9. Forslag til regulering af spillemarkedet

Arbejdsgruppen foreslår, at alle regler vedrørende regulering og kontrol af spil samles i én ny lov og at afgifter vedrørende spil samles i en anden. Arbejdsgruppen finder, at disse to nye love bør omfatte alle spil, uanset om der er tale om privat foranstaltede spil eller offentligt tilgængelige spil, og uanset om der for deltagelse i spillene skal betales et indskud i form af penge eller andet. Små spil foreslås reguleret og kontrolleret mindre indgribende end større spil.

Indhold:

9.1. Indledning
9.2. Målsætninger for en ny samlet spillelovgivning
9.3. Spilleområdet
      9.3.1. Definitioner
      9.3.2 EU-retlig afgrænsning af spilleområdet
9.4. Kriterier for regulering og kontrol af spillemarkedet
9.5. Forslag til regulering og kontrol af tilladtespil
      9.5.1. Opdeling af spil
      9.5.2. Spil med egentlige indskud og reklamespil
      9.5.3. Spil på internet, tv og telefon
      9.5.4. Markedsføringsspil
      9.5.5. Afledte ændringer af markedsføringslovgivningen

9.1. Indledning

Arbejdsgruppen har vurderet det som en afgørende forudsætning for at fastsætte nye nationale regler til regulering af spil, at det fortsat er muligt at opretholde kontrollen med de spil, som udbydes på det danske spillemarked.

Som det fremgår af kapitel 7 vil det være muligt at hindre, at udenlandske udbydere af internetspil kan modtage indskud fra danske spillere. Hermed vil forbuddet mod udenlandske spil i Danmark fortsat kunne opretholdes.

Adgangen til at hindre betaling for deltagelse i udenlandske internetspil udbudt i Danmark vil dog ikke kunne hindre herboende personer i at deltage i udenlandske spil. Spillere, der ønsker at spille hos f.eks. en udenlandsk bookmaker og betaler ved at sende en check direkte til bookmakeren, eller som overfører penge fra en bankkonto i udlandet, vil kunne gøre dette. Det vil endvidere ikke være muligt at hindre herboende personer i at spille på internetbaserede spil uden pengeindskud, dvs. reklamespil og markedsføringsspil, der udbydes fra udlandet.

Med henblik på såvel at fastholde de spillere, der foretrækker danske spil, som at dæmpe interessen hos de spillere, som foretrækker udenlandske internetspil, vil det være nødvendigt, at der udbydes attraktive danske spil på internettet. Som det fremgår af brugerundersøgelsen udarbejdet af AC Nielsen/AIM, har spillerne præference for spil udbudt under dansk lovgivning.

Det er afgørende, at danske spiludbydere er bedst muligt rustet til konkurrencen med udenlandske spil på digitaliserede medier i tilfælde af, at en national regulering af spilleområdet ikke kan opretholdes på længere sigt.

9.2. Målsætninger for en ny samlet spillelovgivning

Opdelingen af lovgivningen på tre ministerområder har dels hindret udviklingen af en koordineret spillelovgivning og administration, men også opbygningen af en specialiseret forvaltningsenhed, jf. også 7.2.4. Det findes derfor hensigtsmæssigt at fastsætte og samle alle bestemmelser om regulering af og kontrol med spillemarkedet i én lov og at fastsætte og samle alle bestemmelser vedrørende afgifter af spil i en anden lov.

Formålet med fastsættelsen af en ny regulerings- og kontrollov og en ny afgiftslov på spilleområdet er i højere grad end tilfældet er i dag

• at beskytte deltagere i såvel spil med indskud som spil uden indskud,
• at hindre kriminalitet med relation til spil,
• at sikre midler til almennyttige formål og til staten og
• at begrænse privat fortjeneste ved spil.

Der henvises i den forbindelse også til kapitel 7 om “den danske model”.

Hensynet til spillerne er for det første begrundet i ønsket om at hindre, at de anvender så stor en del af deres indkomst på spil, at det bliver en trussel mod de pågældendes sociale liv. Det gælder ikke mindst, når spillet for den enkelte spiller får en sådan karakter, at denne bliver afhængig af at spille. For det andet er hensynet til deltagerne i spil begrundet i ønsket om at hindre, at de bliver snydt. Det skal således sikres, at deltagere i spil får den gevinstandel og de gevinster, de har krav på.

Baggrunden for ønsket om at begrænse kriminalitet i relation til spil er, at spil er et område, hvor det er forholdsvis let illegalt at tjene betydelige beløb, ligesom kriminalitet på området er nem at skjule. Ulovlige og utilstrækkeligt regulerede lovlige spil giver mulighed for hvidvaskning af penge m.v. Når området ikke i tilstrækkeligt omfang er reguleret og kontrolleret, vil det derfor tiltrække kriminelle personer og organisationer.

I flere hundrede år har spil som udgangspunkt altid været forbudt i Danmark. I det omfang spil er blevet tilladt, er det sket under forudsætning af, at udbyttet ved spillet er gået til velgørende formål, eller at spillet har bidraget til almene samfundsformål ved at blive pålagt høje afgifter.

Som følge heraf har lovgiver kun i meget begrænset omfang ønsket og givet tilladelse til, at private erhvervsdrivende udbyder spil. Spil er ikke anset som en form for aktivitet, som der almindeligvis burde kunne tjenes penge på. I det omfang private erhvervsdrivende har fået adgang til at udbyde spil, er udbytte i forbindelse hermed som nævnt blevet begrænset ved opkrævning af høje afgifter.

9.3. Spilleområdet

9.3.1. Definitioner

Spil defineres som en privat eller offentlig tilgængelig aktivitet, som med eller uden betaling for deltagelse går ud på at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen helt eller delvist beror på tilfældet.

Spildefinitionen omfatter således både spil med indskud og markedsføringsspil.

