Kapitel 2. Påvirkninger af grænsehandlen fra 2005 til 2006
1. Afgiftsændringer i og omkring Danmark
Siden Status over grænsehandel 2005 er der i Danmark kun sket enkelte ændringer, der direkte har indflydelse på grænsehandlen, nemlig
Danmark
- Nedsættelse af vederlaget på blanke dvd
- Nedsættelse af passagerafgiften på flyrejser
Heller ikke i landene omkring os er der sket store ændringer siden Rapport om grænsehandel 2004, der kan have indflydelse på grænsehandlen. Dog er der sket små ændringer, og vigtigste er følgende;
Tyskland
- Forhøjelser af cigaretafgiften pr. 1. september 2005.
- Håndhævelse af pantregler på øl og sodavand.
- Overvejelser om forhøjelse af momsen
Sverige
- Overvejelser om nedsættelse af spiritusafgifter er ikke virkeliggjort.
Norge
- Forhøjelse af afgiften på spiritus.
- Forhøjelse af afgiften på cigaretter.
- Forhøjelse af afgiften på diesel.
- Forhøjelse af afgiften på chokolade og sodavand.
- Moms: Reduceret sats op med 2 pct. point (omfatter bl.a. sodavand og chokoladevarer).
EU
- Forhøjelse af cigaretafgiften i nogle af danskernes foretrukne ferielande.
- Forhøjelser af spiritusafgiften i nogle EU-lande.
2. Danmark
2.1 Nedsættelse af vederlaget for blanke dvd
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2006 blev det besluttet, at vederlaget for blanke dvd skulle nedsættes. Vederlaget nedsættes med ca. 7 kr. pr. stk. fra 10,07 kr. til 3 kr. pr. stk.
Baggrunden for nedsættelsen er, at det danske dvd-vederlag er ca. 600 pct. højere end det tyske og knap 300 pct. højere end det svenske. Der er markant højere vederlag på dvd i Danmark end i vores omkringliggende lande, hvilket skaber grobund for grænsehandel. Det hidtidige høje vederlag medvirker til grænsehandlen med blanke dvd i Tyskland.
I Danmark medfører vederlaget, at prisen på en blank dvd forøges med ca. 400 pct. fra en engrospris på ca. 2,50 kr. til en pris inkl. vederlag på ca. 12,50 kr. Hertil skal så lægges avance og moms, hvorved forbrugerprisen beløber sig til ca. 20 kr. pr. stk.
Nedsættelsen af vederlaget forventes at medføre en stigning i salget af blanke dvd i Danmark, dels pga. af forventninger om et større forbrug, og dels fordi incitamentet til at grænsehandle dvd over grænsen falder, hvormed en del af grænsehandlen med disse vender tilbage til Danmark. Dette er dog under forudsætning af, at nedsættelsen af vederlaget slår fuldt ud i forbrugerpriserne.
Det forventes, at nedsættelsen af vederlaget vil medføre øgede momsindtægter til staten på ca. 1,1 mio. kr. som følge af det øgede salg af blanke dvd i Danmark.
2.2 Nedsættelse af passagerafgiften på flyrejser
I forbindelse med aftalen om finansloven blev det også vedtaget at fjerne passagerafgiften på flyrejser. Fjernelse sker af to omgange således, at afgiften halveres pr. 1. januar 2006 og fjernes helt pr. 1. januar 2007.
Den lavere passagerafgift på flyrejser forventes øge antallet af lavprisruter, og derigennem give adgang til flere afgange til flere destinationer. Det øgede antal afgange og de flere destinationer forventes at medføre et øget antal flyrejsende, hvilket kan være med til at øge den mængde spiritus, cigaretter mv. der købes toldfrit.
Den lavere passagerafgift kan derfor være med til at øge grænsehandlen gennem et øget toldfrit salg i lufthavnene.
3. Tyskland
3.1 Tobaksafgiftsforhøjelser
Siden Rapport om grænsehandel 2005 har Tyskland, som det blev forudsagt, sat afgifterne på tobak op pr. 1. september 2005.
Den samlede afgift på cigaretter i Tyskland er nu højere end i Danmark.
| Tabel 2.1: Seneste udvikling i tobaksafgifterne i Tyskland | |||
|---|---|---|---|
| 1. marts 2004-30. november 2004 | 1. december 2004- 31. august 2005 | Fra 1. september 2005 | |
| Cigaretter | 61,7euro pr. 1000 stk. + 24,23 pct. af detailprisen | 75,60 euro pr. 1000 stk. + 24,82 pct. af detailprisen | 82,70 euro pr. 1000 stk. + 25,29 pct. af detailprisen |
| Røgtobak | 27,03 euro pr. kg + 16,67 pct. af detailprisen | 30,55 euro pr. kg + 17,94 pct. af detailprisen | 34,06 euro pr. kg + 19,04 pct. af detailprisen |
Kilde: Det tyske finansministeriums hjemmeside.
Hermed er incitamentet for danskere til at grænsehandle cigaretter i Tyskland væk, og tyskerne vil have fordel af at grænsehandle cigaretter i Danmark.
Tyskerne har hævet alle tobaksafgifterne, dermed også på røgtobak, hvormed danskerne incitament til at grænsehandle dette reduceres yderligere.
3.2 Momsforhøjelse
I Tyskland opereres der med en normalsats for moms på 16 pct. og en reduceret sats for fødevarer på 7 pct.
