11. Strafansvar

I Danmark er lovgivningen opbygget således, at spil kun må udbydes og formidles af dem, der har en tilladelse hertil fra de danske myndigheder. Dette betyder, at danske udbydere og formidlere af utilladt spil, herunder udenlandske spil kan straffes. Endvidere er det i Danmark i et vist omfang ulovligt at deltage i spil. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at denne retstilstand bør opretholdes, dog således at deltagelse i ulovlige spil, hvad enten de udbydes på sædvanlig vis eller via internettet, bør være straffri.

Indhold:

11.1. Nugældende regler
      11.1.1. Straffeloven
      11.1.2. Lotteriforbudsloven fra 1869
      11.1.3. Tips- og lottoloven
      11.1.4. Loven om lokale totalisatorspil
11.2. Retsstillingen i de andre nordiske lande
11.3. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende strafansvaret
      11.3.2. Hvad bør være strafbart?
      11.3.3. Bør deltagelse i ulovlige spil straffes?
11.4. Særlige forhold vedrørende internetspil
11.5. Sammenfatning

11.1. Nugældende regler

I det følgende vil der blive redegjort for, hvilke mål der i de nugældende spillelove søges opnået gennem anvendelse af trussel om straf, samt hvilke personer der er omfattet af disse straffebud. Redegørelsen vedrører alene de spil, der er egnede til at overskride nationale grænser.

Reklamespil (jf. kapitel 6 og 9) bliver ikke berørt. Baggrunden herfor er, at alene spil med indskud i form af penge efter de gældende regler anses som egentlige spil, der kræver særlig regulering og kontrol. Som følge heraf betragtes reklamespil efter nugældende regler som markedsføringstiltag, og de er derfor i det store hele ikke reguleret eller kontrolleret.

11.1.1. Straffeloven

Straffelovens hasardbestemmelser er indeholdt i §§ 203 og 204:

”§ 203. Den, som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt, eller ved at fremme sådant spil, straffes med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1 år.
Stk. 2. Retten afgør, om det vundne udbytte skal inddrages eller tilbagebetales.

§ 204. Den, som på offentligt sted yder husrum til eller foranstalter utilladt hasardspil, straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til en højere grad af hæfte eller til fængsel i 6 måneder.
Stk. 2. Lige med offentligt sted anses foreningslokaler, når enten enhver eller enhver af en vis samfundsklasse som regel kan opnå optagelse i foreningen, eller utilladt hasardspil indgår i foreningens formål, eller der erlægges særlig betaling for deltagelse i spillet.
Stk. 3. Den, som på offentligt sted deltager i utilladt hasardspil, straffes med bøde.”

Efter § 203 er det ikke strafbart at deltage i utilladt hasardspil, medmindre det sker for at søge erhverv. Herved må forstås, dels at der er handlet for vindings skyld, dels at der er tale om gentagne tilfælde og ikke blot enkeltstående tilfælde. Erhvervet kan søges ved deltagelse i spillet, men også på anden måde, f.eks. ved at udbyde spillet, stille lokaler til rådighed eller udleje spilleudstyr.

§ 204 er i modsætning til § 203 ikke begrænset til erhvervsmæssig virksomhed med tilknytning til hasardspil, men omfatter enhver foranstaltning, deltagelse i eller medvirken til utilladt hasardspil. Til gengæld begrænser § 204 i modsætning til § 203 ansvaret til deltagelse i eller medvirken til hasardspil på offentligt sted (eller under de i stk. 2 angivne betingelser i foreningslokaler). Ikke-erhvervsmæssig deltagelse i eller medvirken til ikke-erhvervsmæssig utilladt hasardspil, som sker under private former, er altså ikke strafbar.

