10. februar 2012
Her er du: Publikationer > Udgivelser > Rapport om Spil i fremtiden - overvejelser om en samlet spillelovgivning, april 2001

23/04/01

Internetspil via Dansk Tipstjeneste

Indledning
1.1 Problemstilling
1.2 Metode
1.3 Læsevejledning
2 Konklusion og anbefalinger
2.1 Konklusion
3.1 Spillevaner
3.2 Brug af internettet
3.3 Dansk Tipstjeneste – image
      3.3.1 Dansk Tipstjeneste som gammeldags monopolvirksomhed
      3.3.2 Dansk Tipstjeneste som offentlig institution og donor til sportsverden
3.4 Dansk Tipstjeneste – spil på nettet
      3.4.1 Positive reaktioner
      3.4.2 Negative reaktioner
3.5 Forventninger til udformning af Dansk Tipstjenestes hjemmeside
      3.5.4 Klient- vs. Netløsning
      3.5.5 Umiddelbare reaktioner på svenskaspel.se

Indledning

1.1 Problemstilling

Dansk Tipstjeneste har siden 1996 haft sin egen hjemmeside på internettet. Denne side har primært haft til formål at præsentere virksomheden og de enkelte spil. Dansk Tipstjeneste forventer imidlertid indenfor det næste år at tilbyde spil mod betaling over internettet.

Før Dansk Tipstjeneste tager stilling til såvel indhold som design af det fremtidige DT-community, ønsker Dansk Tipstjeneste dog at belyse brugernes/spillernes forventning til Dansk Tipstjenestes community.

På baggrund af ovenstående ønske har Dansk Tipstjeneste besluttet at gennemføre en kvalitativ undersøgelse med det formål at belyse følgende i forhold til fire målgrupper, der alle spiller Dansk Tipstjenestes spil:

  • Hvilke spillevaner har respondenterne?
  • Hvordan anvendes internettet i dag?
  • Oplevelse af Dansk Tipstjenestes image
  • Umiddelbare reaktioner på, at Dansk Tipstjeneste i fremtiden vil udbyde spil på nettet
  • Forventninger til Dansk Tipstjenestes spil og spilunivers på nettet.

1.2 Metode

Den kvalitative metode, der tager udgangspunkt i dialog og meningsudveksling blev valgt for at teste reaktionerne på Dansk Tipstjenestes initiativ så effektivt og dybtgående som muligt. Gennem respondenternes diskussion er det således muligt at få udkrystalliseret en række argumenter og argumentationspositioner i forhold til en vurdering af spil på nettet fra Dansk Tipstjeneste.

Der er gennemført fire almindelige fokusgrupper med i alt 30 respondenter.

De fire fokusgrupper blev gennemført den 25. maj og den 1. og 2. juni 1999 i ACNielsen AIMs lokaler på Strandboulevarden. Samtlige gruppeforløb blev via intern tv-overvågning overværet af repræsentanter fra Dansk Tipstjeneste og deres netbureau Networkers.

Alle gruppeforløb er endvidere registreret på VHS-videobånd, som har foreligget til gennemsyn på ACNielsen AIM indtil 1/2 år efter undersøgelsens gennemførelse, hvorefter de er blevet destrueret.

Det skal understreges, at deltagerne er garanteret fuld anonymitet i forbindelse med deres deltagelse i gruppeinterviewene.

Undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med ESOMAR-kodex for kvalitative undersøgelser.

1.3 Læsevejledning

Den første del af rapporten; Hovedresultater, præsenterer undersøgelsens overordnede konklusioner og ACNielsen AIMs anbefalinger. Den anden del; Analyse går tættere på de centrale temaer i undersøgelsen, og der analyseres på tværs af de fire gruppeforløb.

Undersøgelsen er gennemført af nedenstående ACNielsen AIM team:

Seniorkonsulent, cand.merc. Irene Iversen (Kundeansvarlig)
Moderator, cand.comm. Eva Jakobsen (Gruppeledelse og rapportering)
Projektmedarbejder, B.A.comm. Johan Melchior (Support og rapportering)
Sekretær Lisbet Hofman (Tekstbehandling og layout)

2 Konklusion og anbefalinger

2.1 Konklusion

Spilleadfærd

Undersøgelsen viser med hensyn til spilleadfærd, at heldspilleren på en række markante områder adskiller sig fra vidensspilleren. I nedenstående skema ses de væsentligste forskelle:


LOTTOSPILLERNE ODDS'ERNE/TIPPERNE
ADFÆRD Rutinemæssigt spil Entusiasme og  indlevelse i spillet
MÅL Den store gevinst Spænding
Udfordring
Det sociale
Gevinsten
TIDSFORBRUG Relativt lidt Relativt meget
ANDRE SPIL VikingLotto
Skrab
Lotto
VikingLotto
Udenlandske  bookmakere
Spil på nettet
Aktiespil
Skrab
Heste
Kasino
INFORMATIONSKILDER Nogle har lykketal Aviser
Tekst-tv
Internettet
Tips Bladet
Tipslørdag
Tips om Tips

Brug af internettet

Undersøgelsen viser, at det giver mening at skelne mellem de netvante og de usikre, når det gælder brug af internettet. Således ses der i sagens natur en mere rutineret brug af nettet hos de respondenter, der kender mediet bedre og har en mere rutinemæssig brug af det. De netvante (heavy-userne) har en smule og positiv erfaring med at shoppe på nettet og har i en vis udstrækning accepteret at opgive kontonummer mv. De færdes med stor sikkerhed på nettet og er parate til at eksperimentere.

De usikre er derimod mere tøvende og savner i udstrakt grad vished om, hvorvidt deres bestillinger, mails eller andet kommer frem til rette vedkommende. Her spiller det en stor rolle for usikkerheden, at de ikke har et fysisk bevis på de ting, de har foretaget sig.

Adfærden på nettet er dog herudover mere eller mindre identisk for respondenterne: Indfaldsvinklen til at gå på nettet er enten konkret brug for oplysninger (herunder også sportsresultater), bankforretninger over pc-bank eller ønsket om at tjekke mails. Langt de fleste har dog vanskeligt ved at løsrive sig, når de har fået det, de søgte. Dette resulterer meget hyppigt i, at de surfer og kommer langt væk fra deres oprindelige mål. Chat bruges kun af få, hvilket dog ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden, da der kan være en vis blufærdighed ved at fortælle om chat.

Dansk Tipstjenestes image

Undersøgelsen viser, at der er en markant forskel på, hvordan Lottospillerne og odds'erne og tipperne opfatter Dansk Tipstjeneste.

Lottospillerne har et tillidsfuldt forhold til Dansk Tipstjeneste, som de opfatter som en troværdig virksomhed, der sluser mange penge ud til sport og kultur, hvilket betragtes som meget positivt. Dansk Tipstjeneste opfattes af nogle som lidt tungt og gammeldags, men det er på den anden side med til at bundfælde virksomheden som en troværdig og sikker spiludbyder.

Tipperne og odds'erne er mere kritiske, hvilket særligt skyldes en meget markant irritation over, at oddsene er så lave hos Dansk Tipstjeneste. Dette har da også fået nogle til at forsøge sig hos udenlandske bookmakere. Dansk Tipstjenestes monopolstatus får skylden for de lave odds og monopolet får også skylden for den manglende spiludvikling. Endelig er der kritik af Dansk Tipstjenestes nuværende hjemmeside (for dem, der har besøgt den), lige som det uhjulpet påpeges, at Dansk Tipstjeneste burde være på nettet med spil.