Efter tiltrædelse af en ny regering i Tyskland ser det nu ud til, at den tyske normalmomssats sættes op fra 16 til 19 pct. fra. 1. januar 2007 – en ide der allerede under valgkampen blev introduceret. Det vil isoleret set føre til en stigning i de tyske priser på godt 2,5 pct. Der er dog, efter alt at dømme, ingen planer om at ændre på den reducerede sats.
Af de traditionelle grænsehandelsfølsomme varer omfatter den reducerede sats kun chokoladevarer, hvorimod normalsatsen omfatter øl, vin, spiritus og mineralvand, samt andre varer som f.eks. campingvogne og hårde hvidevarer. En tysk forhøjelse af normalmomssatsen vil altså omfatte de fleste af de grænsehandelsfølsomme varer.
Virkning af højere tysk moms
Hvis normalsatsen sættes op fra 16 pct. til 19 pct. vil det betyde prisstigninger på de omfattede varer. En vare der med 16 pct. moms kostede 100 kr. vil med 19 pct. moms koste 102,59 kr. – med andre ord stiger priserne med 2,59 pct. ved en stigning i momsen fra 16 til 19 pct. I kroner og øre betyder det, at en flaske rødvin til 50 kr. vil stige med 1,29 kr., 3 kasser tuborg på tilbud til 160 kr. vil stige med 4,14 kr., et køleskab til 4000 kr. vil stige med ca. 103 kr. og at en campingvogn til 70.000 kr. vil stige med ca. 1810 kr.
Den tyske prisstigning vil derfor dæmpe grænsehandlen for nydelsesmidlerne, men effekten på grænsehandlen med øl, vin, sodavand mv. er overskuelig. Grænsehandlen med nydelsesmidler vil falde med ca. 3 pct. for øl og sodavand, ca. 5 pct. for vin og hen ved 10 pct. for røgtobak og spiritus. Nettogrænsehandlen med nydelsesmidler falder ca. 50 mio. kr. De afledte indtægter for de danske finanser er ca. 50 mio. kr. i punktafgifter og 10 mio. kr. i moms af danskernes grænsehandel med nydelsesmidler i Tyskland.
Den tyske momsforhøjelse skønnes at medføre et fald i grænsehandlen med andre varer på ca. 10 pct. Især grænsehandlen med dyrere enkeltvarer vil falde så som campingvogne, nye køkkener og lignende vil falde. Det forventede fald i grænsehandlen med andre vare vil give en yderligere gevinst for de danske finanser på ca. 40 mio. kr. Her er det forudsat at værdien af grænsehandlen med andre varer falder med netto ca. 200 mio. kr.
Ligeledes vil tyskernes grænsehandelskøb i Danmark stige med ca. 10 pct. Det vil give en afledt effekt på de danske finanser på ca. 100 mio. kr., heraf halvdelen vedrørende ekstra afgifter på tobak og halvdelen vedrørende moms.
Samlet vil de danske finanser blive styrket med ca. 200 mio. kr. på grund af den tyske momsforhøjelse.
I tabel 2.2 se virkningen af en række tyske priser og besparelsen ved grænsehandel i Tyskland.
| Tabel 2.2: Virkningen på en række tyske priser1) | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Vare | Grænsehandel før | Ændring i besparelse | Ændring i besparelse | Ændring i grænsehandel | Ændring i nettogrænsehandel | Gevinst danske finanser |
| Mio. liter | Kr. pr. kasse | Mio. kr. | Mio. liter | Mio. kr. | ||
| Øl | 912) | - 1,632) | -15 | - 3 | - 5 | + 8 |
| Mio. liter | Kr. pr. flaske | Mio. kr. | Mio. liter | Mio. kr. | ||
| Vin | 22 | - 0,47 | -14 | - 1 | - 9 | + 8 |
| Spiritus | 4,75 | - 1,81 | -12 | - 0,4 | - 33 | + 30 |
| Mio. liter | Kr. pr. liter | Mio. kr. | Mio. liter | Mio. kr. | ||
| Sodavand | 70 | - 0,12 | -8 | - 2,5 | - 4 | + 4 |
| Mio. kg | Mio. kr. | Mio. kr. | ||||
| Slik | 5,8 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Mio. gram | Øre pr. gram | Mio. kr. | Mio. gram | Mio. kr. | ||
| Røgtobak | 350 | - 2,17 | - 8 | - 24 | - 8 | + 11 |
| Mia. kr. | Mio. kr. | Mio. kr. | Mio. kr. | |||
| 16 pct. varer | 2,5 | - 2,59 | - 65 | - 250 | - 185 | + 37 |
| 7 pct. varer | 0,4 | - | - | - | - | |
| I alt | - 122 | - 244 | + 98 | |||
Note: beregninger er baseret på tal fra 2005.
1) Forventede virkninger af den tyske momsforhøjelse 1. januar 2007 fra 16 til 19 pct.
2) Omregnet til øl af pilsnerstyrke.
Danskerne grænsehandlede før den tyske momsforhøjelse for godt 5 mia. kr. i Tyskland. Den tyske momsforhøjelse skønnes at medføre et fald i danskernes grænsehandel i Tyskland med 7-8 pct. i mængde svarende til ca. 350-400 mio. kr. ved uændrede priser. Da grænsehandelsvarerne imidlertid bliver dyrere falder danskernes grænsehandel i Tyskland alene med ca. 250 mio. kr.
