration betragtes en 2 liters Coca-Cola solgt i engangsemballage til 17,50 kr. Eksemplet i tabellen nedenfor illustrerer to forhold. Dels at lave priser på mineralvand i sig selv indikerer at der er tale om illegal handel. Dels at der for kioskejeren er et stort umiddelbart incitament til at sælge sodavand og undgå at betale afgifter og moms.
| Tabel 3.1: Priselementer for 2 liters Coca-Cola i engangsemballage | |
|---|---|
| Priselementer for 2 liters Coca-Cola | |
| Afgiftsart | Kr. pr. stk. |
| Detailpris | 17,50 |
| Moms | 3,50 |
| Afgift | 2,30 |
| Emballageafgift | 0,64 |
| Pris ekskl. moms og afgifter | 11,06 |
| Engrospris varierende fra | 10-15 |
| Overskud/underskud | 1,06 til -3,94 |
Det skal dog bemærkes, at der fra tid til anden sælges 2 liters Coca-Cola i engangsflaske i dagligvareforretningen Netto til 15 kr. pr. stk. En lav udsalgspris betyder ikke nødvendigvis, at der er snydt med afgifter.
Skatteministeriets vurdering af omfanget af illegal handel
I Skatteministeriets opgørelser af grænsehandlen er den illegale handel delvist inkluderet. Men en vis del kan også være udeladt.
Grænsehandlen opgøres i rapporterne primært ud fra undersøgelser om, hvad borgerne oplyser de har købt i udlandet og i visse tilfælde, hvad der er solgt i grænseforretninger.
Nogle borgere oplyser, at de har foretaget meget store indkøb. Selv om det ikke helt kan udelukkes i enkelte tilfælde, er det usandsynligt at de pågældende personer kan forbruge så store mængder som de oplyser at have købt i udlandet. Hvis de varer, der hentes i udlandet uden dansk afgift, ikke forbruges af den rejsende selv, er der tale om ulovlige indførsler.
Når grænsehandlen opgøres udfra grænseforretningernes salg vil det både omfatte lovlig grænsehandel og ulovlige indførsler.
Undersøgelserne kan imidlertid ikke afdække indførsler, der foretages mere professionelt ved indkøb uden om de sædvanlige forretninger i grænselandet mv.
De ulovlige indførsler, er indførsler, der sælges uden at der er betalt de skyldige afgifter. En del af smugleriet foregår nærmest erhvervsmæssigt. En stor del heraf sælges via fast udsalgssted. Men salget kan også ske på anden måde, f.eks. via personer på større arbejdspladser, der er kendte for at kunne leverer smuglervarer mv.
En anden gruppe har mere karakter af misforstået hjælpsomhed overfor venner, familie og bekendte. Varerne sælges, men det er måske alene til indkøbsprisen. Der er en glidende overgang mellem de to grupper. Og i begge tilfælde er der tale om ulovlige indførsler.
Skatteministeriet har ikke haft adgang til informationer[1], der opgør den samlede illegale handel med grænsehandelsvarerne. Der foretages dermed ikke eksplicitte skøn over den illegale handel. Undtagelsen er dog opgørelser af illegal handel med sodavand og chokolade. Skatteministeriet anvender Bryggeriforeningens tidligere estimat over det ulovlige salg af sodavand på mellem 20 og 25 mio. liter, jf. tekstboks 1, i dette afsnit. Endvidere har Skatteministeriet vurderet omfanget af illegal handel med slik og chokolade til 2,5 mio. kg. på basis af oplysninger fra branchen. Det fremgår af tekstboks 1, at der er en maksimal grænse for omfanget af den illegale handel. Det kan belyses ved, at der gennemføres en sammenregning af danskernes samlede forbrug af den pågældende vare, dvs. inklusiv den illegale handel og derefter sammenlignes dette forbrug med det øvrige Europa.
Betragtes summen af grænsehandel, illegal handel og det afgiftspligtige salg, vil et urealistisk højt eller lavt forbrug pr. indbygger i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, være en indikator for om vurderingen af grænsehandlen eller den illegale handel enten er høj eller lav. Da det afgiftspligtige salg er en kendt størrelse, vil urealistiske høje/lave skøn over forbruget målt pr. indbygger skyldes urealistiske vurderinger af grænsehandel eller illegal handel.
Ved opgørelse af danskernes forbrug skal der også tages højde for udlændinges køb i Danmark. Udlændinges køb i Danmark kendes ikke eksakt. Det er hovedsagelig svenskerne, der grænsehandler i Danmark. I Sverige følges grænsehandlen ligeledes og disse informationer indgår i Skatteministeriets vurdering af udlændinges køb i Danmark.
Omfanget af grænsehandel og illegal handel kendes ikke eksakt. Når omfanget af grænsehandel eller illegal handel vurderes ud fra f.eks. interviewundersøgelser eller andre forbrugerundersøgelser, bør estimatet holdes op overfor mere sikre kilder, f.eks. det afgiftspligtige salg og derfra vurderes det, hvorvidt estimatet fortsat er holdbart.
Mens det er vanskeligt at fastslå niveauet af illegal handel ud fra en enkelt forbrugerundersøgelse, kan undersøgelserne, når de gentages over en længere periode, imidlertid være nyttige til at belyse udviklingen i f.eks. niveauet af den illegale handel.
Da Skatteministeriet ikke på nuværende tidspunkt har kilder til direkte opgørelse af den illegale handel, illustreres omfanget ved et eksempel med udgangspunkt i danskernes grænsehandel med sodavand. Skatteministeriet vurderer grænsehandlen til ca. 75 mio. liter i 2006 og danskernes forbrug af ulovligt indførte sodavand til ca. 20 mio. liter ud af et samlet dansk forbrug på 530 mio. liter. Den illegale handel med sodavand skønnes således til at udgøre knap 4 pct. af det samlede forbrug. Der er måske tale om et overkantsskøn.
