Kontakt | Sitemap | Om skm.dk | Nyhedsbrev | Links

10. februar 2012

Her er du: Publikationer > Udgivelser > Rapport om grænsehandel 2000

30/11/00

Kapitel IV. Institut for grænseregionsforskningsresultater

I det følgende gennemgås resultaterne af Institut for grænseregionsforsknings (IFG) undersøgelse.

I år har IFG også gennemført en undersøgelse af udlændingenes grænsehandel. Resultatet af denne del af undersøgelsen vil også blive gennemgået.

I 1.del af dette kapitel vil den samlede grænsehandel blive beskrevet. Således beskrives det hvor meget danskerne og udlændingene samlet set handler for ved de forskellige grænsehandelsovergange. Der ses også på udviklingen i danskernes gennemsnitlige grænsehandel.

I de følgende del kapitler vil udviklingen i danskernes og udlændingenes grænsehandel vare for vare blive beskrevet. Det vil også blive beskrevet, hvorvidt der ses nogen udvikling m.h.t. hvilke danskere det er, der handler ved grænsen. Hermed skal forstås, at det vil blive undersøgt, hvilken afstandsfordeling af de danske grænsepassanter undersøgelsen har. IFG har også spurgt danskerne om de købte en given vare på deres tur, og hvor meget de i så fald brugte på indkøbet af den pågældende vare.

I år 2000 undersøgelsens resultater bliver sammenlignet med tidligere undersøgelser som IFG har gennemført i det omfang det er muligt⁽¹⁾.

1. Grænsehandel i alt

IFG har gennemført en undersøgelse af danskernes grænsehandel ved landgrænsen. Undersøgelsen i 2000 fandt ligesom sidste år sted i slutningen af maj og begyndelsen af juni måned.

Som noget nyt har IFG i år udover undersøgelsen af danskernes og tyskernes grænsehandel ved landgrænsen undersøgt

a) Danskernes grænsehandel over Rødby/Gedser

b) Danskernes grænsehandel over Øresund

c) Danskernes grænsehandel over Kattegat

d) Danskernes grænsehandel via Kastrup

e) Tyskernes grænsehandel over Rødby/Gedser

f) Svenskernes grænsehandel over Øresund

g) Svenskernes grænsehandel over Kattegat

h) Nordmændenes grænsehandel over Skagerak

i) Udlændingenes grænsehandel udrejst via Kastrup

j) Udlændingenes grænsehandel transit via Kastrup

k) Danskernes handel over Skagerak⁽²⁾

Den i år gennemførte undersøgelse af grænsehandlen er altså betydelig mere omfattende end tidligere år f.eks. end IFG's undersøgelse fra sidste år.

Som noget nyt i undersøgelsen i år er der også blevet spurgt mere uddybende til grænsehandlen med benzin. Eksempelvis er der blevet spurgt til om man tankede ved grænsen eller længere inde i landet, og om man har tanket flere forskellige steder.

Inden for hver gruppe skulle der tilstræbes en stikprøve på 1.000. Efter en kontakt mellem Skatteministeriet og butikshandlen i Frederikshavn blev det besluttet at lade halvdelen af interviewene fra Frederikshavn gælde ruter til Norge.

Undersøgelserne fandt sted efter samme principper, som IFG's hidtidige undersøgelser ved landegrænsen. Dette indebar bl.a., at dataindsamlingen skulle foregå i maj måned - evt. begyndelsen af juni - for at komme uden om egentlig ferietrafik.

IFG gennemfører interviewene i tidsrummet kl. 8 til 20. Undersøgelsen gennemføres på alle ugedagene. På mindre grænseovergange f.eks. Pebersmark interviewes ikke så massivt. Ved alle grænseovergange er der dog blevet lavet interview i såvel weekender som på hverdage.

Der henvises til bilag IV.3. for en nærmere beskrivelse af den af IFG anvendte metode til undersøgelsen af grænsehandlen.

I det følgende vil undersøgelsens hovedresultater blive gennemgået. Hvis der for en given vare ikke er angivet resultater fra en af de ovenfor angivne undersøgte grænseovergange er årsagen, at der ikke har været nogen grænsehandel eller at grænsehandlen har været så beskeden, at resultatet var for usikkert at angive.

I den følgende tabel er vist udviklingen i danskernes handel ved landegrænsen.

Tabel IV.1. Udviklingen i danskernes indkøb over landegrænsen efter Institut for grænseregionsforsknings undersøgelser, løbende priser, 1985- 2000
År	Samlet indkøb (mill. kr)
2000	4.694
1999	3.300
1996	2.695
1991	2.630
1989	3.600
1986	2.900
1985	2.000

Kilde: Institut for Grænseregionsforskning; Den Dansk-Tyske Grænsehandel side 39, Danskeres handel over landegrænsen, Grænsehandel ved Porten til Europa s. 43 og s. 103 samt Instituttets undersøgelse fra 2000

Tabellen viser udviklingen i danskernes grænsehandel over landegrænsen i følge Institut for grænseregionsforskning. Således kan grænsehandlen i dag opgøres til ca. 4.700 mill. kr. Som det fremgår er grænsehandelsindkøbene steget markant fra især 1999 til 2000. Stigningen har været på ca. 42 pct.

Som det ligeledes fremgår af tabellen svinger grænsehandlen meget over tid. Fra at være på omkring 2.000 mill. kr i 1985 var den på ca. 3.600 mill. kr i 1989 mens den i 1991 faldt til 2.600 mill. kr.

I følgende tabel IV.2. er den samlede grænsehandel mellem Danmark og udlandet opgjort.

Tabel IV.2. Skatteministeriets opgørelse af den samlede grænsehandel
	Personer	heraf danskere	Gnst.indkøbs-beløb	Samlet dansk grænse-handel	Uden-landske rejsende	Gnst.indkøbs-beløb	Samlet udenlandsk grænse-handel	Dansk grænse-handel fratrukket udenlandsk
	mill.	mill.	kr.	mia. kr	mill.	kr.	mia. kr	mia. kr.
Landgrænsen	14	7,7	633	4,9	6,3	387	2,4
Færger, Tyskland	3,5	1,4	375	0,5	2,1	270	0,6
I alt Tyskland	17,5	9,1	593	5,4	8,4	358	3,0	2,4

Øresund	9,8	3,4	348	1,2	6,4	303	1,9
Lange ruter, Sverige	1,7	0,6	389	0,2	1,1	663	0,7
I alt Sverige	11,5	4,0	355	1,4	7,5	357	2,7	-1,1

Færgeruter, Norge	2,0	0,7	389	0,3	1,3	990	1,3	-1,0
Heraf afgiftsfri	2,0	0,7	350	0,2	1,3	600	0,8	-0,6

UK og Polen, færger	0,1	0,1	375	0,0	0,1	270	0,0	0,0

Kastrup	3,9	2,3	718	1,6	1,6	221	0,4
Kastrup, transit	3,7	0,0	0	0,0	3,7	97	0,4
Andre lufthavne	0,5	0,4	718	0,3	0,1	221	0,0
I alt Lufthavne	8,1	2,7	718	1,9	5,4	136	0,7	1,2
Heraf afgiftsfri	8,1	2,7	239	0,6	5,4	45	0,2	0,4

Alt i alt	39,2	16,5	546	9,0	22,6	341	7,7	1,3

Det bemærkes, at opgørelsen, der er foretaget af Skatteministeriet, af den samlede grænsehandel er forbundet med stor usikkerhed. Dette skyldes flere forhold.

1. IFG undersøger alene danskernes og udlændingenes grænsehandelsvaner p.b.a. en stikprøve. Selvom denne stikprøve teoretisk set er korrekt udtaget og af en tilstrækkelig størrelse er der ikke tale om en totaltælling men alene en stikprøvetælling, som opregnes.

2. Skatteministeriet er ikke i besiddelse af præcise fordelinger af, hvordan passagerne fordeler sig på hhv. personer med dansk nationalitet og personer med udenlandsk nationalitet.

I bilag IV.2 er der nærmere redegjort for hvordan den samlede grænsehandel er opgjort.

Gennemsnitsindkøbets størrelse for danskere i bil var 662 kr i 2000 mens det i 1999 var på 539 kr. For danskere, der passerede landgrænsen i bus var gennesnitsindkøbet på 653 kr i 2000⁽³⁾.

I tabellen nedenfor er gennemsnitsindkøbets størrelse for danskere, der var på grænsehandel fra 1985 til 2000 angivet.