Tyskerne grænsehandler for 3-3,5 mia. kr. i Danmark. Tyskernes grænsehandel i Danmark skønnes at stige med 200-300 mio. kr. Alene for cigaretter er der udsigt til en stigning i grænsehandlen med ca. 75-100 mio. kr.
Nettogrænsehandlen vil således ændre sig med ca. 500 mio. kr. i dansk favør. Ændringerne vil være spredt over en lang række varer. For de varer, hvor det afgørende er momsforskellen herunder især ved fjernkøb af f.eks. campingvogne vil ændringen kunne føre til en meget stor effekt, da momsbesparelsen ved fjernkøb af en campingvogn til 125.000 kr. i Danmark falder med ⅓ fra 9.000 til 6.000 kr. Det skal dog understreges, at der ikke er sikkerhed for, at grænsehandlen med f.eks. campingvogne ophører, men alene en god chance.
En stigning i den tyske moms vil dermed, alt andet lige medføre et fald i danskernes incitamenter til at grænsehandle. Men det forudsætter altså, at de tyske butikker fortsat tager samme avance ved salg af varerne, ved en momssats på 19 pct. som de gør ved en momssats på 16 pct.
Stigningen i den tyske momssats fra 16 til 19 pct. forventes at træde i kraft 1. januar 2007.
3.3 Håndhævelse af dåsepant
Som nævnt i Rapport om grænsehandel 2004, vedtog den tyske rigsdag et pant- og retursystem på engangsemballage til ikrafttrædelse ved årsskiftet 2002/2003.
På grund af problemer, bl.a. med at få etableret et landsdækkende retursystem, har pantet dog ikke i særlig høj grad været håndhævet indtil nu, til gavn for den danske grænsehandel i Tyskland, hvor danskere har kunnet købe øl og sodavand uden at betale pantet, hvis de underskrev en såkaldt ”eksporterklæring”. Disse eksporterklæringer har været anset som en urimelig konkurrencefordel for de tyske grænsehandelsbutikker i forhold til de danske butikker, som er tvunget til at opkræve pant, uanset hvem indkøberen er, og hvor han kommer fra.
Den tyske regering har efter stærkt pres fra EU-kommissionen erklæret eksporterklæringerne i strid med reglerne, og har besluttet, at pant- og returkravet skal håndhæves. Hermed forpligtes de enkelte delstater til at kontrollere at reglerne overholdes.
Imidlertid har delstaten i Slesvig-Holstein nægtet at ændre praksis, da de fortsat mener, at der er juridisk usikkerhed i forhold til forfatningsretlige aspekter og EU-retlige aspekter. EF-Domstolen slog i sin dom i december 2004 fast, at princippet om, at man kun kan aflevere emballagen det sted, hvor den var købt, er i strid med EU-retten. Netop dette mener delstatsregeringen i Slesvig-Holstein vil være tilfældet for danske grænsehandlere, da de som regel, vil have svært ved at aflevere emballagen i den tyske grænsebutik. Derudover mener de, at reglerne om pant ikke gælder for øl mv., der føres ud af Tyskland, da de tyske regler om pant er lavet for at undgå affaldsproblemer i Tyskland, og at øl mv. købt af danske grænsehandlere ikke vil belaste det tyske miljø. En juridisk rapport udarbejdet til det tyske forbundsministerium for miljø har dog kendt Slesvig-Holsteins fortolkning af de tyske pantregler for uholdbar.
Dette betyder, at der principielt skal betales pant for alle indkøb af øl og sodavand, uanset hvilket land køberen kommer fra, og hvor det forbruges. Hermed burde praksisen med eksporterklæringer til danske forbrugere være på vej til at blive afskaffet. Delstatsregeringen i Slesvig-Holstein nægter dog fortsat at håndhæve pantreglerne, da de mener, at reglerne kun omfatter de tyske kunder.
Hvis de tyske pantregler overholdes, hvilket de altså skal ifølge den tyske forbundsregering, og der dermed opkræves pant på indkøb af øl og sodavand af danske grænsehandlere, mindskes danskernes incitamentet til at grænsehandle disse varer. Grunden er, at priserne dermed stiger svarende til pantsatserne, og at det er mere besværligt at skulle ned og aflevere emballagen igen end bare at kunne smide disse i skraldespanden.
4. Sverige
4.1 Overvejelser vedr. øl- og vinafgiftsnedsættelser
I august 2004 offentliggjorde den svenske arbejdsgruppe til udredning af alkoholsituationen den første delrapport vedr. afgift på spiritus, hvor det blev anbefalet at sætte afgiften på spiritus ned med 40 pct. Siden er også den svenske arbejdsgruppes anden delrapport om øl og vin blevet offentliggjort.
Rapporten afslørede, at en stadig større del af den svenske forbrug af alkohol indføres fra udlandet, bl.a. på grund af at begrænsninger i indførselskvoterne er ophørt. Det betyder, at den begrænsende effekt, som de høje svenske alkoholafgifter tidligere havde på forbruget, er faldet, da befolkningen nu bare tager til udlandet, hvor priserne er lavere og får dækket deres forbrug.
