12. Afgifter

I dette kapitel gives et forslag til en afgiftsstruktur på spillemarkedet, der fortsat tager udgangspunkt i, at der kun indenfor snævre grænser bør kunne genereres et egentligt privatøkonomisk afkast af spillevirksomhed.
En meget væsentlig del af overskuddet fra spil bør derfor betales i afgift eller til almennyttige formål.

Indhold:

12.1. Baggrund
12.2. Gældende regler
        12.2.1. Afgiftsniveau og udlodning til almennyttige formål
12.3. Udenlandsk afgiftsstruktur
        12.3.1. Sverige
        12.3.2. Norge
        12.3.3. Finland
        12.3.4. Storbritannien
        12.3.5. Schweiz
12.4. Forslag til ny afgiftsstruktur
        12.4.1. Afgiftsgrundlag
        12.4.2. Afgiftssatser
        12.4.3. Gevinstafgift

12.1. Baggrund

Udover en generel tilladelsesadgang og udbygningen af den centrale spillemyndighed til at sikre, at der ikke opstår et ureguleret spillemarked, er afgiftsstrukturen en parameter til regulering af det økonomiske incitament til at udbyde spil. Det er væsentligt, at staten får sin andel af spilleomsætningen og at det øvrige overskud anvendes til almennyttige formål, da der kun indenfor snævre rammer bør kunne genereres et egentligt økonomisk afkast ved drift af spillevirksomhed. Det har været dansk politik i mange år.

Afgiftsstrukturen på det danske spillemarked er i dag præget af en stor grad af forskelligartethed, der gør, at nogle spil er belagt med afgift, mens andre helt er fritaget for afgift eller kun betaler meget lave afgifter. Samtidig er afgiftsgrundlaget ikke i alle tilfælde det samme.

Afgiftsstrukturen har ligeledes været udtryk for, at overskuddet fra spil i vidt omfang har været anvendt til finansiering af almennyttige formål, jf. f.eks. udlodningen af tips- og lottomidler og de humanitære organisationers overskud fra lotterier. Udlodningen er i mange situationer bestemt ved love eller cirkulærer, hvorfor udlodningen til almennyttige formål i mange tilfælde kan ligestilles med en afgift, da det begrænser muligheden for egentlig profit fra spillene. Den seneste ændring på spilleautomatområdet fra foråret 2000 trækker i samme retning, da en del af afgiften kan udloddes til almennyttige formål.

Der er efter gældende regler kun ganske få steder fastsat egentlige grænser for, hvor meget administrationsomkostningerne kan udgøre. Omkostningerne ved at drive spillene er forskellige, jf. tabel 2.

Der findes i dag spil, der er meget ens i opbygning – skrabespil hos de humanitære organisationer og Tipstjenesten og klasselotterier udbudt af Klasse-, Vare- og Landbrugslotterierne – uden at disse er belagt med den samme afgift. Dette kunne tale for en revision af afgiftsstrukturen. Det er dog vigtigt, at også udlodningen til almennyttige formål inddrages ved fastlæggelse af afgiftsniveauet.

Samtidig forventes den internationale konkurrence på spilleområdet at blive væsentligt stærkere, ikke mindst i lyset af internettets hurtige udvikling. Netop internetspillenes potentielle mulighed for at være et alternativ til de mere etablerede spil gør, at det nuværende afgiftsprovenu og udlodningen til almennyttige formål kan komme under pres.

Der er således opstået et behov for en modernisering og tilpasning af afgiftsstrukturen for det samlede spillemarked, hvor udgangspunktet er, at der kun i begrænset omfang og indenfor velafgrænsede områder kan finde spillevirksomhed sted, der giver udbyderne et egentligt økonomisk afkast. Samtidig er det vigtigt, at de danske spil får mulighed for at konkurrere på internettet og, at der skabes grundlag for, at statens afgiftsprovenu og udlodningen til almennyttige formål ikke eroderes væk inden for de nærmeste år.

Det overordnede udgangspunkt for den fremtidige afgiftsstruktur kunne være, at

• alle spil med indskud skal betale en afgift af omsætningen eller alternativt, at overskuddet udloddes til almennyttige formål
• spil uden indskud betaler en afgift af præmiesummen udover gevinstafgiften
• afgiftsgrundlaget fastlægges til bruttospilleindtægten (indskudssum fratrukket gevinster)
• gevinstafgiften bevares som erstatning for indkomstskatten eller alternativt, at gevinstafgiften afskaffes og opkræves over bruttospilleindtægten eller den samlede præmiesum.

12.2. Gældende regler

I tabel 1 er vist den nuværende afgiftsstruktur for spilleområdet. I oversigten er de enkelte spilformer fordelt på beskatningsgrundlag, og der er vist afgiftsprovenuet for de enkelte spil. Spilafgifterne består af afgifter beregnet af omsætningen og afgift af præmierne.