Af tabellen fremgår det, at danskere køber for i alt 9 mia. kr. i udlandet, men udlændinge handler for 1,7 mia. kr. i Danmark. Danskere køber for 2,4 mia. kr. mere i Tyskland end tyskere køber i Danmark. Grænsehandlen er imidlertid i dansk favør med 2,3 mia. kr. Vedrørende Sverige og Norge, men i udenlandske favør med 1,2 mia. kr. vedrørende flyrejser.

Tabel IV.3. Gennemsnitsindkøbets størrelse for danskere, der var på grænsehandel
Kr. pr. indkøber	Pr. person i personbiler	Pr. person i busser
	Årets priser	Årets priser
1985	303	380
1986	344	-
1989	299	257
1991 1. halvår	306	-
1991 2. halvår	298	-
1996	450	-
1999	539	-
2000	662	653

Note: - Angiver at IFG ikke har undersøgt dette i den pågældende undersøgelse

Som noget nyt er det i år også blevet undersøgt, hvor meget danskere, der passerer grænsen via færge og fly grænsehandler ligesom det er blevet undersøgt, hvor meget udlændinge, der passerer grænsen via fly eller færger, grænsehandler.

I den følgende tabel er vist såvel danskernes som udlændingenes samlede grænsehandels indkøb over enten landegrænsen eller andre grænseovergange.

Men grænsehandelsbeløbet var konstateret pr. rejsende fra 1985 - 1991 er det steget til over det dobbelte fra 1991 til 2000.

En af grundene hertil er bortfald af de fleste rejsegodsrestriktioner.

Tabel IV.4. Danskere og udlændinges indkøb total beløb i 2000, mill. kr.
	Samlet indkøb, mill. kr
Danskere over landgrænsen i bil	4.105
Danskere over landgrænsen i bus	589
Danskere over landgrænsen, i alt	4.694

Tyskere over landgrænsen i bil	1.561
Tyskere over landgrænsen i bus	69
Tyskere over landgrænsen, i alt	1.630

Danskere over Østersøen & via Havneby	579
Danskere over Øresund	1101
Danskere, lange ruter til Sverige	252

Danskere via Kastrup	1.212

Tyskere over Østersøen & via Havneby	369
Svenskere over Øresund	1.937
Svenskere lange ruter	859
Nordmænd over Skagerak	1.298

Udlændinge udrejst via Kastrup	550
Udlændinge transit via Kastrup	348

Instituttets undersøgelse viser, at den største grænsehandel, der finder sted i undersøgelsen, er danskernes grænsehandel via landgrænsen. Herefter følger den svenske grænsehandel over Øresund og tyskernes grænsehandel via landgrænsen. Den danske grænsehandel via landegrænsen kan i følge Instituttet opgøres til ca. 4.700 mill. kr. Den svenske grænsehandel via Øresund kan opgøres til godt 1.900 mill. kr og den tyske grænsehandel via landegrænsen kan opgøres til ca. 1.600 mill. kr.

Når IFG opgør grænsehandlen sker det på følgende måde. Antallet af køretøjer, der passerer grænsen ganges med en indkøbsprocent samt antallet af personer pr. køretøj.

Når indkøbsprocenten og antal voksne pr. køretøj er blevet ganget med antallet af køretøjer fås antallet af indkøbere. Antallet af indkøbere ganges herefter med det gennemsnitlige indkøb pr. person⁽⁴⁾. Herved fremkommer det samlede indkøb pr. år. I den følgende tabel er vist et eksempel på IFG's beregningsmetode.

Tabel IV.5. Danskere over landgrænsen i bil, 2000
	Danskere over landgrænsen i bil
Antal køretøjer	3.189.677
Indkøbsprocent	95,9
Køretøjer med indkøbere	3.058.900
Voksne pr. køretøj	2,027
Antal indkøbere	6.200.391

Gnst. indkøb, kr	662,06

Samlet indkøb/år, mill. kr	4.105

Foregående år	3.300¹

¹⁾ Inkl. danskere over landegrænsen i bus

Som det fremgår er det en forholdsvis mekanisk undersøgelsesmetode som IFG anvender til at opgøre den samlede grænsehandel, når først indkøbsprocenten, antallet af voksne pr. køretøj samt det gennemsnitlige indkøb er fastlagt. Beregningsmetoden betyder også, at mindre ændringer i et eller flere af parametrene i tabellen ovenfor kan forrykke den samlede grænsehandel meget. Nævnte er søgt illustreret i den følgende tabel, hvor indkøbet af øl er beregnet i 1999-undersøgelsen og 2000-undersøgelsen.

Tabel IV.6. Indkøb af øl i 2000 og 1999 ifølge Instituttet for Grænseregionsforskning. Danske bilister over landgrænsen
	2000	1999
Antal køretøjer	3.189.677	3.066.746
Indkøbsprocent	95,9	85,7
Køretøjer med indkøbere	3.058.900	2.628.201
Indkøbsprocent for øl	74,2	66,2
Antal køretøjer hvor købt øl	2.269.704	1.739.869
Voksne pr. køretøj	2,027	2
Antal indkøbere	4.600.690	3.479.739

Gnst. indkøb, liter	37,37	22,6

Samlet indkøb/år, mill. liter	171,93	78,64

Som det fremgår af tabellen viser grænsehandelsundersøgelsen i år 2000, at der er ca. 1,1 mill. flere der grænsehandler i 2000 undersøgelsen i forhold til 1999 undersøgelsen. Ca. 100.000 af denne stigning kan forklares ved, at der kører flere biler over grænsen i 2000 end i 1999.

Tabellen viser, at den generelle indkøbsprocent er steget med over 10 procentpoint og at indkøbsprocenten m.h.t. øl er steget med næsten 10 procentpoint. Tabellen viser ligeledes, at det gennemsnitlige indkøb af øl er steget fra 22,6 til 37,37.

Som tidligere nævnt gennemfører IFG interviewene i tidsrummet kl. 8 til 20. At der udelukkende interviewes i dette tidspunkt kan muligvis påvirke indkøbsprocenten i opadgående retning. Hvis man antager, at de fleste af de personer, som udelukkende har grænsehandel som formål, når de tager til Tyskland passerer grænsen i dagtimerne vil indkøbsprocenten blive overestimeret, idet personerne, som passerer landegrænsen i nattetimerne ikke er med i undersøgelsen.

Hvis indkøbsprocenten som følge af interviewstidspunktet bliver højere end den ind-købsprocent, som vil blive opgjort, hvis man interviewede hele døgnet vil grænsehandelsomfanget blive påvirket i opadgående retning. I det følgende eksempel er dette søgt illustreret.

Af tabellen fremgår det, at hvis man antager at indkøbsprocenten var på 85 pct. i 2000-undersøgelsen i stedet for 95,9 pct. vil den samlede grænsehandel være på ca. 3.650 mill. kr.

Tabel IV.7 Danskere over landegrænsen i 2000 undersøgelsen samt eksempel på grænsehandel ved landegrænsen, hvis indkøbsprocenten var på 85 pct.
	2000	Eksempel på samlet grænsehandel, hvis indkøbsprocenten var på 85 pct.
Antal køretøjer	3.189.677	3.189.677
Indkøbsprocent	95,9	85
Køretøjer med indkøbere	3.058.900	2.711.225
Voksne pr. køretøj	2,027	2,027
Antal indkøbere	6.200.391	5.495.653

Gnst. indkøb, kr	662,06	662,06

Samlet indkøb/år, mill. liter	4.105	3.638

At de fleste køretøjer passerer landegrænsen i tidsrummet kl. 8-20 er der næppe nogen tvivl om. I den følgende tabel er illustreret med et resultaterne fra Vejdirektoratets undersøgelse af køretøjer, der passerede landegrænsen i perioden 1. maj til 7. maj 2000 gengivet.

Tabel IV.8. Antal køretøjer i perioden 1/5-7/5-2000 ved Kruså Grænse mod Tyskland
Antal køretøjer
Tids-interval	Hverdagsgennemsnit
00:00-01:00	17
01:00-02:00	10
02:00-03:00	7
03:00-04:00	6
04:00-05:00	10
05:00-06:00	35
06:00-07:00	89
07:00-08:00	228
08:00-09:00	235
09:00-10:00	358
10:00-11:00	414
11:00-12:00	391
12:00-13:00	374
13:00-14:00	378
14:00-15:00	410
15:00-16:00	443
16:00-17:00	503
17:00-18:00	513
18:00-19:00	422
19:00-20:00	301
20:00-21:00	169
21:00-22:00	108
22:00-23:00	90
23:00-24:00	176
I alt	5.687

Ca. 83 pct. af køretøjerne passerede Kruså-landegrænsen i tidsrummet kl. 8 til 20. De resterende ca. 17 pct. passerede landegrænsen i tidsrummet kl. 20 til 8.

