Kapitel XIV. Status over virkningerne af afskaffelsen af afgiftsfri handel

1. Forudsigelser om virkningen af ophør af afgiftsfri handel

Den 1. juli 1999 blev den afgiftsfri handel for rejsende mellem EU landene afskaffet.

Skatteministeriet offentliggjorde i december 1997 en rapport "Vurdering af virkningerne af ophør af afgiftsfri handel for rejsende mellem Danmark og EU-lande 1. juli 1999."

Rapporten byggede på oplysninger om salget på færger, i lufthavne og i fly fra 1996, afgiftsatserne fra 1997 samt Skatteministeriets beregninger.

I første halvdel af 1999 var det Skatteministeriets vurdering, at rapportens forudsigelser om virkningerne fortsat var aktuelle, idet der dog skulle korrigeres for, at Sverige havde nedsat afgiften på cigaretter svarende til ca. 10 kr./ pakke efter rapportens offentliggørelse, mens Tyskland havde forhøjet momsen fra 15 til 16 pct.

Skatteministeriets vurderinger var imidlertid omdiskuterede, og det er blevet stillet i udsigt, at Skatteministeriet skulle lave en status over, hvad der faktisk skete.

Det er ikke tanken at gennemgå alle enkeltheder i rapportens forudsigelser, men alene hovedresultaterne for landet som helhed. Rapporten var bygget på undersøgelser af virkningerne på de forskellige rejseformer (Charter, flyruterejsende, Øresund, lange ruter Sverige, spritruter til Tyskland og færgeruter til Tyskland og UK) og summeret sammen til resultat for hele landet.

Hovedresultaterne var:

Umiddelbar provenugevinst for staten jf. FL 2000

Resultatet for statskassen er blevet angivet afrundet til 1 mia. kr.

Virkningerne på indtægterne fra spiritus og tobak var så omfattende, at de vil kunne ses tydeligt i provenuerne, mens virkningerne for de andre afgifter var forholdsvis små i forhold til andre forhold, der påvirkede indtægterne.

Beskæftigelsesvirkninger:

Der var ca. 1.400 fuldtidsansatte, der blev forudsagt at miste deres job på færgerne og i lufthavne mv, mens afledte effekter mv. mere end neutraliserede den umiddelbare beskæftigelsesvirkning, således at henved 500 ekstra arbejdspladser blev skabt netto.

De umiddelbare beskæftigelsesvirkninger lader sig konstatere, mens de afledte effekter er så små i forhold til den almindelige udvikling, at virkningerne ikke umiddelbart kan ses.

Endelig med hensyn til rejsaktiviteten:

2. Provenuvirkninger tobak.

I følgende tabel XIV.4. er vist udviklingen i indtægterne fra tobaksafgifterne opgjort efter optjeningsprincippet.

Foruden virkningerne af afgiftsfrit salg er indtægterne påvirket af tilbagegang i hjemmerulning/ større salg af fabriksfremstillede cigaretter med højere afgifter i begyndelsen af perioden, svensk afgiftsforhøjelse sommeren 1997,der afskaffes igen sommeren 1998. I mellemliggende periode skønnedes provenugevinsten til 175 mill. kr.

Det ses af tabellen, at indtægterne fra tobak i det første år efter ophør af afgiftsfrit salg er ca. 411 mill. kr. højere end i året før. Indtægterne stiger også fra 1996 til 97 og fra 97 til 98, men det skyldes ikke en underliggende tendens til større forbrug i Danmark men engangsvækst ved mindre hjemmerulning som følge af ændring af røgtobaksatserne i 1996 og positiv grænsehandel til svenskerne i andet halvår 1997 første halvår 1998.

Det er mest sandsynligt, at det oprindelige skøn på ekstra 450 mill.kr. også er realiseret, men man kan ikke afvise, at merindtægten alene er ca. 350 mill.kr.

Der henvises i øvrigt til kapital VII om tobaksafgifter.

3. Provenuvirkninger spiritus.

I følgende tabel XIV.5. er vist udviklingen i indtægterne fra spiritusafgiften opgjort efter optjeningsprincippet.