Afgiftsprovenuet dækker året 2000 med undtagelse af væddemål i forbindelse med heste- og hundeløb og spil på spilleautomater, hvor det er det skønnede provenu som følge af den ændrede afgiftsstruktur fra foråret 2000, der er medregnet. Det giver et mere reelt billede af statens forventede afgiftsprovenu, når de gældende regler er fuldt indfaset.

Anm.: Fordelingen af afgiftsprovenuet er behæftet med en vis usikkerhed, da opdelingerne til dels er baseret på skøn.
1) Afgiftssatser pr. 1. juli 2000. Der findes i dag desuden mindre totalisatorspil på f.eks. hundevæddeløb.
2) Vedrører regnskabsåret 1999/2000.
3) Afgiftssatserne pr. 1. januar 2001. Provenuet er det forventede provenu på sigt, når de nye regler er slået fuldt igennem.

Afgiften beregnes enten af indskudssummen eller af bruttospilleindtægten (indskudssum fratrukket præmier). Mens indskudssummen har været det traditionelle afgiftsgrundlag gennem mange år, er der i de senere år sket en udbredelse af bruttospilleindtægten som afgiftsgrundlag, hvilket er sket i takt med indførelsen af hurtige spil med høje tilbagebetalingsprocenter. Indførelsen af kasinoerne og bookmakerspillet hos Tipstjenesten i starten i af 1990'erne var de første, og siden er væddemål i forbindelse med heste- og hundeløb fra 1. juli 2000 og spil på gevinstgivende spilleautomater fra 1. januar 2001 kommet med. Det er alle spil, hvor tilbagebetalingsprocenten er høj.

Det samlede provenu skønnes til ca. 1,7 mia. kr., hvoraf ca. 87 pct. kommer fra afgifter af omsætningen og ca. 13 pct. fra gevinstafgiften. Tipstjenesten bidrager med ca. 64 pct. af det samlede afgiftsprovenu, mens kasinospillene bidrager med ca. 10 pct. Spilleautomaternes andel skønnes til ca. 20 pct., når de nye regler er slået fuldt igennem.

Tipstjenestens adgang til spilleautomatmarkedet og væddemål på heste og hundevæddeløb, kan på sigt ændre procenterne.

Det skønnes, at ca. 57 pct. af afgiftsprovenuet fra spilleomsætningen kommer fra afgift af indskudssum (specielt fra lottospillene) og ca. 43 pct. fra afgift af bruttospilleindtægt.

12.2.1. Afgiftsniveau og udlodning til almennyttige formål

Det gældende afgiftsniveau kan anskues fra to indfaldsvinkler. For det første kan der beregnes, hvor stor en del af omsætningen, der tilgår staten i form af afgifter. For det andet kan udlodningen til almennyttige formål medregnes, da udlodningen, som nævnt, i mange situation kan ligestilles med en afgift.

I tabel 2 er vist de statslige afgifter i procent af bruttospilleindtægten, hvor bruttospilleindtægten er defineret som indskudssum fratrukket nettopræmier (efter gevinstafgift), da gevinstafgiften indgår i beregningerne. Gevinstafgiften betales af spillerne, men indbetales af spiludbyderen. Endvidere er vist andelen, der udloddes til almennyttige formål. Samlet kan afgiften til staten og udlodningen til almennyttige formål siges at udgøre den samlede belastning af spillene.

Ved at sætte afgiften og udlodningen til almennyttige formål i forhold til bruttospilleindtægten tages der hensyn til forskellene i præmieudbetalingen for de enkelte spil.

1) Indskudssum fratrukket nettopræmier. Finansielle indtægter er udeladt.
2) Hestesportens midler skal anvendes til renovation af baner, uddannelse mv.
3) Klasselotteriets udlodning består af udloddet udbytte og selskabsskat.
4) Tallene indeholder sponsorbidrag. Hvis sponsorbidragene ikke medregnes vil den samlede andel af afgift og udlodning være 62 pct. af bruttospilleindtægten.
5) Kasinoerne skønnes med stor usikkerhed at betale ca. 10 mill. kr. i selskabsskat.
6) Da der er tale om nye regler, der kun har haft virkning i meget kort tid, er tallene forbundet med meget stor usikkerhed. Udlodningen kendes endnu ikke, hvilket også er tilfældet for evt. selskabsskat.
7) Skønnet over bruttospilleindtægten er meget usikkert. Der findes ikke oplysninger om udlodningen til almennyttige formål. Bankospilområdet betaler ikke en afgift af omsætningen, og gevinstafgift betales kun af offentlige bankospil.