I Betænkning afgivet af Straffelovskommissionen af 9. november 1917, København 1923, spalte 177 anføres om baggrunden for (de nuværende) bestemmelser i straffelovens §§ 203 og 204:

”K. U. § 335 straffer ligesom Fr. 6. Okt. 1753 alle deltagere i ikke særlig tilladte Lykkespil, ogsaa dem, der ikke driver det erhvervsmæssigt, og uden Hensyn til, hvor Spillet finder Sted. Saa vidt gaar vistnok ingen nyere Love eller Udkast, og sikkert med rette. Dels lader en saadan Bestemmelse sig slet ikke overholde, dels vil det ikke erhvervsmæssigt drevne Lykkespil indenfor en ganske privat Kreds ofte været ret harmløst, og endelig vil det ofte føles ubilligt at ramme den erhvervsmæssige Spillers i Reglen ganske ufarlige Ofre med Straf. Det foreslaas derfor at lade denne Bestemmelse udgaa og ligesom N. Strafl. § 383 kun at straffe Deltagere i Lykkespil paa offentligt Sted. Ved at foregaa paa offentligt Sted faar Spillet en noget mere forargelig Karakter, og i dette Omfang kan reglen ogsaa i noget større Grad overholdes.
I overensstemmelse hermed rammer § 186 den, som paa offentligt Sted foranstalter eller yder Husrum til utilladt Lykkespil, samt – med ringere Straf – den, som paa saadant sted deltager i Spillet. Saaledes som Ku. U.§ 334 gør, at ramme enhver Ydelse af Husrum til utilladt Lykkespil, synes alt for vidtgaaende og inkonsekvent, naar man ikke i øvrigt vil straffe deltagelse i ikke erhvervsmæssig drevet Lykkespil paa ikke-offentligt Sted.
Ydes Husrum til erhvervsmæssigt Spil, eller gør den paagældende sig af et Erhverv netop af at yde Husrum til Lykkespil, rammes Forholdet af § 185 eventuelt i Forbindelse med Bestemmelsen om Medvirken i § 24. Og videre synes der ikke Grund til at gaa.”

11.1.2. Lotteriforbudsloven fra 1869

Lotterilovens straffebestemmelser har følgende ordlyd:

”§ 2. Al anden Foranstaltning af Lottospil her i Riget eller Colligeren for samme saavelsom al Colligeren her i Landet for fremmede Lotterier eller Falbydelse af disses Lodsedler, ligesom Besørgelsen af dermed i Forbindelse staaende Forretninger, skal være forbudt under Straf af Bøde.

§ 3. (Stk. 1 ophævet).
Stk 2. Ligeledes forbydes det Alle at drive Handelsforretning med Beviser for Andele i Retten efter Lodsedler, indenlandske eller fremmede (de saakaldte Andelslodsedler), selv om der gives de enkelte Beviser Form af Interessentskabsbeviser eller Lignende.
Stk. 3. Overtrædelse af de nævnte Forbud straffes med en Bøde.

§ 5. Bekjendtgjørelse i indenlandske Tidender af fremmede Lotteriplaner og af Avertissementer om de efter §§ 2-4 her i Landet iøvrigt forbudte Foretagender og Falbydelser ansees med en Bøde, saaledes at Ansvaret bedømmes efter de i Lov af 3die Januar 1851 § 3 fastsatte Regler, dog at den, der bærer Ansvaret for Tidenden, ikke kan tiltales eller straffes for Optagelsen af saadanne Bekjendtgjørelser, førend det er ham betydet af vedkommende Politimyndighed, at den maa ansees for ulovlig. Samme Straf ifalder den, der paa anden Maade udbreder Planer for fremmede eller ikke autoriserede indenlandske Lotterier.”

Der er således hjemmel til at idømme bødestraf for salg af og reklameren for utilladte lotterier, herunder udenlandske lotterier. Deltagelse i udenlandske lotterier er derimod ikke strafbart.