Spilleområdet bør omfatte alle tilfældighedsbaserede aktiviteter uanset, om de finder sted offentligt eller i private klubber og foreninger. Denne afgrænsning er allerede gennemført for så vidt angår spil på spilleautomater. Ligesom med spil på spilleautomater er det naturligvis ikke hensigten at regulere og kontrollere spil, der finder sted i private hjem, og hvor alene familien og eventuelt nære venner deltager.

Det foreslås, at såvel gevinster som indskud kan bestå i penge, varer eller tjenesteydelser. Alt hvad der repræsenterer en økonomisk værdi bør således omfattes af både indskuds- og gevinstbegrebet.

Med den udvikling, der har fundet sted i forhold til spil omfattet af markedsføringsloven, især med hensyn til udviklingen af alternative former for indskud, finder arbejdsgruppen det væsentligt at udvide særligt indskudsdefinitionen til også at gælde penge, varer og tjenesteydelser.

Spørgsmålet om hvad der udgør et indskud er yderligere blevet aktualiseret med udbredelsen af reklamefinansierede spil. Den udbredte anvendelse af reklamer og den stigende benyttelse af internettet har endvidere medført, at spil uden indskud i traditionel forstand i de senere år er udbudt af virksomheder, som ikke anvender spillene til at markedsføre deres egne produkter, men genererer gevinster og indtægter ved salg af reklamer for en række forskellige virksomheder uden nogen tilknytning til spillet, jf. også kapitel 6. Spil uden betaling betragtes efter gældende regler som markedsføringsspil

Grænsedragningen mellem markedsføringsspil og reklamespil er dog ikke entydig, fordi reklame indgår i begge typer spil.

Deltagelsen i reklamespil er typisk betinget af, at spilleren trykker på et reklamebanner eller lignende link og afgiver navn og adressse. Spilleren kan eventuelt også blive bedt om at afgive yderligere personlige oplysninger om forbrugsvaner o.s.v. Disse aktiviteter og oplysninger repræsenterer en økonomisk værdi for reklamespilsudbyderen, som finansierer hjemmesiden ved netop at sælge reklamebannere/links på hjemmesiden, og som ved hjælp af personoplysningerne målretter sit salg af reklameplads til andre virksomheder.

I modsætning til det traditionelle indskud, som består i en direkte betaling fra spiller til udbyder, er der altså i relation til reklamespil tale om, at spillerens deltagelse reelt finansieres af en tredie part på betingelse af, at spilleren som modydelse trykker på et reklamebanner, afgiver bestemte oplysninger m.v. Reklamespilsudbyderen indtager her rollen som formidler i, hvad der med fordel kan karakteriseres som en trekantshandel:

Et markedsføringsspil adskiller sig fra et reklamespil ved at være spil uden nogen form for indskud og ved at, at udbyderens primære funktion ikke er at udbyde spil, men at producere varer eller andre former for tjenesteydelser.

Ved markedsføringsspil skal det være klart for forbrugeren/spilleren, at udbyderen af spillet er en bestemt virksomheder, der reklamerer for sine varer og tjenesteydelser. Flere virksomheder kan gå sammen om et markedsføringsspil uden der herved bliver tale om et reklamspil. Således kan f.eks. et supermarked sammen med en bilforhandler udbyde et markedsføringsspil, hvor hovedgevinsten er en bil, men hvor det fortsat er klart for forbrugerne/spillerne, at der med spillet er tale om en reklame for såvel supermarkedet som bilforhandleren.

I reklamespil er spiludbyderen og den virksomhed, hvis varer og tjenesteydelser, der reklameres for, derimod ikke en og samme virksomhed.

Spil omfatter ikke sportsaktiviteter som f.eks. bowling, billard og lign, eller behændighedsspil, som f.eks. ringspil, boldkast, dartkast og lign. Men væddemål eller anden form for spil, der afvikles i relation til sportsaktiviteter eller lign. er naturligvis omfattet af spilleområdet.

Spilleområdet omfatter heller ikke nogen form for konkurrence, hvor udfaldet alene afhænger af deltagernes viden eller evner, f.eks. prisopgaver, quizprogrammer og lignende. Fælles for sådanne konkurrencer er, at deltagerne anvender deres viden og evner på samme måde, som når de arbejder, og at aflønningen i form af gevinster derfor som anden arbejdsindkomst er indkomstskattepligtig.

Et arrangement, der både indeholder et konkurrencemoment og et tilfældighedsmoment bør anses som spil, uanset om tilfældighedsmomentet kommer først eller sidst, hvilket er i overensstemmelse med den nugældende retsstilstand, bl.a. fastlagt i domspraksis fra Sø- og Handelsretten.

Spil bør på den anden side ikke omfatte aktiviteter, der kan forekomme tilfældighedsprægede, men som svarer til en form for erhvervsvirksomhed. Et eksempel er aktiespillene, hvor deltagerne fiktivt handler med rigtige værdipapirer. De deltagere, som opnår de bedste investeringsresultater set i forhold til udviklingen på værdipapirmarkedet, får gevinsterne. Aktiespil er således – til trods for deres benævnelse – at anse for en konkurrence og ikke et spil, fordi deltagernes aktivitet svarer til børsmæglernes arbejde.

Aktiespil bør dog, jf. ovenfor, anses som spil, hvis gevinsterne ikke tilfalder de dygtigste “investorer”, men i stedet fordeles mellem deltagerne ved lodtrækning.

Ved internetspil forstår arbejdsgruppen spil, som spillerne kan deltage i over internettet.

Spilleren kan i dag deltage i internetspil ved anvendelse af computer og modem, interaktivt digitalt tv, mobiltelefon og wap m.v (for en nærmere beskrivelse af de apparater, som i dag og i den nærmere fremtid vil give os adgang til internettet henvises til Fischer og Lorenz udredningen, f.eks. s. 26 f).