Gennemsnitsindkøbets størrelse for danskere og udlændinge, der passerede grænsen, varierer en del. Danskere, der passerede grænsen anvendte som tidligere nævnt 662 kr. Tyskere, der passerede landegrænsen, anvendte 898 kr i gennemsnit. IFG's undersøgelser viser, at det var danskere, som rejste via Kastrup, og nordmænd, der rejste over Skagerak, der i gennemsnit anvendte mest på grænsehandel, idet de anvendte hhv. 1.291 kr og 990 kr i gennemsnit. Udlændinge, der rejste transit via Kastrup anvendte mindst i gennemsnit, idet denne gruppe kun brugte 356 kr i gennemsnit på grænsehandel.

I tabellen nedenfor er gennemsnitsindkøbets størrelse for danskere og udlændinge, der grænsehandlede i 2000 angivet.

Tabel IV.9. Skøn over beløb anvendt af danskere og udlændinge på grænsehandel
	Gennemsnitligt indkøb, kr
Danskere over landgrænsen i bil Danskere over landgrænsen i bus	662 653

Tyskere over landgrænsen i bil Tyskere over landgrænsen i bus	898 393¹

Danskere over Rødby/Gedser Danskere over Øresund Danskere over Kattegat	393 601 625

Danskere via Kastrup	1.291

Tyskere over Rødby/Gedser Svenskere over Øresund Svenskere over Kattegat Nordmænd over Skagerak	478 421 717 990

Udlændinge udrejst via Kastrup Udlændinge transit via Kastrup	417 356

¹⁾ Skønnet på basis af adfærden i de tyske personbiler over landegrænsen fratrukket kolonialvarer.

I tabellen nedenfor ses det gennemsnitlige indkøbsbeløb fordelt efter bopælens afstand fra grænsen.

Tabel IV.10. Gennemsnitlige indkøbsbeløb fordelt efter bopælens afstand fra grænsen
pct.	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	460	424
10-25 km	349	368
25-50 km	392	485
50-125 km	661	713
over 125 km-vest	654	967
over 125 km-øst	1.000	967
I alt	539	662

Som det fremgår er det især gruppen som bor ml. 25-50 km fra grænsen og gruppen der bor 125 km fra grænsen vest for Storebælt, som har øget deres indkøb af grænsehandelsvarer i 2000 i.f.t. 1999 undersøgelsen.

Grænsepassanterne er blevet spurgt om, hvilket formål de havde med turen. Deres svar ses i den følgende tabel

Tabel IV.11. Grænsepassanternes formål med turen
Pct.	Kun indkøb	Indkøb og andet	Ikke handlet	I alt
Danske grænsepassanter ved landgrænsen, 1999	68	18	14	100
Danske grænsepassanter ved landgrænsen, 2000	80	16	4	100
Danske grænsepassanter via Østersøen, 2000	40	55	5	100
Danske grænsepassanter mod Sverige via Øresund, 2000	7	51	42	100
Danske grænsepassanter mod Sverige via Kattegat, 2000	5	57	38	100
Danske grænsepassanter via Kastrup, 2000	0	56	44	100
Tyske grænsepassanter ved landgrænsen, 2000	15	32	54	100
Tyske grænsepassanter via Østersøen, 2000	2	54	44	100
Svenske grænsepassanter via Øresund, 2000	23	49	28	100
Svenske grænsepassanter via Kattegat, 2000	12	80	8	100
Norske grænsepassanter via Skagerak, 2000	11	89	0	100
Udlændinge som har været i DK, Kastrup, 2000	0	53	47	100
Udlændinge i transit via Kastrup	0	41	59	100

Tabellen viser, at det primært er danskere, der passerer landegrænsen, som har det at handle som eneste formål med turen. 80 pct. af danskerne har i IFG's undersøgelse angivet, at formålet med turen kun er at købe ind. Ses der på gruppen "indkøb og andet" er det især svenskerne, men også nordmændene som har angivet at formålet med turen var indkøb og andet. For eksempel har 80 pct. af de svenske grænsepassanter der passerede grænsen via Kattegat angivet, at formålet med turen var indkøb og andet.

I bilag IV.1 tabel 1, 12 og 13 er afstandsfordelingen d.v.s. hvor langt de grænsehandlende havde til grænsen vist. I bilaget ses også hvilket formål de grænsehandlende havde med turen og hvor lang tid de var afsted., jvf. bilag IV.1 tabel 2, 3, 13 og 14.

Udlændingenes grænsehandel samt danskernes grænsehandel vil i det følgende blive gennemgået nærmere vare for vare. Det bør dog allerede på nuværende tidspunkt nævnes, at opgørelserne via fly samt visse af færgeovergangene er mere usikre end opgørelsen af danskernes grænsehandel via landegrænsen. Således bygger nogle af delundersøgelserne på relativt få interviews. Som eksempel kan nævnes, at nordmændenes grænsehandel via Skagerak bygger på 36 interviews⁽⁵⁾ og at danskernes grænsehandel via Kastrup bygger på 133 interviews⁽⁶⁾. IFG har også bemærket, at der i nogle af delundersøgelserne var mange, som ikke var villige til at deltage i undersøgelsen⁽⁷⁾.

For en del af undersøgelserne har det været nødvendigt at ændre interviewformen. Oprindeligt var det meningen, at IFG skulle indsamle telefonnumre på de personer, som skulle interviewes og så efterfølgende kontakte dem på telefon⁽⁸⁾. IFG har anført, at det i nogle af delundersøgelserne viste sig svært, at få det ønskede antal rejsende til at indvillige i efterfølgende telefoninterviews. Derudover var der i nogle af delundersøgelserne en del af dem, der indvilligede i at blive interviewet, som efterfølgende ikke kunne træffes⁽⁹⁾. For at skaffe et tilstrækkeligt antal interview ændrede IFG undersøgelsesmetoden på nogle af delundersøgelserne, således at der også blev gennemført interview på stedet.

I bilag IV.1 er undersøgelsens resultater vedlagt.

2. Grænsehandel med spiritus

I den følgende tabel er vist danskernes indkøb af spiritus ved landgrænsen.

Tabel IV.12. Udviklingen i danskernes indkøb af spiritus og hedvin over landegrænsen ifølge Institut for Grænseregionsforsknings undersøgelser, 1991- 2000
År	Samlet indkøb (mill. l)	Samlet indkøb (mill. kr)
1999	0,6	93
1996	0,3	43
1991	0,8	68²

Note: Indkøb fra såvel personer som krydser landegrænsen i bus og bil

^1. Skøn. Det bør nævnes at opgørelsen er forbundet med usikkerhed

^2. Kun persTabellen viser udviklingen i daonbiler

nskernes grænsehandel af spiritus og hedvin via landegrænsen i følge Institut for Grænseregionsforskning.

Bemærk at grænsehandlen med spiritus ved landegrænse i 2000 har været for lille til at Institut for Grænseregionsforskning har kunnet registrere den jvf. Bilag IV.1 tabel 7. Der henvises også til kapitel VI. omhandlende spiritus i Skatteministeriets rapport i hvilke Skatteministeriet skønner over grænsehandlen med spiritus til ca. 5,5 mill. kr.

Institut for Grænseregionsforskning har dog på trods af ovenstående undersøgt hvor stor en andel af de samlede indkøbere, som indkøbte spiritus fordelt efter bopælens afstand fra grænsen. Resultatet for 1999 og 2000 undersøgelsen er gengivet i den følgende tabel.

Tabel IV.13. Spiritus købt med hjem af danske grænsepassanter på vej fra Tyskland fordelt efter bopælens afstand fra grænsen i procent af alle indkøbere
pct.	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	2,1	2,4
10-25 km	5,8	4,7
25-50 km	13,7	3,7
50-125 km	13,7	10,3
over 125 km-vest	19,5	9,4
over 125 km-øst	27,0	10
I alt	11,3	7,1

Af tabellen fremgår at andelen af indkøbere, der havde spiritus med over grænsen generelt er faldet. Således var der i 1999 11,3 pct., der havde købt spiritus, mens der i 2000 var 7,1 pct. Tabellen viser også, at andelen af de rejsende, der køber spiritus stiger jo længere væk fra grænsen de rejsende kommer.