11.1.3. Tips- og lottoloven

Loven indeholder følgende straffebestemmelse:

 ”§ 10. Foranstaltning her i landet af væddemål efter denne lov af andre end bevillingshaveren samt formidling af deltagelse i udenlandske væddemål straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig når lovovertrædelsen har haft en særlig omfattende karakter, kan straffen stige til fængsel i 1 år.
Stk. 2. Den, der deltager i et sådant ulovligt eller ulovligt formidlet væddemål, som omhandlet i stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 3. Det staten unddragne afgiftsbeløb, jf. § 1, bliver at erstatte.
Stk. 4. Formidling af deltagelse i væddemål eller lottospil i henhold til denne lov gennem erhvervsmæssig modtagelse af indskud af andre end de autoriserede forhandlere samt avertering herom er forbudt.
Stk. 5. Afholdelse af spil, præmiekonkurrencer, bortlodning og lign på grundlag af eller ved benyttelse af bevillingshaverens spillekuponer er forbudt for andre end bevillingshaveren.
Stk. 6. Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 4 og 5 straffes med bøde.”

Bestemmelsen hidrører fra den første tipslov i 1948, dog er der efterfølgende foretaget enkelte ændringer.

Bestemmelsen i § 10, stk. 2, var ikke indeholdt i det lovforslag, som finansministeren fremsatte den 14. januar 1948. Det fremgår af en udvalgsbetænkning afgivet den 28. maj 1948, at den vedtagne affattelse af bestemmelsen hidrører fra et ændringsforslag fremsat af finansministeren i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Der er ingen bemærkninger til ændringsforslaget, ligesom ændringen ikke i øvrigt er omtalt i forarbejderne til loven.

Af bestemmelsen ses, at det for andre end bevillingshaveren er ulovligt her i landet at udbyde væddemål samt at formidle deltagelse i udenlandske væddemål.

Om en udenlandsk spilleudbyders hjemmeside på internettet indebærer en formidling af væddemål i Danmark må bero på et skøn over, hvorvidt hjemmesidens indhold kan siges at være målrettet mod Danmark, jf. pkt. 4.

11.1.4. Loven om lokale totalisatorspil

Loven indeholder følgende straffebestemmelse:

”§ 8. Afholdelse af spil ved totalisator eller lignende uden bevilling hertil, modtagelse af indskud uden om totalisatoren samt formidling af deltagelse i udenlandske totalisatorspil, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig når lovovertrædelsen har haft en særlig omfattende karakter, kan straffen stige til fængsel i 2 år.
Stk. 2. Deltagerne i sådant ulovligt spil straffes med bøde.
Stk. 3. De beløb, der ved det ulovlige forhold kan antages at være unddraget statskassen og bevillingshaveren, bliver at erstatte. Deltagerne i spillet er alene ansvarlige i forhold til de af dem gjorte indskud.
Stk. 4. Der kan af politiet gives den, der er blevet dømt for overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1, pålæg om, at han indenfor et tidsrum af 5 år regnet fra dommens afsigelse ikke må indfinde sig på væddeløbsbaner eller andre steder, hvor der finder indskud i totalisator sted. Overtrædelse af pålægget straffes med bøde eller hæfte indtil 6 måneder.

§ 9. Den, der udøver erhvervsmæssig virksomhed med betaling af indskud i totalisatoren, straffes med bøde.”

Der straffes for udbud og formidling af utilladte, herunder udenlandske, spil samt for deltagelse i utilladte spil. Bestemmelsen i § 8, stk. 2, ses ikke at være til hinder for, at personer i Danmark deltager i udenlandske totalisatorspil, der ikke er formidlet i Danmark.

I bemærkningerne til den første lov om totalisatorspil anføres om bestemmelsen i § 8, stk. 2, alene, at den er sammenfaldende med tipslovens bestemmelse herom.

Opsummering
Det fremgår, at forbuds- og straffebestemmelserne i den danske lovgivning søger at fastholde spilleaktivitet til udbydere, der har tilladelse af danske myndigheder. Dette har udmøntet sig i bestemmelser, der medfører straf til danske udbydere af utilladt spil, formidlere af utilladte, herunder udenlandske spil, samt i et vist omfang spillerne.