Det ses af tabellen, at merindtægterne i året efter ophør af det afgiftsfrie salg var på 64 mill. kr. Sammenlignes de første tre kvartaler i 2000 med 1999, er merindtægten dog ca. 116 mill. kr.

Der har sandsynligvis været en underliggende tendens til fald i salget, og muligvis har husholdningerne haft meget store lagre af spiritus liggende. Man kan ikke afvise, at virkningen vil blive en provenugevinst på 250 mill.kr., men mere forsigtigt er 150 mill. kr. mere realistisk.

4. Provenuvirkning fra moms og andre varer.

Man vil ikke kunne skelne provenuvirkningerne fra afskaffelse af afgiftsfrit salg på momskontoen fra andre årsager til ændring i provenuerne. Det samme gælder for chokolade, vin og øl. Provenuvirkningerne kan dog sandsynliggøres, hvis de andre forudsigelser (virkningerne for spiritus og tobak, beskæftigelsen og rejseaktiviteten) holder stik. I øvrigt kan det oplyses, at der oprindeligt blev regnet med, at en del af den afgiftsfri handel med parfumevarer mv. i lufthavnene i Danmark ville forsvinde til udlandet. Kastrup Lufthavn har imidlertid nu et større salg end tidligere, hvilket bidrager væsentligt til momsprovenuvirkningen.

Bortset fra at indtægterne fra spiritusafgiften ikke synes at have udviklet sig som forudsagt, virker det mest sandsynligt, at Skatteministeriets forudsigelse om ekstra indtægter på 1 mia. kr. også er det faktiske resultat. De manglende indtægter fra spiritusafgiften kan holdes inden for den nedrunding Skatteministeriet foretog fra 1.085 mill. kr. til 1 mia. kr.

5. Beskæftigelsesvirkningerne.

Skatteministeriets oprindelige overslag over de umiddelbare beskæftigelsesvirkninger byggede på oplysninger om, hvor mange der var beskæftiget på færgerne mv. Rederiernes mv. vurdering var, at al personale beskæftiget med handel på færger og i lufthavnen, der solgte til EU rejsende, ville blive afskediget.

Forudsigelserne af, at ruterne fra Bagenkop og Fåborg ville lukke har holdt stik omend, der har været forsøg på at genoplive Langelandsruten igen.

Beskæftigelsesvirkningerne for Scandlines (Rødby og Gedser) har været mindre. En del af den handel, der var forudsat at rykke til tysk detailhandel er fortsat på færgerne med tysk afgift, men dansk beskæftigelse. Det samme gælder for charterrejende, hvor branchen argumenterede med at hele handelen ville rykke til udlandet med udenlandsk afgift og udenlandsk detailsalgsbeskæftigelse. Charterselskaberne har imidlertid fastholdt en del af salget med dansk beskæftigelse, men udenlandsk afgift.

Beskæftigelsesvirkningerne i lufthavnene er også mindre end oprindelig anslået. Der sælges nu mere kosmetik, der er forholdsvis beskæftigelsestung, end før, og der er fortsat noget salg af alkohol med dansk afgift til rejsende fra Skandinavien. Omkring 2/3 af omsætningen var forudsagt at forsvinde svarende til de EU rejsendes andel, men beskæftigelsesfaldet har været meget væsentlig mindre.

Fra Nordjylland regnede Skatteministeriet ikke med større arbejdsløshed. Få af de ansatte på færgerne var danske, og vel ville antallet af endags turister fra Sverige falde, men danskerne ville heller ikke tage så tit til Sverige. I modsætning til lokale skøn regnede Skatteministeriet ikke med, at sommerhus og hotelturismen ville blive påvirket videre negativt. Lidt færre svenskere ville måske tage over Kattegat, da det blev dyrere at sejle, men der ville også være færre vest eller sydfra, der ville tage til Sverige på ferieophold.