I bilag IV.1, bilagstabel og 5 er det angivet, hvor stor en andel af de grænsehandlende, der krydsede de øvrige grænseovergange, som købte spiritus og hedvin fordelt på bopælens afstand fra grænsen. Som det fremgår af tabellen, er der flere danskere, der handler spiritus når de rejser via Østersøen eller Kastrup end ved landegrænsen. Således købte ca. 25 pct. af danskerne spiritus på deres rejse via Østersøen, mens knap 50 pct. købte spiritus på rejsen via Kastrup.

I bilagstabel 15 og 16 i bilag IV.1 ses, hvor stor en andel af de udenlandske grænsehandlere, som købte spiritus og hedvin fordelt på bopælens afstand fra grænsen.

Endvidere har IFG undersøgt hvor meget de, der købte varen i gennemsnit købte for: I følge IFG købte denne gruppe for 136 kr. i gennemsnit, jvf. følgende tabel.

Tabel IV.14. Gennemsnitsindkøb af spiritus fordelt på afstanden fra grænsen, kr.
Kr.	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	52	104
10-25 km	62	202
25-50 km	79	219
50-125 km	115	140
over 125 km-vest	91	99¹
over 125 km-øst	147	99¹
I alt	99	136

1. I undersøgelsen fra 2000 har IFG har ikke som i undersøgelsen fra 1999 opgjort gennemsnitsindkøbet særskilt for hhv. indkøbere 125 km vest og 125 km øst for Storebælt men alene for gruppen som helhed d.v.s. for personer, som boede mere end 125 km fra Storebælt

Som det fremgår, er gennemsnitsindkøbet steget meget væsentligt for nogle af afstandsgrupperne, mens det er faldet for andre. Den største stigning, der har været er for gruppen, der bor ml. 10-25 km fra grænsen. For denne gruppe er gennemsnitsindkøbet steget fra 62 kr i 1999 til 202 kr i 2000 svarende til ca. 225 pct.

Ses der på gennemsnitsindkøbet (mængde) fordelt på afstanden fra grænsen, viste IFG's undersøgelser følgende.

Tabel IV.15. Gennemsnitsindkøb af spiritus fordelt på afstanden fra grænsen, liter
Liter	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	0,6	1,2
10-25 km	0,8	1,8
25-50 km	0,7	1,7
50-125 km	0,9	1,2
over 125 km-vest	0,8	2¹
over 125 km-øst	0,9	2¹
I alt	0,8	1,6

Ses der på afstandsgrupperne under et, er gennemsnitsindkøbet steget fra 0,8 liter i 1999 til 1,6 liter i 2000. Dette svarer til en fordobling. Som det ligeledes fremgår, er gennem-snitsindkøbet i liter steget for alle afstandsgrupper.

Som noget nyt er det i år også blevet undersøgt, hvor meget danskere, der passerer grænsen via færge og fly grænsehandler, ligesom det er blevet undersøgt, hvor meget udlændinge, der passerer grænsen via fly eller færger, grænsehandler.

I den følgende tabel er vist såvel danskernes som udlændingenes indkøb af spiritus over enten landegrænsen eller andre grænseovergange.

Tabel IV.16. Danskere og udlændinges indkøb af spiritus i 2000, mill. kr.
	Samlet indkøb, mill. kr
Danskere over Østersøen & via Havneby	62,5

Danskere via Kastrup	81,1

Nordmænd over Skagerak	183,8

Udlændinge udrejst via Kastrup	95,3
Udlændinge transit via Kastrup	98,1

Ses der på grænsehandlen med spiritus viser Instituttets undersøgelse, at det er udlændingene, som handler mest. Således er den udenlandske grænsehandel via Kastrup opgjort til ca. 200 mill. kr. Nordmændene handler ca. lige så meget spiritus som udlændinge i Kastrup. Således handler nordmændene for ca. 200 mill. kr årligt. Som det fremgår af tabellen, viser IFG's undersøgelse, at grænsehandlen med spiritus er i dansk favør. I følge IFG handler danskerne for ca. 140 mill. kr, mens udlændingene handler for ca. 380 mill. kr.

Spiritus var den vare, som blev grænsehandlet næst mest af nordmændene. Således købte ca. 60 pct. af nordmændene spiritus på turen. Spiritus og chokolade var de varer som flest af udlændingene, der rejste i transit via Danmark handlede, jvf. bilag IV.1, tabel 16.

Gennemsnitsindkøbets størrelse for danskere og udlændinge, der passerede grænsen, varierer en del. Danskere, der passerede grænsen, anvendte som tidligere nævnt ca. 160 kr. IFG's undersøgelser viser, at det var danskere, som rejste over Rødby/Gedser, der i gennemsnit anvendte mindst på grænsehandel med spiritus. Udlændinge, der rejste via Kastrup, anvendte mest nemlig ca. 260 kr.

I tabellen nedenfor er det gennemsnitlige indkøb af spiritus for danskere og udlændinge, der grænsehandlede vin i 2000 angivet.

Tabel IV.17. Skøn over beløb anvendt af danskere og udlændinge til spiritus
	Gennemsnitligt indkøb, kr
Danskere over Rødby/Gedser	159,4

Danskere via Kastrup	182,7

Nordmænd over Skagerak	229,4

Udlændinge udrejst via Kastrup	258,6
Udlændinge transit via Kastrup	255,9

Note: I bilag IV.1, bilagstabel 7 og 18 er resultatet af IFG's undersøgelse i 2000 gengivet.

Note: Bemærk at IFG ikke har opgjort det gennemsnitlige indkøb for danskere som passerede landegrænsen ml. DK og Tyskland.

I bilag IV.1 er afstandsfordelingen for svenske og tyske grænsepassanter gengivet, jvf. tabel 15. Endvidere er afstandsfordelingen for hhv. danskere der passerede Østersøen mod Tyskland, Øresund og Kattegat mod Sverige som tidligere nævnt gengivet, jvf. bilagstabel 4 og 5.

3. Grænsehandel med tobak

I den følgende tabel er vist danskernes indkøb af cigaretter ved landgrænsen.

Tabel IV.18. Udviklingen i danskernes indkøb af cigaretter over landgrænsen efter Institut for Grænseregionsforsknings undersøgelser, 1991- 2000
År	Samlet indkøb (mill. pakker)	Samlet indkøb (mill. kr)
2000	12,5	250²
1999	14,1	285
1996	13,9	280
1991	22,7	320¹

Kilde: Egne beregninger samt Institut for grænseregionsforskning; Den Dansk-Tyske Grænsehandel side 39, Danskeres handel over landegrænsen, Grænsehandel ved Porten til Europa s. 43 og s. 103 samt Instituttets undersøgelse fra 2000

Note: Indkøb fra såvel personer som krydser landegrænsen i bus og bil

¹ Kun personbiler

² Skøn på baggrund af Institut for grænseregionsforskning. Instituttet har oplyst at der i 2000 blev indkøbt 12,5 mill. pakker mens der i 1999 blev indkøbt 14,1 mill. pakker.

Tabellen viser udviklingen i danskernes grænsehandel af cigaretter via landegrænsen i følge Institut for grænseregionsforskning.

Grænsehandlen med cigaretter er faldet fra 1999 til 2000. I 1999 blev der købt ca. 14,1 mill. pakker mens der i 2000 er blevet købt 12,5 mill. pakker. Ændringen svarer til et fald på ca. 12 pct.

I følgende tabel er det vist, hvor stor en andel af de samlede indkøbere, som indkøbte cigaretter fordelt efter bopælens afstand fra grænsen.

Tabel IV.19. Cigaretter købt med hjem af danske grænsepassanter på vej fra Tyskland fordelt efter bopælens afstand fra grænsen i procent af alle indkøbere
pct.	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	38,5	39,3
10-25 km	43,8	41,9
25-50 km	47,1	40,3
50-125 km	35,4	39
over 125 km-vest	43,3	37,9
over 125 km-øst	42,7	37
I alt	41,2	39,5

Af tabellen fremgår at andelen af grænsehandlere, der indkøbte tobak var mindre i 2000 end i1999. Således havde 39,5 pct. af de handlende cigaretter med over landegrænsen. Det tilsvarende tal året før var 41,2 pct. Som det fremgår af tabellen har afstanden til grænsen ingen betydning for hvor mange indkøbere, der handler cigaretter.

I bilag IV.1, bilagstabel 4 og 5 er det angivet, hvor stor en andel af de grænsehandlende, som krydsede de andre grænseovergange, der købte tobak fordelt på bopælens afstand fra grænsen. Tabellerne viser ligeledes hvor mange, som handlede cigaretpapir og tobak til hjemmerulning. I bilagstabel 15 og 16 ses, hvor stor en andel af de udenlandske grænsehandlere, som købte cigaretter, cigaretpapir og tobak til hjemmerulning fordelt på bopælens afstand fra grænsen.