At deltage i et spil over internettet betyder, at spillerne over internettet skal kunne foretage sig det nødvendige for at opnå en vinderchanche i et givet spil. Ved væddemål skal spilleren således have foretaget en satsning, i lotterier have fået adgang til en given lodseddel og i lotto have markeret de ønskede tal. Dette vil medføre, at spiludbyderen skal være bekendt med og have accepteret det pågældende væddemål, noteret den pågældende lodseddel til spilleren etc. For at det sker, vil spilleren for så vidt angår betalingsspil så godt som altid skulle have betalt forinden. Om betalingen har fundet sted er imidlertid ikke afgørende for, om et spil anses for at være et internetspil.

Nye regler for spil på det offentligt tilgængeligt internet bør efter arbejdsgruppens opfattelse også omfatte spil på private intranet, da arbejdsgruppens forslag til regulering af spillemarkedet generelt omfatter såvel offentligt tilgængelige spil som private spil. Hertil kommer, at intranet kan have et sådant omfang, at det i visse tilfælde næppe vil kunne anses som værende privat, og at sammenkobling af flere intranet, eller af intranet og internet (extranet), kan finde sted.

9.3.2 EU-retlig afgrænsning af spilleområdet

Spørgsmålet om, hvorvidt reklamespil bør anses for at være spil med indskud eller ej, har fået en særlig betydning i forhold til fortolkningen af EU direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel).

Direktivet bygger på et princip om hjemlandskontrol og gensidig anerkendelse (afsenderlandsprincippet). Det er udgangspunktet, at de områder, der er omfattet af direktivet, skal overvåges af myndighederne i det land, hvor virksomheden er etableret, og med anvendelse af etableringslandets lovgivning. Direktivet indeholder herudover visse minimumsregler, der først og fremmest skal sikre gennemsigtighed på markedet for e-handel.

Ifølge præmis 16 i direktivets præampel og artikel 1, stk. 5, d), omfatter direktivet ikke spil i form af hasardspil, lotterier og væddemål, hvortil der kræves en indsats med penge. Direktivet omfatter derimod “salgsfremmende konkurrencer og spil, hvor formålet er at fremme salget af varer eller tjenesteydelser, og hvor der i givet fald kun skal ske betaling i tilfælde af køb af de varer eller tjenesteydelser, som der reklameres for” (markedsføringsspil).

Denne formulering har givet anledning til tvivl om, hvorvidt direktivet alene omfatter egentlige markedsføringsspil eller det tillige omfatter de nye reklamespil. Forhandlingerne om direktivet fandt sted, inden reklamespil på internettet blev udbudt i større omfang, og reklamespil har derfor ikke været drøftet under forhandlingerne. Det er imidlertid Erhvervsministeriets umiddelbare opfattelse, at reklamespillene er omfattet af direktivet, fordi forbrugeren ikke betaler penge for at deltage. Kommissionen er ligeledes af den opfattelse, at reklamespil omfattes af direktivet, dog med den begrænsning, at disse spil ikke omfattes af direktivets minimumsregler. Forbrugerstyrelsen vil ved implementeringen af direktivet tage stilling til, om reklamespil skal omfattes af minimumsreglerne^[26].

Kommissionens fortolkning vurderes at have følgende retlige konsekvenser for udformningen af spillelovgivningen i Danmark:

• Den danske lovgivning kan for så vidt angår markedsføringsspil og reklamespil over internettet ikke retligt set gøres gældende overfor virksomheder, som er etableret i andre EU-lande, men som over internettet udbyder deres spil til personer bosat i Danmark (afsenderlandsprincippet).
• En medlemsstat behøver kun fastsætte direktivets minimumsregler for markedsføringsspil, men er ikke forpligtet til at fastsætte sådanne regler for reklamespil.

For så vidt angår punkt 1 vurderes direktivet ikke at have alvorlige praktiske konsekvenser. De faktiske muligheder for en effektiv regulering af udenlandske spillevirksomheder, som over internettet udbyder spil uden betaling målrettet mod Danmark, er i forvejen ikke til stede i dag. Forslaget i kapitel 7 om gennem f.eks. PBS at kontrollere betalingsstrømmen til udenlandske spiludbydere lader sig selvsagt ikke anvende på reklamespil uden betaling. Afsenderlandsprincippet ændrer således ikke på det faktiske status quo.

På længere sigt er der derimod en risiko for, at direktivet kan bruges af spiludbydere til gennem de nationale retssystemer og EU-retten at forsøge at gennemtvinge en liberalisering af spillemarkedet med den begrundelse, at en del af spillemarkedet allerede må anses for at være EU-reguleret. Det kan således ikke udelukkes, at direktivet kan blive medvirkende årsag til, at spillemarkedet på længere sigt ikke kan opretholdes som et nationalt anliggende. Argumentet om, at en del af spillemarkedet allerede er underlagt EU-regulering kan dog næppe gøres gældende med vægt, før de andre europæiske lande i deres nationale lovgivning behandler reklamespil som spil med indskud.

Forhandlinger om en revurdering af direktivet indledes om ca. to år. Danmark kan på dette tidspunkt påpege det uhensigtsmæssige i, at direktivet regulerer reklamespil, fordi reklamespil er mere sammenlignelige med spil med indskud end med markedsføringsspil. Erhvervsministeriet vurderer dog ud fra forhandlingerne om e-handelsdirektivet, at det må anses for tvivlsomt, om der ved revisionen vil kunne opnås flertalstilslutning hertil fra de øvrige medlemsstater.

Arbejdsgruppens forslag til regulering af danske reklamespil såvel udenfor som på internettet vil blive behandlet i henholdsvis 9.5.2.4 og i 9.5.3.1.-3.