Især i Skåne, hvor afstanden til billigere alkohol i Danmark og Tyskland er lille, er indførslen stor – faktisk er mængden af alkohol indført fra udlandet her større end den mængde, der købes på Systembolaget.
Det forslås i den svenske alkoholudredningsrapport at sænke afgifterne på øl og vin med 30 pct. Formålet med nedsættelsen skulle være at bryde det nuværende indkøbs- og forbrugsmønster med fortsatte forøgelser i grænsehandlen og nedgang i det indenlandske salg, så grænsehandlen lander på et lavere niveau. Afgiftsnedsættelserne forventedes at kunne mindske incitamentet til grænsehandel og ulovlig import, samt at stoppe nedgangen i det indenlandske salg. Årsagen til, at det anses som nødvendigt med dette tiltag er bl.a. den danske afgiftsnedsættelser på øl og vin pr. 1. januar 2005. Hovedparten af svenskernes grænsehandel finder dog sted andre i andre lande en Danmark.
Imidlertid er alle planer om at sænke afgifterne på alkohol i Sverige for nyligt blevet droppet, da der ikke kunne opnås enighed Regeringen og deres støttepartier imellem om afgiftsnedsættelserne på alkohol.
5. Norge
5.1 Moms
Pr. 1. januar 2006 blev den reducerede sats på fødevarer, dvs. på bl.a. sodavand og chokolade, sat op fra 11 til 13 pct. Dette medfører en stigning i nordmænds incitamenter til at grænsehandle fødevarer i Danmark, herunder bl.a. sodavand og chokolade, der er grænsehandelsfølsomme varer.
5.2 Afgiftsforhøjelser
I Norge justeres en række punktafgiftssatserne årligt, så de følger pris-udviklingen.
Dette betyder, at punktafgifterne på spiritus, tobak, chokolade, sodavand, diesel er steget lidt i forhold til Rapport om grænsehandel 2005. Mere præcist er punktafgiftssatserne for de grænsehandelsfølsomme varer, med små variationer, steget med i gennemsnit 1,71 pct. fra 2005 til 2006.
6. EU
6.1 Cigaretafgiftsforhøjelser
Tobaksafgiftsforhøjelserne i nogle af de lande, som er populære danske feriemål (Grækenland, Spanien, Portugal og Italien) reducerer danskernes incitamenter til at købe cigaretter i disse lande. Samtidigt reduceres risikoen for, at der opstår organiseret indførsel af cigaretter i større stil, som sker med f.eks. sodavand, da prisforskellen formindskes. Herudover har også Luxembourg og Østrig sat cigaretafgifterne op.
Herudover er nogle de nye EU-lande (Letland, Ungarn, Polen og Slovakiet) begyndt at sætte cigaretafgifterne op, i henhold til aftaler om dette. Men indtil overgangsperioderne er udløbet, må man kun medbringe begrænsede mængder cigaretter fra disse lande – mere præcist må der kun indføres cigaretter svarende til, hvis man kom fra lande uden for EU. Derfor anses tobaksafgiftsforhøjelserne i disse lande ikke som værende af nogen stor betydning for den danske grænsehandel endnu.
6.2 Spiritusafgiftsforhøjelser
Herudover er der sket spiritusafgiftsforhøjelser i Belgien, Italien, Letland, Ungarn, Portugal og Slovakiet, og udenfor EU, Bulgarien, hvormed danskernes incitamenter til at medbringe spiritus fra disse lande formindskes.
Endeligt har Holland valgt at sætte spiritusafgiften ned. Dermed øges danskernes incitament til at medbringe spiritus fra Holland. Holland er dog ikke et af de lande med flest danske turister, så betydningen anses for begrænset.
7. Udviklingen i grænsetrafikken
Tallene for grænsetrafikken er opdateret med helårstal for 2005 siden Status over grænsehandel juni 2005.
Trafikken over den dansk-tyske landgrænse er faldet i 2005, hvoraf antallet af danske køretøjers passager er faldet mest.
Antallet af personer der krydser Øresund er vokset markant, hvilket drives af en stærk vækst i trafikken over Øresundsbron. Pendlere udgør en stadig større andel af de rejsende over Øresund.
I udenrigsflytrafikken fortsætter væksten i både charter- og ruteflyvning.
7.1 Landgrænsen
Trafikken over den dansk-tyske landgrænse tælles maskinelt, men det registreres ikke direkte, hvilket type køretøj eller hvilken nationalitet der er tale om. I den nedenstående tabel 1 fremgår den faktiske udvikling fra 1990 til 2001 samt skatteministeriets skøn for udviklingen fra 2002 til 2005 baseret på de maskinelle tællinger og stikprøveundersøgelser af grænsetrafikken foretaget af Vejdirektoratet i 2000 og 2001.
| Tabel 2.3: Personbilstrafikken ind i Danmark ved landgrænsen 1990 til 2004 | |||
|---|---|---|---|
| Periode | Danske | Udenlandske | I alt |
| 1.000 biler | |||
| 1990 | 4.237 | 2.462 | 6.699 |
| 1991 | 3.524 | 2.771 | 6.295 |
| 1992 | 3.226 | 2.905 | 6.131 |
| 1993 | 2.657 | 3.040 | 5.697 |
| 1994 | 2.829 | 3.281 | 6.110 |
| 1995 | 2.717 | 3.335 | 6.052 |
| 1996 | 2.742 | 3.209 | 5.951 |
| 1997 | 2.925 | 3.265 | 6.190 |
| 1998 | 3.070 | 3.261 | 6.331 |
| 1999 | 3.270 | 3.306 | 6.576 |
| 2000 | 3.356 | 3.234 | 6.590 |
| 2001 | 3.598 | 3.224 | 6.822 |
| 20021) | 3.767 | 3.401 | 7.168 |
| 20031) | 3.859 | 3.521 | 7.379 |
| 20041) | 3.811 | 3.565 | 7.375 |
| 20051) | 3.667 | 3.480 | 7.147 |
1) Tal for 2002-2005 er skøn på basis af tal fra vejdirektoratet.