Det fremgår således af tabellen nedenfor, at værdien af grænsehandlen i eksemplet udgør ca. 210 mio. kr., hertil kommer moms således at det samlede direkte tab kan opgøres til 260 mio. kr. Derudover må forventes øgede indtægter af øvrige skatter såfremt den illegale økonomi ophører og bliver hvid økonomi.
| Tabel 3.2: Eksempel til illustration af illegal handel, svarende til 4 pct. af det samlede forbrug af varen | |||
|---|---|---|---|
| Drikkeklarstyrke mio. liter | Punktafgift- og moms | ||
| Mio. liter/mio. kg | Mio. kr. | ||
| Mineralvand | 20 | 29 | |
| Øl | 21 | 61 | |
| Vin | 7 | 56 | |
| Spiritus | 0,9 | 68 | |
| Chokolade | 2,5 mio. kg | 45 | |
| Værdi faktorpris (værdi i alt inkl. moms) | 259 | ||
Udover de nævnte varer finder der en vis smugling af cigaretter sted. Danskernes forbrug af cigaretter er på 8-9 mia. stk. når man ser bort fra hjemmerullede cigaretter. Måtte 4 pct. heraf være smuglet er punktafgiftstabet herved hen ved 300 mio. kr.
De nævnte 4-5 pct. er som anført et overkantsskøn i det mindste, hvis de ulovlige indførsler fortolkes snævert som dem, hvor videresalget sker erhvervsmæssigt f.eks. ved salg fra butikker eller gennem håndlangere.
Tages alt med er andelen imidlertid større.
I tabel 3.2 A er vist et meget usikkert bud på, hvor store indførslerne er som andel af det samlede forbrug.
| Tabel 3.2 A: Skatteministeriets vurdering af illegale indførslers andel af det samlede forbrug | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Grænsehandel og illegale indførsler i alt | Heraf lovlig | Heraf salg til bekendte | Heraf erhvervsmæssig karakter | Yderligere mulige illegale indførsler | |
| Pct. | |||||
| Sodavand | 21 | 13 | 3-5 | 3-5 | 0 |
| Øl | 20 | 12 | 4-6 | 2-4 | 0 |
| Vin | 11 | 8 | 1-2 | 1-2 | 0-2 |
| Spiritus | 25 | 19 | 2-4 | 2-4 | 1-3 |
| Cigaretter | 6 | 5 | 0-1 | 0-1 | 1-4 |
1) Identificeret med en vis usikkerhed.
2) Et usikkert skøn, der ikke indgår i Skatteministeriets opgørelse.
| Boks 1: GfK’s interviewundersøgelse af illegal handel | ||||||||||||||||||||||
| Bryggeriforeningens vurdering af grænsehandel og illegal handel Bryggeriforeningen offentliggjorde den 8.8.05 en analyse af grænsehandel og det illegale salg af øl og sodavand, udført af GfK. Skatteministeren har kommenteret analysen i svar til Skatteudvalget, jf. svar på spm. nr. 48 af 3.11.2005 og tekstboksen refererer svaret. I det følgende sammenholdes undersøgelsen af danskernes samlede forbrug af øl og sodavand med det øvrige Europa. Undersøgelsen indgår som kilde til opgørelserne af grænsehandel i kapitel 4 og 6. GfKs opgørelse af danskernes forbrug af øl (2005) Bryggeriforeningen vurderer grænsehandel og illegal handel til:
Dansk forbrug i alt: 790 mio. liter øl eller 138 liter øl pr. indbygger Det fremgår af figur 1, at ifølge denne opgørelse, er danskere de mest øldrikkende i EU, mens Skatteministeriet opgør forbruget til 109 liter pr. dansker. GfKs opgørelse af danskernes forbrug af sodavand (2005) Bryggeriforeningen vurderer grænsehandel og illegal handel til:
Dansk forbrug i alt: 1.032 mio. liter sodavand eller 191 liter pr. indbygger Skatteministeriet finder det urealistisk, at forbruget af øl og sodavand skulle være betydeligt højere i Danmark end i de øvrige EU-lande (herunder i lande med betydeligt lavere afgifter). Det tyder således på, at interviewundersøgelsen klart overvurderer det illegale salg, hvilket understreges af usikkerheden i denne type undersøgelser. |
|
Bryggeriforeningen vurderer grænsehandel og illegal handel til: Grænsehandel til eget brug: 154 mio. liter Illegal grænsehandel til videresalg: 27 mio liter Illegal handel via fast udsalgssted: 29 mio liter Afgiftspligtigt via restauranter: 80 mio liter (Skatteministeriets skøn) Afgiftspligtigt salg 742. mio liter (Skatteministeriets skøn) Dansk forbrug i alt: 1.032 mio liter sodavand eller 191 liter pr. indbygger Skatteministeriet finder det urealistisk, at forbruget af øl og sodavand skulle være betydeligt højere i Danmark end i de øvrige EU-lande (herunder i lande med betydeligt lavere afgifter). Det tyder således på, at interviewundersøgelsen klart overvurderer det illegale salg, hvilket understreges af usikkerheden i denne type undersøgelser.
|
2. SKATs kontrolindsats af varer, der typisk købes i grænsehandlen
Til dette års status over grænsehandlen har SKAT analyseret resultaterne af kontrolindsatsen i årene 2004 og 2005 vedrørende de afgifter, som er relevante i relation til grænsehandlen. Kontrolindsatsen vedrører den samlede kontrolindsats på området dvs. kontrol af såvel importører, detailhandlere som producenter. Den illegale handel er således en delmængde af de resultater, analysen omfatter.
2.1 Konklusion af SKATs kontrol af punktafgifter
Når SKAT foretager en kontrol i en virksomhed, er der forud gået et analysearbejde, herunder observationer med henblik på at finde frem til de virksomheder, hvor der er størst sandsynlighed for, at der ikke betales de lovpligtige afgifter. Ud fra kontrolresultaterne kan man altså ikke slutte om virksomhedernes generelle vilje til at efterleve reglerne ændres, da dette ville kræve en analyse på baggrund af en tilfældig stikprøve af virksomheder der skal kontrolleres.