Dansk Tipstjeneste – Spil på nettet

Undersøgelsen viser, at den umiddelbare reaktion, på at Dansk Tipstjeneste vil udbyde spil på nettet, er meget positiv. Tiltaget betragtes som et godt og for nogle længe ventet initiativ, og som hovedtendens bliver ideen mødt med begejstring. At Dansk Tipstjeneste udbyder spil på nettet betragtes som nytænkning, og det er tydeligvis med til at flytte Dansk Tipstjeneste væk fra det lidt tunge og støvede præg.

Spil på nettet betragtes som nemt og bekvemt, og fordelen ved nettet kan udnyttes optimalt: Man kan spille præcis, når man ønsker det. Samtidig er de fleste overbevist om, at de vil spille mere, såvel som at flere peger på, at de vil prøve nye spil. Indtjeningspotentialet er på denne baggrund stort.

Tæt på den positive reaktion ligger dog en bekymring for de konsekvenser, spil på nettet kan få. Her tænkes særlig på, at brugen af penge virker mindre realistisk på skærmen, og at spil på nettet kan tage overhånd, så man kan spille sig fra hus og hjem. Dette kan i høj grad få en betydning for Dansk Tipstjenestes image.

Den mest markante bekymring for ludomani er koncentreret om Skrabespil. Skrabeloddets momentane karakter og viden om gevinsten straks efter skrabet, får mange til at frygte, at man kan blive ved i det uendelige. Samtidig er skrabelod forbundet med et behov for selv at vælge, selv at have loddet i hånden og selv at skrabe, hvilket gør, at spiltypen virker uhensigtsmæssig i forhold til mediet.

En generel bekymring dukker også uhjulpet op i forbindelse med betaling. Hvordan skal man betale? Hvordan skal man få sin gevinst? Hvor mange oplysninger skal man opgive om sig selv? Kan hackere 'bryde ind'? Hvad sker der, hvis computeren går ned? Kan man få en kvittering? Hvordan ved man, at Dansk Tipstjeneste har forstået, hvad man ønsker at spille? De nævnte bekymringer er meget markante og afspejler en utryghed ved mediet kombineret med penge og spil. Derfor er det netop på disse områder, at Dansk Tipstjeneste har sin største opgave.

Konkrete forventninger til udformningen af Dansk Tipstjenestes hjemmeside

Spørgsmålet om hvordan man skal betale og få udbetalt gevinster vækker som sagt uenighed på grund af bekymring over sikkerheden på internettet. Der kan skelnes mellem to grupper: Dem der foretrækker en kontoløsning, hvor brugerne selv skal overføre penge fra deres egen konto til en spilkonto, og dem der foretrækker direkte betaling over nettet med Dankort/kreditkort. Der ses en tendens til, at de netvante og vidensspillerne er mere åbne overfor den sidste løsning, mens heldspillerne og de uerfarne, usikre netbrugere helst ikke vil afgive kontonummer over nettet og derfor foretrækker kontoløsningen. De to grupperinger overlapper dog hinanden og er ikke entydige, og det er svært at konkludere noget endeligt, andet end at betalingen er et meget centralt spørgsmål for alle, og langt de fleste har bekymringer omkring den. Derudover skal det være så let som muligt, og man skal afgive så få oplysninger som muligt så sjældent som muligt.

På næste side ses et skema over de forskellige spiltypers forventninger til, hvad de finder i forbindelse med deres eget spil:

  Lotto Tips Oddset
SKAL findes på siden Statistisk oversigt over de sidste 5-10 års trækninger

Oversigt over hvilke tal og kombinationer, der er spillet flest og færrest gange

Gevinstcheck og præmiesøgning så man hurtigt kan se, om man har vundet (også på kuponer købt hos forhandleren)
Relevante oplysninger om de enkelte kampe (skader, karantæner, formkurver mv.)

Resultaterne for hver klubs sidste 10-20 kampe

Resultaterne af de to klubbers indbyrdes kampe år tilbage

Procentsatserne på de enkelte kampe

Ekspertudtalelser
Som tipperne

Mulighed for at spille på en enkelt kamp

Mulighed for at oddse midt i en kamp

Opdaterede odds
KUNNE findes på siden men er ikke et must En Lotto-guide, hvor man kan lære nye måder at spille på Links til andre sites med sportsnyheder

Samarbejde med f.eks. tv-station. Mulighed for at se klip

En opdateret tv-guide med oversigt over alle sportsbegivenheder

Tipsklubservice

Mulighed for (over nettet) at sende sin kupon til venner

Oversigt over de bedste tippere

Nye spil

Gratis spil
Lokkeodds

Personlig oversigtsside over, hvad man p.t. har kørende af spil.

Nye spil (gerne odds på alt muligt)
ØNSKES IKKE på siden Useriøse spiltyper: f.eks. odds om vejret i morgen

Chatrooms

Gratis spil

Lottospillerne vil generelt ikke have, at Dansk Tipstjenestes troværdige image ødelægges af for meget useriøst på nettet
Journalistisk bearbejdede artikler om kampen i går. Det er irrelevant.

Mulighed for chat (man taler om tips med venner – ikke fremmede).
Som tipperne

Klient versus netløsning

Der er uenighed om hvilken af de to løsninger, der er mest optimal, men der ses en tendens til, at de netvante foretrækker netløsningen, mens de uerfarne netbrugere foretrækker klientløsningen.

De netvante har større tiltro til internettet og synes, en klientløsning besværliggør processen, mens “de usikre” og uerfarne netbrugere er utrygge ved den manglende sikkerhed på nettet og derfor foretrækker en klientløsning. Det er dog tydeligt, at flere af de uerfarne brugere ikke helt kan sætte sig ind i konsekvenserne af en klientløsning, og det er derfor ikke sikkert, om de vil reagere ligeså positivt på den, når det kommer til stykket.

Anbefalinger

Som det fremgår af konklusionen modtages spil på nettet fra Dansk Tipstjeneste som et meget positivt initiativ. Derfor bør Dansk Tipstjeneste ikke holde sig tilbage med at føre initiativet ud i livet. Man bør dog i forbindelse med tiltaget tage følgende i betragtning:

Dårlig presseomtale i forbindelse med lancering af spil på nettet vil være meget uhensigtsmæssig. Derfor er det yderst vigtigt, at der lægges en sikker strategi i forhold til at tackle pressen. Det er således afgørende, at Dansk Tipstjeneste ikke kommer til at fremstå som pengegrisk.

I forbindelse med ovenstående er det ligeledes vigtigt, at for mange historier om ludomani, folk der er gået fra hus og hjem etc. ikke opstår i pressen. For at undgå dette bør Dansk Tipstjeneste arbejde med en eller anden form for spillebegrænsning på nettet – alternativt med en form for kontrolsystem, så spilleiveren ikke kan løbe af med folk. Dette er uhyre vigtigt fordi Dansk Tipstjenestes image, og den troværdighed og tillid virksomheden nyder, kan blive skæmmet af for megen negativ omtale.