Sammenlignes 1999 med 1998 faldt antal overnatningsdøgn i sommerhuse med 10 pct. for hele landet men med 11 pct. for Nordjyllands Amt. Udlejningen til svenskerne steg dog med 21 pct. for hele landet og med 7 pct. for Nordjylland.

Sammenlignes 2. halvår af 1999 med 2. halvår af 1998 faldt den samlede sommerhusudlejning i personnætter med godt 13 pct. Sommerhusudlejningen til svenskerne steg imidlertid med 17 pct.

Sammenlignes 2. kvartal 2000 med 2. kvartal 1999 faldt den samlede udlejning med 1 pct., mens udlejningerne til svenskerne steg med 5 pct.

Der er således ikke tegn fra statistikken over sommerhusudlejninger på, at svenskerne har svigtet de danske sommerhuse på grund af højere færgetakster efter ophør af afgiftsfri handel tværtimod.

For hoteller er udlejningen til udlændinge steget med 1 pct. i første halvår 2000 i forhold til 1999. Udlejningen til svenskerne er dog faldet med godt 6 pct. Udlejningen til udlændinge i Nordjyllands Amt er faldet med godt 8 pct. For andet halvår af 1999 faldt udlejningen til svenskerne med 6 pct. Igen var det Nordjyllands Amt, der havde et fald.

Udviklingen for overnatningerne på hotel i Nordjyllands Amt er markant forskellig fra resten af landet. Om det alene skyldes, at færgetaksterne er steget, er uvist. En anden forklaring kan være, at danske hotelophold ofte af færgeselskaberne blev markedsført sammen med rejsen, men at færgeselskaberne ikke længere har markedsført rejser så intensivt efter, at fortjenesten ved det afgiftsfrie salg er faldet. I alle tilfælde markedsføres hotelophold i Danmark nu her i efteråret mere intensivt i Sverige for danske midler, og efter det oplyste med succes.

Mens de svenske overnatninger på hotel mv. er faldet efter 1. juli 1999 er de svenske overnatninger i sommerhuse steget.

Målt i overnatningsdøgn tæller sommerhuse mest, men omsætningen pr. døgn er højere ved hotelophold end ved sommerhusdøgn.

Der er i øvrigt ikke oplysninger om konkrete ændringer i beskæftigelsen, der tilskrives ophør af den afgiftsfrie handel. Erhvervsrådet i Frederikshavn har dog oplyst, at man muligvis ikke har set den samlede virkning endnu.

Samlet set har den umiddelbare beskæftigelsesvirkning ikke været 1.400 ansatte men omkring det halve fortrinsvis vedrørende de ruter fra Langeland og Fyn, der lukkede. Det er oplyst, at de afskedigede, herunder de mange sæsonbeskæftigede, i vid udstrækning har fundet ny beskæftigelse.

6. Trafikomfang med internationale færger.

I følgende tabel XIV.6. er vist udviklingen i antal passager, der rejser med færger mellem Danmark og Norge samt på ruterne fra Gedser og Rødby.

Det ses af tabellen, at antal af rejsende mellem Jylland og Norge faldt med 2 pct. fra første halvår 1998 til første halvår 1999, men med 4 pct. fra andet halvår 1998 til andet halvår 1999. I første halvår 2000 er trafikken af samme omfang som i første halvår af 1999.

Ophør af det afgiftsfrie salg har således ikke påvirket trafikken mellem Danmark og Norge.

For Rødby- Puttgarden stiger trafikken med godt 7 pct. fra første halvår 1998 til første halvår 1999. Især i juni 1999 rejser flere med ruten. Efter ophør af den afgiftsfrie handel falder passagerantallet i tredje kvartal, idet der er 10 pct. færre med i 1999 i forhold til 1998. Faldet er størst i august og september, mens feriemåneden juli alene viser et svagt fald. For fjerde kvartal falder passagertallet med 19 pct. For første kvartal 2000 er passagertallet 18 pct. lavere end i første kvartal 1999, mens passagertallet falder med ca. 21 pct. fra andet kvartal 1999 til andet kvartal 2000.