11.2. Retsstillingen i de andre nordiske lande

Finland
Efter den finske lotterilov straffes salg og promovering med henblik på salg af ikke-tilladte lotterier, herunder udenlandske lotterier, med op til 6 måneders fængsel. Deltagelse i ikke-tilladte lotterier, herunder udenlandske lotterier, straffes ikke i Finland.

Sverige
Foranstaltning og formidling af ulovligt spil, herunder spil på udenlandske lotterier, straffes med op til fængsel i 2 år. Deltagelse i ulovlige, herunder udenlandske spil, straffes derimod ikke i Sverige.

Norge
Efter den norske lotterilov straffes foranstaltning og formidling af ulovligt spil, herunder spil på udenlandske lotterier, med fængsel indtil 1 år. Deltagelse i ulovlige, herunder udenlandske spil, straffes ikke i Norge.

Ved grove overtrædelser af lotteriloven er strafferammen med virkning fra 1. januar 2001 hævet til 3 års fængsel. Det fremgår af bemærkningerne til straffebestemmelsen, at der ved afgørelsen af, om overtrædelsen skal karakteriseres som grov, særligt skal lægges vægt på, om handlingen vedrører et betydeligt beløb, er rettet mod børn eller af andre grunde må anses som særlig skadelig.

Opsummering
Det fremgår af lovgivningen i de andre nordiske lande, at man også der søger at fastholde spilleaktiviteten til udbydere, der har tilladelser. Det er således forbudt at udbyde og formidle utilladt spil, herunder udenlandske spil. Derimod er der ingen af de andre nordiske lande, der straffer spillerne for at benytte sig af muligheden for at spille på utilladte, herunder udenlandske, spil.

11.3. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende strafansvaret

11.3.1. Dansk straffemyndighed

De generelle regler om dansk straffemyndighed (jurisdiktionskompetence) findes i straffelovens §§ 6-12. Hovedreglen om dansk straffemyndighed findes i straffelovens § 6, (territorialprincippet).

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§ 6. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages

1. i den danske stat,
2. på dansk fartøj, som befinder sig uden for nogen stats folkeretlig anerkendte område,
3. på dansk fartøj, som befinder sig på fremmed folkeretlig anerkendt område, af personer, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med dette.”

Det fremgår af bestemmelsen, at handlinger, der foretages i den danske stat, hører under dansk straffemyndighed. Endvidere hører handlinger, som er foregået på et dansk fartøj også under dansk straffemyndighed. Som dansk fartøj henregnes f.eks. luftfartøjer, der er registreret i det danske nationalitetsregister.

Forbrydelser begået her i landet, kan strafforfølges ved danske domstole uanset gerningsmandens nationalitet.

Er handlingen ikke foretaget her i Danmark, men har den virkning her i landet, kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed. I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige som foretaget dér, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde, jf. straffelovens § 9 (virkningsprincippet).

Der henvises i øvrigt til omtalen i Justitsministeriets betænkning nr. 1377/1999 (Børnepornografi, IT-efterforskning), side 22 ff.

11.3.2. Hvad bør være strafbart?

Som anført ovenfor i afsnittet om de nugældende regler er det i Danmark forbudt at udbyde og formidle utilladt spil, herunder udenlandske spil. Udenlandske spil anses for udbudt eller formidlet i Danmark, såfremt spillet eller reklame for spillet er rettet direkte mod og er tilgængeligt for det danske publikum.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der i overensstemmelse med den nugældende retstilstand fortsat bør kunne pålægges udbydere og formidlere af utilladte spil, herunder udenlandske spil der rettes særligt mod Danmark, et strafansvar herfor med henblik på at forbeholde spilleaktivitet for udbydere, der har opnået tilladelse dertil fra danske myndigheder.