Ses der på gennemsnitsindkøbet i pakker fordelt på afstanden fra grænsen viste IFG's undersøgelser følgende.

Tabel IV.20. Gennemsnitsindkøb af cigaretter fordelt på afstanden fra grænsen
pakker	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	4,1	4,1
10-25 km	4,6	4,7
25-50 km	5,0	4,9
50-125 km	5,7	4,2
over 125 km-vest	6,8	4,5¹
over 125 km-øst	5,1	4,5¹
I alt	5,3	4,4

Ses der på afstandsgrupperne under et, er gennemsnitsindkøbet faldet fra 5,3 pakker i 1999 til 4,4 pakker i 2000. Dette svarer til et fald på knap 20 pct. Fordelt på de enkelte afstandsgrupper ses en forskellig udvikling. Bortset fra gruppen, der bor 10-25 km fra grænsen, har der været et fald i indkøbet af cigaretter for alle grupper.

4. Grænsehandel med øl

I den følgende tabel er vist udviklingen i danskernes indkøb af øl ved landegrænsen.

Tabel IV.21. Udviklingen i danskernes indkøb af øl over landegrænsen ifølge Institut For Grænseregionsforsknings undersøgelser, 1991- 2000
År	Samlet indkøb (mill. kr)
2000	1.360
1999	630
1996	390
1991	350¹

Note: Indkøb fra såvel personer som krydser landegrænsen i bus og bil

^1. Kun personbiler

Tabellen viser udviklingen i danskernes grænsehandel med øl via landegrænsen i følge Institut for Grænseregionsforskning.

Som det fremgår, er indførslen af øl steget væsentligt fra 1999 til 2000. Således viser instituttets undersøgelser, at grænsehandlen er steget svarende til en stigning på ca. 115 pct. fra 1999 til 2000.

En årsag hertil kan være, at der i år er en ændret fordeling af personer, der tager til grænsen. Således er der i år relativt flere, som tager til grænsen med en bopæl, der ligger længere væk fra grænsen, end der var i 1999 undersøgelsen. Dette kan givetvis forklare noget af den store vækst i ølkøberne, idet indkøbsbeløbene pr. tur vil stige, når man har længere til grænsen. I tabellen nedenfor er afstandsfordelingen af danske grænsepassanter i grænsehandelsundersøgelsen gengivet.

Tabel IV.22. Afstandsfordeling af danske grænsepassanter i grænsehandelsundersøgelsen 1991-2000
	1. halvår 1991	2. halvår 1991	1996	1999	2000
	Pct.
0-10 km	22	22	21	20	13,7
10-25 km	16	15	22	24	20,6
25-50 km	17	14	13	13	13,4
50-125 km	25	19	24	23	27,1
over 125 km	20	30	20	13,5 og 6,8¹	18,5 og 6,6²
I alt	100	100	100	100	100

^1. De 13,5 pct. er fra området vest for Storebælt og de 6,8 pct. fra området øst for.

^2. De 18,5 pct. er fra området vest for Storebælt og de 6,6 pct. fra området øst for.

Som det fremgår havde knap 45 pct. af de personer, som tog til grænsen i 1999 en bopæl, som lå mindre end 25 km fra grænsen, mens ca. 35 pct. af de personer, som tog til grænsen i 2000 havde en bopæl, som lå mindre end 25 km fra grænsen. Ligeledes havde 23 pct. en bopæl, som lå 50-125 km fra grænsen og ca. 13,5 pct. en bopæl, som lå over 125 km øst fra grænsen i undersøgelsen fra 1999. De tilsvarende tal for undersøgelsen i 2000 er 27,1 og 18,5 pct..

I følgende tabel er det vist, hvor stor en andel af de grænsehandlende, der indkøbte øl på turen. Tallene er fordelt efter bopælens afstand fra grænsen i procent af alle indkøbere vist.

Tabel IV.23. Øl købt med hjem af danske grænsepassanter på vej fra Tyskland fordelt efter bopælens afstand fra grænsen i procent af alle indkøbere
pct.	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	43,8	52,8
10-25 km	61,3	59,7
25-50 km	76,8	75,4
50-125 km	76,6	85,0
over 125 km-vest	81,7	83,4
over 125 km-øst	53,7	84
I alt	66,2	74,2

I undersøgelsen fra i år var der 74,2 pct. af alle indkøbere, der købte øl ved grænsen. Det tilsvarende tal fra 1999 undersøgelsen var 66,2 pct. Af tabellen fremgår det ligeledes, at der i 2000 var flere, som indkøbte øl, når der ses på personer, der bor mindre end 10 km fra grænsen og mellem 50 og 125 km fra grænsen. Andelen af indkøbere, der købte øl er dog steget mest for de personer, der bor mere end 125 km øst fra grænsen. Således er antallet af indkøbere, der køber øl, steget fra 53,7 pct. til 84 pct. for denne persongruppe. I bilag IV.1, bilagstabel 4 og 5 er det angivet, hvor stor en andel af indkøberne, der handlede øl i.f.t. det samlede antal indkøbere, der krydsede de øvrige grænseovergange. Som det fremgår af de to bilagstabeller er øl ikke nær så stor en grænsehandelsvare ved de andre grænsehandelsovergange. Således var det kun knap 40 pct. af de grænsehandlende, der rejste via Østersøen, som havde indkøbt øl. De tilsvarende tal for danskere der rejste via Øresund, Kattegat og Kastrup var knap 1 pct., 6 pct. og 1 pct.

Det er altså primært via den dansk-tyske landgrænse at danskerne handler øl.

I gennemsnit købte såvel danskere, som passerede landegrænsen i bil som i bus øl for 258, 60 kr, jvf. bilagstabel 7. I 1999 var det tilsvarende tal 148,60 kr. Gennemsnitsindkøbet er altså steget med omkring 100 kr. Idet man generelt vil købe for et større beløb, når man bor langt fra grænsen og da der som tidligere nævnt i IFG's undersøgelse i 2000 er relativt flere med i undersøgelsen, som kommer langvejs fra kan dette være en af forklaringerne på, at gennemsnitsindkøbet er steget relativt meget.

Ses der på gennemsnitsindkøbet i kr. fordelt på afstanden fra grænsen viste IFG's undersøgelser følgende.

Tabel IV.24. Gennemsnitsindkøb af øl fordelt på afstanden fra landgrænsen, kr.
Kr.	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	80	182
10-25 km	110	123
25-50 km	124	186
50-125 km	162	230
over 125 km-vest	212	433¹
over 125 km-øst	277	433¹
I alt	149	258

^1. I undersøgelsen fra 2000 har IFG har ikke som i undersøgelsen fra 1999 opgjort gennemsnitsindkøbet særskilt for hhv. indkøbere 125 km vest og 125 km øst for Storebælt men alene for gruppen som helhed d.v.s. for personer, som boede mere end 125 km fra Storebælt.

Som det fremgår er gennemsnitsindkøbet steget for alle afstandsgrupper. Som eksempel kan nævnes den gruppe, der bor mindre end 10 km fra grænsen. For denne gruppe er gennemsnitsindkøbet steget fra 80 kr i 1999 til 182 kr. i 2000 svarende til knap 130 pct. Gennemsnitsindkøbet er også steget meget for gruppen, der bor over 125 km fra grænsen. Således købte grænsehandlere, der boede 125 km vest fra grænsen i 1999 for ca. 210 kr., mens grænsehandlerne, der boede 125 km øst fra grænsen, købte for ca. 280 kr. i gennemsnit. I IFG's undersøgelse fra 2000 køber de to grupper samlet for ca. 435 kr. i gennemsnit⁽¹⁰⁾.

I 1999 viste IFG's undersøgelse en sammenhæng mellem det gennemsnitlige indkøbs størrelse og hvor langt de grænsehandlende boede fra grænsen. Således var det gennemsnitlige indkøb mindre for de personer, som boede tæt på grænsen og større for de personer, der boede langt fra grænsen. I 2000 undersøgelsen er denne sammenhæng til en vis grad blevet brudt. De grænsehandlende, der bor mindre end 10 km fra grænsen, køber nu i gennemsnit ind for mere end de grænsehandlende der bor 10-25 km fra grænsen.