Dansk Tipstjeneste bør udnytte sin position som troværdig og offentlig virksomhed til at eliminere den udtalte bekymring, der er knyttet til at forvalte satsninger og gevinster over nettet. Det er således mediet, der er størst bekymring for, og Dansk Tipstjeneste bør arbejde på løsninger der er meget sikre og formidle denne sikkerhed til kunderne. Dansk Tipstjenestes ord vil i denne forbindelse veje tungt – så længe de overholdes!

I forbindelse hermed bør man overveje, om det er muligt at tilbyde forskellige betalingsmuligheder, så spillerne både kan betale direkte over nettet eller via en spilkonto. På den måde vil man tilgodese både den gruppe, der prioriterer sikkerheden højest, og den gruppe der prioriterer letheden højest.

Med hensyn til skrabespil bør man nøje overveje: 1. Hvordan man undgår, at spilleiveren tager overhånd. 2. Hvordan man sikrer, at spillerne reelt oplever, at de selv har valgt skrabelod og ikke bliver snydt. Evt. kan man give valgmuligheder mellem flere lod, såvel som man evt. kan lave et system, så man kan skrabe off-line. Alternativt kan Dansk Tipstjeneste til at starte med undlade at markedsføre skrabespil på nettet, da det er dét spil, der i brugernes øjne er mindst velegnet til nettet. Igen skal det påpeges at heavy-skraberne ikke er hørt og at denne gruppe bør høres, inden man tager endelig beslutning om ovenstående.

Med hensyn til klient vs. netløsning er det vanskeligt at give en entydig anbefaling, da der er stor uenighed på dette punkt. Det er dog tydeligt, at flere i målgruppen ikke helt kan sætte sig ind i konsekvenserne af en klientløsning og derfor siger ja til den uden egentlig at vide, hvad de går ind til. Hvis man skal have alle med, bliver man dog nok nødt til at satse på en klientløsning, idet “de usikre” ellers ikke vil benytte sig af Dansk Tipstjeneste på nettet. Det ser imidlertid også ud til, at tolerancen overfor klientløsningen falder i takt med, at brugernes erfaring med nettet stiger, og man kan således argumentere for, at flere med tiden vil prioritere netløsningen, hvorfor dette bør overvejes på sigt. Under alle omstændigheder bør man lægge særlig vægt på dette punkt ved en fremtidig brugertest for at give et klarere billede af brugernes præferencer.

Med hensyn til opbygningen af siten bør man udforme spiluniverserne separat og følge de prioriteringer, der er redegjort for i konklusionen og i øvrigt holde sig til udfaldet af den mere specifikke test, som skal foretages hos Networkers. Man bør prioritere overskueligheden højt og sikre sig, at spillerne via nettet kan komme i kontakt med Dansk Tipstjeneste, så man ad den vej kan høste af spillernes inputs til forbedringer af de enkelte sider.

Man bør have 'åbent' 24 timer i døgnet, da dette utvetydigt forventes.

3.1 Spillevaner

Samtlige respondenter er rekrutteret efter at have en særlig spillefrekvens. De er således alle kendetegnet ved at spille forholdsvis hyppigt.

Til trods for dette er der stor forskel på dels, hvad der tillægges det at spille, dels hvilken tid og energi, der lægges i samme.

Lottospillerne er kendetegnet ved at have en forholdsvis rutineret spilleadfærd, hvilke afspejler sig i deres ugentlige køb af Lottokuponer eller deres faste 5ugers kupon. Flere har spillet på de samme tal år efter år og “tør ikke lade være”, som en respondent udtrykker det. Nogle har dog også et mere socialt aspekt knyttet til Lotto; de spiller sammen med andre kolleger eller venner.

Langt de fleste af de deltagende Lottospillere skraber ind i mellem skrabelod og enkelte oddser i ny og næ. Med hensyn til den tid, der anvendes på spil, bruger Lottospillerne forholdsvis lidt tid, såvel som det primære mål med at spille er at vinde den store gevinst.

Blandt Tips- og Oddset-spillere ses der et mere omfattende adfærdsmønster, der indebærer mere tid, en anden indstilling til det at spille samt en anden brug af 'spilleredskaber'.

Fælles for dem er, at de har en omfattende entusiasme i forhold til det at tippe og oddse. Dvs. der er forbundet en række oplevelser med det at oddse, oplevelser der rækker ud over at kunne vinde den store gevinst: “man oddser altså ikke for at vinde store penge, det er spændingen, der driver værket”. I spændingen ligger der dels elementet omkring det at gennemskue, hvordan man sætter sine krydser bedst, dels at det tilfører en anden dimension til det at se fodbold i tv; “Der er nogle kampe, jeg ganske enkelte ikke gider se, hvis jeg ikke har spillet på dem”. Der er meget bred enighed om dette. At tippe eller oddse har ligeledes betydning i forhold til Tipslørdag, som ligeledes tilføres en ekstra spændingsdimension, når respondenterne selv har spillet.

For Tips- og Oddset-spillerne er der også et centralt socialt aspekt i det at spille. Det foregår sammen med vennerne, i privat spilleklub, på tipscafé, på stadion eller sammen med andre hos forhandleren. Her diskuteres satsninger, holdopstillinger, skader, statistik mv., og kampen følges gerne sammen med nogle, man har spillet med; “der er noget hyggeligt over det – og noget tradition”, som en respondent udtrykker det.

Informationssøgningen er i ovenstående forbindelse bred; man opdaterer viden igennem dagens aviser, Tipsbladet bruges flittigt, man søger information på nettet, igennem tekst-tv og sammenligner med andre bookmakere. Det er en udfordring i sig selv, hvis man kan forudse eller regne sig frem til nogle utraditionelle satsninger (Oddset) og man oplever på denne måde, at man er et skridt foran eller “er klogere end dem, der sætter oddsne”, som en respondent udtrykker det. Enkelte er dog mindre ambitiøse; de sætter deres krydser eller oddser hos forhandleren, uden at bruge så meget tid og uden at tænke alt for meget over det.

At satse rigtigt og vinde er ligeledes omgærdet af mange aspekter: både mht. til respondenternes eget selvværd og deres relation til andre, der spiller. Hvis man vinder, er følelserne forbundet med sejr: “Hold kæft, hvor er jeg god, når jeg vinder” eller “hold kæft, hvor jeg styrer showet”, som en anden respondent udtrykker det. Ens tankearbejde eller strategi bliver bekræftet, ligesom at man bliver bekræftet i, at man ved noget om sport.

En lige så vigtigt del er de udadvendte sejre, hvor det drejer sig om at bryste sig overfor vennerne eller spilleklubben: “jeg viser da kuponen frem til mine venner, hvis der er noget at blære sig med!”

Generelt gælder det for både tipperen og dem, der oddser, at de spiller mange andre spil. Således tipper og oddser stort set alle, der spilles Lotto og VikingLotto, enkelte spiller på udenlandske bookmakere over nettet, nogle spiller aktiespil, nogle spiller på heste og de fleste har besøgt et kasino.