Hvor trafikken ind over grænsen faldt meget svagt fra 2003 til 2004 har der i 2005 været et fald i trafikken på ca. 228.000 biler svarende til ca. 3 pct. Af dette fald udgør de danske personbiler ca. 60 pct.
Samtidig er den generelle biltrafik i Danmark steget omkring 1 pct. i samme periode, og ca. 4 pct. siden 2002. Udviklingen i grænsetrafikken følger altså ikke den almindelige trafik udvikling.
Hvorvidt danskerne trafik over grænsen, der giver mulighed for at grænsehandle, er faldet kan vurderes udfra udviklingen ved de enkelte grænseovergange.
I tabel 2 fremgår det, at den samlede trafik over landgrænsen i 2005 er faldet sammenlignet med 2004, og faldet lader til at fortsætte i 2006 når trafikken i første kvartal 2006 sammenlignes med 1. kvartal 2005.
Der har været et fald i antallet af passanter ved samtlige grænseovergange, men det har dog været størst ved de vestlige overgange Rudbøl og Møllehus som primært benyttes af danskere. Nærmere bestemt er faldet på henholdsvis ca. 6 pct. og 12 pct.
Ved de østlige overgange er det største fald på ca. 4 pct. sket i Kruså, hvor hen ved 55 pct. af passanterne er danske. Det indikerer, at det er danskernes trafik over grænsen der er faldet mest, hvilket også var indtrykket fra tabel 2.1. Denne udvikling understøttes videre af at faldet ved de østlige overgange har været mindst ved Padborg og Frøslev, hvor andelen af udenlandske passanter er højere end ved de andre overgange.
| Tabel 2.4: Udviklingen i den samlede trafik over landgrænsen 2004-2005 fordelt på grænseovergange | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 1.kvt. 2005 | 2.kvt. 2005 | 3.kvt. 2005 | 4.kvt. 2005 | 2005 | 1.kvt. 2006 | |
| Grænseovergang | 1.000 køretøjer | |||||||||
| Rudbøl | 167 | 175 | 167 | 145 | 24 | 35 | 47 | 30 | 136 | 20 |
| Møllehus | 478 | 480 | 436 | 355 | 69 | 79 | 85 | 79 | 311 | 61 |
| Sæd | 866 | 828 | 869 | 885 | 169 | 218 | 263 | 205 | 855 | 165 |
| Pebersmark | 126 | 131 | 126 | 115 | 24 | 30 | 31 | 27 | 112 | 23 |
| Frøslev | 2.165 | 2.232 | 2.292 | 2.368 | 418 | 587 | 834 | 507 | 2.347 | 431 |
| Padborg | 1.645 | 1.754 | 1.881 | 1.924 | 427 | 475 | 546 | 454 | 1.901 | 403 |
| Kruså | 2.211 | 2.334 | 2.367 | 2.369 | 481 | 604 | 662 | 534 | 2.281 | 474 |
| I alt | 7.657 | 7.935 | 8.138 | 8.161 | 1.613 | 2.027 | 2.468 | 1.836 | 7.944 | 1.578 |
Udviklingen fortsætter i første kvartal 2006. Her er Frøslev den eneste overgang med øget trafik sammenholdt med 1. kvartal 2005. Da Frøslev er udlændingenes foretrukne grænseovergang og hen ved 80 pct. af passanterne er udlændinge indikerer det at antallet af danske passager fortsat er faldende.
Samlet set er tendensen altså at trafikken over grænsen generelt er faldet, men faldet er større blandt danske passanter. Altså indikerer trafikudviklingen, som i Status over grænsehandel juni 2005, at der foretages færre indkøbsture.
7.2 Øresundsbron
Trafikken over Øresundsbron har i de seneste år været i kraftig vækst. Således fremgår det af Tabel, at antallet af personer der krydser Øresund via Øresundsbron er steget over 4 mio. fra 2003 til 2005.
Væksten er i særlig grad sket i antallet af passanter i personbiler og tog, som er steget med henholdsvis 2,2 mio. og 1,3 mio. personer. Antallet af personer der krydser broen i bus er også højere i 2005 sammenlignet med 2003, selvom antallet er faldet fra 2004 til 2005. Det skyldes dog at antallet af busser i 2004 var ekstraordinært højt.
