6. Reparationsbranchens omsætning
Det kan være vanskeligt at opgøre den præcise udvikling i produktionen af autoreparation, idet autoreparation udføres af forskellige brancher. Således vil bilsælgere også ofte have tilknyttet et værksted, hvor der foruden servicearbejde mv. også udføres autoreparationer og modsat vil egentlige autoværksteder også ofte sælge biler. Endelig er en del af produktionen ”sort”.
Ifølge Nationalregnskabet er produktionen ved autoreparation i 1999 på i alt ca. 21 mia. kr. med moms og ca. 17. mia. kr. uden moms, mens handel med biler mv. har en tilsvarende produktion. Af de 17 mia. kr. udgør forsikringsreparationer på omkring 3,5 mia. kr. ca. 20 pct. af den samlede produktion.
Autoreparationsbranchens produktion i faste priser har været vigende siden midten af 1990’erne, hvilket er bemærkelsesværdigt, når man tager udviklingen i trafikken og bilbestand i betragtning. Fra 1994 til 1998 faldt produktionen i faste priser med ca. 15 pct., men selv om produktionen har været vigende, er det ikke gået ud over værditilvæksten, da stort set hele faldet i produktion er modsvaret af færre indkøb af råvarer, reservedele mv. Det tyder på en tendens til at arbejdet i værkstederne i videre udstrækning får karakter af skadeforebyggelse og service mv. end egentlig reparation.
Ser man på udviklingen ifølge Nationalregnskabet fra 1998 til 2002 er produktionen i faste priser for autohandel og – reparation stort set uændret, men med et dyk fra 1999 til 2000 og 2001, men dette fald blev genvundet fra 2001 til 2002. Nationalregnskabet har endnu ikke opsplittet handel og produktion for de senere år. Mens produktionen set over alle årene kunne fastholdes i faste priser faldt værditilvæksten for den samlede autobranche med ca. 8 pct. i faste priser. Igen var der et dyk fra 1999 til 2000 og 2001, mens en del af faldet blev genvundet fra 2001 til 2002.
Autobranchen har således haft betydelig tilbagegang i 2000 og 2001, mens en del af tilbagegangen synes genvundet i 2002.
En del af tilbagegangen skyldes et fald i reparationer af forsikringsskader. Autoreparationsbranchens omsætning i forbindelse med færdselsskadede biler er faldet de senere år. På basis af de tabeller, der dannede grundlag for analyserne i afsnit 5 efter metode 1, kan det opgøres, at branchens samlede omsætning før moms i forbindelse med reparation af færdselsskadede biler er faldet med ca. 340 mio. kr. årligt, jf. tabel 6.1. I perioden 1997-1999 udgjorde de årlige reparationer i størrelsesordenen 3,60 mia. kr. I årene 2000-02 udgjorde de 3,25 mia. kr. Det svarer til et fald på 9,5 pct.
Disse tal omfatter kun reparationer som følge af færdselsskader, og hvor der har været en taksator involveret. Eventuelle reparationer, der er gået uden om forsikringsselskaberne, samt især vedligehold eller reparationer, der ikke skyldes skader, er ikke med i tallene.
| Tabel 6.1 Omkostninger til reparation af færdselsskadede køretøjer, 2002-priser | ||||
|---|---|---|---|---|
| Personbiler | Motorcykler | Varebiler | I alt | |
| Gnsn.1997-1999 (mio.kr.) | 3.138 | 35 | 419 | 3.591 |
| Gnsn.2000-2002 (mio. kr.) | 2.800 | 32 | 419 | 3.251 |
| Ændring (mio. kr.) | -337 | -3 | 31 | -340 |
| Ændring pct. | -10,7 | -7,5 | 8,1 | -9,5 |
Anm: Ekskl. Moms. Se i øvrigt anmærkninger til tabel 5.5.
Udover de biler, hvor forsikringsselskaberne betaler for reparationerne kan det beregnes, at der er mistet en omsætning på ca. 100 mio. kr. vedrørende reparationer af biler, som forsikringsselskaberne har kontanterstattet, men som købes til genopbygning.
Samlet set er omsætningen vedrørende forsikringsskader således faldet med ca. 450 mio. kr. i priser uden moms eller med ca. 12 pct. Af de ca. 450 mio. kr. vedrører anslået ca. 280 mio. kr. de ændrede regler for genopbygning, mens ca. 170 mio. kr. skyldes at der sker færre og mindre uheld, såvel efter metode 1 som metode 2.
Tabel 6.2 viser, at de samlede omkostninger til lakering stort set har svinget omkring gennemsnittet, selvom der er færre skader. Udgifterne til reservedele er derimod faldet støt i hele perioden, mens udgifterne til arbejdsløn er steget fra 1997 til 1999 og derefter faldet kraftigt.
| Tabel 6.2 Omkostninger til reparation af færdselsskadede køretøjer, 2002-priser | ||||
|---|---|---|---|---|
| Lakering | Reservedele | Arbejdsløn | I alt | |
| mio. kr. | ||||
| 1997 | 693 | 1.804 | 972 | 3.489 |
| 1998 | 743 | 1.763 | 961 | 3.496 |
| 1999 | 844 | 1.842 | 1.068 | 3.789 |
| 2000 | 816 | 1.659 | 972 | 3.487 |
| 2001 | 749 | 1.530 | 885 | 3.202 |
| 2002 | 738 | 1.449 | 847 | 3.073 |
| Gennemsnit | 764 | 1.674 | 951 | 3.423 |
| indeks gnsn=100 | ||||
| 1997 | 91 | 108 | 102 | 102 |
| 1998 | 97 | 105 | 101 | 102 |
| 1999 | 110 | 110 | 112 | 111 |
| 2000 | 107 | 99 | 102 | 102 |
| 2001 | 98 | 91 | 93 | 94 |
| 2002 | 97 | 87 | 89 | 90 |
Anm: Ekskl. moms. Se i øvrigt anmærkninger til tabel 5.5.
Den samlede omsætningsreduktion på 450 mio. kr. ekskl. moms skal ses i forhold til den samlede produktion i branchen, der ligger på et niveau på 17 mia. kr. Der er således tale om en begrænset effekt på branchens omsætning.
Tallene kan summeres således:
- Den samlede omsætning i autoreparationsbranchen er ca. 17 mia. kr. uden moms.
- Ca. 3,5 mia. kr. uden moms vedrører reparation af færdselsskadede biler. Årsomsætningen vedrørende forsikringsbiler er de senere år faldet med ca. 450 mio. kr., hvoraf de 280 mio. kr. kan henføres til de ændrede genopbygningsregler. Det svarer til 1,6 pct. af den samlede omsætning på 17 mia. kr., men hertil kommer et fald på 1 pct. som følge af færre skader.