Dette meget spillevante publikum – flere med kendskab til udenlandske odds – klager uhjulpet over for lave odds hos Dansk Tipstjeneste. Dansk Tipstjenestes monopol kritiseres i denne forbindelse, fordi monopolet i følge respondenterne er årsagen til, at Dansk Tipstjeneste kan tillade sig at sætte oddsne så lavt: “Det er jo et relativt stort skridt at gå ud og spille i England og det udnytter Dansk Tipstjeneste, når de sætter deres odds”. Andre udtrykker det mere direkte og med synlig irritation; “Dansk Tipstjenestes odds er en joke – det kan man ikke byde folk!”. Respondenten er dog flittig Odds-spiller til trods for dette, men der er tydeligvis en irritation over, at Dansk Tipstjeneste er så lidt risikovillig.

3.2 Brug af internettet

Der er et nogenlunde enslydende mønster, når det drejer sig om respondenternes brug af nettet – ud over det faktum, at nogle er mere rutinerede end andre. Således går langt de fleste på internettet med et konkret formål, og når det så er gjort, er der en tendens til, at man flyder videre og ender helt andre steder, end man egentlig startede eller havde planlagt. Generelt medvirker denne spredningseffekt til, at internettet opfattes som en tidssluger på godt og ondt.

Det konkrete udgangspunkt er ofte læsning af e-mails eller indhentning af diverse oplysninger. Det kan være oplysninger om ferie, rejseruter, nummeroplysning, søgning ved hjælp af en søgemaskine eller nysgerrighed overfor en adresse, man har set i avisen. Respondenterne nævner ofte, at de leder efter priser eller tilbud på diverse indkøb på nettet. Gul & Gratis, 909, Forum samt diverse produktorienterede sites nævnes som sider, der tilbyder sådanne forbrugeroplysninger.

Flere af respondenterne, især i gruppen af heavy-users, bruger også nettet til sporadisk shopping. Det drejer sig hovedsageligt om bøger og cd'er og er som oftest på forsøgsstadiet. Disse respondenter er generelt mere fortrolige med nettet og har gjort op med sig selv, at sikkerheden er tilstrækkelig stor til, at de tør. Et par respondenter har dog lavet kreditkortordninger med deres banker med henblik på net-shopping, og har således fået oprettet særlige konti kun til dette formål for at øge sikkerheden.

Usikkerhed omkring betaling over internettet er dog et væsentligt punkt for mange respondenter. Det er vigtigt her at skelne mellem de netvante og de usikre. De netvante – som ovenstående, der shopper – har erfaring, er trygge ved internettet som medie og stoler på dets funktionalitet. De er ikke alle sammen parate til at sende kontooplysninger over nettet, men de er generelt mere villige og eksperimenterende.

De usikre har tydeligvis ikke vænnet sig til mediet endnu, og nogle er således også usikre på, om eksempelvis mails nu også når frem, når man har trykket “send”. De usikre savner håndgribelige, fysiske kvitteringer og vished, og de udtrykker bekymring for, at hackere kan opsnappe oplysninger og pengetransaktioner undervejs.

Usikkerheden går også på mistro til de firmaer, der udbyder produkter og ydelser på internettet. Det kan være svært at få en idé om, hvem der egentlig står bag, og hvis der er noget, der går galt i en eventuel handel, opfattes det som stort set umuligt at gøre noget ved det, hvis firmaet er placeret i udlandet. Denne mistro deles af alle respondenter, også de netvante, og går i høj grad på kendskab til og fysisk afstand fra firmaet.

Blandt odds'erne og tipperne bruges nettet også i høj grad til at søge sportsoplysninger. Særligt i gruppen af heavy net-users, men også blandt nybegynderne. Det drejer sig både om store overordnede sportssites som Infosport, Teamtalk, Carling, Cyclingnews og Soccernet, der tilbyder resultater og nyheder fra adskillige sportsgrene og ligaer, og om de enkelte klubber og holds hjemmesider herhjemme og i udlandet som Brøndby, FCK, West Bromwich Albion og Team Home Jack & Jones. Derudover nævnes også diverse danske aviser og TV-stationer som CNN, CBS, TV2 og Eurosport som steder, hvor respondenterne henter sportsoplysninger.

Når de indledende opgaver er klaret, surfer respondenterne som sagt ofte videre, og her er det mere tilfældigt end planlagt, hvor man ender. Det vil typisk være et sted med underholdning som for eksempel film, musik, modeller/porno eller, hvis respondenten har børn, et sted med interesse for dem som for eksempel Disney eller Barbie.

Blandt især odds'erne og tipperne bruges nettet også til at spille forskellige spil. Det drejer sig både om diverse “småspil” som skak og backgammon og om rigtige computerspil som Starcraft og Tiger Woods. Herudover er der et par af respondenterne, der spiller hos udenlandske bookmakere over nettet. Det drejer sig blandt andre om østrigske Interwetten.com og australske Centrebet.com.

Chat har ikke den store interesse hos respondenterne. Der er dog flere af dem, der har prøvet det, eksempelvis med venner eller i forbindelse med, at de spiller spil med andre på nettet. Generelt er holdningen dog, at det er kedeligt, og “det gør man ikke”. Der er muligvis et blufærdighedsaspekt forbundet med chat; man er lidt fortabt og ensom, hvis man bliver nødt til at chatte, men materialet er ikke tilstrækkeligt til at konkludere noget entydigt på området.

Flere respondenter har homebanking og har på nær én gode erfaringer med det. Sikkerhedsaspektet nævnes sjældent uhjulpet i forbindelse med bankerne, men direkte adspurgt fremgår det, at respondenterne har tillid til bankerne og derfor stoler på pc-bank. Det hjælper også, at respondenterne kan placere bankerne fysisk i deres lokalmiljø, og at man har en bankrådgiver i afdelingen, man kan gå ned til, hvis det skulle gå galt. Det øger også følelsen af sikkerhed, at man er på nettet så kort tid med pc-bank (pga. klient-løsningen).

Alt i alt tegner der sig for samtlige respondenter et billede af, at internettets fordele er frihed og tilgængelighed – at man kort og godt kan finde, hvad man vil, hvornår man vil. Informationerne er (som regel) opdaterede og friske, og adgangen er hurtig og ligetil. Overskuelighed, hastighed og lethed er således de altoverskyggende positive nøgleord.

Ulemperne er, at respondenterne synes, internettet kan være forvirrende stort og rodet, og det kan være vanskeligt at finde rundt. Der kan desuden herske tvivl om troværdigheden af visse oplysninger på nettet, så vel som at opdateringen ikke altid er til at regne med.

3.3 Dansk Tipstjeneste – image

Dansk Tipstjenestes image blev kun berørt ganske overfladisk i fokusgrupperne. Ikke desto mindre tegner der sig nogle karakteristika, som er værd at hæfte sig ved også set i relation respondenternes umiddelbare reaktion på, at Dansk Tipstjeneste vil gøre spil på nettet tilgængelige.

De umiddelbare associationer til Dansk Tipstjeneste deler sig, foruden den indlysende associationer om, at Dansk Tipstjeneste udbyder spil, i to klynger:

3.3.1 Dansk Tipstjeneste som gammeldags monopolvirksomhed

Associationen om Dansk Tipstjeneste som en gammeldags monopolvirksomhed er mest dominerende blandt spillere af vidensspil (Oddset og Tips). Her er en umiddelbar kommentar, at Dansk Tipstjeneste er gammeldags, fordi spiludviklingen er for langsom; “der kommer ikke særlig mange nye spil – så de fornyer sig ikke særlig meget”. Kommentaren dækker tydeligvis over, at Dansk Tipstjeneste ikke opleves som særlig progressiv, såvel som at det viser, at mætningspunktet for nye spil tilsyneladende ikke er nået.