Ses der alene på statsafgifternes andel af bruttospilleindtægten, svinger afgiftsniveauet mellem 4 og ca. 60 pct., når gevinstafgiften medregnes. Den laveste beskatning findes hos Vare- og Landbrugslotterierne (7 pct.) og Kræftens Bekæmpelses og Ældre Sagens lotterier (3-4 pct.), der alene er belagt med gevinstafgift. Afgiftsbelastningen for de øvrige velgørende organisationers lotterier og bankospil kendes ikke, men er næppe højere end lotterierne fra Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen, da der alene betales gevinstafgift.

For Tipstjenesten og Klasselotteriet, der betaler både gevinstafgift og omsætningsafgift, er afgiftsniveauet på ca. 30-32 pct. For spillekasinoerne er afgiftsbelastningen ca. 60 pct., mens den for hestespillene er 11 pct.

Inddrages udlodningen til almennyttige formål m.v. bliver der en større ensartethed i belastningen af spillene, dog er der stadig udsving spillene imellem. Summen af afgifter og udlodning udgør 72-76 pct. af bruttospilleindtægten for Tipstjenesten, Kræftens Bekæmpelses lotterier og hestespillene, mens Vare- og Landbrugslotterierne og Klasselotteriet har en andel på henholdsvis 40 pct. og 52 pct. Ældre Sagens lotterier har en samlet belastning på 81 pct. Andelen af afgift plus udlodning fra andre velgørende organisationers lotterier m.v. kendes ikke.

Det bemærkes, at eventuel betaling af selskabsskat, som det er tilfældet for Klasselotteriet) indgår som en udlodning til staten, da den beregnes af selskabernes overskud.

Med hensyn afgiftsstrukturen for de gevinstgivende spilleautomater har det været hensigten, at indsnævre det økonomiske afkast fra spillet samtidig med, at udlodningen til almennyttige formål styrkes. Den samlede belastning for området vil først vise sig om nogle år, når de nye regler er fuldt indfaset.

På bankospilområdet er der ikke oplysninger om udlodningen til almennyttige formål.

Den del, der er tilbage efter udlodning og afgifter, anvendes til spilleudbydernes omkostninger m.v. ved at afholde spillet. For Klasselotteriet og Vare- og Landbrugslotterierne er omkostningsdelen henholdsvis ca. 48 pct. og 60 pct. af bruttospilleindtægten. Den forholdsvis høje omkostningsandel er til dels et udtryk for en politisk valgt struktur i selskaberne. Bl.a. er anvendelse af kollektører til salg af lodderne forholdsvis omkostningstungt.

12.3. Udenlandsk afgiftsstruktur

Det kan være vanskeligt at sammenligne afgiftsstrukturen i andre lande, da bl.a. spilsammensætningen kan være forskellig. Generelt gælder det, at der i vidt omfang sker udlodning til almennyttige formål og/eller staten opkræver en afgift, for at virksomheden/organisationen kan udbyde spillet.

For Sverige og Norge findes der generelt ingen afgift på de statslige spil, da hele overskuddet anvendes til almennyttige formål, og i Finland opkræves kun en lav afgift. I disse lande opkræves der ingen afgift af gevinster med undtagelse af gevinster på mindre spilområder.

Nedenfor er belyst afgiftsstrukturen for 5 europæiske lande.

12.3.1. Sverige

Af langt den største del af de svenske spil betales der ikke afgift til staten. Det skyldes i vid udstrækning, at det er staten, der ejer spilleselskaberne og at overskuddet udloddes. Et eksempel herpå er Svenska Spel. Overskud fra VLT-spil (spilleautomater) og de kommende kasinoer tilfalder de svenske 'folkröelser'.

På restauranter og værsthuse findes der mindre 'kasinospil' som roulette, kortspil og terningspil, hvor præmierne er små. Der betales ingen omsætningsafgift, men i stedet en afgift pr. måned pr. spillebord. Afgiften går fra 2.000 kr. for ét spillebord til 25.000 kr. for 5 spilleborde. Pr. bord derudover betales ekstra 5.000 kr. pr. måned.

Generelt er der ingen gevinstafgift i Sverige, dog betales der 30 pct. af gevinstens værdi i forbindelse med lotterier afholdt i aviser, radio og TV. Udenlandske gevinster indkomstbeskattes.

12.3.2. Norge

Ligesom i Sverige er der generelt ingen statsafgift i Norge, fordi overskuddet udloddes til almenvelgørende formål. Overskuddet fra de statslige spil fordeles med 1/3 hver til idrætsformål, forskning og kulturelle formål. Overskuddet fra spilleautomater tilfalder ligeledes almennyttige formål.

Det betales ingen gevinstafgift, mens udenlandske gevinster over 10.000 Nkr. indkomstbeskattes.

