8. Beskæftigelse og ledighed

8.1 Beskæftigelsesudviklingen

Da autoreparation foretages af flere forskellige brancher, hersker der en vis usikkerhed vedrørende opgørelse af beskæftigelsen herved.

Udover ATP statistikken opgøres beskæftigelsen også i Nationalregnskabet, men den detaljerede statistik, hvor beskæftigelsen i brancherne forsøges opgjort på faktisk aktivitet, udarbejdes med en større forsinkelse end ATP statistikken.

Ifølge Nationalregnskabet, der principielt også søger beskæftigelsen ved autoreparation hos bilforhandlere opgjort, men beskæftigelsen ved bilsalg hos autoreparatører ekskluderet, var der i 1999 i alt ca. 24.500 personer, der fortrinsvis var beskæftiget med autoreparation, heraf ca. 6.350 selvstændige og ca. 18.150 ansatte. De selvstændige udgør således ca. 25 pct. af de beskæftigede. Ikke alle de beskæftigede er hel- eller fuldtidsbeskæftiget.

Der blev præsteret ca. 39,06 mio. arbejdstimer, hvoraf 23,7 vedrørende de ansatte (ca. 1.300 timer i gennemsnit) og ca. 15,35 mio. timer vedrørende selvstændige (ca. 2.400 timer i gennemsnit).

Det lave antal timer i gennemsnit for ansatte skyldes sandsynligvis, at der er mange praktikanter eller lærlinge ansatte i autoreparationsbranchen i dele af året. En delårs ansat praktikant, der er på skole dele af året tæller for en hel ansat.

Såfremt antal timer for de ansatte omregnes til fuldtidsstillinger ved en arbejdstid på højt sat 1.800 timer inkl. et vist overarbejde, er der efter Nationalregnskabet ca. 13.000 fuldtidsansatte og yderligere ca. 6.000 ”hvide” selvstændige eller i alt 19.000 fuldtidsbeskæftigede.

Selv om man korrigerer for delårsansættelser og deltidsansatte synes der dog efter nationalregnskabet at være beskæftiget ca. 2.000 flere fuldtidsbeskæftigede ansatte end efter ATP-statistikken.

Selv om ATP-statistikken sandsynligvis også omfatter personer, der er ansatte i autoreparationsvirksomheder, men er beskæftiget med salg mv., og udelukker ansatte i bilforretninger, der er beskæftiget med autoreparation samt selvstændige generelt, skønnes det med usikkerhed at ATP statistikken viser udviklingen for hele autoreparationsbranchen.

På basis af Danmarks Statistiks ATP-statistik er det opgjort, at der er mellem 10.000 og 11.000 fuldtidsbeskæftigede, som er beskæftiget med reparation og vedligeholdelse af biler mv.

Tabel 8.1 viser en fordeling på brancher for perioden 3. kvartal 1998 til 1. kvartal 2003, dvs. 6 kvartaler før lovændringen og 13 kvartaler efter.

I de 6 kvartaler, der ligger forud for lovændringen var den gennemsnitlige beskæftigelse ca. 10.950 personer. I de 13 kvartaler, der ligger efter lovændringen var den gennemsnitlige beskæftigelse på 10.550 personer. En sammenligning af de to perioder viser således en niveauforskel på ca. 400 fuldtidsbeskæftigede.

Dette skal dog korrigeres for, at der generelt er en sæsonvariation i antallet af beskæftigede hen over året. Således er beskæftigelsen i 4. kvartal større end i de øvrige kvartaler.

Korrigeres der for dette forhold, er der et fald på ca. 285 fuldtidsbeskæftigede, når perioden inden lovændringen sammenlignes med perioden efter.

Det bemærkes, at faldet i beskæftigelsen ikke falder tidsmæssigt sammen med lovens iværksættelse pr. 1. januar 2000. Således er beskæftigelsen i 1. og 2. kvartal 2000 – altså umiddelbart efter lovens vedtagelse - større end de tilsvarende kvartaler året før. Betragtes beskæftigelsen i hele 1999 på 10.929 personer med beskæftigelsen i hele 2000 på 10.938, altså året før med året efter lovændringen, så er der tale om et uændret antal fuldtidsbeskæftigede.

Derimod synes der at være et afgørende fald i beskæftigelsen fra 2. kvartal til 3. kvartal 2001. Den tidsmæssige forskydning indikerer, at beskæftigelsen er bestemt af mange andre ting end reglerne for genopbygning. I 2002 er der sket et yderligere fald i beskæftigelsesniveauet.

Faldet på 285 fuldtidsbeskæftigede bør korrigeres for en række forhold. For det første kan der være afledte beskæftigelsesmæssige konsekvenser af en lavere omsætning i reparationsbranchen, f.eks. i virksomheder, der beskæftiger sig med engroshandel af reservedele og reparationsudstyr. For det andet omfatter tallene kun lønmodtagere og ikke selvstændige. Endelig kan der ske skift mellem værksted og bilhandel.

Hvis udviklingen i ATP-statistikken, men nationalregnskabets samlede beskæftigelse lægges til grund, er beskæftigelsen i branchen beregnet til at være faldet med ca. 360 ansatte og ca. 140 selvstændige i alt ca. 500 personer på grund af mindre arbejde med forsikringsbiler. Det svarer til et fald på ca. 2.6 pct. Af de 500 personer vedrører omkring 300 personer de nye regler, mens de resterende 200 personer vedrører et fald i forsikringsreparationer, der ville være kommet i alle tilfælde.