Uden for feriesæsonen er passagertallet således faldet med ca. 20 pct. Sammenlignes perioden 1. juli 1998- 30 juni 1999 med året efter, er der tale om et samlet fald på godt 15 pct. svarende til ca. 600.000 passager eller ca. 300.000 indrejser.

For Gedser- Rostock stiger passagetallet med 60 pct. fra første halvår 1998 til første halvår 1999. Væksten er størst lige op til ophør af den afgiftsfrie handel.

I andet halvår 1999 efter ophør af den afgiftsfrie handel falder passagertallet derimod med 20 pct. Igen er faldet størst uden for feriesæsonen. For første halvdel af 2000 er passagertallet faldet med 44 pct. til under niveauet i 1998.

Sammenlignes de 12 måneder 1. juli 1998 - 30. juni 1999 med første år efter ophævelsen af den afgiftsfrie handel, er passagertallet faldet med 32 pct. eller med henved 600.000 passager svarende til henved 300.000 indrejser i Danmark. Det kraftige fald skal ses i lyset af, at der var vækst i perioden før.

Det kan yderligere oplyses, at andre færgeruter til Tyskland (Fåborg -Gelting og Bagenkop-Kiel i perioden 1. juli 1998 til 30. juni 1999 transporterede ca. 1.180.000 passager svarende til henved 600.000 indrejser. Efter ophør af den afgiftsfrie handel er passagertallet ca. 10.000.

Udviklingen i passagertallet for ruterne fra Langeland og Fåborg svarer nøje til forudsigelserne, mens virkningen fra Lolland/ Falster har været ca. 50 pct. større. Her forventedes ca 400.000 færre indrejsende passagerer, men antallet af indrejsende er faldet med ca. 600.000. Det skal dog bemærkes, at trafikken var unormal stor i første halvår af 1999 sandsynligvis som følge af hamstringer op til ophør af den afgiftsfrie handel, men også at der før var vækst i passagertallet.

I følgende tabel XIV.7. er vist udviklingen i trafikken for Rønne- Ystad, samt Jylland- Sverige herunder Frederikshavn- Gøteborg.

Af tabel XIV.6 kan beregnes, at passagertallet mellem Rønne og Ystad steg 7 pct. fra første halvår 1998 til første halvår 1999. Derimod var der et fald i antal rejsende fra andet halvår 1998 til andet halvår 1999 på godt 19 pct. I første halvår af 2000 er passagerantallet faldet med 29 pct.

Sammenlignes 12 måneders perioden før afskaffelsen af den afgiftsfrie handel med 12 måneders perioden efter, er passagertallet faldet med 24 pct. eller ca 100.000 indrejser.

Der har derimod været en vis vækst i trafikken mellem København og Rønne.

For Ruterne mellem Jylland og Sverige sejles der foruden mellem Frederikshavn og Gøteborg også mellem Grenå og Halmstad samt mellem Grenå og Varberg. Ruten til Halmstad ophørte i februar 1999.

På trods heraf var der stort set det samme antal passager i første halvår af 1999 som i første halvår af 1998. Sammenlignes anden halvår af 1999 med anden halvår af 1998 faldt passagertallet med 26 pct. Tilbagegangen fortsatte i 2000, hvor første halvår var 35 pct. ringere end i 1999.

Samlet set faldt passagertallet med 30 pct., når man sammenligner de sidste 12 måneder med afgiftsfri handel med de første 12 måneder uden denne handel. I alt faldt antal indrejser med ca. 0,6 mill.

Oprindeligt blev det anslået, at antal passagerer ville falde med 25-30 pct. eller i alt 0,7 mill. returrejsende på de lange ruter til Sverige. Forudsigelsen passer nøje til det realiserede forløb.

For de andre færgeruter til og fra Danmark er der ikke nogen nettoændring for Øresund, idet væksten ved Helsingør neutraliserer faldet i den sydlige del af sundet, efter at Dragør- Limhamn ruten lukkede 31. oktober 1999. Der er heller ikke ændringer i ruten mellem Tyskland og Rønne eller på færgerne til Polen.