9.4. Kriterier for regulering og kontrol af spillemarkedet

Fastsættelse af nye regler om regulering, kontrol og afgiftspålæggelse af spil med henblik på at opnå de under pkt. 9.2. anførte målsætninger, foreslås at ske ud fra følgende overordnede kriterier:

1. Alle spil bør som udgangspunktet være forbudt og kun lovligt kunne udbydes med en særlig tilladelse m.v. Det bør således som udgangspunkt være uden betydning, om spil udbydes offentligt eller privat.
2. Spil, der udbydes af spillevirksomheder mod eller uden erlæggelse af et indskud, bør reguleres og kontrolleres i højere grad end spil uden indskud, der ikke udbydes af egentlige spillevirksomheder.
3. Omfanget af regulering af spil, der udbydes af spillevirksomheder, bør være afhængig af spillets omfang og karakter, gevinsternes størrelse, risikoen for, at spillerne kan blive snydt, etc.
4. Spillemyndigheden bør have adgang til at kontrollere lovligheden af et hvilket som helst spil, at kontrollere om lovlige spil overholder betingelserne for at kunne udbydes, og at kunne træffe afgørelse om afgrænsningsspørgsmål. Spillemyndighedens afgørelser bør kunne ankes til spillenævnet, jf. kapitel 13.

9.5. Forslag til regulering og kontrol af tilladte spil

9.5.1. Opdeling af spil

Arbejdsgruppen sondrer mellem tre typer af spil i den følgende gennemgang af forslag til regulering og kontrol:

– Spil med egentlige indskud: Spil, der udbydes af en virksomhed, hvis eneste eller primære formål er at sælge spil og som opkræver betaling for deltagelse i spillet,

– reklamespil: Spil, der udbydes af en virksomhed, hvis primære formål er at sælge spil, og som ikke opkræver betaling for deltagelse i spillet, fordi spillet finansieres af reklameindtægter eller tilsvarende indtægter og

– markedsføringsspil: Spil, der udbydes af en virksomhed, hvis formål er at sælge sine varer eller tjenesteydelser, og som ikke opkræver betaling for deltagelse i spillet, fordi dette fungerer som en reklame for virksomhedens varer eller tjenesteydelser.

Efter arbejdsgruppens opfattelse bør reklamespil i det væsentlige omfattes af samme regelsæt som spil med egentlige indskud, jf. også afsnit 9.3.1. For disse spil gælder, at de udbydes af virksomheder, hvis primære formål er at sælge spil. Markedsføringsspil udbydes derimod som led i markedsføringen af virksomhedens egne varer og tjenesteydelser.

9.5.2. Spil med egentlige indskud og reklamespil

9.5.2.1. Små spil

Der findes ikke grundlag for at underlægge små spil, der typisk udbydes lokalt af foreninger og lignende, samme regulering som spil, der udbydes i større målestok og som oftest på landsplan.

Små og typisk lokale spil kan udbydes som lotterier og bankospil af velgørende organisationer og som totalisatorspil af greyhound-, cykle- og brevdueforeninger. Spil udbudt af private udbydere, som kasinoerne, spillehaller, restauranter og forlystelsessteder, vil ligesom de landsdækkende spil udbudt af Tipstjenesten, klasselotterierne og visse af de velgørende organisatoner, naturligvis ikke kunne omfattes af reglerne for små spil.

Baggrunden for forslaget om at skelne mellem små og store spil er, at både spiludbydernes og spillemyndighedens udgifter til regulering og kontrol af spillene bør stå i et rimeligt forhold til de mulige indtægter fra disse, spillernes gevinstchancer og spillets indflydelse på de egentlige spillevirksomheders afsætning af deres spil.

Det foreslås derfor, at udbydere af små spil kan nøjes med at anmelde disse til Spillemyndigheden. For spil, der på forhånd ikke kan afgrænses, som f.eks. lokale totalisatorspil, bør der dog tillige efterfølgende indsendes regnskab for spillet til Spillemyndigheden. Anmeldelsen af et spil bør indeholde oplysning om bl.a. den maksimale indskudssum, tilbagebetalingsprocenten, gevinstsummen og de største gevinster, samt en beskrivelse af, hvorledes spillet skal afvikles.

Selv om der som udgangspunkt kun findes grundlag for en begrænset regulering af små spil, bør der i visse tilfælde kunne stilles særlige krav til spillet. Med henblik på beskyttelse af spillerne bør der f.eks. kunne stilles særlige krav til udformning og anvendelse af udtrækningsmaskiner i forbindelse med et bankospil og lignende.

Erfaringerne med bl.a. bortlodninger og bankospil omfattet af bortlodningscirkulæret har klart vist, at det er nødvendigt, at også små spil afvikles inden for klart afgrænsede rammer og under kontrol. Spillemyndigheden skal derfor have mulighed for at efterprøve, om de anmeldte oplysninger om et spil er korrekte, og om betingelserne for spillet er overholdt.

Det findes ikke nødvendigt at fastsætte særlige krav om gevinstandele for små spil, hvis udbyderen af det enkelte spil i sin anmeldelse til Spillemyndigheden angiver den tilbagebetalingsprocent, der skal anvendes for det konkrete spil. Da anmeldte spil – ligesom spil, hvortil der kræves en tilladelse – bør indgå i Spillemyndighedens oversigt over lovlige spil, der offentliggøres på internettet, vil spillerne her kunne orientere sig om den anvendte tilbagebetalingsrocent.

9.5.2.2. Reguleringen af enkelte små spil

– Foreninger eller organisationer kan efter bortlodningscirkulærets § 9 uden tilladelse afholde private bortlodninger eller bankospil, hvis den daglig salgssum ikke overstiger 100.000 kr. og den enkelte gevinst ikke overstiger 5.000 kr. Endvidere kan velgørende foreninger eller organisationer uden tilladelse to gange årligt afholde offentlige bortlodninger, hvis salgssummen ikke overstiger 20.000 kr.

Formålet med disse foreningsspil er at rejse midler til foreningens drift på en anden måde end ved at opkræve højere medlemsbetaling. Hertil kommer, at spillene ofte har en social funktion.