Der er dog en række øvrige forhold, der ligeledes skal tages i betragtning. Autoreparationsværkstedet foretager andet og mere end at genopbygge færdselsskadede biler, fx serviceeftersyn, reparation efter slitage, skift af dæk mv. Således omfatter genopbygningen kun ca. 20 pct. af branchens samlede omsætning. Den generelle udvikling i omfanget af de øvrige aktiviteter har indflydelse på omsætningen og beskæftigelsen i autoreparationsbranchen. Den kan bl.a. være bestemt af bilparkens sammensætning og alder.

Sammenfattende kan det beregnes, at den samlede beskæftigelse har udviklet sig som følger siden 1999:

Kilde: Danmarks Statistiks beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATP. 1. kv. 2003 er foreløbige tal.

Anm: Tabellen viser antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, beregnet ved at dividere den samlede ATP-indbetaling fra hver arbejdsgiver med bidraget for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Dette mål for beskæftigelsen kan opfattes som det antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der kunne udføre samme arbejdsmængde, som faktisk udføres i alle hele, påbegyndte og afsluttede arbejdsforhold for både heltids- og deltidsansatte i det pågældende kvartal. Antallet af fuldtidsbeskæftigede er således ikke det samme som antal beskæftigede lønmodtagere. Opgørelsen omfatter ikke selvstændige og medhjælpende ægtefæller.

8.2 Ledigheden

Det vurderes i det foregående afsnit, at beskæftigelsen i autobranchen er reduceret med ca. 500 personer de sidste år, hvoraf omkring 60 pct. skyldes ændringen i reglerne for genopbygning af færdselsskadede biler. I forlængelse heraf er det nærliggende at belyse, om ledigheden er steget i samme omfang som faldet i beskæftigelsen.

Eller med andre ord: Har de personer, der har mistet eller ved naturlig afgang ikke har fået job i genopbygningsbranchen, fået beskæftigelse andetsteds eller er de blevet arbejdsløse?

Desværre er det statistiske grundlag for at belyse udviklingen i ledigheden betydeligt mindre detaljeret end for beskæftigelsen. De officielle ledighedstal er således ikke opdelt på brancher – hvilket er i sagens natur, da en ledig ikke er tilknyttet en branche. I stedet er ledighedstallene opdelt på en række andre kriterier, fx den lediges a-kasse.

Den manglende detaljeringsgrad betyder, at vurderinger af ledighedsudviklingen som følge af regelændringen for genopbygning er usikre.

Tabel 8.2 viser udviklingen i det gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocenten for dels metalarbejdere, dels for hele arbejdsstyrken. Der er ca. 100.000 metalarbejdere i Danmark. Siden 1996 har ledigheden været støt faldende til et niveau på omkring 5 pct. i 2002. I første kvartal 2003 er niveauet 7 pct., men det skyldes, at der anvendes ikke-sæsonkorrigerede tal og at ledigheden i 1. kvartal generelt er større end i de øvrige kvartaler.

I det store hele har ledigheden for metalarbejdere været mindre end ledigheden generelt, der dog viser en tilsvarende udvikling som metalarbejdernes.

Der er ca. 100.000 metalarbejdere i Danmark. Med det nuværende niveau for ledigheden på ca. 5.000 vil de ca. 500 færre ansatte i autobranchen udgøre ca. 1 pct. af de ledige metalarbejdere, såfremt alle 500 er metalarbejdere. Det er for lille en andel til at udsving i ledigheden for metalarbejdere kan anses som at være forårsaget af faldende beskæftigelse i autoreparationsbranchen.

En ledighed på ca. 5 pct. betyder endvidere, at der er gode vilkår for at finde anden beskæftigelse, for de personer, der har mistet eller snarere ikke har fået beskæftigelse i autobranchen.

Dertil kommer, at nogle af de personer, der tidligere har været i autoreparationsbranchen, kan være gået på pension eller efterløn.

På den baggrund vurderes, at regelændringen ikke har ført til stigende ledighed. Det skal endnu engang understreges, at vurderingen er meget usikker pga. det udetaljerede datagrundlag, men ledighedsstatistikken giver ikke belæg for at de ny regler har ført til større ledighed.

Der kan dog meget vel have været en midlertidig forøgelse af ledigheden i en periode efter 1. januar 2000, inden de pladesmede etc., der har mistet beskæftigelse i autobranchen, har fundet job andetsteds. Faldet i beskæftigelsen har ikke nødvendigvis ført til afskedigelser, idet 500 personer svarende til 2,6 pct. af de beskæftigede ansatte og selvstændige ligger under den naturlige afgang.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den forøgelse af ledigheden for metalarbejdere, der sker i især 1. kvartal 2000 ikke skyldes ledige autoreparationsfolk. I dette kvartal steg beskæftigelsen for disse, jf. forrige afsnit.

Kilde: Danmarks Statistiks databank

Set for branchen som helhed vil et fald i efterspørgslen på 1,6 pct. som følge af de nye regler ikke føre til afskedigelser, men snarere til, at der ikke sker fald i genansættelserne ved naturlig afgang, der er mange gange større. Ændringen kan dog have ramt særlige dele af branchen særlig hårdt og afskedigelser kan derfor ikke udelukkes i enkelte tilfælde.

Det er dog ofte værdifuld arbejdskraft – gode håndværkere – der er ansat ved autoreparation, der erfaringsmæssigt har gode muligheder for at finde beskæftigelse i andre dele af branchen.