Udviklingen fortsætter i første kvartal 2006, hvor antallet af passanter i personbil stiger omkring 308.000 sammenlignet med første kvartal 2005. Bustrafikken er uændret i samme periode, mens det skønnes at antallet af togpassagerer stiger omkring 100.000.
| Tabel 2.5: Udviklingen i persontrafikken over Øresundsbron 2003-2005 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal personbiler | Antal busser | Antal passagerer i personbiler1) | Antal passagerer i busser1) | Antal togpassagerer | Antal rejsende over Øresundsbron i alt | |
| 1000 stk. | 1.000 personer | |||||
| 2003 i alt | 3.418 | 41 | 7.179 | 1.445 | 5.326 | 13.950 |
| 1. kvt. | 754 | 9 | 1.582 | 314 | 1.220 | 3.116 |
| 2. kvt. | 997 | 20 | 2.094 | 690 | 1.423 | 4.206 |
| 3.kvt. | 1.226 | 18 | 2.575 | 620 | 1.696 | 4.891 |
| 4.kvt. | 931 | 12 | 1.956 | 416 | 1.557 | 3.928 |
| 2004 i alt | 3.851 | 64 | 8.086 | 2.228 | 5.896 | 16.142 |
| 1. kvt. | 872 | 10 | 1.831 | 361 | 1.301 | 3.4922) |
| 2. kvt. | 1.137 | 16 | 2.387 | 552 | 1.6202) | 4.5592) |
| 3.kvt. | 1.397 | 18 | 2.934 | 620 | 1.9252) | 5.4792) |
| 4.kvt. | 1.094 | 13 | 2.298 | 443 | 1.7752) | 4.5162) |
| 2005 i alt | 4.500 | 56 | 9.449 | 1.977 | 6.620 | 18.047 |
| 1. kvt. 2006 | 1.019 | 10 | 2.139 | 339 | 1.4002) | 3.8782) |
1) Forudsætning 2,1 passagerer pr. personbil 35 passagerer pr. bus.
2) Skøn.
Kilde: Danmark Statistik, Øresundsbron og DSB.
I 2005 har 28 pct. af personbilstrafikken over Øresundsbron været erhvervskørsel[1], hvilket er 1 procentpoint lavere end i 2004. Pendlerkørslens andel er samtidigt steget fra 20 til 25 pct.
Den almindelige fritidskørsel udgør 23 pct. af personbiltrafikken i 2005, hvilket er uændret i forhold til 2004. Til gengæld er andelen af kørsel i forbindelse med korte og lange ferier begge faldet med 2 procentpoint, så de nu udgør henholdsvis 11 og 13 pct.
Sammenlignet med 2001 er sammensætningen af personbiltrafikken ændret markant. I 2001 udgjorde pendlerkørsel kun 5 pct. af den samlede personbiltrafikken, mens fritid og feriekørsel udgjorde 66 pct.
Den største vækst sker altså i pendlerkørslen, mens den uændrede andel fritidskørsel kan henføres til en vækst i antallet af endags- og fritidsture. Det skyldes at Øresundsbron har indført en rabatordning for privatbilister, der ikke pendler.
Nationalitetsfordelingen på de forskellige rejsetyper er omtrent uændret i forhold til 2004. Det vil sige, at svenskerne fortsat udgør omkring 75 pct. af fritidstrafikken, 50 pct. af miniferietrafikken og omkring en tredjedel af trafikken i forbindelse med længere ferier.
Det lader dog til at relativt flere danskere er begyndt at tage fritids- og endagsture til Sverige, da væksten i antallet af danske fritids- og endagsture været større end svenske. Det har dog ikke givet markant udslag i opgørelsen af nationalitetsfordelingen på disse ture.
| Tabel 2.6: Udviklingen i den samlede trafik over Øresund 2003-2005 | |||
|---|---|---|---|
| Helsingør-Helsingborg | Øresundsbron personbiler, busser og tog | Øresund i alt | |
| Mio. passagerer | |||
| 2003 i alt | 11,6 | 13,9 | 25,6 |
| 1.halvår | 5,2 | 7,3 | 12,6 |
| 2.halvår | 6,4 | 8,8 | 15,2 |
| 2004 i alt | 11,6 | 16,1 | 27,8 |
| 1.halvår | 4,9 | 8,1 | 13,0 |
| 2.halvår | 6,1 | 10,0 | 16,1 |
| 2005 i alt | 11,0 | 18,0 | 29,1 |
Kilde: Danmark Statistik, Øresundsbron og DSB.
Personer der er bosiddende i Sverige udgør 90 pct. pendlertrafikken og ca. 66 pct. af erhvervstrafikken, hvilket er samme fordeling som i 2004.
Sammensætningen af togtrafikken er ændret i 2005 i forhold til 2004.
I 2005 udgjorde pendlerne 47 pct. af de rejsende, hvilket er to pct. lavere end i 2004. Samtidig er andelen af endagsture steget med 1 pct. 28 pct.
Af de togrejsende kommer ca. 75 pct. fra Sverige og ca. 25 pct. fra Danmark.
Færgelinien mellem Helsingør og Helsingborg oplevede fremgang i antallet af passagerer efter Øresundsbrons åbning. Fra 2001 og frem til 2004 har antallet af passagerer dog ligget på samme niveau omkring 11,5 mio.
I 2005 er antallet af passagerer, særligt i personbiler, på Helsingør-Helsingborg ruten dog faldet, hvilket formentlig er en konsekvens af at Øresundsbrons indførelse af BroPas, jf. ovenfor.
Som det fremgik ovenfor er trafikken over Øresundsbron steget i samme periode, således at 62 pct. af trafikken kørte over Øresundsbron i 2005 mod 55 pct. i 2003 og 58 pct. i 2004.