Resultatet af kontrolindsatsen på området viser, jf. tabel 3.5, at for afgifterne på spiritus, vin og cigaretter er der forholdsvis lave træfprocenter, mens der for afgifterne på mineralvand, øl og chokolade er høje træfprocenter. Emballager ligger midt i mellem. Dette bekræfter det indtryk SKAT har, at det netop er disse afgifter giver problemer i kiosk- og grønthandlermiljøet. Kontrolinstrumenterne stempelmærker og banderoler gør, at svindelmulighederne er meget begrænsede vedrørende cigaretter og spiritus. Undersøgelsen viser også, at træfprocenterne er højst i København og Nordsjælland.
Kontrol ved efterfølgende besøg viser, at de forretninger, hvor der var uoverensstemmelse ved første besøg også kan have det ved andet besøg. Omvendt er det sandsynligt, at hvis alt var i orden på første besøg er alt formentlig også i orden ved andet besøg.
Undersøgelsen viser, at der er sket et fald i det samlede reguleringsbeløb[2] fra 2004 til 2005, samtidig med at antallet af kontroller er stigende og træfprocenten er på samme niveau eller stigende. Dette skyldes formentlig, at forretningerne har begrænsede varelagre. Årsagen til dette kan være den stigende risiko for beslaglæggelse mv. som følge af SKATs stigende indsats.
Det fremgår af undersøgelsen, at træfprocenten er højest hos uregistrerede virksomheder, der ikke direkte er registrerede efter punktafgiftsloven, dvs. større for detailhandlere end for registrerede virksomheder, f.eks. importører mv. Det skyldes bl.a., at afsløringen af ulovligheder hos registrerede virksomheder er betydelig vanskeligere, da disse virksomheder netop har lov til at have varerne liggende i uberigtiget stand indtil den 15. i den efterfølgende måned. En anden forklaring er, at de registrerede virksomheder har større kendskab til afgiftspligten, da de er registrerede.
For pantkontroller er der tale om meget høje træfprocenter med et faldende antal kontroller i løbet af 2005. De høje træfprocenter skyldes som nævnt at det er muligt på forhånd at udvælge de virksomheder, der er relevante til kontrol. Når antallet af kontroller falder, må det derfor tages som udtryk for, at der ikke er så meget mere at komme efter. Tilbagemeldinger fra kontrolindsatsen i København bekræfter også dette billede.
Ved genbesøg for at kontrollere pant er der tale om meget høje træfprocenter. Som ved afgiftskontroller er der sket målrettet udvælgelse, som ved observation i forretningen inden kontrollen påbegyndes kan gøres næsten 100 pct. sikker.
Resultaterne af kontrollen ved grænserne viser, at der især har været en stigning vedrørende mineralvand fra 2004 til 2005 fra 116.627 til 339.944 liter.
Ressourceindsatsen på sodavandsområdet giver lavere udbytte end SKATs øvrige kontrol af moms og afgifter.
2.2 Smugling
Den systematiske grænsekontrol er ophørt, men toldkontrollen foretager fortsat stikprøvevise kontroller i lufthavne, ved landegrænser og færgehavne forbundet med færgeruter til udlandet. Omfanget af smugleri afsløret af toldkontrollen er nøje forbundet med toldmyndighedens indsats, og der bør tages forbehold for mulige ujævnheder i kontrolintensiteten over tid. Der bør endvidere understreges, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng imellem omfanget af toldkontrollens afsløringer og det faktiske omfang af smugleri.
Tabel 3.3 og tabel 3.4 viser omfanget af smugleri i udvalgte punktafgiftspligtige varer, som toldkontrollen har afsløret i at blive forsøgt indsmuglet til Danmark via landegrænser, færge- eller lufthavne.
Tabellerne nedenfor viser, at der fra 2004 til 2005 er sket en betydelig stigning i mængden af afslørede indsmuglede mineralvand fra 116.627 til 339.944 liter, hvilket svarer til en tredobling. Der er i samme periode sket et fald i indsmuglingen af øl og vin på hhv. 23 og 8 pct.
| Tabel 3.3: Mineralvand, øl og vin forsøgt indsmuglet ved indre grænse (EU-lande) i 2004 og 2005 | ||
|---|---|---|
| 2004 | 2005 | |
| liter | ||
| Mineralvand | 116.627 | 339.944 |
| Øl | 524.280 | 403.623 |
| Vin | 16.615 | 15.348 |
Note: Mineralvand, øl og vin er grundet de tilladte mængder kun relevante ved indre grænser.
Kilde: SKAT.
Det fremgår af tabel 3.4, at langt hovedparten af de smuglede cigaretter afsløres ved den ydre grænser via personer eller bagage. Der var i 2005 således 94 pct. af de afslørede indsmuglede cigaretter, som blev beslaglagt ved den ydre grænse via personer eller bagage. Der er samlet set sket et markant fald i antallet af afslørede indsmuglede cigaretter fra knap 20 mio. stk. i 2004 til godt 10 mio. stk. i 2005. Omfanget af afsløret indsmuglet spiritus er faldet fra 9.842 liter i 2004 til 7.327 liter i 2005, hvilket svarer til et fald på 26 pct.
| Tabel 3.4: Spiritus og cigaretter forsøgt indsmuglet ved indre grænse (EU-lande) og ydre grænse (Ikke EU-lande) i 2004 og 2005 opdelt på kontroltype | ||
|---|---|---|
| 2004 | 2005 | |
| Spiritus | liter | |
| Indre grænse | ||
| Personer/Bagage | 684 | 2.801 |
| Trafikmidler | 7.980 | 3.660 |
| Ydre grænse | ||
| Personer/Bagage | 777 | 818 |
| Trafikmidler | 401 | 48 |
| I alt | 9.842 | 7.327 |
| Cigaretter | Stk. | |
| Indre grænse | ||
| Personer/Bagage | 250.403 | 450.430 |
| Trafikmidler | 233.515 | 29.335 |
| Ydre grænse | ||
| Personer/Bagage | 15.479.237 | 9.897.078 |
| Trafikmidler | 3.763.044 | 152.356 |
| I alt | 19.726.199 | 10.529.199 |
Kilde: SKAT.