Det foreslås, at en velgørende forening får adgang til at udbyde et lotteri eller bankospil pr. måned, hvor den samlede indskudssum for spillet ikke må overstige 20-25.000 kr., gevinstsummen maximalt må være i størrelsesordenen 5.000 kr., og værdien af den enkelte gevinst ikke overstige i størrelsesordenen 1.000 kr. Med den foreslåede afgrænsning af små spil vil velgørende foreninger have mulighed for månedligt at afholde et lotteri eller bankospil med deltagelse af indtil 200-250 medlemmer, hvor den enkelte deltager betaler et indskud på 100 kr.

– Brevdueforeninger, cykelforeninger og greyhoundforeninger m.v. bør ligeledes have mulighed for at udbyde lokale totalisatorspil som små spil, hvis indskudssummen i totalisatoren ikke overstiger 20-25.000 kr. pr. løbsdag.

Da indskudssummens størrelse i et totalisatorspil ikke på forhånd er givet, vil udbyder i sin anmeldelse til Spillemyndigheden skulle begrunde, hvorfor indskudssummen ikke antages at blive så stor, at spillet omfattes af reglerne for store spil. Spillemyndigheden har hermed mulighed for at gribe ind og kræve, at spillet skal omfattes af en tilladelse.

Viser det sig efter spillets afholdelse, at indskudssummen for en løbsdag oversteg de 20-25.000 kr., vil foreningen skulle betale afgift af hele indskudssummen, ligesom afholdelse af et efterfølgende totalisatorspil som udgangspunkt vil kræve en tilladelse efter reglerne om store spil.

Det foreslås, at de nævnte foreninger kan få adgang til at afholde små totalisatorspil i forbindelse med en månedlig løbsdag.

9.5.2.3. Store spil

Reglerne for store spil omfatter som udgangspunkt spil med egentlige indskud og reklamespil.

Det foreslås, at store spil kun kan udbydes med en tilladelse fra Spillemyndigheden. Tilladte spil bør indgå i oversigten over lovlige spil, som Spillemyndigheden offentliggør, f.eks. over internettet. Af denne oversigt bør endvidere fremgå en række oplysninger om det enkelte spil, f.eks. udbyders navn, tilbagebetalingsprocenten, gevinsternes antal, art og værdi, pris for deltagelse m.v.

For langt de fleste spil med pengeindskud er der i dag fastsat regler om, at en del af indskudssummen som minimum skal tilbagebetales til spillerne som gevinster. En maksimal gevinstandel er derimod alene fastsat for Klasselotteriet.

Det foreslås, at reglen om en maximal gevinstandel ophæves for Klasselotteriet, at der fastsættes en minimumsgevinstandel for alle spil, og at niveauet for gevinstandelen tilnærmes for sammenlignelige spil.

De gældende regler for kasinospil og spil på spilleautomater udenfor kasinoer på minimum 80 pct. og 74 pct. foreslås bibeholdt på dette niveau. For sådanne hurtige spil må tilbagebetalingsprocenten være høj, for at spillernes interesse kan fastholdes.

Gevinstandelen på mindst 45 pct. for Tipstjenestens spil foreslås ligeledes videreført, medens Klasselotteriets og Vare- og Landbrugslotteriernes gevinstandele på minimum 64-65 pct. bør nedsættes til et niveau svarende til Tipstjenestens. Selv om lotterierne af konkurrencemæssige årsager næppe vil være i stand til udbyde lotterier med en tilbagebetalingsprocent på 45, vil de dog med adgangen til en nedsættelse af minimumsgevinstandelen få mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af deres lotterier og eventuelt øge deres overskud. For de velgørende organisationers lotterier, der i dag ikke er omfattet af regler om gevinstandele, kunne tilbagebetalingsprocenten fastsættes til omkring 25 pct. under hensyn til, at langt de fleste af disse lotterier ikke har en størrelse som klasselotterierne.

For alle store spil – uanset om der er tale om spil med egentlige indskud eller ej – bør der fastsættes krav til produktion af lotterier, tekniske krav til anvendt materiel m.v. Der bør ligeledes kunne stilles vandelskrav, alderskrav m.v. til spiludbydere og deres personale samt til spiludbydernes information af spillerne.

Arbejdsgruppen finder det endvidere nødvendigt og rimeligt at bibeholde en række af de eksisterende regler, der gælder for spil på spilleautomater, i kasinoer, på forlystelsessteder og de velgørende organisationers spil. Det gælder regler i relation til såvel spil, spillerne, spiludbyderne og spillesteder. Det kan være hensigtsmæssigt at fastsætte tilsvarende eller andre krav til de øvrige spil.

Endelig findes kravet om, at spillerne skal være fyldt 18 år for at få adgang til kasinoer og spillehaller, og at kunne spille på lokale totalisatorspil, at burde opretholdes. En sådan aldersgrænse bør desuden indføres for andre spil, hvor det er muligt, med henblik på at begrænse unges spil, f.eks. ved betalingsspil på internettet, jf. også nedenfor.