Etableres der adgang for Spillemyndigheden til at pålægge hosts mv. at fjerne materiale eller til at pålægge bankerne at blokere for betalingstransaktioner til bestemte spilleudbydere, jf. nedenfor, er det desuden arbejdsgruppens opfattelse, at undladelse af at efterkomme sådanne påbud bør være strafbart.

11.3.3. Bør deltagelse i ulovlige spil straffes?

Som anført i det indledende afsnit til dette kapitel er deltagelse i ulovlige spil efter den nugældende retstilstand i et vist omfang strafbar. Arbejdsgruppen har overvejet, om den blotte deltagelse i ulovlige spil fortsat bør være strafbar.

Til støtte for det synspunkt, at deltagelse i ulovlige spil ikke længere bør være strafbart, kan navnlig anføres følgende:

• Som anført under kapitel 6 er der generelt sket en ændring i holdningen til spil. Spil opfattes ikke længere som en umoralsk aktivitet eller virksomhed, men som en daglig forteelse, der er accepteret bredt i befolkningen. Holdningen til spil har således ændret sig fra at være en uønsket aktivitet til – inden for visse rammer – at være en samfundsmæssigt acceptabel aktivitet. Spil på offentlige steder har derfor ikke længere den forargelige karakter, som var begrundelsen for Straffelovskommissionens forslag om straf for deltagelse i offentlige hasardspil. Skillelinierne mellem det offentlige og private rum er desuden med internettets udbredelse blevet udvandet.
• Beskyttelsen af deltagerne er inden for de senere år blevet tillagt større vægt, og med internettets udbredelse og de dermed øgede muligheder for at deltage i spil, bliver risikoen for ludomani og for at spillerne blive ofre for useriøse spilleudbydere større. Der synes derfor at være behov for at lægge vægten på at beskytte deltagerne snarere end at straffe de pågældende. Til illustration heraf kan henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 16 af 6. oktober 1999 om ændring af lov om offentlige indsamlinger (Forbud mod Pyramidespil), hvor der bl.a. anføres følgende: ”Justitsministeriet har imidlertid fundet det rigtigst ikke at udstrække kriminaliseringen til den blotte deltagelse i spillet. Dette hænger sammen med, at forbudet mod pyramidespil bl.a. er begrundet i hensynet til at beskytte de ofte uerfarne unge mennesker, der lader sig friste af spillet, og at de pågældende, når arrangementet opdages, typisk har mistet betydelige beløb, som de har indskudt i spillet.
• Det kan – især i forhold til internetspil – være uklart for spilleren, om det spil, som den pågældende præsenteres for, er lovligt eller ej. Det vil således f.eks. i forhold til udenlandske spil være nødvendigt for spilleren at vurdere, om spillet er udbudt særligt mod Danmark med den konsekvens, at deltagelse er strafbart, såfremt der ikke foreligger en tilladelse.
• Efterforskning af en overtrædelse af et forbud mod deltagelse i et ulovligt spil vil være forbundet med vanskeligheder, især når det drejer sig om deltagelse i spil på internettet, og omkostningerne ved en sådan efterforskning vil næppe stå mål med lovovertrædelsens strafværdighed.
• Deltagelse i utilladte spil må, som anført nedenfor, formodes at kunne begrænses væsentligt som følge af muligheden for blokering af betalingstransaktionerne. Straf som middel til at forhindre deltagelse får derfor mindre betydning.
• I de øvrige nordiske lande straffes deltagelse i ulovlige spil ikke.

Det er på den baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at deltagelse i ulovlige spil, hvad enten de udbydes på sædvanlig vis eller via internettet, bør være straffri, således at indsatsen i stedet koncentreres om udbydere og formidlere af ulovlige spil.

11.4. Særlige forhold vedrørende internetspil

Spil, der udbydes via internettet, giver anledning til særlige overvejelser, herunder om, hvem der kan straffes for at udbyde og formidle spillet.