Note: Toldkontrol af personer og bagage sker typisk i lufthavne, mens toldkontrol af trafikmidler sker ved landegrænser og færgeruter til andre lande.
2.3 SKATs kontrol af punktafgifter
I SKATs kontrolaktioner viser det sig tydeligt, at der foregår flere overtrædelser når det gælder afgifterne på mineralvand, øl og chokolade i forhold til afgifterne på vin og emballage. Der er færre overtrædelser for afgifterne på spiritus og cigaretter.
Det fremgår af tabel 3.5 at træfprocenten i 2005 var 63,5 pct., 67,3 pct. og 73,8 pct. for hhv. mineralvands-, øl- og chokoladeafgifter mod 39,2 pct. og 46,5 pct. for vin- og emballageafgifter, mens træfprocenten på spiritus- og cigaretafgifter lå noget lavere på 30,1 pct. og 7,3 pct.
Træfprocenten angiver for hvert se-nummer, der er kontrolleret for en given afgiftsart, om der er sket en regulering[3].
Kontrolresultaterne skal derudover fortolkes med forsigtighed, da intensiteten af kontrollerne ofte vil ændres, hvis der konstateres ændringer i afgiftsunddragelsen. Det skyldes, at hvis kontrolmedarbejderne i et givent område f.eks. konstaterer, at tingene er ved at blive bragt i orden i de kontrollerede virksomheder og derfor stopper kontrollerne for de givne afgifter i en periode, så vil der ikke foretages yderligere ”forgæves” kontroller, og derved vil træfprocenten blive ”kunstig” høj.
| Tabel 3.5: Træfprocent og antal kontroller for mineralvands-, øl-, vin-, emballage-, chokolade-, spiritus- og cigaretafgifter i 2004 og 2005 | ||||
|---|---|---|---|---|
| 2004 | 2005 | |||
| Afgiftsart | Træfpct. | Antal | Træfpct. | Antal |
| Mineralvand | 50,4 | 345 | 63,5 | 419 |
| Øl | 61,6 | 211 | 67,3 | 403 |
| Vin | 31,2 | 170 | 39,2 | 370 |
| Emballage | 61,9 | 357 | 46,5 | 217 |
| Chokolade | 65,7 | 233 | 73,8 | 366 |
| Spiritus | 20,6 | 136 | 30,1 | 206 |
| Cigaretter | 16,3 | 43 | 7,3 | 55 |
| I alt | 51,2 | 1.495 | 55,0 | 2.036 |
Kilde: SKAT.
Det fremgår af tabel 3.5 at træfprocenten for øl- og mineralvandsafgifterne er steget fra 2004 til 2005. Sammenholdes med appendiksfigur 1 og 2 fremgår, at træfprocenten svinger fra kvartal til kvartal for disse to afgifter. For øl- og mineralvandsafgifterne falder træfprocenten i 3. og 4. kvartal 2005 fra det høje niveau i 2. kvartal 2005, mens der for chokolade- og spiritusafgifterne er en tendens til stigende træfprocent over perioden, jf. appendiksfigur 5 og 6.
Det er som nævnt vanskeligt at drage entydige konklusioner, dels fordi de kontrollerede se-numre ikke er udvalgt tilfældigt, dels kan kontrolfrekvensen ændres forholdsvis hurtigt, hvis der sker ændringer i træfprocenten.
Der er endvidere set en betydelig stigning i antallet af kontroller for samtlige afgiftsarter bortset fra emballageafgiften fra 2004 til 2005. Resultaterne for kontroller vedrørende emballageafgift skyldes afgiftsnedsættelsen[4], som sammenholdt med den nedre bagatelgrænse betyder, at unddragelserne skal være anseelige for at resultere i en regulering.
Kontrolresultater på virksomhedsniveau
Afsnittet ovenfor viste resultaterne af de kontroller, der blev gennemført i 2004 og 2005. I dette afsnit ses der på resultaterne af kontrollerne opdelt på virksomhedsniveau, idet en virksomhed selvsagt kan have fået foretaget mere end én kontrol om året.
Tabel 3.6 viser den regionale fordeling af resultaterne ved kontrollerne på virksomhedsniveau for de syv afgifter. Der er her taget udgangspunkt i de Told- og Skatteregioner, som de enkelte virksomheder kontrolleres af. Træfprocenten angiver, at der har været træf i én eller flere af de syv afgifter, der blev kontrolleret for. Det fremgår af tabellen, at den klart højeste træfprocent findes i København, hvor træfprocenten for 2004 og 2005 set under ét (den næstsidste kolonne i tabellen) lå på 71,1 pct., mens den næsthøjeste træfprocent findes i Nordsjælland/Bornholm med 60,7 pct. Til sammenligning var gennemsnittet for hele landet på 57,0 pct.
| Tabel 3.6: | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2004 | 2005 | 2004 og 2005 | ||||
| Region | Træfpct | Antal kontrollerede virksomheder | Træfpct. | Antal kontrollerede virksomheder | Træfpct. | Antal kontrollerede virksomheder |
| København | 66,2 | 195 | 68,3 | 400 | 71,1 | 536 |
| Nordsjælland/Born-holm | 63,3 | 109 | 50,0 | 78 | 60,7 | 173 |
| Sydsjælland | 51,9 | 131 | 36,2 | 138 | 46,2 | 251 |
| Fyn | 26,7 | 45 | 23,9 | 71 | 26,2 | 107 |
| Nordjylland | 55,9 | 34 | 34,3 | 35 | 47,0 | 66 |
| Østjylland | 33,9 | 115 | 71,4 | 133 | 55,9 | 238 |
| Vestjylland | 46,8 | 62 | 46,2 | 26 | 48,8 | 82 |
| Sydjylland | 45,0 | 40 | 46,0 | 37 | 47,9 | 71 |
| I alt | 52,4 | 731 | 56,1 | 918 | 57,0 | 1.524 |
Note: Der skete med fusionen den 1/11-2005 mellem kommunernes skatteforvaltninger og ToldSkat en ændring i den geografiske inddeling, så nogle af virksomhederne er blevet omplaceret i det nye SKAT i forhold til den oprindelige geografiske inddeling. Der er dog tale om forholdsvis få virksomheder, der ikke ændrer afgørende på fortolkningen af tallene i tabellen.