9.5.2.4. Reguleringen af de enkelte store spil

• De tre klasselotterier bør forsat kunne udbyde klasselotterier. Så længe spillene opfylder kriteriet for at være klasselotterier, vil lotterierne kunne udbydes i ændret form f.eks. ved, at et lotteri afvikles over en uge med daglige lodtrækninger.
• De velgørende organisationer bør fortsat kunne udbyde landsdækkende lotterier med såvel vare- som pengegevinster og landsdækkende forhåndstrukne lotterier og bankospil med varegevinster. Efter gældende regler kan forhåndstrukne lotterier og bankospil med pengegevinster kun udbydes i indtil 5 politikredse. Som følge af arbejdsgruppens forslag om at samle reguleringen og kontrollen med hele spillelovgivningen i Skatteministeriet, jf. også kapitel 13 om den nye myndighedsstruktur, foreslås det at afgrænse det maximale salgsområde vedrørende de forhåndstrukne lotterier og bankospil med pengegevinster med udgangspunkt i told- og skatteregionerne i stedet for politikredsene. I betragtning af, at der i dag er færre told- og skatteregioner (29) end politikredse (54) foreslås det, at afgrænse det maximale salgsområde til 2-3 regioner. Den nye afgrænsning foreslås alene at gælde for store spil, da de små spil allerede i kraft af den begrænsede indskudssum på 20-25.000 kr. ikke kan være landsdækkende.
• Tipstjenesten, der har adgang til at udbyde alle spil, bortset fra klasselotterier, kasinovirksomhed og gevinstopsparing, vil fortsat kunne udbyde alle sine nuværende spil, ligesom selskabet vil kunne udbyde nye former for spil.
• Kasinoerne vil fortsat kunne udbyde de spil, som de efter gældende lovgivning har adgang til, dvs. spil på spilleautomater, roulette og visse kortspil.
• - Spillehaller og restaurationer med alkoholbevilling vil ligeledes fortsat kunne udbyde spil på spilleautomater.
• Forlystelsessteder kan efter reglerne i forlystelsescirkulæret få tilladelse til afholdelse af tombola og lignende samt roulettespil. Indsatsen i spillene må ikke overstige 5 kr. og gevinsten i varer eller spillemærker må ikke overstige 50 kr. i roulettespil og 300 kr. i tombola og lignende. Arbejdsgruppen finder, at disse gevinster enten kan bibeholdes som varegevinster eller at de kan omlægges til kontantgevinster, jf. herved omlægningen i den nye spilleautomatlov fra varer til kontantgevinster. Bibeholdes spillet med varegevinster, vil der fortsat skulle betales moms af spilleomsætningen.
• Reklamespil bør kun kunne udbydes i form af spil, der giver mulighed for at opkræve afgift af gevinsterne, da gevinsterne er eneste beskatningsgrundlag for spil uden pengeindskud. Da det ikke er muligt at begrænse reklamespiludbydernes fortjeneste gennem en afgift af spilleomsætningen, og for ikke at stille mindre udbydere af spil med pengeindskud urimeligt konkurrencemæssigt, foreslår arbejdsgruppen, at reklamespil kun kan udbydes med en gevinstsum på indtil 500.000 kr. Ved fastsættelse af den maksimale gevinstsum indgår, at gevinster i reklamespil som alternativ til en afgift af bruttospilleindtægten pålægges en afgift på 30 pct. af gevinstsummen. Herudover skal der som hidtil betales den almindelige gevinstafgift på 15 pct. af gevinster over 200 kr., jf. også kapitel 12.

Reklamespiludbydere, der som betingelse for at deltage i spillene afkræver spillerne personoplysninger og ikke overholder lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, bør kunne fratages deres tilladelse eller nægtes fornyet tilladelse.

9.5.3. Spil på internet, tv og telefon

Adgangen til at udbyde spil med indskud på internettet ligestilles her med adgangen til at udbyde spil via tv og telefon, idet alle tre medier giver mulighed for at gøre et spil landsdækkende. Hertil kommer, at de tre spilmedier er ved at smelte sammen. Visse wap-telefoner giver allerede adgang til spil på internet. Omfanget af sådant spil er dog endnu meget begrænset. Der er i dag endvidere adgang til digitalt tv, der giver mulighed for at hente spil ned fra internettet. Udbredelsen af digitalt tv er dog også meget begrænset. Før internetspil via wap-telefoner og digitalt tv vil kunne få et omfang af betydning, skal den nødvendige teknik etableres og forbrugerne købe nye telefoner og tv. Dette forventes ikke at ville ske på landsplan inden for de nærmeste 10 år, jf. Kulturministeriets rapport om “Alternative distributionsformer for digitalt tv”, august 2000.

Som nævnt ovenfor under pkt. 9.1. anses det for en væsentlig forudsætning for at kunne fastholde en national regulering af det danske spillemarked, at udenlandske udbydere af internetspil ikke kan målrette deres spil mod Danmark, og at danske spillere samtidig får adgang til attraktive danske internetspil.

Ud fra målsætningen om at sikre midler til almennyttige formål og staten og at begrænse privat fortjeneste ved spil bør private spil med pengeindskud imidlertid ikke tillades udbudt på internettet. Forbydes sådanne private spil på internettet ikke, må disse spil antages at få en væsentlig udbredelse til skade for spil med velgørende formål. På længere sigt er det endvidere en afgørende forudsætning for at opretholde kontrollen med det danske spillemarked, at rent erhvervsmæssige spil ikke får adgang til internettet, jf. også kapitel 7. Arbejdsgruppen skal derfor anbefale, at kun de statslige og velgørende spil med indskud får adgang til at udbyde deres spil på internettet.

I overensstemmelse med målet om at fastholde spil som et nationalt anliggende bør de danske udbydere på internettet kun have adgang til at udbyde internetspil til personer bosat i Danmark, jf. også kapitel 7. Det bør derfor kun være muligt for personer, der har et dansk cpr. nummer, dansk bopæl, bankkonto i Danmark eller lignende, at deltage i spillene.

I den sammenhæng kan det nævnes, at European Lotteries Association, den europæiske afdeling af den verdensomspændende sammenslutning af statslige spilleselskaber, er i gang med at udarbejde et udkast til en såkaldt “Code of Conduct” angående de territoriale principper for medlemmernes salg af spil. Ifølge udkastet skal der ved internetspil udarbejdes nationale regler, der tilsigter, at kun landets indbyggere kan deltage i de nationale spil. Udkastet forventes endeligt vedtaget af medlemslandenes spilleselskaber i løbet af 2001. I flere europæiske lande, hvor spil via internettet er tilladt, er der allerede fastsat regler, hvorefter spillene kun kan udbydes nationalt.

Det foreslås endvidere, at kun voksne spillere bør kunne deltage i spil på internettet. En aldersgrænse på 18 år for deltagelse i disse spil vil være sammenfaldende med den allerede eksisterende aldersgrænse for nogle spil, hvor der på kort tid kan forbruges store midler, enten fordi hvert spil varer meget kort tid, eller fordi indsatserne i spillene kan være store. Der er således efter gældende regler en 18 års grænse for deltagelse i spil på kasinoer, spilleautomatspil og lokale totalisatorspil. Aldersgrænsen for spil på internettet vil være nem at gennemføre, hvis spillerne, som foreslået ovenfor, bl.a. skal opgive deres cpr. nummer.