Stigningen i gennemsnitsindkøbet har ikke været lige stor for alle afstandsgrupper. Den største stigning ses for gruppen, der bor mindre end 10 km fra grænsen. For denne gruppe er gennemsnitsindkøbet blevet mere end fordoblet. Gruppen der bor 10-25 km fra grænsen, har den mindste stigning. Gennemsnitsindkøbet er steget med 10 pct. for denne gruppe. Det kan virke lidt ejendommeligt, at undersøgelsen viser en så forskellig udvikling for to afstandsgrupper, der næsten er ens, jvf. Om man bor 10 eller 25 km fra grænsen burde ikke have den store effekt på, hvor meget man grænsehandlede.

Ses der på gennemsnitsindkøbet i mængde fordelt på afstanden fra grænsen viste IFG's undersøgelser følgende.

Tabel IV.25. Gennemsnitsindkøb af øl fordelt på afstanden fra landgrænsen, liter
Liter	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	12	17,6
10-25 km	15,7	17,5
25-50 km	22,6	27,8
50-125 km	25,4	35,7
over 125 km-vest	29,7	56,9¹
over 125 km-øst	29	56,9¹
I alt	22,6	37,4

Ses der på afstandsgrupperne under et, er gennemsnitsindkøbet steget fra 22,6 liter i 1999 til 37,4 liter i 2000. Dette svarer til en stigning på ca. 65 pct. Som det ligeledes fremgår er gennemsnitsindkøbet i liter steget for alle afstandsgrupper. Den største stigning ses dog for personer, der bor 125 km fra grænsen. Denne persongruppes indkøb af øl er næsten blevet fordoblet i forhold til undersøgelsen fra 1999.

I den følgende tabel er vist såvel danskernes som udlændingenes indkøb af øl over enten landegrænsen eller andre grænseovergange.

Tabel IV.26. Danskere og udlændinges indkøb af øl i 2000, mill. kr.
	Samlet indkøb, mill. kr
Danskere over landegrænsen i bil	1.189,9
Danskere over landegrænsen i bus	173,1
Danskere over landegrænsen, i alt	1.362,9

Danskere over Østersøen & via Havneby	83,7

Svenskere over Øresund	238,8
Svenskere, lange ruter	222,1
Nordmænd over Skagerak	32,1

Ses der på grænsehandlen med øl viser Instituttets undersøgelse, at det er danskerne, som handler mest. Således er den danske grænsehandel via landgrænsen som tidligere nævnt opgjort til ca. 1.360 mill. kr. Svenskerne grænsehandler øl for alt i alt ca. 450 mill. kr og nordmændene for godt 30 mill. kr. Øl er i øvrigt en af de varer, som svenskerne og nordmændene grænsehandler mest. Således køber ca. 50 pct. af svenskerne, der rejser via Øresund og 75 pct. af svenskerne, som rejser via Kattegat, øl på turen. Ca. 50 pct. af nordmændene købte øl på turen, jvf. bilag IV.1, tabel 15 og 16.

Som det fremgår af tabellen, registrerede IFG ingen grænsehandel med øl i Kastrup Lufthavn. Det var heller ikke på alle de adspurgte færgeoverfarter, der fandt grænsehandel sted.

Gennemsnitsindkøbets størrelse for danskere og udlændinge, der passerede grænsen varierer en del. Danskeres der passerede grænsen anvendte som tidligere nævnt 258,6 kr. IFG's undersøgelser viser, at det var danskere, som rejste via landegrænsen, der i gennemsnit anvendte mest på grænsehandel med øl. Svenskerne, der rejste over Kattegat anvendte næst mest nemlig 247,30 kr mens nordmændene, der rejste over Kattegat anvendte mindst (49 kr).

I tabellen nedenfor er gennemsnitsindkøbets størrelse for danskere og udlændinge der grænsehandlede i 2000, angivet.

Tabel IV.27. Skøn over beløb anvendt af danskere og ikke-danskere på grænsehandel
	Gennemsnitligt indkøb, kr
Danskere over landgrænsen i bil	258,6
Danskere over landgrænsen i bus	258,6

Danskere over Rødby/Gedser	145,7

Svenskere over Øresund	101,5
Svenskere, lange ruter	247,3
Nordmænd over Skagerak	49,0

Note: Tabellen ses også i bilag IV.1, bilagstabel 7 og 18

5. Grænsehandel med vin

I den følgende tabel er vist danskernes indkøb af vin ved landegrænsen.

Tabel IV.28. Udviklingen i danskernes indkøb af vin over landegrænsen efter Institut for Grænseregionsforsknings undersøgelser, 1996- 2000
År	Samlet indkøb (mill. kr)
2000	870
1999	660
1996	540

Note: Indkøb fra såvel personer som krydser landegrænsen i bus og bil

Tabellen viser udviklingen i danskernes grænsehandel af vin via landegrænsen i følge Institut for grænseregionsforskning.

Som det fremgår, er danskernes indkøb af vin steget fra ca. 660 til ca. 870 hvilket svarer til en stigning på ca. 30 pct. fra 1999 til 2000 i følge Institut for Grænseregionsforskning.

I gennemsnit anvendte danskere, der købte vin og passerede landegrænsen i enten bil eller bus 233,50 kr på indkøb af vin i 2000, jvf. bilagstabel 7. I 1999 anvendte danskere, der passerede landegrænsen i enten bil eller bus, ca. 234 kr på indkøb af vin. Gennemsnitsbeløbet er altså så godt som konstant i de to undersøgelser. Forklaringen på, at det samlede indkøb af vin er steget, kan skyldes forskellige forhold.

I følgende tabel er den indkøbte mængde vin fordelt efter bopælens afstand fra grænsen i procent af alle indkøbere vist.

Tabel IV.29. Vin købt med hjem af danske grænsepassanter på vej fra Tyskland fordelt efter bopælens afstand fra grænsen i procent af alle indkøbere
pct.	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	19,2	26,1
10-25 km	33,2	33,1
25-50 km	39,8	42,2
50-125 km	61,7	70,6
over 125 km-vest	63,6	67,7
over 125 km-øst	49,0	61
I alt	43,5	52,3

Af tabellen fremgår, at antallet af indkøbere, som købte vin er steget for personer, der bor mindre end 10 km fra grænsen og over 25 km fra grænsen. Tabellen viser, at andelen af personer, som købte vin, generelt var højere i 2000 undersøgelsen end 1999 undersøgelsen. Således fremgår det, at 43,5 pct. af indkøberne købte vin i 1999, mens der i 2000 var 52,3 pct.

I bilag IV.1, bilagstabel 4 og 5 er det angivet, hvor stor en andel af de grænsehandlende, der krydsede de andre grænseovergange, som købte vin fordelt på bopælens afstand fra grænsen. Som det fremgår af tabellerne, havde ca. 40 pct. af de grænsehandlende danskere der rejste via Østersøen købt vin, mens 5 pct. af de grænsehandlende danskere, der rejste via Kastrup, købte vin. Der var til gengæld ingen danskere, der købte vin på deres rejse til Sverige.

Ses der på gennemsnitsindkøbet fordelt på afstanden fra grænsen viste IFG's undersøgelser følgende.

Tabel IV.30. Gennemsnitsindkøb af vin fordelt på afstanden fra landgrænsen, kr.
Kr.	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	87	167
10-25 km	206	136
25-50 km	177	182
50-125 km	207	241
over 125 km-vest	306	298¹
over 125 km-øst	451	298¹
I alt	234	233

Som det fremgår, er gennemsnitsindkøbet steget for nogle af afstandsgrupperne, mens det er faldet for andre. Den største stigning, der har været, er for gruppen, der bor mindre end 10 km fra grænsen. For denne gruppe er gennemsnitsindkøbet steget fra 87 kr i 1999 til 167 kr i 2000 svarende til ca.90 pct. Gennemsnitsindkøbet er til gengæld faldet markant for gruppen, der bor ml. 10-25 km fra grænsen. Således købte grænsehandlere, der boede ml. 10-25 km fra grænsen i 1999 for ca. 205 kr mens de i 2000 undersøgelsen købte for ca. 135 kr. IFG's undersøgelse viser således, at der har været et fald på ca. 35 pct.

Af tabellen fremgår det som nævnt, at gennemsnitsindkøbet af vin er steget med 90 pct., når der ses på gruppen, som bor mindre end 10 km fra grænsen, og at det er faldet en del for dem, der bor ml. 10-25 km fra grænsen. Det kan virke ejendommeligt at der ses to så forskellige udviklingstendenser i grænsehandlen i betragtning af, at de to grupper næsten er ens, jvf. de to grupper har næsten samme afstand til grænsen, hvorefter udviklingstendensen for de to grupper burde være nogenlunde ens.