En anden top-of-mind reaktion er, at Dansk Tipstjeneste har for lave odds, hvilket får en respondent til at kalde Dansk Tipstjeneste for en “tøsedreng”, der har “et blakket ry, fordi de har monopol og ikke nogen konkurrence”. Netop for lave odds kommer gentagne gange op i fokusgrupperne og har fået nogle respondenter til at forsøge sig med udenlandske bookmakers.

De fleste respondenter peger dog på det “tryghedsdilemma”, de står i, når de vælger en udenlandsk udbyder: “Dansk Tipstjeneste rangerer højere på tryghedsskalaen end et eller andet udenlandsk firma”. Dansk Tipstjeneste har således qua sine danske rødder, sit offentlige præg (på godt og ondt) og sine mange år på markedet en stor troværdighed og en sikkerhed som endnu ikke findes hos de udenlandske udbydere. En respondent formulerer det sådan: “Dansk Tipstjeneste tror man jo lige så meget på, som man tror på den Dansk Bank. Det er et godt, gammelt, dansk firma”. Samtidig nævnes det, at det er lettere at spille hos Dansk Tipstjeneste, fordi man kender spillene og har indarbejdede rutiner; “det er for besværligt at spille hos de udenlandske”, fortæller en respondent, der ikke har lyst til at sætte sig ind i nye regler og samtidig værger sig ved at skulle opgive kontonummer til en udenlandsk spiludbyder, han ikke kender.

Et sidste aspekt af det gammeldags kommer frem, når der tales om Dansk Tipstjenestes position på nettet. Igen er det særligt dem, der har stor erfaring med nettet og dem, der spiller mange vidensspil, der er utilfredse: “Dansk Tipstjeneste bliver nød til at tage sig sammen, for jo flere der kommer på nettet, jo større vil konkurrencen blive der ude”. Her hentydes til, at det er mangelfuldt, at Dansk Tipstjeneste endnu ikke udbyder spil på nettet.

Der er samtidig markant utilfredshed med Dansk Tipstjenestes nuværende hjemmeside på nettet. Dem der har besøgt den, kritiserer den for at være uoverskuelig og mangle fundamentale oplysninger som f.eks. sidste års lottotal.

3.3.2 Dansk Tipstjeneste som offentlig institution og donor til sportsverden

Et vigtigt positivt aspekt af Dansk Tipstjenestes image nævnes i alle grupper som virksomhedens tilskud til sporten og andre kulturelle formål. En respondent udtrykker det meget klart: “Uden Dansk Tipstjeneste havde vi ikke det foreningsliv i Danmark, som vi har”. Der er generel enighed om, at det er et meget positivt træk, at spiloverskuddet går til ovennævnte formål. Det får Dansk Tipstjeneste til at placere sig som en “del af den danske sportsverden” og det får nogle respondenter til at kalde Dansk Tipstjeneste “et stykke kultur – ligesom Tele Danmark”.

At Dansk Tipstjeneste sluser spiloverskuddet tilbage til samfundet legitimerer ligeledes det at spille. Flere respondenter giver således udtryk for, at det letter den dårlige samvittighed ved at spille meget, når man ved, at overskuddet går til et godt formål. Enkelte peger dog også på, at de savner at vide, hvad pengene helt præcis anvendes til.

Alt i alt viser analysen, at goodwillen overfor Tipstjenesten falder markant fra Lotto-spillerne over tipperne til Odds'erne. Hvor Lotto-spillerne er generelt tilfredse og opfatter Dansk Tipstjeneste som troværdige, omend lidt tunge, så er tipperne og især odds'erne direkte irriterede på Dansk Tipstjeneste som følge af deres utilfredshed med fastsættelsen af odds. Dette skyldes også forskellen i opfattelsen af, hvem der er “modspilleren”. Lotto-spillerne har ikke nogen decideret modspiller (de spiller mod heldet), tipperne spiller mod de andre tippere, mens odds'erne spiller direkte mod Dansk Tipstjeneste.

Vi ser altså et billede af Dansk Tipstjeneste, som en troværdig spiludbyder, hvilket til en vis grad skyldes det store, lidt tunge og offentlige image, som Dansk Tipstjeneste har. Disse sider, der ellers har en lidt negativ klang, er altså i respondenternes øjne også garanter for sikkerhed. Dog er der, som ovenfor nævnt, kritiske ryster forbundet med Dansk Tipstjenestes position som monopolist; udviklingen går for langsomt og Dansk Tipstjeneste tør ikke satse nok.

3.4 Dansk Tipstjeneste – spil på nettet

Overordnet er det nogenlunde de samme umiddelbare reaktioner, der kommer fra de fire grupper, når de bliver konfronteret med, at Dansk Tipstjeneste vil markedsføre spil på nettet.

Reaktionerne er således forholdsvis homogene set i forhold til spilleadfærden og netbrugen.

I nedenstående figur er de overordnede reaktioner fra de fire grupper samlet i en figur:

?

3.4.1 Positive reaktioner

Den umiddelbare reaktion i samtlige grupper er først og fremmest meget positiv. Reaktionerne er således præget af udråb som “hurra”, “kanon idé” og “fedt”. På mange områder lader det til, at tiltaget har været længe ventet, så de spontane reaktioner er på det nærmeste præget af en form for lettelse, der da også kommer direkte til udtryk hos nogle respondenter: “Det var på tide”. De umiddelbare positive reaktioner er dog også fulgt af en række umiddelbare bekymringer (mere om dette i efterfølgende afsnit).

Et væsentligt aspekt ved at Dansk Tipstjeneste vil udbyde spil på nettet, er, at noget af det ”tunge og støvede” ved Dansk Tipstjeneste reduceres. Det betragtes som “friskt” og som “nytænkning” og det viser, at Dansk Tipstjeneste er med, hvor det sker. At Dansk Tipstjeneste går på nettet med spil betragtes sågar som modigt af nogle, fordi Dansk Tipstjeneste da vil sætte sig i en konkurrencesituation, de aldrig har været i før. Flere Lottospiller peger da også på, at de kunne finde på at prøve f.eks. BingoLotto, men ellers ville de holde sig trofast til Dansk Tipstjeneste pga. den høje troværdighed. Tips- og Oddset-spillerne er mere tilbøjelige til at prøve noget nyt; særlig hvis oddsne kan findes bedre andet steds. Samlet set er der derfor en øget konkurrencesituation, der kan have en vis betydning for loyaliteten. Dog vil dette eventuelle loyalitetstab sandsynligvis erstattes af andre nationaliteter, der vælger at prøve spil hos Dansk Tipstjeneste. Sidstnævnte fordrer dog naturligvis, at Dansk Tipstjeneste har noget attraktivt at byde på.

En mere praktisk orienteret indfaldsvinkel er, at det ganske enkelt bliver lettere at spille: “man kan sidde hjemmefra og ordne det hele – det er jo genialt”, som en respondent udtrykker det. En anden respondent (Lottospiller) er så begejstret, at han forestiller sig, at man kan sætte pc'erens opgavestyring til automatisk at stille over på Dansk Tipstjeneste, således at man ikke glemmer at spille! Der peges på, at det er “nemt”, “bekvemt” og “hurtigt”, hvor sidstnævnte er særligt attraktivt fordi man kan spille i sidste øjeblik.