9.5.3.1. To vurderinger af reklamespil på internettet

Der kan anlægges to forskellige vurderinger af spørgsmålet om, hvorvidt også danske udbydere af reklamespil – udover de statslige og velgørende spiludbydere – bør have adgang til internettet.

Ud fra en erhvervsøkonomisk betragtning kan reklamespil anses som en betydningsfuld og effektiv måde at markedsføre egne og andres varer og ydelser på. Den kendsgerning at reklamespillerne finansieres af reklame- og sponsorindtægter kan tages som udtryk for, at markedsføringselementet er det primære mål for de virksomheder reklamerne vedrører, medens spillet kun udgør en sekundær aktivitet. Ud fra denne synsvinkel bør reklamespil på internettet derfor ikke forbydes, men tillades udbudt på internettet såvel som uden for internettet.

Vurderes reklamespil derimod ud fra en spillepolitisk synsvinkel, er spillet det centrale, og spillernes afgivelse af oplysninger, modtagelse af reklamer etc. i kombination med virksomhedernes betaling for reklame på spillehjemmesiden alene en anden og tidssvarende måde, hvorpå spillevirksomheden fremskaffer “indskudssummen” til gevinster og til spillevirksomhedens drift og overskud. Som spillevirksomheder udgør særligt reklamespil på internettet en alvorlig konkurrent til de traditionelle spil udbudt af staten og de velgørende organisationer. I overensstemmelse med målsætningerne i den danske model bør reklamespil derfor ikke udbydes på internettet.

9.5.3.2. En spillepolitisk vurdering af reklamespil på internettet m.v.

Konsekvensen af at lade reklamespil forblive på internettet, vil udfra en spillepolitisk vurdering være ensbetydende med udviklingen af en ny privat spilleindustri og dermed en yderligere liberalisering af det danske marked, som ikke bare vil påføre både velgørende organisationer og statslige selskaber konkurrence, men også åbne op for et politisk pres fra andre private spillevirksomheder – såsom kasinoerne – om at få adgang til internettet.

Muligheden for på længere sigt at fastholde en national regulering af det danske spillemarked sikres bedst ved, at private spillevirksomheder generelt ikke får adgang til at udbyde deres spil på internettet. Hvis reklamespil får adgang til internettet, er der en risiko for, at udbyderne af reklamespil på et senere tidspunkt vælger at flytte deres internetsadresser til udlandet, når først de har opnået de danske spilleres tillid. Når kundekredsen er oparbejdet vil udbyderne næppe være interesseret i at være underlagt dansk regulering med hensyn til bl.a. gevinststørrelse eller at skulle betale afgifter. Der henvises her som tidligere i rapporten til erfaringerne fra Storbritannien. I Storbritannien har flere bookmakere for at undgå beskatning de senere år flyttet deres hjemmesider til adresser udenfor Storbritannien med den virkning, at et føleligt afgiftsprovenu er gået tabt, jf. også kapitel 7.

Adgangen til at udbyde internetspil findes derfor i overensstemmelse med den danske model for reguleringen af spillemarkedet, herunder særligt målsætningerne om at sikre midler til almennyttige formål/staten og at begrænse privat fortjeneste ved spil, at burde begrænses til de tre klasselotterier, Tipstjenesten og de velgørende organisationer.

Et forbud mod reklamespil på internettet m.v. vil ikke hindre de nuværende danske udbydere af reklamespil i at udbyde deres reklamespil på andre medier end internettet m.v.. Et forbud vil heller ikke hindre de nuværende reklamespilsudbydere i at udbyde reklamekonkurrencer, der alene afgøres på basis af viden eller færdigheder. Konkurrencer falder som nævnt i afsnit 9.3 udenfor spillelovgivningens anvendelsesområde.

Et forbud mod reklamespil på internettet vil endvidere ikke hindre små virksomheder i at gå sammen og udbyde deres markedsføringsspil på én fælles spillehjemmeside for den på måde at forbedre mulighederne for at tiltrække potentielle kunder. Et forbud mod reklamespil på internettet betyder alene, at en virksomhed på internettet ikke kan etablere en hjemmeside med gratis spil med gevinster, som finansieres gennem reklameindtægter fra andre virksomheder, jf. også afsnit 9.3. vedrørende forskellen mellem reklamespil og markedsføringsspil.

9.5.3.3. En erhvervsøkonomisk vurdering af reklamespil på internettet

Ud fra en erhvervsøkonomisk tilgangsvinkel er formålet med reklamespil primært at skabe opmærksomhed om erhvervsvirksomheders produkter eller ydelser, for derigennem at fremme salget af egne eller andre virksomheders varer eller tjenesteydelser. Gevinsterne er et billigt og omkostningseffektivt instrument til at skabe opmærksomhed om erhvervsvirksomhedernes produkter og ydelser og til at fremme tilvejebringelsen af markedsinformationer.

Reklamespil er spil uden betaling, og begrænser ikke spillernes betalingsvillighed. Reklamespil er derfor ikke i direkte konkurrence med spil med pengeindskud. Der er heller ikke nogen indikationer for, at fremkomsten af reklamespil i perioden 1991-1998 har betydet en nedgang i omsætningen af spil med egentlige indskud jf. rapporten ”Spil i Danmark – overvejelser om en ny regulering”.

Reklamespil tjener som nævnt primært markedsførings- og kommunikationsformål. Finansieringen af gevinsterne sker ved reklameindtægter og gevinsterne vil aldrig blive større end den modsvarende markedsføringsværdi. Reklamespil har vist sig at være konkurrencedygtige og omkostningsbesparende for danske virksomheder. Et dansk forbud mod reklamespil på internettet vil derfor reducere danske virksomheders omkostningseffektivitet i forhold til udenlandske virksomheder, der fortsat vil kunne anvende internettet i fuld udstrækning til foranstaltning af reklamespil.