Ses der på gennemsnitsindkøbet i mængde fordelt på afstanden fra grænsen viste IFG's undersøgelser følgende.

Tabel IV.31. Gennemsnitsindkøb af vin fordelt på afstanden fra grænsen, liter.
Liter	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	5,1	6
10-25 km	6,4	6,5
25-50 km	7,0	8,1
50-125 km	9,2	11,9
over 125 km-vest	11,2	14¹
over 125 km-øst	9,9	14¹
I alt	8,7	11,3

Ses der på afstandsgrupperne under et, er gennemsnitsindkøbet steget fra 8,7 liter i 1999 til 11,3 liter i 2000. Dette svarer til en stigning på ca. 30 pct. Som det ligeledes fremgår er gennemsnitsindkøbet i liter steget for alle afstandsgrupper.

I den følgende tabel er vist såvel danskernes som udlændingenes indkøb af vin over enten landgrænsen eller andre grænseovergange.

Tabel IV.32. Danskere og udlændinges indkøb af vin i 2000, mill. kr.
	Samlet indkøb, mill. kr
Danskere over landgrænsen i bil	757,1
Danskere over landgrænsen i bus	110,1
Danskere over landgrænsen, i alt	867,2

Danskere over Østersøen & via Havneby	81,4

Svenskere over Øresund	393,5
Svenskere, lange ruter	142,7

Ses der på grænsehandlen med vin viser Instituttets undersøgelse, at det er danskerne, som handler mest. Således er den danske grænsehandel via landegrænsen opgjort til ca. 870 mill. kr. Svenskerne grænsehandler vin for alt i alt ca. 530 mill. kr. Vin er i øvrigt en af de varer, som svenskerne og nordmændene grænsehandler meget. Således købte ca. 50 pct. af svenskerne, der rejste via Øresund, ca. 60 pct. af svenskerne, der rejste på de lange ruter, og ca. 40 pct. af nordmændene vin på turen.

Gennemsnitsindkøbets størrelse for danskere og udlændinge, der passerede grænsen varierer en del. Danskere der passerede grænsen anvendte som tidligere nævnt 233,5 kr. IFG's undersøgelser viser, at det var danskere, som rejste via landegrænsen, der i gennemsnit anvendte mest på grænsehandel med vin. Svenskerne, der rejste over Kattegat anvendte næst mest nemlig ca. 205 kr mens danskerne, der rejste over Østersøen anvendte mindst (134 kr).

I tabellen nedenfor er det gennemsnitlige indkøb af vin for danskere og udlændinge der grænsehandlede vin i 2000 angivet.

Tabel IV.33. Skøn over beløb anvendt af danskere og ikke-danskere til vin
	Gennemsnitligt indkøb, kr
Danskere over landgrænsen i bil	233,5
Danskere over landgrænsen i bus	233,5

Danskere over Østersøen & via Havneby	134,1

Svenskere over Øresund	164,4
Svenskere, lange ruter	204,3

Note: I bilag IV.1, bilagstabel 7 og 18 er resultatet af IFG's undersøgelse i 2000 gengivet.

I bilag IV.1 er afstandsfordelingen for svenske og tyske grænsepassanter gengivet, jvf. tabel 15. Endvidere er afstandsfordelingen for hhv. danskere, der passerede Østersøen mod Tyskland, Øresund og de lange ruter mod Sverige gengivet, jvf. bilagstabel 4 og 5.

6. Grænsehandel med mineralvand

I den følgende tabel er vist danskernes indkøb af sodavand ved landegrænsen.

Tabel IV.34. Udviklingen i danskernes indkøb af sodavand over landegrænsen efter Institut for Grænseregionsforsknings undersøgelser, 1991-2000
År	Samlet indkøb (mill. l)
2000	33,8
1999	16,6
1996	6,9
1991	6,2¹

Note: Indkøb fra såvel personer som krydser landgrænsen i bus og bil

^1. Sodavand og juice

Tabellen viser udviklingen i danskernes grænsehandel af sodavand via landegrænsen i følge Institut for grænseregionsforskning.

Grænsehandlen med sodavand er steget fra 1999 til 2000. I 1999 blev der købt ca. 16,6 mill. liter, mens der i 2000 er blevet købt 33,8 mill. liter. Ændringen svarer til en stigning i grænsehandlen med sodavand på ca. 100 pct. Det gennemsnitlige indkøb af sodavand var i 2000 på knap 13 liter.

I den følgende tabel er den indkøbte mængde sodavand fordelt efter bopælens afstand fra grænsen i procent af alle indkøbere vist.

Tabel IV.35. Sodavand købt med hjem af danske grænsepassanter på vej fra Tyskland fordelt efter bopælens afstand fra grænsen i procent af alle indkøbere
pct.	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	21,7	22,4
10-25 km	24,1	34,1
25-50 km	24	39,3
50-125 km	30,5	39,2
over 125 km-vest	28,1	39,5
over 125 km-øst	18,9	46
I alt	25,4	36,6

I undersøgelsen fra i år var det 36,6 pct. af alle indkøbere, der købte sodavand ved grænsen. Det tilsvarende tal fra 1999 undersøgelsen var 25,4 pct. Tabellen viser, at andelen, der handler sodavand er steget indenfor alle afstandsgrupper. Andelen er dog steget mest for gruppen, som bor over 125 km øst fra landegrænsen. Således er andelen af indkøbere, der køber sodavand steget fra 18,9 % til 46 % for denne persongruppe. Af tabellen ses det ligeledes, at andelen af personer, der grænsehandler sodavand, afhænger af hvor langt de bor fra grænsen. I bilag IV.1, bilagstabel 4 og 5 er det angivet, hvor stor en andel af indkøberne, der handlede sodavand i.f.t. det samlede antal indkøbere, der krydsede de øvrige grænseovergange.

Ses der på gennemsnitsindkøbet i mængde fordelt på afstanden fra grænsen, viste IFG's undersøgelser følgende.

Tabel IV.36. Gennemsnitsindkøb af sodavand fordelt på afstanden fra grænsen
Liter	1999 undersøgelse	2000 undersøgelse
0-10 km	7,8	10,3
10-25 km	7,7	7,4
25-50 km	6,8	7,9
50-125 km	13	13
over 125 km-vest	13,8	19,2¹
over 125 km-øst	5,6	19,2¹
I alt	10,1	13

Ses der på afstandsgrupperne under et, er gennemsnitsindkøbet steget fra 10,1 liter i 1999 til 13 liter i 2000. Dette svarer til en stigning på knap10 pct. Som det ligeledes fremgår, er gennemsnitsindkøbet steget for de fleste af afstandsgrupperne. Den største stigning ses for personer, der bor 125 km fra grænsen.

7. Grænsehandel med fødevarer og kosmetik mv.

I den følgende tabel er vist danskernes indkøb af fødevarer ved landgrænsen.

Tabel IV.37. Udviklingen i danskernes indkøb af fødevarer over landegrænsen efter Institut for Grænseregionsforsknings undersøgelser, 1991-2000
År	Samlet indkøb (mill. kr)
2000	110
1999	74
1996	-¹
1991	63²

Kilde: Egne beregninger samt Institut for Grænseregionsforskning; Den Dansk-Tyske Grænsehandel side 39, Danskeres handel over landegrænsen, Grænsehandel ved Porten til Europa s. 43 og s. 103 samt Instituttets undersøgelse fra 2000

Note: Indkøb fra såvel personer som krydser landegrænsen i bus og bil

^1. Ikke spurgt om eller ikke sammenligneligt

². Kun personbiler

Tabellen viser udviklingen i danskernes grænsehandel af fødevarer via landegrænsen i følge Institut for grænseregionsforskning.

Grænsehandlen med fødevarer er steget fra 1999 til 2000. I 1999 blev der købt for ca. 75 mill. kr. fødevarer, mens der i 2000 forventes at blive købt for ca. 110 mill. kr. Ændringen svarer til en stigning på ca. 48 pct.

I den følgende tabel er det vist, hvor mange af indkøberne, der købte fødevarer m.v.