At kunne spille døgnet rundt betragtes ligeledes som attraktivt, om end det også afstedkommer bekymring for, om man kan styre det. Det er dog en forudsætning for at spille på nettet, at det er muligt at gøre det 24-timer i døgnet:; “ellers går hele ideen jo tabt”. Endelig vil de spil, som man ind imellem ikke får spillet pga. travlhed eller regnvejr eller noget helt andet i højere grad blive spillet, fordi det er let at klare det hjemmefra.

Interessen for at prøve nye spil vil blive vagt for flere respondenter. Således nævnes det flere gange, at nettet som medie er velegnet til at orientere sig om nye spil: “Jeg ville da klart se, hvad Oddset er for noget. Så kunne man måske finde en forklaring, der var til at forstå” siger en mandlig heldspiller. I samme forbindelse nævnes det mange gange, at spilfrekvensen for stort set alle ville stige, dels fordi man vil prøve noget nyt, dels fordi det er lettere at spille de spil, man allerede spiller i dag.

3.4.2 Negative reaktioner

I umiddelbar forlængelse af de udbrudsprægede positive tilbagemeldinger ses bekymring for, hvilke konsekvenser spil på nettet vil have: “jeg vil ikke engang prøve – jeg er simpelthen bange for at blive hooked”, fortæller en mandlig Lottospiller.

Bekymringen for, at spilleiveren tager over ses på to niveauer: Nogle respondenter er bange for at blive trukket med selv og andre respondenter er bange på andres vegne: “der er flere, der vil spille sig fra hus og hjem, og det er jo ikke godt for Dansk Tipstjeneste”. Sidstnævnte respondenter er sandsynligvis i bund og grund også nervøse for selv at blive revet med, men har en trang til at fremstå som kontrollerede spillere, hvorfor de projicerer deres bekymring over på fiktive personer, de dybest set kan identificere sig med.

I forlængelse af dette peges der på, at det bliver noget af en balancegang for Dansk Tipstjeneste, fordi presseomtale der fortæller om folk, der har spillet sig fra hus og hjem, vil være meget uhensigtsmæssig og få Dansk Tipstjeneste til at fremstå som pengegrisk. Også af den grund tales der meget om, at det er Dansk Tipstjenestes opgave at “beskytte folk mod sig selv” på den ene eller den anden måde. Her foreslås bl.a. at Dansk Tipstjeneste kunne lave et loft for, hvor meget man må spille på fx et døgn. Dette får dog straks de garvede spillere til at gå i baglås: De ønsker ingen restriktioner: “jeg vil spille, når jeg har lyst – det er et frit land, vi lever i”.

Den stærkeste bekymring er dog fokuseret på enkelte spil “her-og-nu-spil”, som respondenterne kalder dem. Det er spil, hvor man spiller og straks får besked om, hvorvidt man har vundet. Her er det særlig skrabespil, der står for skud: “man udnytter svage sjæle – og det er ikke smart”. Her spiller det ind, at spillet foregår hjemme, man kan straks bede om et nyt skrabelod, hvis man ikke vinder, man mister fornemmelsen af, at man spiller med rigtige penge og kan for let blive opslugt af spilleuniverset.

En anden ulempe ved skrabelod er, at spiltypen ikke egner sig til nettet. Om dette er der enstemminghed i de fire grupper. Igen er skepsisen delt i flere aspekter. Grundlæggende er der enighed om, at det at skrabe på skærmen virker helt forkert og i samtlige grupper vækker det latter, når respondenterne forestiller sig scenariet: “det er altså ikke det samme som at stå nede hos købmanden, selv vælge loddet og skrabe med en mønt”. Her har det håndgribelige og fysiske udpræget stor betydning, både for følelsen af sikkerhed og for følelsen af, at man selv har valgt. Sidstnævnte får da også nogle til at frygte, at skrabelod på nettet ville være tomme; dvs. at der ikke var gevinst på nogle af lodderne. Langt de fleste er dog mest bekymrede for hackere eller nedbrud på nettet: “hvad sker der så, hvis det hele bryder sammen og man lige har skrabet sig til 500.000 kr.?”

Netop frygten for at miste sin gevinst gør, at sikkerhedsaspekt er meget diskuteret i samtlige grupper. Mediet er så forholdsvis nyt, at mange er usikre på det, og de mange historier i pressen har i høj grad smittet af på den mistro, der er angående sikkerhed på nettet. Samtidig florerer ovennævnte bekymring om “teknisk uheld” og der er mange, der efterspørger et fysisk bevis på, at de faktisk har spillet og betalt.

Endelig nævnes bekymring for, hvorvidt det sociale aspekt af det at oddse og tippe forsvinder. Således har nogle respondenter et forholdsvis omfangsrigt netværk, der bygger på at diskutere og spille spil.

3.5 Forventninger til udformning af Dansk Tipstjenestes hjemmeside

Generelt for samtlige respondenter i alle fire grupper er en forventning om, at det skal være let at spille på nettet. Det skal først og fremmest være tidsbesparende i forhold til den vante rutine, og respondenterne har ikke megen tålmodighed: “Ellers så kan man jo ligeså godt gå ned i kiosken”. Dernæst er det et ufravigeligt krav hos alle, at hjemmesiden bliver overskuelig i sin opbygning. Brugerfladen skal prioriteres højt, og de forskellige spil skal være præsenteret med ikoner ude i siden, så man let kan vælge sig ind på de enkelte spil og også skifte mellem flere forskellige. Menuer, bjælkemenuer og undermenuer nævnes som positive elementer på en overskuelig hjemmeside.

En anden generel betragtning er – som tidligere nævnt – respondenternes skepsis overfor skrabespil på nettet. Der blev foreslået diverse løsningsmodeller, for eksempel at man skulle have 5 eller 10 lodder at vælge imellem og være garanteret gevinst på mindst et af dem. Det ville hjælpe på spillets troværdighed. En anden mulighed ville være, at man valgte et lod on-line og skrabede det off-line. Det ville også hjælpe, men dog med den indvending, at så behøvede man jo slet ikke at skrabe loddet – spillet var afgjort og gevinsten udbetalt i det øjeblik, man købte loddet.

Der er uenighed blandt respondenterne om hvordan man bedst løser problematikken omkring betaling af indsats og udbetaling af gevinster. “De usikre” vil ikke udlevere deres kontonummer over nettet, nogle vil slet ikke give nogle personlige oplysninger fra sig overhovedet og ser helst, at betalingsdelen kører separat over eksempelvis giro. Dette er dog undtagelsen, da størstedelen af respondenterne deler sig i to grupper: Dem der helst vil oprette en spillekonto, og dem der helst vil betale direkte over nettet. Spillekontoen kan indrettes på forskellige måder. En model er, at man indbetaler penge fra sin bankkonto til sin spillekonto en gang imellem, og gevinster også bliver sat ind på spillekontoen. Her er der uenighed om, hvorvidt store gevinster også skal sættes ind på spillekontoen, eller om de skal udbetales på eksempelvis en check. En anden mulighed er, at man køber en form for “taletidskort” med et vist beløb indkodet.