Samlet set har trafikken over Øresund i 2005 været på 29 mio. passagerer, som det ses i Tabel.
Udviklingen i trafikken på Øresundsbron som kunne konstateret i Status over grænsehandel juni 2005 lader altså til at fortsætte.
Den stadigt voksende af andel af personbilstrafikken der udgøres af pendlere indikerer at en stadig mindre andel af væksten i personbilstrafikken medfører betydelige grænsehandelsindkøb, da pendlere antages at grænsehandle mindre pr. tur.
Andelen af rejser der foretages i personbil fortsat stigende i 2005. Det betyder, at der foretages flere ture, hvor større grænsehandelsindkøb er muligt.
Yderligere tager svenskerne på langt flere endagsture i Københavnsområdet end danskerne tager på endagsture til Skåne. Det betyder at svenskerne sandsynligvis grænsehandler mere end danskerne under antagelse at der grænsehandles mest på endagsture.
Samlet set er antallet af ture, hvor det er muligt at grænsehandle altså steget.
7.3 Flytrafik
Væksten i antallet af afrejsende flypassagerer fortsætter i 2005 og 2006. Således fremgår det at det samlede antal afrejsende passager fra 2004 til 2005 er steget med 430.000 til 9,2 mio., og med 110.000 i første kvartal 2006 sammenlignet med første kvartal 2005.
| Tabel 2.7: Udvikling i antallet af afrejsende udenrigspassagerer, 2001-2006, Københavns lufthavne, Kastrup | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 1. Kvt. 2005 | 2005 | 1. Kvt. 2006 | |
| Rejsetype: | Mio. passagerer | ||||||
| Non-Scheduled (charter og taxi) | 0,67 | 0,58 | 0,58 | 0,65 | 0,15 | 0,74 | 0,15 |
| Terminerende | 0,64 | 0,57 | 0,56 | 0,63 | 0,14 | 0,71 | 0,13 |
| Transit/transfer | 0,03 | 0,01 | 0,02 | 0,03 | 0,01 | 0,03 | 0,01 |
| Scheduled (rute) | 7,52 | 7,72 | 7,54 | 8,11 | 1,77 | 8,45 | 1,88 |
| Terminerende | 3,61 | 3,75 | 4,04 | 4,81 | 1,10 | 5,38 | 1,20 |
| Transit/transfer | 3,92 | 3,98 | 3,51 | 3,30 | 0,67 | 3,06 | 0,68 |
Kilde: Københavns Lufthavn, Kastrup.
Antallet af transit eller transfer passagerer er uændret for charterflyvning og faldet for ruteflyvning. Væksten i antallet af afrejsende passager har altså været blandt de terminerende passagerer.
Det øgede antal rejser giver altså mulighed for mere grænsehandel.
Rejsemønstret for ruteflyvninger er stort set uændret siden 2001. Tendensen er, at lidt færre ruteflyvninger går til det øvrige Skandinavien, mens antallet af ruteflyvninger til Tyskland og Frankrig er steget.
Charterrejsernes rejsemønster er dog ændret forholdsvis markant i denne periode. Fra at 11 pct. af charterrejserne gik til Spanien, 18 pct. til De Kanariske Øer og 19 pct. til Grækenland i 2001, er de tilsvarende andele i 2005 på 6 pct., 15 pct. og 14 pct. Disse traditionelle charterrejsemål har måttet vige for de forholdsvis nye rejsemål som Tyrkiet og Bulgarien, som er gået fra at have andele af charterrejserne på henholdsvis 8 og 1 pct. til andele på 18 pct. og 4 pct.[2]
De nye rejsemål er kendetegnet ved lavere afgifter og priser end de traditionelle rejsemål, hvilket øger sandsynligheden for at der grænsehandles i betydelige mængder på disse rejser. Der er dog rejsegodsrestriktioner i forhold til disse lande, hvilket mindsker muligheden for stor grænsehandel.
7.4 Udviklingen i den samlede trafik
Den samlede trafik ind i Danmark i 2005 var på ca. 48,5 mio. personer, det svarer til en stigning på ca. 4,7 mio. personer i forhold til 2001. Danskerne udgør ca. 19,7 mio. af de indrejsende og udlændinge ca. 28,7 mio.
