1. Sammenfatning og konklusion
1.1. Indledning
Ved bemærkningerne til lovforslaget om nye regler for registreringsafgift af forsikrede færdselsskadede biler (L 74 fremsat 27. oktober 1999) blev det bebudet, at de ændrede regler ville blive evalueret.
”Som led i bestræbelserne på at styrke kvaliteten i lovgivningen fremlægger skatteministeren i 2002 en redegørelse for Folketinget, der indeholder en vurdering af virkninger og erfaringer med denne del af forslaget i årene 2000 – 2002.”
Ved de nye regler, blev det bestemt, at der skal betales registreringsafgift på ny af færdselsskadede biler, der repareres for mere end 15.000 kr. og for mere 75 pct. af værdien før skaden, hvis uheldet er forsikringsdækket. Hvis der skal betales registreringsafgift på ny vil det i praksis betyde, at genopbygning eller reparation vil blive opgivet, og at den skadede bil vil blive skrottet.
Ved denne evaluering søges det afklaret, om de oprindelige forudsigelser af virkningerne med hensyn til:
- antal biler, der ikke længere vil blive genopbygget
- værdien af de reparationer, der opgives
- provenueffekterne
- den samfundsøkonomiske gevinst
- virkningen på forsikringspræmierne
- de umiddelbare beskæftigelsesvirkninger
- de endelige beskæftigelsesvirkninger
- administrative spørgsmål
i lyset af erfaringerne skal revideres eller kan fastholdes.
Det er endvidere vurderet, om der er forhold i ordningen, der med fordel kunne laves om. Denne vurdering er foretaget udfra en forudsætning om, at det oprindelige mål med ændringerne, nemlig at begrænse samfundsøkonomisk skadelige genopbygninger af personbiler, fortsat er hensigtsmæssig.
Endelig er usikkerheden ved de mere teoretiske forudsætninger for forudsigelserne om, at ændringerne ville begrænse de samfundsøkonomiske reparationer vurderet.
1.2. Sammenfatning.
Hovedkonklusionerne om virkningerne af de nye regler er:
- 6.000 biler ekstra bliver skrottet årligt,
- årligt 350 mio. kr. mindre reparation med moms
- 305 mio. kr. større årligt provenu
- Beregnet virkning på ca. 300 færre beskæftigede i autobranchen, heraf ca. 210 ansatte
- Ingen nettostigning i ledigheden
- 245 mio. kr. i årlig samfundsøkonomisk gevinst.
- Ingen særlige administrative vanskeligheder
- Autobranchens beskæftigelse mv. presses i disse år af, at antal skader og det gennemsnitlige reparationsbeløb er vigende og andre forhold, der reducerer behovet for branchens ydelser.
1.3. Opgørelse af virkningerne.
Det centrale spørgsmål, når man skal opgøre virkningerne af regelændringen, er, hvor mange færre biler, der er blevet genopbygget efter færdselsskade, og værdien af de reparationer, der opgives.
Dette spørgsmål er blevet søgt besvaret ved to forskellige metoder.
For det første er udviklingen opgjort ved metode 1 ud fra oplysninger om det totale antal biler, der skrottes henholdsvis repareres efter færdselsskade i 3 årsperioden før ændringen (1997-1999) og 3 årsperioden efter ændringen (2000- 2002)
For det andet har Forsikring & Pension (F & P) ved metode 2 beregnet, hvor mange ekstra biler der i 2000 og 2001 ikke længere må genopbygges som følge af lovændringen, hvorfra kan fratrækkes det antal biler, der i 1999 blev genopbygget, men ikke må genopbygges efter.
De to beregninger giver forskellige resultater. Resultaterne efter den første metode er gengivet i hoveddelen af denne rapport og her sammenholdt med resultaterne efter den anden metode. Resultaterne efter den anden metode er mere udførligt gengivet i bilag 1 til rapporten.
Resultaterne efter den første metode er usikre og udgør sandsynligvis et underkantskøn for den faktiske virkning, mens resultaterne efter metode 2 er mindre usikre og derfor tættere på at være et centralskøn eller måske lidt i overkanten heraf.
Mens virkningerne på det faktiske antal ekstra skrotninger og de reparationsbeløb, der opgives som følge af regelændringerne lader sig registrere (om end med en vis usikkerhed), drukner provenuvirkningerne og beskæftigelsesvirkningerne af de nye regler i ændringer af andre årsager, der har fundet sted samtidig. Provenu- og beskæftigelsesvirkningerne er derfor i alle tilfælde beregnede. Usikkerheden ved disse beregninger er dog begrænset, hvis oplysningerne om det ekstra antal skrotninger er sikre.
Med disse forbehold kan virkningerne af regelændringen sammenfattes i følgende tabel, hvor der samtidig sammenlignes med bemærkningerne i det oprindelige lovforslag.
Evalueringen har ikke afsløret særlige administrative eller kontrolmæssige vanskeligheder.
I praksis administreres regler af forsikringsselskaberne, herunder af forsikringsselskabernes taksatorer.
Biler til genopbygning er efter de nye regler langt overvejende biler, der er skadet mellem 65 pct. af værdien, der er grænsen for hvornår ejeren af bilen får tilbudt kontant erstatning, og 75 pct., der er grænsen for hvornår der skal betales registreringsafgift ved genopbygning. Antallet af kontantskader i denne gruppe er steget fra et niveau i størrelsesordenen godt 600 stk. til godt 2.300 stk., hvilket peger i retning af, at tilbudsreglen er populær blandt kunderne også selvom erstatningen kun sjældent kan dække udgiften til en tilsvarende klargjort bil fra en forhandler.
Kendetegnende for kontantskader, der kan genopbygges er, at de typisk omsættes forinden genopbygningen. Taksator indhenter i den forbindelse på selskabets vegne tilbud fra flere værksteder. Forsikringsselskabet indberetter bilen til Centralregistret for Motorkøretøjer og der indsættes blokering i registret, så der ikke kan udstedes erstatningsattest. Registreringsattest deponeres i Centralregistret.
Når værkstedet har gennemført genopbygningen efter skadesrapporten skal genopbygningen godkendes af en taksator inden bilen bliver malet. Godkendelsen indberettes til Told- og skatteregionen og blokeringen i Centralregisteret for motorkøretøjer kan herefter hæves.
Told- og skattestyrelsen har i 2001 gennemført et projekt ”genopbygning af motorkøretøjer”. Projektet blev gennemført som 2 delprojekter ved henholdsvis Told- og skatteregion Frederikshavn og Told- og skatteregion Ballerup. Delprojekterne er gennemført som revisionsrapporter.
Ved undersøgelsen fra Frederikshavn blev der ikke konstateret afvigelser fra retningslinerne. Det blev videre konstateret, at forsikringsselskabernes arbejdsinstrukser, er af en sådan standard, at ToldSkat altid vil have en mulighed for at efterprøve sager såvel generelt som specifikt på betryggende vis.
Ved undersøgelsen fra Ballerup koncentrerede man sig om meget bekostelige biler, hvor det kan være vanskeligt at fastslå værdien uden skaden og dermed også vanskeligt at konstatere om afgiftsfri genopbygning er mulig. Undersøgelsen viste, at en enkelt bil ud af 7 var solgt til genopbygning uagtet at reparationsgrænsen på 75 pct. var klart overskredet. Der blev ikke i øvrigt konstateret afvigelser fra reglerne.