Den direkte betaling over nettet kan også varieres ved, at man enten indtaster sit kontonummer, hver gang man spiller eller også ved, at man opretter en account med personlige oplysninger inklusiv kontonummer, som man logger ind på og spiller over. Det er væsentligt for respondenterne, at kunne nøjes med at afgive så få personlige data som muligt. Både fordi de ikke kan se, hvad Dansk Tipstjeneste skal bruge den viden til, men også fordi det er besværligt at skulle udfylde for mange felter. Hvis man bliver bedt om demografika skal det være frivilligt, og det skal specificeres, hvad oplysningerne skal bruges til.

Kun ganske få respondenter har ingen betænkeligheder ved at betale over nettet, men fælles for alle er, at det ikke må blive for besværligt, og at det smarte og hurtige ved at spille på nettet går fløjten, hvis man først skal til at overføre penge. Der er desuden den indvending mod spilkontoen, at den unødigt fjerner spillemidlerne, fra hvor de egentligt hører hjemme: “Pengene står bedre på min konto end på deres”. Heavy net-users er generelt mere åbne overfor betaling på nettet, og der ses også en lille tendens til, at vidensspillerne stoler mere på sikkerheden end heldspillerne.

Endelig ønsker alle respondenter at få en kvittering, dels som sikkerhed og dels fordi “den er meget rar at have”. Der blev foreslået en tre-trins-model, hvor man først spiller sit spil, dernæst får det bekræftet på en skærm med en “Godkendknap og til sidst får en endelig bekræftende skærm over “Spillede spil:”. Denne model var tilfredsstillende for de fleste respondenter.

Lotto-spillerne

De respondenter, der spiller Lotto ønsker statistiske oversigter over de sidste 5-10 års Lottotrækninger. Man skal både kunne se, hvilke numre der blev udtrukket en bestemt uge, og også opgørelser over hvilke tal og kombinationer, der er blevet spillet flest og færrest gange, så man kan tilrettelægge sine valg af tal derefter. Derudover ønskes der mulighed for gevinstcheck eller præmiesøgning, så man nemt og hurtigt kan se, om man har vundet noget. Dette skal både være muligt for on-line kuponer og for kuponer, der er købt hos forhandleren. En respondent forestiller sig, at man kunne indtaste løbenummeret nederst på kuponen og derved få oplyst, om der er gevinst.

Der udtrykkes også ønske om en form for Lotto-guide, hvor man kan lære om “andre måder at spille Lotto på”. Her tænkes der for eksempel på oplysning om system Lotto, som nogle af respondenterne ikke er bekendte med, men gerne vil lære.

Generelt for Lotto-spillerne er et udtalt ønske om seriøsitet. Respondenterne oplever Dansk Tipstjeneste som et stort og troværdigt foretagende, og de har ikke nær så mange negative konnotationer, som spillerne af vidensspil har. Dette image stemmer ikke overens med en ukritisk udvidelse af spilsortimentet til også at omfatte nye “useriøse” spiltyper, som de kendes fra udlandet. “Det skal ikke bare være sådan noget med, om Alex får en dreng eller en pige”. Der er ligeledes heller ikke tilslutning til idéen om gratis slå-tiden-ihjel spil eller chat-rooms. Sådanne tilbud findes andre steder på nettet, og Lotto-spillerne synes ikke, at det hører sig til på den officielle Dansk Tipstjeneste side.

Samlet kan man konkludere på ønsket om seriøsitet, at Lotto-spillerne har en meget fasttømret opfattelse af, hvad Dansk Tipstjeneste kan og skal. Dette billede hænger nøje sammen med den generelle opfattelse af Dansk Tipstjeneste som semi-offentlig, troværdig og garant for sikkerhed, og hvis Dansk Tipstjeneste vil bibeholde dette image hos denne del af målgruppen, skal de passe meget på med at bevæge sig i nye retninger. Dansk Tipstjeneste på nettet ikke må blive for poppet, og de ikke må drive plat på deres image.

Tipperne

Tipperne ser i større grad end Lotto-spillerne fordelene ved spil på nettet. De oplever et stort behov for oplysninger for at kunne spille deres spil, og det ønsker de, at nettet skal kunne give dem. Især nyheder er eftertragtede. Det foreslås for eksempel, at man kan klikke på hver enkelt kamp og få de nyeste relevante informationer om skader, karantæner, spillerkøb og –salg, formkurver, kampprogram etc. Derudover skal man kunne se resultaterne af hver klubs sidste 10-20 kampe samt resultaterne af de to klubbers indbyrdes kampe de sidste 5-10 år. Flere respondenter nævner Tipsbladet, tekst-tv og dagbladene som steder, hvor man i dag kan indhente sådanne oplysninger, men hvor nettet på grund af sin mulighed for hurtige opdateringer kan overtage. Tipperne er dog ikke interesserede i journalistisk bearbejdede baggrundsartikler eller reportager fra kampen i går. Informationerne skal have direkte relevans for deres spil. Man kan så have links til andre sites, der tilbyder reportager og artikler.

Udover sportsnyheder vil tipperne også gerne have oplyst procentsatserne på de enkelte kampe, opdaterede odds og ekspertudtalelser. Som eksempel på en ekspert nævnes Tommy Troelsen og hans program på DR, Tips om Tips. I den forbindelse ser respondenterne gerne et samarbejde med TV. Eventuelt også med optagelser af mål eller uddrag af kampe. Det skal i den forbindelse nævnes, at der blandt respondenterne næres en vis antipati for TV3, da de har fjernet Superligaen fra de landsdækkende kanaler. Et samarbejde med TV ses derfor helst med DR eller TV2, hvis offentlige image desuden passer bedre med Dansk Tipstjeneste. En regulær tv-guide, med oplysninger om hvor de enkelte kampe vises, opfattes som en god service.

Flere af tipperne er medlemmer af tipsklubber, og det bliver foreslået, at der blev tilbudt en tipsklubservice på nettet. Her skulle det for eksempel være muligt for de enkelte medlemmer at logge på og se, hvad de andre medlemmer havde spillet. Dette hænger sammen med det sociale aspekt ved tipningen. Flere tippere siger, at de snakker resultater og tipning med deres venner, og en del af spillet er at sammenligne kuponer og se, hvem der havde flest rigtige. Dette resulterer i en form for intern konkurrence eller ping-pong, som ikke vil tage skade ved, at kuponen bliver spillet over nettet, sålænge man kan printe den ud og vise den frem. Det blev også foreslået, at man skulle kunne sende sin kupon over nettet til sine venner.

En social faktor, der dog vil gå tabt ved at spille over nettet, er det samvær der opstår i tipskiosken. Flere tippere siger, at de altid står og sludrer lidt med de andre tippere og kioskejeren, når de udfylder deres kuponer, og at de vil komme til at savne dette aspekt ved tipning hjemme fra skærmen. Chat er i den forbindelse ikke interessant, da man snakker tips med venner, bekendte eller kollegaer og ikke fremmede. Respondenterne vil dog gerne have en eller anden måde, hvorpå de kan måle sig med andre tippere. Tipsbladets konkurrence DM i Tips eller en ækvivalent til BTs Sofaliga foreslås som mulige måder, hvor man i oversigter kan følge med i, hvor godt andre har tippet i sæsonen.

