7. Udviklingen i bilsalget, nye og brugte biler

Da lovforslaget om genopbygning af færdselsskadede biler blev fremsat, blev det forudsat, at de biler, der ikke genopbygges, erstattes af nye eller brugte biler. Skønnene over det offentlige merprovenu ved lovændringen var baseret på denne forudsætning.

Det er udfra tilgængelig statistik svært at afklare, i hvilket omfang det er sket. Bilsalget bestemmes af en række overordnede mekanismer, f.eks. konjunkturudviklingen, huspriserne, renteniveauet, mulighederne for lånekonvertering, beskæftigelsessituationen og den geopolitiske situation.

Effekten af lovændringen på bilsalget i forhold til det samlede bilsalgs størrelse er meget beskeden, hvorfor det er næsten umuligt at afdække den isolerede effekt af lovforslaget. Analysen i afsnit 5 viste, at der efter lovens vedtagelse skrottes ca. 6.000 biler ekstra. Med et bilsalg, der på sigt forventes at ligge på et niveau på ca. 130.000, jf. figur 7.1, vil lovændringen kun flytte højst 4 – 5 procent.

Det er således ikke muligt på baggrund af de overordnede opgørelser af antallet af nyregistreringer at konkludere, om loven har fået den forventede afledte effekt på salget af nye og brugte biler, jf. at bilsalget ofte ændrer sig med mere end 10 pct. fra år til år af konjunkturmæssige årsager. Fra 1999 steg benzinpriserne således kraftigt, hvilket har reduceret efterspørgslen efter kørsel og dermed efterspørgslen efter ”bilbestand”. Små ændringer i efterspørgslen efter bilbestand slår kraftigt ud i nyregistreringerne på kort sigt. Hvis efterspørgselen efter bilbestand således falder med 1 pct. vil det svare til over 15 pct. af nybilsalget på kort sigt.

Figur 7.1. Udviklingen i antal nyregistreringer 1993-2002

Kilde: De Danske Bilimportører

Tabel 7.1 viser antallet af registreringer af nyregistrerede brugte biler i skatteregionerne. Tallene må ikke forveksles med salgstal for biler eller med den statistik over nyregistreringer, der er baseret på det Centrale Register for Motorkøretøjer, jf. figuren ovenfor. Statistikken omfatter endvidere kun en del af de brugte biler, hovedsageligt brugte importerede biler, der indregistreres i Danmark, mens f.eks. videresalget af udlejningsbiler, biler udlejet til valutaudlændinge og visse andre køretøjer, f.eks. sygetransporter, ikke er medtaget. 

Med disse forbehold viser tabellen, at importen af brugte biler i perioden 1995-2002 har vist en faldende tendens. Fra et niveau på 11-12.000 i midten af 1990’erne, er niveauet i 2001-2002 godt 8.000 brugte biler årligt. Målt i forhold til nyregistrerede nye biler er andelen de sidste år dog øget lidt.

Tabellen indikerer en vis sammenhæng mellem antallet af indregistrerede nye biler og antallet af indregistrerede brugte biler. Dette kan måske umiddelbart forekomme overraskende, da et stort nybilsalg alt andet lige vil føre til et større udbud af indenlandske brugte biler i takt med at nybilskøberne sælger deres brugte biler. Dette taler for, at importen af brugte biler ville være mindre, når nybilsalget er stort.

Når dette ikke afspejles i tabellen kan det skyldes, at de overordnede mekanismer, der bestemmer nybilsalget, har lige så stor indflydelse på brugtbilssalget og dermed overskygger effekten af at der alt andet lige kommer flere brugte biler på markedet, når nybilsalget øges. Dertil kommer eventuelle udbudseffekter som følge af importen af brugte biler.

Sammenhængen er måske snarere, at når efterspørgslen efter biler stiger, stiger brugtvognspriserne, hvilket gør det relativt billigere at købe nye biler og fordelagtigt at importere brugte.

Da det er ikke muligt at isolere disse effekter er det ikke muligt at lave en ’alt andet lige’ analyse af lovforslagets virkning på importen af brugte biler. Det faldende antal brugte biler kan derfor næppe tages som udtryk for, at lovændringen ikke har ført til flere importerede brugte biler. Omvendt kan den stigende andel af de brugte registrerede biler i forhold til nye registrerede biler ikke tages som udtryk for, at lovændringen har fået den forventede effekt. Dertil er usikkerheden for stor.

Kilde: Told- og Skattestyrelsen

Der er sket et skift i alderssammensætningen af registrerede brugte biler, således at de ældre biler udgør en større del af det samlede antal. Af tabel 7.2 ses, at hvor biler, der er 6 år eller ældre i midten af 90’erne udgjorde 70-74 pct. af det samlede antal registrerede brugte biler, har de senere år udgjort 78-84 pct.

Da ældre biler må formodes at være billigere end nyere biler, er forskydningen mod ældre biler et udtryk for, at bilkøberne bruger færre penge på biler. Denne forskydning afspejler formentlig de samme faktorer, som også bestemmer det samlede nybilsalg og den samlede import af brugte biler, jf. ovenfor, blot i mindre format. Dvs. renteniveau mv. er afgørende for, hvilke biler, der importeres.

De seneste års relative større andel af ældre brugte biler starter før loven om færdselsskadede biler blev gennemført og topper i 1999. Effekten kan således næppe tilskrives lovændringen.