Kilde: SKAT.
Træf ved opfølgende kontrolbesøg
Det er relevant at undersøge, om kontrollerne har haft en effekt, hvilket kan belyses ved at betragte træfprocenten i de virksomheder, der har fået foretaget mere end én kontrol. I dette afsnit ses der dels på, hvordan træfprocenten har været ved opfølgende kontroller i hvert af årene 2004 og 2005 samt samlet set over begge år.
Tabel 3.7 viser for 2004 og 2005, hvad træfprocenten er ved første besøg samt et af de opfølgende besøg blandt de virksomheder, som har fået foretaget mere end ét kontrolbesøg i løbet af året. Ved træf forstås her, at der er sket en regulering for en eller flere af de syv afgifter. Tabellen er konstrueret således, at hvis en virksomhed efterfølgende i løbet af f.eks. 2004 har fået foretaget 3 kontrolbesøg (altså 4 besøg i alt), og der var træf vedrørende en eller flere af de syv afgifter i blot ét af disse efterfølgende besøg, tæller dette som et træf.
Det fremgår af tabel 3.7, at der er høj træfprocent i 2004 og 2005 blandt de virksomheder, hvor der også var træf ved det første besøg. Således er træfprocenten på 84,6 pct. i 2004 blandt virksomheder, hvor der var træf ved det første besøg. Træfprocenten stiger til 94,2 pct. i 2005 blandt de virksomheder, hvor der var træf i første besøg.
| Tabel 3.7: Træfprocent og antal kontrollerede virksomheder for mineralvands-, øl-, vin-, emballage-, chokolade-, spiritus- og cigaretafgifter under et i 2004 og 2005 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2004 | 2005 | |||||
| Træf ved første besøg | Træf ved et af de efterfølgende besøg |
Træf ved et af de efterfølgende besøg |
||||
| Ja | Nej | Antal | Ja | Nej | Antal | |
| Pct. | Pct. | |||||
| Ja | 84,6 | 15,4 | 149 | 94,2 | 5,8 | 277 |
| Nej | 26,2 | 73,8 | 126 | 26,5 | 73,5 | 215 |
| I alt | 57,8 | 42,2 | 275 | 64,6 | 35,4 | 492 |
Note: Der er set bort fra virksomheder, som har fået foretaget et besøg i 2004 og et opfølgende besøg i 2005.
Kilde: SKAT.
Blandt de virksomheder, hvor der ikke var træf ved det første besøg, men som alligevel har fået foretaget et efterfølgende kontrolbesøg, ligger træfprocenten noget lavere, nemlig på 26,2 pct. i 2004 og 26,5 pct. i 2005. Der er både i 2004 og 2005 flere virksomheder, som har fået foretaget efterfølgende kontrol, hvis der var træf ved første besøg i forhold til, hvis der ikke var træf ved første besøg, hvilket bekræfter, at de virksomheder, der kontrolleres, vælges ud fra en risikovurdering og er således ikke tilfældigt udvalgt.
Tabel 3.8 viser resultaterne af kontrollerne i 2004 og 2005 set under ét. Det er interessant at bemærke, at antallet af kontrollerede virksomheder i tabellen stort set svarer til summen af antallet af kontrollerede virksomheder i hvert af årene 2004 og 2005, jf. tabel 3.7. Der er altså 12 virksomheder, som har fået mere end ét kontrolbesøg i både 2004 og på ny i 2005.
Det fremgår af tabel 3.8, at træfprocenten blandt de virksomheder, hvor der var træf ved det første besøg i 2004 og 2005 set under et, blev på knap 89,2 pct., mens træfprocenten ligger markant lavere på 28,1 pct. blandt de virksomheder, hvor der ikke var træf ved det første besøg.
| Tabel 3.8: | |||
|---|---|---|---|
| 2004 og 2005 | |||
| Træf ved første besøg | Træf ved et af de efterfølgende besøg | ||
| Ja | Nej | Antal | |
| Pct. | |||
| Ja | 89,2 | 10,9 | 424 |
| Nej | 28,1 | 71,9 | 331 |
| I alt | 62,4 | 37,6 | 755 |
Kilde: SKAT.
Reguleringsbeløb ved kontrollerne
I de kontroller, hvor der er træf og har kunnet konstateres afgiftsunddragelse på én af de syv afgifter, sker der en regulering af den kontrollerede afgift. Som det ses i nedenfor, falder reguleringsbeløbene markant fra 82,6 mio. kr. i 2004 til 15,7 mio. kr. i 2005. For 2004 skal det bemærkes, at der er foretaget en enkelt meget høj regulering på godt 27 mio. kr. Ses der bort fra denne, bliver den samlede regulering på 55,2 mio. kr. i 2004.
| Tabel 3.9: Reguleringsbeløb ved kontroller for mineralvands-, øl-, vin-, emballage-, chokolade-, spiritus- og cigaretafgifter i 2004 og 2005 | ||
|---|---|---|
| 2004 | 2005 | |
| kr. | ||
| Gennemsnitligt reguleringsbeløb pr. kontrol med træf | 107.896 | 14.044 |
| Reguleringsbeløb i alt | 82.648.572 | 15.715.890 |
| Reguleringsbeløb: | Pct. | |
| 1-499 | 22,7 | 39,1 |
| 500-999 | 14,1 | 17,3 |
| 1.000-2.499 | 18,5 | 17,6 |
| 2.500-4.999 | 12,8 | 8,3 |
| 5.000-9.999 | 8,5 | 6,0 |
| 10.000-19.999 | 5,4 | 3,8 |
| 20.000- | 18,0 | 7,9 |
| I alt | 100,0 | 100,0 |
Note: I 2004 var der en meget stor regulering på godt 27 mio. kr. Ses der bort fra denne, bliver summen på 55,2 mio. kr. og den gennemsnitlige regulering pr. kontrol på 72.206 kr. (med en spredning på 348.979).