Tabel IV.38. Indkøbt mængde af fødevarer mv. i procent af alle indkøbere
pct.	Danskere der handlede ved landegrænsen 1999	Danskere der handlede ved landegrænsen 2000	Danskere der handlede på Østersøen 2000	Danskere der handlede på Øresund 2000	Danskere der handlede på Kattegat 2000	Danskere der handlede i Kastrup 2000
Slik/chokoladevarer	44,5	53,4	54,2	35,1	54	28
Fødevarer	11,5	14,8	2,3	22,9	6	0
Mandler/nødder	1,7	2,1	-	0,9	4	0
Andre dagligvarer	2,6	8,1	5,1	2,7	2	0
Radio/TV	0,2	0,9	-	0	2	0
Video/kassettebånd	1,9	1,1	0,6	0,9	4	8
Hvidevarer	0,3	0,6	-	-	-	-
El-husholdningsmaskiner.	0,4	2,7	0,6	2,7	0	0
Andre elartikler	1,7	1,0	-	1,8	0	0
Kosmetik	13,6	6,4	18,6	2,6	10	41
Beklædning	2,9	2,1	4,0	11	21	24
Sko	0,7	0,8	-	1,5	6	4
Sportsudstyr	0,2	0,1	-	0,9	2	0
Foto	0,5	-	-	0,9	0	4
EDB	0,5	-	-	0,9	2	0
Hobby/legetøj	1,3	0,3	1,7	1,7	2	3
Koks	0,6	0,4	-	-	-	-
Gas	3,1	2,7	-	-	-	-
Bøger/blade	-	-	-	-	-	3
Souvenirs	-	-	-	-	-	12
Andet	6,6	3,1	3,4	10,6	15	6
Byggematerialer	-	0,9	-	-	-	-
Gift	-	0,6	-	-	-	-

Ses der på de angivne varer i tabellen, fremgår det generelt, at grænsehandlen med de angivne varer med få undtagelser er forholdsvis beskeden.

Ses der på undersøgelsens resultater m.h.t. grænsehandlen ved landegrænsen, fremgår det, at andelen af danskere, der grænsehandler slik/chokolade, fødevarer og kosmetik er relativ stor i.f.t. de øvrige varer i tabellen. Andelen, der købte slik og fødevarer var større i 2000 end i 1999. Andelen, der købte kosmetik var mindre.

Ses der på de andre grænseovergange, fremgår det, at andelen af danskere, der grænsehandler slik ligesom ved landegrænsen, er stor. Der er også en del, som handler kosmetik og beklædning i Kastrup Lufthavn og en del, som handler kosmetik på Østersøen.

I den følgende tabel er vist såvel danskernes som udlændingenes indkøb af fødevarer over enten landegrænsen eller andre grænseovergange.

Tabel IV.39. Danskere og udlændinges indkøb af fødevarer i 2000, mill. kr.
	Samlet indkøb, mill. kr
Danskere over landgrænsen i bil Danskere over landgrænsen i bus Danskere over landgrænsen, i alt	95,7 13,9 109,6

Tyskere over landgrænsen i bil Tyskere over landgrænsen i bus Tyskere over landgrænsen, i alt	198,7 20,1 218,8

Danskere over Øresund	39,3

Tyskere over Østersøen & via Havneby Svenskere over Øresund	172,2 149,8

Ses der på grænsehandlen med fødevarer viser Instituttets undersøgelse, at det er udlændingene som handler mest. Således er den tyske grænsehandel via landegrænsen opgjort til ca. 220 mill. kr. og ca. 170 mill. kr via Østersøen. Den svenske grænsehandel via Øresund er opgjort til ca. 140 mill. kr. IFG's undersøgelse viser, at danskere alt i alt handler for ca. 150 mill. kr, hvilket er væsentligt mindre end udlændingenes samlede grænsehandel med fødevarer.

Gennemsnitsindkøbets størrelse for danskere og udlændinge, der passerede grænsen varierer en del. Danskere, der passerede grænsen, anvendte ca. 105 kr. IFG's undersøgelser viser, at det var tyskere, som rejste over Rødby/Gedser, der i gennemsnit anvendte mest på grænsehandel med fødevarer, idet denne gruppe anvendte ca. 470 kr. Undersøgelsen viser også, at det var danskerne, der rejste over Øresund, som anvendte mindst nemlig knap 95 kr.

I tabellen nedenfor er det gennemsnitlige indkøb af fødevarer for danskere og udlændinge, der grænsehandlede fødevarer i 2000, angivet.

Tabel IV.40. Skøn over beløb anvendt af danskere og udlændinge til fødevarer
kr.	Gennemsnitlige indkøb
Danskere over landgrænsen i bil Danskere over landgrænsen i bus	104,30 104,30

Tyskere over landgrænsen i bil Tyskere over landgrænsen i bus	190 190

Danskere over Øresund	93,60

Tyskere over Rødby/Gedser Svenskere over Øresund	469,70 105,30

Ses der mere specifikt på gennemsnitsindkøbet for danskere, der passerede landgrænsen fordelt på afstanden fra deres bopæl til grænsen viste IFG's undersøgelser følgende.

Tabel IV.41. Gennemsnitsindkøb af fødevarer fordelt på afstanden fra grænsen.
kr	2000 undersøgelse
0-10 km	96,7
10-25 km	158,1
25-50 km	101,5
50-125 km	40,4
over 125 km-vest	131,4¹
over 125 km-øst	131,4¹
I alt	104,3

Tabellen viser, at grænsehandlen er størst for personer, som bor ml. 10 og 25 km fra grænsen.

Med hensyn til grænsehandlen med kosmetik viser Institut for grænseregionsforsknings undersøgelse følgende.

Tabel IV.42. Grænsehandel med kosmetik
Mill.kr	Samlet indkøb
Danskere over Østersøen via Havneby	43,4

Danskere via Kastrup	114,3

Udlændinge udrejst via Kastrup	70,7
Udlændinge transit via Kastrup	171,3

Instituttets undersøgelse viser, at det er udlændingene, som handler mest. Således er den udenlandske grænsehandel via Kastrup opgjort til ca. 250 mill. kr. Den danske grænsehandel kan samlet set opgøres til ca. 150 mill. kr. IFG's undersøgelse viser således, at grænsehandlen med kosmetik er i dansk favør.

I bilag IV.1, tabel 15 og 16 er det vist, hvilke varer som de svenske, tyske og norske grænsepassanter især handler. Når der ses på tyskere, der passerer landegrænsen er det fødevarer som relativt flest handler. IFG's undersøgelse viser, at 60 pct. af tyskerne, der passerer landegrænsen, køber fødevarer. Det tilsvarende tal for svenskerne og nordmændene er ca. 30 pct. En anden vare, som dels relativt mange nordmænd handler og dels relativt mange udlændinge, som rejser via Kastrup, er chokolade og slik. Ca. 70 pct. af nordmændene og ca. 50 pct. af udlændingene, der rejser via Kastrup køber chokolade og slik på deres tur.

1. Resultatet af de undersøgelser som er blevet udført før 1999 er ikke publiceret i samme detaljeringsgrad som undersøgelserne i 1999 og 2000

2. IFG konkluderede p.b.a. deres undersøgelse, at danskere ikke grænsehandlede over Skagerak. Der indgår derfor ingen resultater af undersøgelsen i den følgende analyse.

3. Skønnet af IFG p.b.a. undersøgelsens oplysninger om personbilerne

4. Gennesnitsindkøbet opgøres for de personer som grænsehandlende. Gennemsnitsindkøbet af eksempelvis øl er således opgjort for de der handlende øl.

5. I Interviewrapporten har Institut For grænseregionsforskning (IFG) angivet, at interviewene burde have været foretaget på de kortere ruter f.eks. Hirtshals.

6. IFG har i interviewrapporten angivet, at det ved en senere undersøgelse vil være en fordel at inddrage Billund, der spiller en betydelig rolle i chartertrafikken.

7. IFG har eksempelvis angivet, at mange udlændinge ikke var villige til at deltage i undersøgelsen omhandlende udlændinges grænsehandel via Kastrup samt undersøgelsen omhandlende udlændinges grænsehandel i transit via Kastrup.

8. Dette gælder dog ikke undersøgelserne via landegrænserne, som blev foretaget på stedet.

9. Gælder bl.a. undersøgelsen af svenskernes og danskernes grænsehandel over Øresund og nordmænds handel over Skagerak

10. IFG har angivet, at der for nogle af de undersøgte vare r vil gælde, at der kan være relativt få besvarelser i nogle af kategorierne, hvormed usikkerheden bliver betragtelig. Problemet opstår når der ses på undergrupper. Det gælder f.eks. for oplysningerne om beløb brugt til øl, mens mængden er oplyst af flere.

Indholdsfortegnelse

Kapitel IV. Institut for grænseregionsforskningsresultater

1. Grænsehandel i alt

2. Grænsehandel med spiritus

3. Grænsehandel med tobak

4. Grænsehandel med øl

5. Grænsehandel med vin

6. Grænsehandel med mineralvand

7. Grænsehandel med fødevarer og kosmetik mv.