12.3.3. Finland

I Finland betales der generelt 5 pct. af indskudssummen i statsafgift. Spilleautomater udenfor kasinoer og varelotterier betaler dog henholdsvis 3 pct. og 1,5 pct. af indskudssummen. Overskuddet skal tilfalde almennyttige formål.

Der er generelt ingen gevinstafgift i Finland, dog skal der af bingospil betales 5 pct. i afgift af gevinsterne, mens der for andre lotterier betales 30 pct. af gevinsterne.

12.3.4. Storbritannien

For lotterier (The National Lottery) betales der 12 pct. af indskudssummen i afgift, mens der for væddemål (bookmaking og totalisatorspil) betales 6,75 pct. af indskudssummen. Satsen for væddemål er sat ned fra 7,75 pct. som følge af indførelsen af det nationale lotteri. Væddemålsmarkedet er sammensat af ca. 8.000 steder med licens til at udbyde væddemål. Tre bookmakerfirmaer har over 50 pct. af markedet.

For morskabsautomater og spilleautomater betales der en årlig afgift pr. automat, der afhænger af gevinstudbetaling og indskudssum. Afgiften er en stykafgift, der svinger fra 250-1.815 £ pr. år.

Af bingospil betales en afgift på 10 pct. af indskudssummen. Der findes i Storbritannien ca. 750 bingoklubber. To operatører har ca. 1/3 af markedet.

For tipning og øvrige spil, hvor der spilles til en fælles pulje, betales 17,5 pct. af indskudssummen i statsafgift. Tipningen er koncentreret på 3 selskaber, hvoraf det ene – Littlewoods – har ca. 85 pct. af markedet. I forbindelse med indførelsen af det nationale lotteri i 1994 er afgiftssatsen mere end halveret.

Der findes 119 kasinoer i Storbritannien, der betaler en afgift på op til 40 pct. af bruttospilleindtægten.

Der betales ikke gevinstafgift.

12.3.5. Schweiz

I Schweiz er lotteridrift et anliggende for hver af de 26 cantoner. Beskatningen af kasinoerne er fastlagt hos de statslige myndigheder, men der er et meget stort udsving i betskatningsprocenterne afhængig af placeringen af det enkelte kasino. Afgiften svinger fra 40-80 pct. af bruttospilleindtægten. Der er dog mulighed for nedslag i afgiften af turistmæssige årsager eller hvis overskuddet går til almennyttige eller kulturelle formål. I Schweiz kan der således findes eksempler på afgiftssatser for kasinoer på 10-80 pct.

12.4. Forslag til ny afgiftsstruktur

12.4.1. Afgiftsgrundlag

Det må forventes, at udbredelsen af internetbaserede spil vil give et pres på spillenes tilbagebetalingsprocenter. Tilgængeligheden gør, at konkurrencen mellem spillene bliver større og at spil, der i dag har en meget lav tilbagebetalingsprocent, fordi konkurrencen er meget lille, formentlig i fremtiden skal have større præmiesummer, hvis omsætning og indtjening skal bevares. De danske spiludbydere vil således i højere grad end i dag sandsynligvis skulle konkurrere på tilbagebetalingsprocenten i kampen om spillernes gunst.

Det vil især gælde for nye spil, der er specielt designet for internettet. Der vil formentlig være tale om hurtige spil, hvor man med det samme kan se, om der er gevinst. Hurtige spil kræver normalt høje tilbagebetalingsprocenter, jf. f.eks. kasinospillene og spil på spilleautomater, for at spillerne 'hænger på' og får lyst til at gentage spillet.

Generelt vil der formentlig være en tendens til, at spillene afvikles hurtigere – f.eks. daglige/ugentlige trækninger af lotterier.

En afgift beregnet af bruttospilleindtægten vil her være at foretrække for spiludbyderne frem for en afgift beregnet af indskudssummen, da den giver en større frihed i etableringen af forskellige spiltyper. En afgift af indskudssummen kan være en væsentlig begrænsning for spil, der opererer med meget høje tilbagebetalingsprocenter, som f.eks. spillene på internettet må forventes at skulle gøre. Det har eksempelvis været begrundelsen for valg af bruttospilleindtægten som afgiftsgrundlag for kasinospillene, der netop har meget høje tilbagebetalingsprocenter (95-98 pct.). Det samme gælder for spilleautomatspillet.

Begrænsningen ligger således i, at der for nogle spil ikke er plads til en afgift af indskudssummen og som f.eks. for bookmakerspillene, at tilbagebetalingsprocenten i perioder kan ligge over 100 pct.