Kilde: SKAT.
Det fremgår af tabel 3.9, at 22,7 pct. af reguleringerne i 2004 var på under 500 kr., mens det tilsvarende tal i 2005 var steget til 39,1 pct. Det fremgår dernæst, at 74 pct. af reguleringerne i 2005 var på under 2.500 kr. Der er med andre ord sket en betydelig reduktion af spredningen i de gennemsnitlige reguleringsbeløb fra 2004 til 2005, hvilket afspejler, at der beløbsmæssigt konstateres markant lavere unddragelser, når der er træf i virksomhederne.
I forhold til det samlede reguleringsbeløb, som SKAT foretog på hele kontrolområdet for moms, A-skat og afgifter, udgør reguleringsbeløbet i 2004 (eksklusiv den ekstreme observation) på de syv afgifter 2,3 pct. Dette kan sammenholdes med, at ressourceforbruget på disse kontroller udgjorde nogenlunde den samme andel på 2,9 pct. af det samlede ressourceforbrug på kontroller af moms, A-skat og afgifter. I 2005 ændres dette forhold markant, idet reguleringsbeløbet for de syv afgifter falder til 0,7 pct. af de samlede reguleringer for moms, A-skat og afgifter, mens andelen af det samlede ressourceforbrug på disse kontroller stiger til 3,3 pct.
I det følgende undersøges, om den kontrollerede virksomhed (se-nummer) også er registreret for den afgiftsart, der kontrolleres. En kiosk skal eksempelvis ikke være registreret for øl- eller mineralvandsafgifter medmindre, denne kiosk selv importerer øl og mineralvand.
Det fremgår af tabel 3.10, at der for de syv afgiftsarter under ét er sket en stigning i træfprocenten fra 57,8 pct. i 2004 til 66,3 pct. i 2005 blandt de virksomheder, der ikke er registreret for den kontrollerede afgift, mens der er sket et fald i træfprocenten fra 35,4 i 2004 til 32,5 pct. i 2005 blandt de virksomheder, der er registreret for den kontrollerede afgift.
| Tabel 3.10: Træfprocent, antal kontroller og reguleringsbeløb ved kontrollerne for alle syv afgifter i 2004 og 2005 opdelt på, om det kontrollerede se-nummer er registreret for afgiften | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2004 | 2005 | |||||
| Træfpct. | Antal | Reg.beløb (kr.) | Træfpct. | Antal | Reg.beløb (kr.) | |
| Med registrering for mindst én af de syv afgifter | 35,4 | 438 | 33.169.203 | 32,5 | 683 | 7.583.133 |
| Uden registrering for nogen af de syv afgifter | 57,8 | 1.057 | 22.068.121 | 66,3 | 1.353 | 8.132.757 |
Note: Der er set bort fra en meget stor regulering på godt 27 mio. kr. i 2004. Hvis en virksomhed er kontrolleret for mere end én afgift, f.eks. både mineralvands- og ølafgifter, vil den optræde to gange i tabellen. Summen angiver altså ikke antallet af ”unikke” virksomheder.
Kilde: SKAT.
Det fremgår dernæst af tabel 3.11, hvor træfprocent og reguleringsbeløb er udspecificeret på de syv afgiftsarter, at der er sket en nedgang i reguleringsbeløbene både blandt de virksomheder, der er registreret for en af de kontrollerede afgiftspligter, samt også blandt de virksomheder, der ikke er registreret for en afgiftspligt. Nedgangen er klart størst blandt de kontrollerede virksomheder, der er registreret for den kontrollerede afgift.
| Tabel 3.11: Træfprocent, antal kontroller og reguleringsbeløb ved kontrollerne for mineralvands-, øl-, vin-, emballage-, chokolade-, spiritus- og cigaretafgifter i 2004 og 2005 opdelt på, om det kontrollerede se-nummer er registreret for afgiften | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2004 | 2005 | |||||
| Afgiftsart | Træfpct. | Antal | Reg.beløb (kr.) | Træfpct. | Antal | Reg.beløb (kr.) |
| Mineralvandsafgift | ||||||
| Med registrering | 58,8 | 51 | 8.360.645 | 64,1 | 64 | 156.312 |
| Uden registrering | 49,0 | 294 | 1.865.187 | 63,4 | 355 | 1.479.114 |
| Ølafgift | ||||||
| Med registrering | 38,2 | 34 | 994.336 | 35,2 | 71 | 377.178 |
| Uden registrering | 66,1 | 177 | 5.553.972 | 74,1 | 332 | 1.052.215 |
| Vinafgift | ||||||
| Med registrering | 21,0 | 100 | 1.563.406 | 18,1 | 171 | 739.579 |
| Uden registrering | 45,7 | 70 | 1.212.108 | 57,3 | 199 | 1.899.565 |
| Emballageafgift | ||||||
| Med registrering | 48,1 | 104 | 12.677.392 | 41,9 | 136 | 546.666 |
| Uden registrering | 67,6 | 253 | 5.155.274 | 54,3 | 81 | 1.175.980 |
| Chokoladeafgift | ||||||
| Med registrering | 50,7 | 69 | 7.883.570 | 50,4 | 113 | 4.992.370 |
| Uden registrering | 71,9 | 164 | 6.013.757 | 84,2 | 253 | 2.296.686 |
| Spiritusafgift | ||||||
| Med registrering | 3,5 | 58 | 788.706 | 10,5 | 86 | 624.028 |
| Uden registrering | 33,3 | 78 | 1.100.595 | 44,2 | 120 | 198.348 |
| Cigaretafgift | ||||||
| Med registrering | 18,2 | 22 | 901.148 | 4,8 | 42 | 146.500 |
| Uden registrering | 14,3 | 21 | 1.167.228 | 15,4 | 13 | 30.849 |
Note: Der er set bort fra en meget stor regulering på godt 27 mio. kr. i 2004. Hvis en virksomhed er kontrolleret for mere end én afgift, f.eks. både mineralvands- og ølafgifter, vil den optræde to gange i tabellen. Summen angiver altså ikke antallet af ”unikke” virksomheder.