| Tabel 2.8: Sammensætning af den samlede persontrafik til Danmark i 2001, 2004 og 2005 | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2001 | 2004 | 2005 | |||||||
| 2004 revideret | Antal indrejsende personer | - heraf danskere | - heraf udlæn-dinge | Antal indrejsende personer | - heraf danskere | - heraf udlæn-dinge | Antal indrejsende personer | - heraf danskere | - heraf udlæn-dinge |
| Mio. personer | |||||||||
| Landgrænsen: | |||||||||
| -personbiler | 13,36 | 7,56 | 5,80 | 14,42 | 8,00 | 6,42 | 13,97 | 7,70 | 6,26 |
| -busser | 1,46 | 0,81 | 0,65 | 1,46 | 0,81 | 0,65 | 1,46 | 0,81 | 0,66 |
| -tog mv. | 0,50 | 0,25 | 0,25 | 0,29 | 0,15 | 0,15 | 0,28 | 0,14 | 0,14 |
| Havneby-List,færger | 3,50 | 1,40 | 2,10 | 0,20 | 0,09 | 0,09 | 0,19 | 0,09 | 0,09 |
| Østersøen, færger | 0,21 | 0,11 | 0,11 | 4,00 | 1,40 | 2,60 | 4,07 | 1,42 | 2,64 |
| I alt Tyskland | 19,03 | 10,12 | 8,91 | 20,37 | 10,46 | 9,91 | 19,96 | 10,16 | 9,80 |
| Sverige: | |||||||||
| Øresund, færger | 6,30 | 2,10 | 4,20 | 5,81 | 1,94 | 3,87 | 5,51 | 1,84 | 3,67 |
| Øresund, bro | 5,60 | 1,90 | 3,70 | 8,07 | 2,26 | 5,81 | 9,02 | 2,26 | 6,77 |
| Øresund i alt | 11,90 | 4,00 | 7,90 | 13,88 | 4,20 | 9,68 | 14,53 | 4,09 | 10,44 |
| Lange ruter, Sverige | 1,62 | 0,51 | 1,11 | 1,65 | 0,58 | 1,07 | 1,55 | 0,54 | 1,00 |
| I alt Sverige | 13,52 | 4,51 | 9,01 | 15,52 | 4,77 | 10,75 | 16,08 | 4,63 | 11,45 |
| Andre: | |||||||||
| Norge, færger | 1,90 | 0,60 | 1,30 | 2,01 | 0,56 | 1,45 | 2,00 | 0,56 | 1,44 |
| UK, Polen og færøerne, færger | 0,17 | 0,10 | 0,10 | 0,14 | 0,07 | 0,07 | 0,13 | 0,06 | 0,06 |
| Lufttrafik: | |||||||||
| Kastrup | 4,30 | 2,50 | 1,80 | 5,44 | 2,99 | 2,45 | 6,09 | 3,35 | 2,74 |
| Kastrup Transit | 3,90 | 0,00 | 3,90 | 3,32 | 0,33 | 2,99 | 3,09 | 0,31 | 2,78 |
| Andre lufthavne | 1,00 | 0,80 | 0,20 | 1,03 | 0,82 | 0,21 | 1,12 | 0,90 | 0,22 |
| Lufthavne i alt | 9,20 | 3,30 | 5,90 | 9,79 | 4,10 | 5,69 | 10,30 | 4,32 | 5,98 |
| Alt i alt | 43,82 | 18,45 | 25,37 | 47,83 | 19,96 | 27,86 | 48,48 | 19,74 | 28,73 |
Anm.: 2004 tal revideret med helårstal i forhold til skøn i Rapport om grænsehandel 2004.
Mønsteret for danskernes rejser ind i Danmark er forskudt i 2005 i forhold til 2001, hvor hen ved halvdelen kom ind fra Tyskland og en fjerdedel fra Sverige, mens resten kom via lufthavn eller med færge fra Norge, Storbritannien eller Polen. I 2005 kom lidt færre danskere ind via landegrænsen fra Tyskland og via Øresundsbron eller færgerne fra Sverige. Mens en større andel af danskerne kom til landet via flyvemaskine.
I samme periode er antallet af udlændinge der rejser ind i Danmark steget med lidt over 13 pct. fra 2001 til 2005. Fremgangen skyldes at flere udlændinge ankommer til Danmark via lufthavn og fra Sverige.
8. Sammenfatning
Samlet set er der ikke sket tiltag i Danmark, der forventes at have indflydelse på grænsehandlen.
Dog er der sket nogle ændringer i landene omkring os, der kan have indflydelse på grænsehandlen.
Tabel 2.9 viser de samlede ændringer, både indenlandske og udenlandske, der forventes at have en indflydelse på grænsehandlen.
| Tabel 2.9: Oversigt over samtlige ændringer med påvirkning af grænsehandlen | |||
|---|---|---|---|
| Fortegn på ændring | Ændring siden sidst | Fortegn på ændring | Kommende ændring |
| + | Nedsættelse af vederlaget på blanke Dvd | + | Tysk momsforhøjelse |
| + | Tysk tobaksafgiftsforhøjelse | + | Tysk håndhævelse af pantregler |
| + | Norsk forhøjelse af spiritusafgift | ||
| + | Norsk tobaksafgift forhøjelse | ||
| + | Norsk dieselafgiftsforhøjelse | ||
| + | Norsk forhøjelse af afgift på chokolade og sodavand | ||
| + | Norsk forhøjelse af momsen på fødevarer | ||
| + | Græsk cigaretafgiftsforhøjelse | ||
| + | Spansk cigaretafgiftsforhøjelse | ||
| + | Portugisisk cigaretafgiftsforhøjelse | ||
| + | Italiensk cigaretafgiftsforhøjelse | ||
| + | Portugisisk spiritusafgiftsforhøjelse | ||
| + | Italiensk spiritusafgiftsforhøjelse | ||
| + | Ungarsk spiritusafgiftsforhøjelse | ||
| + | Bulgarsk spiritusafgiftsforhøjelse | ||
| - | Hollandsk spiritusafgiftsnedsættelse | ||
Som det ses af tabel 2.9 er der både tiltag med positive og negative påvirkninger på grænsehandlen, set fra et dansk synspunkt. Det ses også, at der er flest tiltag, der medfører positive konsekvenser i dansk favør.
[1] Øresundsbro konsortiet 2006, Værd at vide om Øresund.
[2] Kilde: Statens Luftfartsvæsen.