Det foreslås derfor, at afgiftsgrundlaget generelt for spil skal være bruttospilleindtægten. Hermed sikres det, at det er spillets reelle indtjening, efter at spillerne har fået deres præmier, der beskattes. Der tages således hensyn til, at nogle spil skal operere med en meget høj tilbagebetalingsprocent (f.eks. kasinospil, spilleautomater og fremtidige internetspil), mens andre spil kan nøjes med en mindre tilbagebetalingsprocent (f.eks. lotto og lotterier).

Når afgiftsgrundlaget er bruttospilleindtægten, bliver afgiftsprovenuet umiddelbart mere følsomt for udsving i gevinstandelen. Hvis en forøgelse af gevinstandelen ikke giver sig udslag i højere omsætning, vil staten skulle finansiere en del af den større gevinstudbetaling. På kort sigt vil en afgift på indskudssummen således umiddelbart være at foretrække.

Det er dog vurderet, at selv om en forhøjelse af gevinstandelen på kort sigt ikke medfører en forøget omsætning, der mere end udligner det umiddelbare fald i statsafgiften, kan forhøjelsen på længere sigt være med til at stabilisere omsætningen og dermed også afgiften. Argumentet er, at hvis der ikke laves regler, der giver spiludbyderne konkurrencemæssige muligheder, er det ikke sikkert, at spilleomsætningen bevares i Danmark.

12.4.2. Afgiftssatser

De overordnede ønsker om statslig andel af spilleomsætningen og om, at overskuddet fra spillene anvendes til almennyttige formål, tilsiger en mere ensartet afgiftsstruktur.

Som tidligere nævnt varierer de eksisterende spils afgiftsbelastning betydeligt. Variationen afdæmpes, når der tages hensyn til udlodningerne til almennyttige formål, men består dog fortsat, jf. tabel 2.

Det fremgår, at Klasselotteriet og Landbrugs- og Varelotterierne har en lavere samlet afgifts- og udlodningsandel end de øvrige spil, samt at Kræftens Bekæmpelses lotterier har en meget lav egentlig afgiftsbelastning, men til gengæld udlodder så meget desto mere til de begunstigede formål. Det samme gælder for Ældre Sagens lotterier. Udlodningsandelen for øvrige velgørende organisationers og foreningers lotterier og bankospil kendes ikke.

Den lave andel af de samlede afgifter og udlodninger i Klasselotteriet og Vare- og Landbrugslotterierne skal ses i sammenhæng med den historisk betingede kollektørmodel.

En generel afgiftssats afpasset efter det øvrige niveau vil betyde en meget væsentlig ændring i de nævnte lotteriers virksomhed og salgsform – ændringer, som vil være så betydelige, at lotterierne næppe vil kunne opretholdes eller opretholdes uændret.

I det omfang de nævnte velgørende organisationers og foreningers lotterier m.v. er underkastet offentligt tilsyn eller kontrol, og i det omfang hele overskuddet fra lotterierne m.v. udloddes til velgørende formål, har arbejdsgruppen vurderet, at der ikke bør indføres ændrede afgiftsregler for disse lotterier m.v.

Hvis det viser sig, at disse organisationer og foreninger ikke udlodder hele overskuddet, vil de efterfølgende skulle betale 30 pct. af bruttospilleindtægten i afgift, svarende til afgiftsbelastningen for Tipstjenestens spil.

12.4.2.1. Afgiftsnedslag for udlodning til almennyttige formål

I forbindelse med indførelsen af de nye regler for gevinstgivende spilleautomater udenfor kasinoerne blev der indført regler, hvorefter der kunne gives nedslag i afgiften, hvis der blev udloddet midler til almennyttige formål. Formålet var at sikre, at en del af overskuddet ved at drive spilleautomatvirksomhed tilfaldt almennyttige formål. Afgiften er en progressiv afgift på 40/70 pct., hvor der gives mulighed for, at spillerhaller ved udlodning kan få nedslag i den del af afgiften, der ligger over 30 pct. af bruttospilleindtægten. Nedslaget gives som 95 pct. af det udloddede beløb, svarende til en egenbetaling på 5 pct. En spillehal, der udlodder, vil således kunne opnå en afgiftsbelastning svarende til Tipstjenestens spil.

Arbejdsgruppen har overvejet, om tilsvarende regler kan indføres på dele af det øvrige spilleområde. Fordelen ved en nedslagsmodel er, at det herved på forhånd sikres, at en del af overskuddet fra spillet enten tilfalder statskassen i form af afgift eller udloddes til almennyttige formål. Det vil være med til at sikre en omkostningsbegrænsning hos spilleudbyderne.