Kilde: SKAT.
Det fremgår af tabel 3.11, at reguleringsbeløbene er faldet for alle afgifterne fra 2004 til 2005, og at de største fald sket for virksomheder, som har fået foretaget en kontrol vedrørende mineralvandsemballage- eller cigaretafgifterne.
Faldet i det samlede reguleringsbeløb og i det gennemsnitlige reguleringsbeløb fra 2004 til 2005 skyldes blandt andet øget kontrolfrekvens, som blev iværksat i forbindelse med FairPlay-kampagnerne i 2005. En øget kontrolfrekvens indebærer lavere reguleringsbeløb, dels udvides kontrolindsatsen i forhold til mindre detailhandlere (kiosker og grønthandlere), dels forkortes kontrolperioden siden den seneste kontrol. Endvidere er reguleringerne beløbsmæssigt reduceret som følge af kontrollens præventive effekt, der betyder, at virksomhederne begrænser lagre af de ulovlige varer mest muligt.
3.3 Pantkontroller
Det har siden den 15. juli 2005 været muligt for SKAT at beslaglægge upantmærkede øl og mineralvand som led i tilsynet med pantbestemmelserne, der blev indført i forbindelse med iværksættelsen af Fairplay-kampagnerne. I det følgende begrænses analysen til pantkontroller foretaget i 2005.
Pantkontrol blev introduceret på Sjælland i 2005 og er fra 2006 udvidet til resten af landet. Antallet af registrerede pantkontroller er behæftet med usikkerhed som følge af registreringsproblemer i sagsstyringssystemet.
Der er foretaget 216 pantkontroller i 2005, hvilket resulterede i en beslaglæggelse ved 84,3 pct. af kontrolbesøgene. Det fremgår af tabel 3.12, at 98 af periodens 216 pantkontroller (45 pct.) blev gennemført i juli og august måned og at træfprocenten var 96,9 pct.
| Tabel 3.12: Træfprocent og antal pantkontroller i 2005 | ||
|---|---|---|
| Kontrolniveau | ||
| Træfpct. | Antal pantkontroller | |
| Juli | 93,9 | 33 |
| August | 98,5 | 65 |
| September | 93,8 | 32 |
| Oktober | 52,4 | 42 |
| November | 73,1 | 26 |
| December | 88,9 | 18 |
| I alt | 84,3 | 216 |
Note: Pantkontrol blev mulig fra 15. juli 2005.Tabellen viser træfprocenten for pantkontroller, hvor træfprocenten angiver andelen af kontroller, som resulterede i en beslaglæggelse.
Kilde: SKAT.
Der er tale om et relativt højt antal pantkontroller, idet der til sammenligning på landsplan blev foretaget hhv. 419 og 403 kontroller for mineralvands- og ølafgifter i 2005, jf. tabel 3.5.
Endvidere er den gennemsnitlige træfprocent ved pantkontroller (84,3 pct.) betydeligt højere end træfprocenten for kontroller for mineralvands- og ølafgifter, der var på hhv. 63,5 og 67,3 pct., jf. tabel 3.5.
Tabel 3.13 viser den regionale fordeling af pantkontrollerne, der i 2005 begrænser sig til København, Nordsjælland/Bornholm samt Sydsjælland. Det fremgår, at 148 af samtlige 216 pantkontroller (69 pct.) er foretaget i København, hvilket resulterede i en betydelig træfprocent på 96,6 pct.
| Tabel 3.13: Træfprocent og antal pantkontroller fordelt på regioner i 2005 | ||
|---|---|---|
| 2005 | ||
| Region: | Træfpct. | Antal pantkontroller |
| København | 96,6 | 148 |
| Nordsjælland/Bornholm | 89,3 | 28 |
| Sydsjælland | 35,0 | 40 |
| Fyn | - | - |
| Nordjylland | - | - |
| Østjylland | - | - |
| Vestjylland | - | - |
| Sydjylland | - | - |
| I alt | 84,3 | 216 |
Note: Pantkontrol blev mulig fra 15. juli 2005. Der skete med fusionen den 1/11-2005 mellem kommunernes skatteforvaltninger og ToldSkat en ændring i den geografiske inddeling, så nogle af virksomhederne er blevet omplaceret i det nye SKAT i forhold til den oprindelige geografiske inddeling. Der er dog tale om forholdsvis få virksomheder, der ikke ændrer afgørende på fortolkningen af tallene i tabellen.
Kilde: SKAT.
| Tabel 3.14: | ||||
|---|---|---|---|---|
| Første besøg | Andet besøg | |||
| Træfpct. | Antal kontrollerede virksomheder | Træfpct. | Antal kontrollerede virksomheder | |
| Juli | 92,9 | 28 | 100,0 | 1 |
| August | 98,2 | 55 | 100,0 | 8 |
| September | 96,3 | 27 | 100,0 | 3 |
| Oktober | 51,2 | 41 | - | 0 |
| November | 77,3 | 22 | 66,7 | 3 |
| December | 85,7 | 14 | 100,0 | 3 |
| I alt | 83,4 | 187 | 94,4 | 18 |
Note: Pantkontrol blev mulig fra 15. juli 2005.
Kilde: SKAT.