Endelig skal det nævnes, at tipperne i modsætning til Lotto-spillerne ikke har samme forventning til “seriøsitet” på Dansk Tipstjenestes hjemmeside. Der må gerne introduceres nye spil, der ligger uden for de vanlige områder, som for eksempel “hvem bliver statsminister ved næste valg?”, og det gør heller ikke noget, hvis hjemmesiden kan tilbyde gratis slå-tiden-ihjel spil. Det skyldes sandsynligvis, at Dansk Tipstjeneste ikke har samme positive og fasttømrede position i tippernes øjne som i lottospillernes, og at det derfor ikke vil rykke ved nogen fundamental opfattelse af Tipstjenesten, hvis den udvider sortimentet.

Oddset-spillerne

Oddset-spillerne og tipperne hører ind under den samme kategori af vidensspillere, og de to grupper har i høj grad samme ønsker til udformningen af hjemmesiden. Der bliver således lagt stor vægt på nyheder og informationer i det omfang de er relevante for spillene, Tipsbladet, tekst-tv og dagbladene nævnes som de sædvanlige informationskilder, og respondenterne ser også gerne links til andre sportssites. Odds'erne føler i modsætning til de andre grupper, at de spiller direkte imod Tipstjenesten, og en del af sporten er “jagten på det gode tip”. Dette kan godt besværliggøres lidt, hvis Dansk Tipstjeneste bliver den eneste nyhedskilde. Hvis man et tredje sted kan finde et godt tip, der resulterer i gevinst, opfattes det som en lille sejr over den mægtige Tipstjeneste.

Utilfredsheden med Dansk Tipstjenestes lave odds skinner som tidligere nævnt tydeligt igennem, og respondenterne ytrer for eksempel ønske om bedre odds på nettet end i kiosken, og “lokkeodds” som man kender fra udlandet, hvor et på papiret håbløst væddemål sættes til meget høje odds. Derudover efterlyses der mere fleksibilitet fra Tipstjenestens side. Odds'erne vil for eksempel gerne kunne spille på enkelte kampe i stedet for mindst tre, på kombinationer af eksisterende spil, og det blev også foreslået, at man skal kunne oddse midt i kampen på eksempelvis næste målscorer eller anden halvlegs resultat. Derudover blev det foreslået at tilbyde en personlig oversigtsside, hvor man kunne se, hvad man p.t. har kørende af spil.

Ligesom tipperne har gruppen af Oddset-spillere ikke samme positive opfattelse af Dansk Tipstjeneste, og de har derfor heller ikke noget imod, at Dansk Tipstjeneste på nettet udvider i forhold til det eksisterende sortiment og tilbyder spil på stort set alt mellem himmel og jord og også gratis spil. Det forventes af flere respondenter, at man vil kunne spille på alt indenfor sport, “fra amerikansk fodbold til sneboldkampe på Grønland”.

3.5.4 Klient- vs. Netløsning

Som udgangspunkt skal det nævnes at klient- vs. netløsningen ikke blev præsenteret identisk i de 4 grupper. Dette gør, at man ikke med sikkerhed kan konkludere på, hvilken løsning, der er bedst.

Respondenterne fremstår da også uenige og uafklarede med hensyn til hvilken løsning, der er mest hensigtsmæssig. Igen er de to afgørende parametre sikkerhed og lethed. Fordelen ved klientløsningen er i alles øjne større sikkerhed, troværdighed og at man sparer penge ved ikke nødvendigvis at skulle være on-line, mens man spiller. Desuden har respondenter med pc-bank erfaring med klientløsninger og er fortrolige med måden. Det er dog vigtigt, at løsningen bliver simpel og gratis. Man skal kunne få tilsendt en cd, hente den hos forhandleren eller downloade programmet forholdsvist smertefrit, og der må ikke følge en endeløs strøm af opdateringer i kølvandet på den første installation – det skal være et engangsarbejde.

På den anden side, så opfattes netløsningen som nemmere, mindre kompliceret og mere ligetil, og den er mere ideel, især for tipperne og odds'erne, der er afhængige af de nyeste oplysninger. Det blev foreslået, at man kunne hente oplysningerne fra nettet til sit klientprogram på computeren, så man “i ro og mag” kunne sidde og udfylde sine kuponer. Der er en tendens til, at “de usikre” netbrugere prioriterer sikkerheden over letheden og foretrækker klienten, mens de mere garvede netbrugere har mindre tålmodighed og ikke gider have overflødige programmer liggende på harddisken. Således var der bred enighed i gruppen af heavy net-users (Oddset), om at klienten var en “lorteidé”.

Der ses ligeledes en tendens til, at vidensspillerne hælder mere til en netløsning, mens heldspillerne foretrækker klientløsningen. Det skyldes det førnævnte vidensbehov og en generelt større og mere realistisk erfaring med nettet blandt vidensspillerne. Også i de tilfælde hvor de to grupper har været lige lang tid på nettet.

3.5.5 Umiddelbare reaktioner på svenskaspel.se

I de to Oddset grupper og gruppen med tipperne blev respondenterne bedt om deres umiddelbare reaktioner på udformningen af Svenska Spels pilothjemmeside. Generelt set er respondenterne ikke særlig imponerede og med få undtagelser er samtlige kommentarer negative. Designet opfattes som grimt, kedeligt, uoverskueligt og for kompakt: “Hvor kan vi spille, og hvor kan vi betale?”. Der efterlyses en bedre og enklere opbygning med større ikoner til hvert enkelt spil: “Det er jo det oppe i toppen der er vigtigt. Hvorfor er det gemt væk deroppe?”. Derudover var der utilfredshed med tempoet, det gik alt for langsomt.

Tipskuponen synes respondenterne godt om. Det er positivt, at man kan vælge systemer ude i siden og krydse direkte af på skærmen. Systemet med en indkøbskurv er også udemærket, eventuelt med en alternativ mulighed for at spille spillet med det samme.

Ekspertudtalelserne og “Ti avisers tips” får også rosende ord med på vejen, ligesom det er positivt, at der gøres opmærksom på, at “der arbejdes” med skiltet “hämtar data”. Ingen af respondenterne vil dog spille hos Svenska Spel, fordi det ikke er dansk.

Det skal understreges, at der er tale om en samlet gruppe respondenter, der er rekrutteret efter en vis frekvens i forhold til spil. Ovenstående tager således udgangspunkt i de deltagende respondenter og er ikke nødvendigvis et udtryk for et generelt billede

Der har dog ikke været tale om en egentlig imageanalyse, men derimod en kort snak om opfattelsen af Dansk Tipstjeneste.

Det skal i denne forbindelse understreges, at vi i grupperne ikke har talt med heavy-spillerne af skrabespil, hvorfor vi ikke kender denne gruppes holdning

Det er i denne forbindelse væsentligt at holde sig for øje, at de to alternativer ikke er fremlagt på nøjagtig samme måde, hvorfor reaktionerne kan have været forskellige pga. af dette.

Respondenterne fik udleveret pen og papir. Moderator fortalte kort, at Dansk Tipstjeneste indenfor relativ kort tid vil udbyde spil på nettet. Respondenterne blev opfordret til hver i sær at skrive ned, hvilke umiddelbare tanker de gjorde sig i forbindelse med den oplysning. Alle tanker var velkomne. Den følgende diskussion tog udgangspunkt i respondenternes nedskrevne stikord.