Et alternativ vil være at lægge et loft over de administrationskomstninger, der må bruges på spillevirksomhed, evt. som en andel af bruttospilleindtægten. Det er imidlertid vanskeligt at fastlægge et generelt niveau for omkostningerne, da der formentlig kan være store regionale forskelle, og administrationsdelen kan svinge fra år til år og fra lotteri til lotteri afhængig af, om der er tale om et nyt eller gammelt lotteri. I de gældende regelsæt for spil er kun fastsat en begrænsning vedrørende administrationsomkostninger for Vare- og Landbrugslotterierne på 9 pct. af indskudssummen, og en begrænsning på markedsføringsomkostningerne for Landbrugslotteriet på 3 pct. af indskudssummen.

For Tipstjenesten og Klasselotteriet er det imidlertid næppe nødvendigt med en nedslagsmodel for deres spil, da anvendelsen af overskuddet er lovbestemt, og staten med aktiemajoriteten har kontrol med omkostningsdelen.

Afgiftsstrukturen for hestespillene er netop blevet fastlagt fra 1. juli 2000. Samtidig blev Tipstjenestens betaling til hestesporten for køb af hesteportens spilleselskab og rettighederne til at udbyde væddemål i forbindelse med løb på hestevæddeløbssportens baner lovfæstet. Betalingen skal anvendes til renovation af baner mv. Heller ikke for disse spil vil det derfor være relevant med en nedslagsmodel.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det ikke er relevant at foreslå en nedslagsmodel for de 6 kasinoer, der alle er helt private selskaber.

En nedslagsmodel ville med størst fordel kunne finde anvendelse på de tre klasselotterier og de velgørende organisationers og foreningers lotterier og bankospil. Da disse spil af de ovenfor nævnte grunde foreslås helt fritaget for afgift, finder arbejdsgruppen ikke, at den nuværende nedslagsmodel for spilleautomathaller kan overføres til andre spil.

12.4.2.2. Markedsføringsspil og reklamespil

For spil, der i dag udbydes efter markedsføringsloven, dvs. markedsføringsspil og reklamespil, kan der ikke opgøres en egentlig spilleomsætning. For reklamespillene vil værdien af de reklamer, spillerne skal modtage, salg af oplysninger fra spillerne etc. muligvis kunne opgøres, men de ville næppe kunne relateres til det enkelte spil.

Der findes ikke umiddelbart oplysninger om antallet af solgte lodder i markedsføringsspil, f.eks. avisers og ugeblades skrabespil, men på baggrund af et estimat foretaget af Tipstjenesten, skønnedes det samlede antal markedsføringsskrabelodder i 1997 til 45-47 millioner lodder. Det må antages, at en del af disse lodder er et reelt surrogat for Tipstjenestens og de humanitære organisationers skrabelodder, hvorfor dette område ligeledes bør betale en afgift for at drive spillene. Tipstjenesten solgte i 1999 30-35 mill. skrabelodder.

Da det ikke er muligt at opgøre en egentlig spilleomsætning, kan gevinsterne i stedet pålægges en afgift, der modsvarer afgiften af bruttospilleindtægten for andre spil. Udgangspunktet kunne være, at afgiftsbelastningen skal svare til afgiftsbelastningen for et skrabelod udbudt af Tipstjenesten, dvs. til 30 pct. af bruttospilleindtægten. Skrabespillene i Tipstjenesten har generelt en tilbagebetalingsprocent på 45 pct.

Hvis det antages, at der udbydes et markedsførings- og reklamespil med samme præmiestruktur og dermed samme tilbagebetalingsprocent som et skrabelod hos Tipstjenesten, vil der med en 30 pct. afgift af præmiesummen skulle betales 30 pct. af 45, jf. tabel 3, der viser belastningen for de to typer skrabelodder.

Afgiftsbelastningen er således lavest for markedsføringssloddet, hvilket kunne tale for, at afgiftssatsen sættes op. I eksemplet skulle den være ca. 37 pct. af præmien for markedsføringsloddet. Konkurrencen med spil, hvor der udloddes til almennyttige formål, kan ligeledes være et argument for en højere afgift.

Hvis markedsførings- og reklamespillene sammenlignes med spil, hvor tilbagebetalingsprocenten er højere, vil afgiften skulle være lavere end 30 pct.

Hvis den samlede værdi af præmierne i markedsførings- og reklamespillene i dag antages at udgøre ca. 100-200 mill. kr., vil en afgift på 30 pct. kunne beløbe sig til ca. 30-60 mill. kr. årligt ved uændret adfærd. En afgift vil dog antagelig formindske spillet.

Det bemærkes, at den foreslåede afgift sammen med den eksisterende gevinstafgift medfører, at gevinster i markedsførings- og reklamespil vil blive pålagt afgifter på op til 45 pct.