Trafikken mellem Danmark og UK er derimod faldet med 25 pct. i første halvår 2000 sammenlignet med første halvår 1999 og det samme er tilfældet for Ruten mellem Havneby og List.

Sprit- og smørruterne er ophørt som forventet.

Samlet set har udviklingen i færgetrafikken efter ophør af den afgiftsfri handel været tæt på det forudsagte, idet der dog er sket et lidt større fald i passagertallet på ruterne fra Lolland- Falster end forventet.

7. Chartertrafik.

I følgende tabel XIV.8. er vist udviklingen i chartertrafikken 1998-2000.

Det ses af tabel XIV.8., at chartertrafikken steg med 43.000 passagerer fra 1. halvår 1998 til 1. halvår 1999. For anden halvår 1999, hvor der ikke længere kunne handles afgiftsfrit, faldt passagertallet med 15.000, heraf 11.000 til EU, når man sammenligner med 2. halvår 1998. For første halvår 2000 falder antal EU rejser med 24.000 og ej EU rejserne stiger med 9.000 passager. Det er især rejser til andre end europæiske lande, der er i vækst, mens faldet for EU især sker for Spanien, Grækenland og Italien.

Skatteministeriet vurderede, at EU rejserne ville falde med 6 pct. efter ophør af afgiftsfri handel og antal rejser til ikke EU lande ville være uændret. Sammenlignes perioden 1. juli 1998 til 30. juni 1999, der var den sidste 12 måneders periode, hvor der kunne handles afgiftsfrit med 12 måneders perioden efter faldt EU trafikken med 5,5 pct., mens ej EU trafikken steg med 1 pct.

Der er dog mange andre forhold end afskaffelsen af den afgiftsfrie handel, der har påvirket udviklingen i chartertrafikken, og selv om udviklingen nøje svarer til Skatteministeriets forudsigelse, skal man ikke opfatte det som et endegyldigt bevis, andet end at udviklingen ikke er i modstrid med forudsigelserne.

I alle tilfælde synes man at kunne udelukke, at afskaffelsen af den afgiftsfri handel for EU rejsende har ført til, at rejsemønstret er ændret, således at der er meget færre, der rejser til EU lande, men tilsvarende mange flere, der rejser til ej EU lande.

Sammenfattende er Skatteministeriets konklusion, at provenuforudsigelsen på ca. 1 mia. kr. alt i alt er blevet realiseret omend, stigningen i indtægterne fra spiritusafgiften har været mindre end forudsagt.

Den umiddelbare beskæftigelsesvirkning for de ansatte på færger og i lufthavne mv har været væsentlig mindre end de oprindeligt anførte 1.400 medarbejdere. Det skyldes i en vis udstrækning, at der nok var tale om maksimumskøn i den oprindelige vurdering samt, at det var forudsat, at den del af handlen, der blev skønnet, at overgå fra afgiftsfri til undenlandsk afgift også forudsattes at ske med udenlandsk beskæftigelse. I en del tilfælde handles der dog nu med udenlandsk afgift, men med dansk beskæftigelse.

Nordjylland har oplevet et fald i antal svenske hotelovernatninger, men modsat er sommerhusudlejningen til svenskerne steget. Virkningen af, at det er blevet dyrere for danskere at tage på ferie i Sverige lader sig som forventet ikke se af tallene, jf. at virkningen var forholdsvis beskeden og derfor vil blive overdøvet af andre ændringer..

Med hensyn til trafikudviklingen har forudsigelserne om udviklingen i færgetrafikken vist sig at holde stik, omend der har været et større fald i færgetrafikken fra Lolland/Falster til Tyskland end forudsagt.

Udviklingen i charterttafikken er også som forudsagt omend der er tale om små ændringer og andre forhold kan have forårsaget udviklingen.

Det forhold, at såvel den usikre forudsigelse af virkningerne på afgiftsindtægterne og den usikre forudsigelse af udviklingen i trafikken begge nogenlunde har vist sig at være opfyldt, styrker konklusionen om, at forudsigelserne om virkningerne af afskaffelsen af den afgiftsfri handel har holdt stik.