Til brug for beskrivelsen af de enkelte komponenter i en internettransaktion opstilles følgende forudsætninger:

• Et firma, der ønsker at udbyde spil på internettet, lejer plads på en server hos en host, der kan have sin server placeret overalt i verden,
• en dansker, der ønsker at spille på en internet-website, er koblet op til internettet gennem en access provider, der sælger adgang til internettet,
• internetadressen hvorfra spillet udbydes vil være kendt af kunden eller blive formidlet ved hjælp af søgemaskiner eller via reklamer for internettjenesten – de såkaldte bannerreklamer, der leder kunden hen til den relevante internetadresse,
• gennemførelse af betaling af spillet sker (typisk) ved, at der opgives et kreditkortnummer, der via internettet sendes til firmaets bankforbindelse i f.eks. USA. Oplysningerne om kreditkortet sendes herefter elektronisk til PBS, der kontrollerer om kortet er stjålet, om der er overtræk på kontoen o.s.v. Er dette ikke tilfældet godkendes betalingen af PBS. Er der gevinst ved spillet, kan denne udbetales i check, overføres til kundens bankkonto eller overføres til kreditkontoen.

En strafbelagt pligt til at forhindre gennemførelsen af spil via internettet kan overvejes pålagt følgende:

1. Det firma, der udbyder spillet.
2. Access Provideren.
3. Formidleren, herunder danske hosts, der huser bannerreklamer.
4. Hosten for selve spilletjenesten samt web-sites, der formidler utilladte spil.
5. De ansvarlige for gennemførelsen af pengetransaktionerne, f.eks. PBS

a. Det firma, der udbyder spillet
Et firma, der udbyder utilladt spil på internettet, vil kunne ifalde straf i Danmark, hvis firmaet har adresse i Danmark, jf. straffelovens § 6, nr. 1. En sådan handling må imidlertid antages også at kunne lokaliseres til den server, som udbudsmaterialet lægges ind på. Lægger en person, der befinder sig i England, udbudsmateriale ind på sin hjemmeside, der betjenes via en server i Danmark, er stedet, hvor handlingen må anses for foretaget ikke blot England, men også Danmark. Forholdet er dermed undergivet dansk straffemyndighed i medfør af straffelovens § 6, nr. 1.

Endvidere må det antages, at der er dansk straffemyndighed efter straffelovens § 6, nr. 1, i forhold til handlinger, der består i udbud af utilladt spil via internettet, hvis udbuddet har tilknytning til dansk område. Tilknytningen kan bestå i anvendelse af salgs- eller udbredelsesmidler, der målrettet tager sigte på dansk område. Det er derimod ikke tilstrækkeligt til at anse udbredelse af materialet for foretaget indenlands, at brugere her i landet kan hente materialet ned fra servere, der er placeret i udlandet.

Udbydere af utilladt spil på internettet, vil således i et vist omfang kunne straffes i Danmark.

b. Access Provideren
Se nedenfor under pkt. d om EU-direktivet om elektronisk handel.

c. Formidleren, herunder danske hosts, der huser bannerreklamer
Formidling af utilladt spil på internettet kan dels ske på selve internettet, dels ved f.eks. reklamer i andre danske medier.

I det omfang formidlingen sker på internettet ved hjælp af bannerreklamer som f.eks. er placeret på en såkaldt indgangsportal til internettet, vil det pågældende firma, der ejer portalen, overtræde et forbud mod formidling af utilladt spil. I hvert fald i det tilfælde, hvor firmaet er dansk baseret, vil det i Danmark kunne straffes for overtrædelse af et forbud mod formidling af utilladt spil.

