4. Skønnede konsekvenser af lovgivningen
De forventede erhvervsøkonomiske og provenumæssige konsekvenser fremgik af lovforslag L74 af 27. oktober 1999.
4.1 Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Regelændringerne blev ved fremsættelsen af lovforslaget med nogen usikkerhed vurderet til at føre til, at der ville blive repareret omkring 9.000 færre biler årligt, svarende til en omsætning på 300 mio. kr. inklusive moms i reparations- og genopbygningsbranchen. Det svarer til ca. 33.000 kr. pr. bil i gennemsnit.
Det blev opgjort til godt 1 pct. af autoreparationsbranchens samlede omsætning og godt 5 pct. af de reparationer, der betales via forsikringer.
Omsætningsnedgangen blev skønnet at føre til et fald i beskæftigelsen i autoreparationsbranchen på ca. 250 personer, idet det blev lagt til grund, at beskæftigede ved autoreparation i gennemsnit blev aflønnet som faglært arbejdskraft. Det blev vurderet, at dette fald ville kunne ske gennem frivillig afgang samt, at beskæftigelsesfaldet i autobranchen ville blive kompenseret ved beskæftigelsesfremgang i andre erhverv.
4.2 Konsekvenser for det offentlige provenu
Provenuoverslaget blev vurderet som meget usikkert. Det blev vurderet, at ændringen af reglerne ville vedrøre ca. 9.000, fortrinsvis ældre køretøjer.
Ved uændret reparations- og genopbygningsadfærd ville det give et merprovenu på ca. 200 mio. kr. fra registreringsafgiften og yderligere ca. 25 mio. kr. fra ansvarsforsikringsafgiften som følge af højere præmier på ansvarsforsikringer.
Det blev dog betragtet som usandsynligt, at genopbygning ville ske i samme omfang som før lovændringen. Et muligt scenarie var derfor, at de færdselsskadede biler ville blive erstattet af importerede brugte biler i samme stand som de færdselsskadede biler før uheldene. Det ville ligeledes give ca. 200 mio. kr. i indtægt fra registreringsafgiften og lidt mindre – ca. 10 mio. kr. – fra ansvarsforsikringsafgiften.
Det blev dog samtidig vurderet som mere sandsynligt, at de færdselsskadede biler i et vist omfang ville blive erstattet af nye biler, hvor registreringsafgiften pr. bil er større. Under hensyntagen hertil – og under en række forudsætninger om bilernes alder og forventede levetid – blev det skønnet, at forslaget ville føre til øgede registreringsafgifter på ca. 300 mio. kr. årligt. Hertil kommer øgede indtægter fra ansvarsforsikringsafgiften på ca. 10 mio. kr. årligt. Den usikre virkning af, at bilbestanden blev marginalt reduceret ved forslaget, blev ikke direkte inddraget i provenuoverslaget.
De samlede provenueffekter blev således i lovforslaget med stor usikkerhed skønnet til i gennemsnit at være ca. 310 mio. kr. årligt.
Merprovenuet på ca. 300 mio. kr. fra registreringsafgiften er et gennemsnit over en årrække. Periodiseringen på de enkelte år afhænger af hvornår og hvor hurtigt de færdselsskadede biler erstattes af nyregistrerede biler og hvor gamle de skrottede biler er.