Der er som nævnt foretaget opfølgende pantkontrolbesøg i 18 virksomheder, hvoraf samtlige virksomheder fik foretaget en beslaglæggelse ved det første kontrolbesøg. Det fremgår af tabel 3.15, at der derefter i 17 virksomheder (94,4 pct.) kunne foretages en beslaglæggelse på ny ved ét af de efterfølgende besøg.
| Tabel 3.15: Træfprocent og antal pantkontrollerede virksomheder, som har fået foretaget flere kontrolbesøg i 2005 | |||
|---|---|---|---|
| 2005 | |||
| Træf ved første besøg | Træf ved et af de efterfølgende besøg | ||
| Ja | Nej | Antal | |
| Pct. | |||
| Ja | 94,4 | 5,6 | 18 |
| Nej | - | - | 0 |
| I alt | 94,4 | 5,6 | 18 |
Note: Pantkontrol blev mulig fra 15. juli 2005.
Kilde: SKAT.
Træfprocenten ved opfølgende pantkontrolbesøg i virksomheder, som har fået foretaget en beslaglæggelse ved det første pantkontrolbesøg, (94,4 pct.) er med andre ord på højde med den tilsvarende træfprocent for virksomheder, der blev kontrolleret for en af de syv afgifter (94,2 pct.), jf. tabel 3.7.
Det fremgår endvidere af tabel 3.15, at der i 2005 ikke blev foretaget nogen opfølgende pantkontrolbesøg i virksomheder, som ikke tidligere havde fået foretaget en beslaglæggelse ved det første besøg.
SKAT registrerer ikke mængden af beslaglæggelser, som bliver foretaget ved pantkontroller. Det er Dansk Retursystem A/S, som varetager oplagringen af de beslaglagte varer, og deres registreringer udgør derfor en god alternativ mulighed til at opgøre mængden af beslaglæggelser.
Tabel 3.16 viser antallet af beslaglagte enheder oplagret hos Dansk Retursystem A/S. Det fremgår, at der i 2005 blev oplagret 424.220 stk. dåser eller flasker for SKAT.
| Tabel 3.16: Antal beslaglagte enheder ved pantkontroller i 2005 | |
|---|---|
| Antal beslaglagte enheder | |
| Juli | 180.566 |
| August | 77.574 |
| September | 10.177 |
| Oktober | 109.556 |
| November | 7.896 |
| December | 38.451 |
| I alt | 424.220 |
Note: Pantkontrol blev mulig fra 15. juli 2005.
Kilde: SKAT.
Der blev i de første to uger, efter pantkontrollerne blev iværksat, beslaglagt 180.566 enheder svarende til 43 pct. af periodens samlede beslaglagte enheder.
3.4 Bøder
I de kontroller, hvor der konstateres afgiftsunddragelse på én af de syv afgifter, sker der en regulering af den kontrollerede afgift. Der kan efterfølgende i disse kontroller yderligere udstedes en bøde. I 2005 blev 60,7 pct. af de 1.119 kontroller, hvor der var træf og dermed en regulering, efterfølgende sendt til ansvarsvurdering for at få en vurdering af, om der samtidig kunne udskrives en bøde. Det er ikke muligt at give en vurdering af, hvor mange sager der resulterer i bødeforlæg.
Registreringen af kontrolsagerne understøtter ikke en nøjagtig opgørelse over, hvor mange ansvarssager, der i sidste ende resulterer i et bødeforlæg. Det skal endvidere bemærkes, at selvom reguleringerne er relativt beskedne, så kan det efterfølgende bødekrav godt være af betydelig størrelse, og normalt er bøden i størrelsesordenen 5.000 kr. for det første vareområde, hvor der konstateres ubeskattede punktafgiftspligtige varer. Hvis kontrolmyndigheden konstaterer ulovlige ubeskattede punktafgiftspligtige varer på flere vareområder, er bøden maksimalt 7.500 kr. uanset om overtrædelsessagen vedrører to eller flere afgiftsområder. Bøden er indtil videre fastsat efter principperne for almindelig kumulation, hvilket søges ændret ved Fairplay II lovforslaget.
På pantområdet har det endnu ikke været muligt at rejse administrative bødesager, som det sker ved afgiftskontrollerne. Miljøstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med pantbestemmelserne, og derfor har Miljøstyrelsen indleveret sager for anklagemyndigheden. Det er ikke muligt at foretage en nærmere opgørelse af omfanget af straffesager opstået som resultat af pantkontrollerne.
3. Appendiksfigurer til SKATs undersøgelse af illegal handel
|
Appendiksfigur 1: Den kvartalsvise træfprocent for mineralvandsafgift for 2004 og 2005 |
|
|
|
Appendiksfigur 2:. Den kvartalsvise træfprocent for ølafgift for 2004 og 2005 |
|
|
Appendiksfigur 3:. Den kvartalsvise træfprocent for vinafgift for 2004 og 2005 |
|
|
|
Appendiksfigur 4:. Den kvartalsvise træfprocent for emballageafgift for 2004 og 2005 |
|
|
Appendiksfigur 5:. Den kvartalsvise træfprocent for chokoladeafgift for 2004 og 2005
|
|
|
Appendiksfigur 6:. Den kvartalsvise træfprocent for spiritusafgift for 2004 og 2005 |
|
|
|
Appendiksfigur 7:. Den kvartalsvise træfprocent for cigaretafgift for 2004 og 2005 |
|
|
Appendiksfigur 8:. Den kvartalsvise træfprocent for de syv afgifter i alt for 2004 og 2005 |
|
|
[1] SKAT er ved at foretage en undersøgelse, der skal opgøre den illegale handel med udvalgte varegrupper. Undersøgelsen er imidlertid ikke afsluttet ved redaktionens afslutning.
[2] Ved et reguleringsbeløb forstås skatteværdien af de ændringer, som kontrolindsatsen af den pågældende virksomhed, selskab og personer har resulteret i.
[3] Det bemærkes, at antallet af kontrollerede se-numre ikke entydigt kan tolkes som antallet af virksomheder, da hver virksomhed kan have mere end ét se-nummer. Dertil kommer, at et se-nummer kan være kontrolleret mere end én gang i løbet af et år.
[4] Der blev vedtaget en afgiftsnedsættelse på emballage til øl og mineralvand med virkning fra d. 27.12.2003 og tilsvarende blev afgiften på emballage til alkoholsodavand nedsat med virkning fra d. 20.12.2004.