Andre personer, der på deres web-sites af egen drift har opført andre former for links til utilladte spil, vil ligeledes overtræde et forbud mod formidling af utilladte spil. I det omfang, de pågældende links er indlagt på internettjenesten af andre end indehaveren, må retstilstanden være sammenfaldende med den, der gælder for hosts, jf. nedenfor under pkt. d.

d. Hosten for selve spilletjenesten samt web-sites, der formidler utilladt spil
Den virksomhed, der udbyder spil på internettet, har typisk lejet serverplads hos en host. I det omfang hosten er et firma eller en person hjemmehørende i Danmark, vil der som udgangspunkt kunne straffes for formidling af eller medvirken til udbud af utilladt spil.

Det fremgår imidlertid af EU-direktivet om elektronisk handel, at alle typer af internetudbydere som hovedregel skal være ansvarsfri i relation til transmissioner, de ikke har indflydelse på. For så vidt angår hosts er det dog en forudsætning, at hosten ikke har viden om ulovlig aktivitet uden at reagere derpå.

Selvom spil generelt er undtaget fra direktivet, forekommer det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at pålægge hverken host – eller access provider – et strafansvar for informationer, den pågældende ikke har kendskab til. I det omfang den pågældende, f.eks. af en kommende spillemyndighed, gøres opmærksom på, at firmaets eller personens server indeholder ulovligt materiale, vil der imidlertid hensigtsmæssigt kunne gives firmaet eller personen et påbud om at fjerne materialet fra serveren.

Der henvises i øvrigt til argumentationen i 7.2.1. om blokering, herunder særligt 7.2.1.7 om internetudbyderens pligt til at blokere efter notifikation.

e. De ansvarlige for gennemførelsen af pengetransaktionerne, f.eks. PBS
Danskeres mulighed for at spille på internettet vil formentlig kunne forhindres mest effektivt, hvis adgangen til at overføre penge til spiludbyderen besværliggøres eller forhindres.

Som det fremgår af kapitel 7 er kortbranchen af egen drift i vidt omfang ved at gennemføre et totalt forbud mod kortindløsning i forhold til visse problematiske spillehjemmesider på internettet, herunder nok særligt hjemmesider med internet-spillekasinoer.

På nuværende tidspunkt kan det imidlertid ikke forventes, at branchens selvregulering vil være et tilstrækkeligt værn mod ulovlige spil på internettet. Det må således forventes, at branchen alene vil afvise at indløse kort fra problematiske web-sites – særligt internet-spillekasinoer. Der vil derfor fortsat være behov for at kunne pålægge et forbud mod gennemførelsen af kortbetalinger til udenlandske spil, der udbydes ulovligt i Danmark, men drives så regulært, at de ikke volder kortorganisationerne problemer, herunder f.eks. bookmakere i England og Australien.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der som supplement til det almindelige strafbelagte forbud mod udbydelse og formidling af utilladte spil skabes mulighed for, at Spillemyndigheden overfor såvel de danske kortindløsere som de danske kortudstedere, herunder deres underleverandører (som f.eks. PBS), kan nedlægge forbud mod betalings-transaktioner til bestemte websites, der vedrører ulovlige spil. Overtrædelse af et sådan forbud bør være strafbelagt.

11.5. Sammenfatning

En effektiv regulering vil formentlig kunne bygges op omkring det nuværende forbud mod udbud og formidling af utilladte spil, herunder udenlandske spil, kombineret med en mulighed for at forhindre betalingstransaktioner for deltagelse i ulovlige spil.

Forbuddet mod formidling af ulovlige spil vil ligeledes kunne håndhæves over for hosts og internetfirmaer, der formidler udenlandske spil ved at udleje serverplads eller fremvise links til ulovlige spil. En overtrædelse af formidlingsforbudet bør alene indebære straf for en host, hvis den pågældende er blevet gjort opmærksom på, at der udlejes serverplads til formidling af ulovlige spil.

Deltagere i ulovlige spil straffes efter den nugældende lovgivning i et vist omfang. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør deltagelse i ulovlige spil ikke fremover straffes.