12.4.3. Gevinstafgift

Spillegevinster pålægges generelt en gevinstafgift på 15 pct. af den del af gevinsten, der overstiger et bundfradrag på 200 kr. Hvis der er tale om gevinster i form af varer og tjenesteydelser er afgiftssatsen 17,5 pct. ud over en værdi på 200 kr. Siden vedtagelsen af gevinstafgiftsloven i 1956 er bundfradraget på 200 kr. ikke blevet reguleret, ligesom afgiftssatsen ikke er ændret.

Gevinster vundet i totalisatorspil, kasinospil og på spilleautomater er undtaget for gevinstafgift og er samtidig fritaget for indskomstskat. Gevinstafgiften erstatter indkomstskatten efter statsskattelovens § 4 af indkomst fra “Lotterispil samt andet spil og væddemål”. Indkomstskat af gevinster medfører, at der i gevinsten kan fratrækkes årets udgifter til opnåelse af gevinsten. Et sådant system kan være vanskeligt at administrere for spillerne og vanskeligt for skattemyndighederne at kontrollere. Indførelsen af bundfradraget skal ses i lyset af de administrative besværligheder, der på tidspunktet for indførelsen af gevinstafgiften formentlig var forbundet med at opgøre afgiften. Afgiften opkræves af spiludbyderen, der indbetaler beløbet til Told•Skat.

Gevinstafgiften indbragte i 2000 staten et provenu på ca. 226 mill. kr., hvoraf ca. 70 pct. eller ca. 159 mill. kr. kom fra Tipstjenestens spil.

Gevinstafgiften kan bevares, da den principielt erstatter indkomstskat af præmierne. Et alternativ vil være at fjerne gevinstafgiften, da det ikke er præmier i alle spil, der er skatte- eller afgiftspligtige, hvilket giver en vis skævvridning spillene imellem. Provenuet fra gevinstafgiften kunne da i stedet opkræves hos spiludbyderen ved en forøgelse af omsætningsafgiften. Det vil tillige give et mere enkelt afgiftssystem.

Størrelsen af gevinstafgiften i procent af bruttospilleindtægten er i dag meget forskellig afhængig af spiltype, jf. tabel 4. Eksempelvis udgør gevinstafgiften ca. 20 pct. af bruttospilleindtægten for Klasselotteriet, mens den udgør ca. 5 pct. for Tipstjenesten. Årsagen hertil er, at Tipstjenestens spil indeholder forholdsmæssige mange små præmier, mens præmiefordelingen er anderledes for Klasselotteriet, samt at tilbagebetalingsprocenten for Klasselotteriets spil er ca. 66 pct., mens den for Tipstjenesten er ca. 46 pct.

1) Vedrørende regnskabsåret 1999/2000.

En erstatning af den nuværende gevinstafgift med en ensartet afgift beregnet af bruttospilleindtægten vil være til fordel for de spil, der har en høj tilbagebetalingsprocent, da afgiftsgrundlaget her er lavest, som f.eks. i klasselotterierne.

Hvis gevinstafgiften ønskes bibeholdt, kunne et andet alternativ være at løsrive afgiftsberegningen fra den enkelte præmie og i stedet afgiftsbelægge den samlede gevinstsum hos spiludbyderen for et givet spil.

Erstattes den nuværende gevinstafgift med en afgift beregnet af den samlede præmiesum vil det svare til, at det nuværende bundfradrag ophæves. Virkningen af en præmiesumafgift vil således være, at de spil, der i dag har mange små præmier vil opnå en højere belastning end spil med forholdsvis få små præmier. Isoleret set vil spil med en stor tilbagebetalingsprocent blive belastet mest.

Et afgiftsgrundlag, der udelukkende er bruttospilleindtægten, vil betyde, at afgiftsprovenuet umiddelbart bliver mere følsomt for udsving i gevinstandelen, jf. afsnit 12.4.1. En afgift på præmiesummen vil modvirke dette, da stigende præmiesum giver højere afgift.

I tabel 5 er vist virkningerne på de enkelte spiludbydere, hvis den nuværende gevinstafgift enten opkræves over bruttospilleindtægten eller over den samlede præmiesum. Der er forudsat en provenuneutral omlægning. Beregningerne er forbundet med nogen usikkerhed.

Afgiftssatsen ved en (stort set) provenuneutral omlægning skønnes at blive 5,9 pct. ved en afgift beregnet af bruttospilleindtægten. Her er det forudsat, at afgiften opkræves over præmiesummen for de spil, hvor der ikke kan opgøres en bruttospilleindtægt (præmieobligationer, gevinstopsparing, markedsføringsspil og reklamespil). Ved en opkrævning over den samlede præmiesum skønnes afgiftssatsen til 6,6 pct.

1) Her kan kun opgøres en præmiesum.

Ved anvendelse af bruttospilleindtægten som afgiftsgrundlag sker der en omfordeling spillene imellem. Tipstjenestens afgift stiger med ca. 32 mill. kr., mens afgiften for de øvrige spil falder. Årsagen er Tipstjenestens forholdsvis lave gevinstandel og deraf høje bruttospilleindtægt. Det modsatte gælder for eksempelvis Klasselotteriet med en høj gevinstandel. Her falder afgiften med ca. 12 mill. kr.

I forhold til en afgift af bruttospilleindtægten udjævnes omfordelingen, hvis afgiften i stedet opkræves over den samlede præmiesum. Det vil dog fortsat være Tipstjenesten, der vil bære den største del af afgiften. I forhold til den gældende gevinstafgift stiger afgiften for Tipstjenesten med knap 25 mill. kr., hvilket skyldes Tipstjenestens mange små præmier i f.eks. lottospillene, der i dag er ubeskattede. Der vil være en mindre stigning i afgiften for Vare- og Landbrugslotterierne.

Arbejdsgruppen finder, at det overordnede mål om, at der ikke bør kunne genereres et privatøkonomisk afkast af spil, kan opnås ved at kræve, at en vis andel af overskuddet fra et spil enten skal tilfalde statskassen i form af afgift eller udloddes til almenvelgørende formål.

De gældende afgiftssatser og udlodningsordninger for Tipstjenesten foreslås derfor bibeholdt, dog således at Tipstjenesten betaler en afgift på 30 pct. af bruttospilleindtægten af alle sine spil, bortset fra væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb. Disse spil foreslås fortsat afgiftsberigtiget med 11 pct. indtil den månedlige omsætning når op på 16,7 mill. kr., hvorefter afgiftssatsen også for disse spil bliver 30 pct.

Tilsvarende foreslås de gældende afgiftssatserne for gevinstgivende spilleautomater og afgiftssatserne for kasinoer bibeholdt. Det overordnede mål om, at spil ikke bør kunne generere et privatøkonomisk afkast kan eventuelt bevirke, at det nuværende progressionsknæk for beregning af kasinoafgiften ved en månedlig omsætning på 4 mill. kr. bør nedsættes eller afgiften forhøjes, hvis kasinoernes overskud efter en 10 års etableringsperioden viser sig at være væsentligt større end forudsat ved fastsættelsen af afgiften i 1990.

Arbejdsgruppen finder, at Vare- og Landbrugslotterierne og de velgørende organisationers lotterier og bankospil forsat kan fritages for afgift. Afgiftsfritagelse bør dog kun ske under forudsætning af, at der i lotterienes og de velgørende organisationers bestyrelser er repræsentanter for det offentlige, der står som garanter for, at hele overskuddet fra disse spil anvendes til velgørende formål. Det kan eventuelt overvejes at lade en regel svarende til den gældende i Bortlodningscirkulæret om, at en vis pcocentdel af indskudssummen eller bruttospilleindtægten skal anvendes til velgørende formål, finde anvendelse på alle disse lotterier og bankospil. Klasselotteriet bør på samme måde som de andre klasselotterier være afgiftsfri, idet overskud som hidtil tilfalder statskassen.

Anm.: Skøn over afgiftsprovenuet er behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke findes sikre oplysninger om omsætningen og tilbagebetalingsprocenten for alle spil.
1) Afgiftsgrundlaget efter gældende regler er indskudssummen og afgiften ændres til 30 pct. som følge af ændring af afgiftsgrundlag.
2) Afgiftsgrundlaget efter gældende regler er bruttospilleindtægten.
3) Skønnet er forbundet med meget stor usikkerhed, da der ikke findes oplysninger, der kan danne grundlag for et egentlig skøn. Der er taget hensyn til en bagatelgrænse for betaling af afgift.
4) Betaler ikke afgift efter gældende regler.
5) Afgiftsgrundlaget efter forslaget er præmiesummen, da der ikke kan opgøres en indskudssum
6) Med mulighed for nedslag i den del afgiften, der ligger ud over 30 pct. af bruttospilleindtægten.

I tabel 6 er sammenfattet de provenumæssige konsekvenser af de foreslåede ændringer i afgiftsstrukturen for de forskellige spiludbydere. Skønnene er behæftet med usikkerhed og der er taget udgangspunkt i uændret adfærd.

Samlet skønnes de foreslåede regler at medføre et merprovenu på ca. 75 mill. kr. med uændret omsætning. Provenutabet på 14 mill. kr. som følge af bortfaldet af afgift for Klasselotteriet er dog ikke reelt, da der sker en tilsvarende forøgelse af overskuddet, der tilfalder staten. Merprovenuet er således reelt ca. 90 mill. kr. Heraf kommer ca. 30 mill. kr. fra Tipstjenestens spil og ca. 60 mill. kr. fra markedsførings- og reklamespillene.