Reklamespil og markedsføringsspil har så mange lighedspunkter, at det i praksis kan være vanskeligt at sondre mellem den ene og den anden slags spil. Ensartet regulering af de to spilleformer vil reducere afgrænsningsproblemerne og minimere risikoen for forskelsbehandling mellem de forskellige reklamebærende medier f.eks. internettet, aviser, tv eller tryksagsreklamer.

Ud fra et ligebehandlings- og et konkurrenceevnehensyn bør den kommende regulering af reklamespil og markedsføringsspil i relation til internettet i så høj grad som mulig være ens og svare til den regulering, der gælder for virksomhedernes udenlandske konkurrenter.

Reklamespil og markedsføringsspil foreslås af arbejdsgruppen pålagt samme afgiftssats beregnet af den samlede gevinstsum. Reklamespil og markedsføringsspil afgiftspålægges derved på lige fod med spil med egentlige indskud. Dette vil også ud fra en ligebehandlingsbetragtning skulle gælde for spil udbudt over internettet.

Det er Kommissionens opfattelse, at reklamefinansierede spil er kommerciel kommunikation og ikke spil med indskud.

Udenlandske udbydere af reklamespil etableret i EU-lande vil derfor fuldt lovligt kunne foranstalte og udbyde reklamespil i Danmark over internettet, og det vil være lovligt for danskerne at spille på disse. Et forbud i dansk lovgivning mod foranstaltning af reklamespil over internettet vil derfor alene ramme nuværende og kommende danske udbydere af reklamespil og fjerne de danske udbyderes adgang til internettet. Dette skal ses i sammenhæng med, at reklamespil hidtil næsten udelukkende er blevet udbudt via internettet. Den eneste mulighed for, at danske udbydere af reklamespil kan opnå samme muligheder som de udenlandske vil i tilfælde af et forbud mod reklamespil på internettet således være ved at exilere.

Princippet i E-handelsdirektivet om, at afsenderlandets regler er gældende medfører endvidere, at et forbud også vil forhindre de danske udbydere i at foranstalte og udbyde reklamespil til andre EU-lande. Danske udbydere af reklamespil stilles således markant ringere i konkurrencen med udenlandske udbydere af reklamespil samt danske og udenlandske udbydere af markedsføringsspil.

Ud fra en erhvervsøkonomisk synsvinkel er det endvidere tvivlsomt, om et forbud mod reklamespil på internettet vil være i forbrugernes interesse, idet forbrugerne ikke længere vil kunne spille på denne type spil under ordnede og kontrollerede danske forhold, men vil være nødsaget til at spille på udenlandske udbyderes spil udbudt i Danmark med de risici, der vil være forbundet herved.

En offensiv internetstrategi, der går ud på at sikre konkurrencedygtige danske spil undergivet en ensartet og enkel kontrol og regulering vil derfor bedst kunne gennemføres uden et forbud mod reklamespil på internettet.

9.5.4. Markedsføringsspil

Markedsføringsspil er spil uden indskud af nogen art, der udbydes af virksomheder som reklame for virksomhedens varer eller tjenesteydelser. Ophæves kravet i markedsføringsloven om, at der ikke må opkræves et indskud for deltagelse i markedsføringsspil, vil markedsføringsspil, der udbydes betinget af køb eller andet indskud for deltagelse blive omfattet af reglerne for spil med indskud.

Udgangspunktet for fastsættelse af reguleringsregler for markedsføringsspil er, at der næppe er behov for i væsentligt omfang at regulere spillene. Spillene udgør en reklameudgift for virksomheden, og omkostningerne ved spillet vil derfor skulle ses i sammenhæng med virksomhedernes samlede omkostninger til reklamer. Virksomheder går imidlertid ofte sammen om at udbyde markedsføringsspil, f.eks. således at spillet udbydes i et supermarked, mens gevinsterne helt eller delvis betales af f.eks. en eller flere bilforhandlere. Markedsføringsspil vil derfor kunne udbydes med meget store gevinster.

Da markedsføringsspil med gevinster over en vis størrelse af spillerne må antages at svare til spil med egentlige indskud, således at spillene vil blive udbudt i konkurrence med disse, foreslås det, at markedsføringsspil ikke kan udbydes med en gevinstsum på over 500.000 kr. I sammenhæng med denne begrænsning på gevinstsummen bør der også fastsættes en begrænsning på antallet af markedsføringsspil, som en virksomhed kan medvirke til i løbet af et år. Målet hermed er ligeledes at undgå, at udbuddet af markedsføringsspil fra en virksomhed får karakter af egentlig spillevirksomhed.

Det foreslås, at markedsføringsspil på tilsvarende måde som små spil skal anmeldes til Spillemyndigheden, således at Spillemyndigheden har mulighed for at efterprøve, at der rent faktisk er tale om markedsføringsspil og ikke f. eks. et kamufleret spil med indskud udbudt af eller sammen med en spillevirksomhed. Anmeldte lovlige markedsføringsspil bør ligeledes fremgå af Spillemyndighedens offentligt tilgængelige register over spil.

Da beskatning af markedsføringsspil alene kan ske af gevinsterne, bør disse på tilsvarende måde som reklamespil kun kunne udbydes som spil, hvor gevinsterne kan beskattes.

Det foreslås, at reglerne for markedsføringsspil gælder uanset, om spillet udbydes over internettet eller på anden måde. I overensstemmelse med e-handelsdirektivet er markedsføringsspil underlagt den nationale regulering i det land, hvor de udbydes.

9.5.5. Afledte ændringer af markedsføringslovgivningen

Arbejdsgruppens forslag om, at alle bestemmelser om regulering af og kontrol med spillemarkedet samles i én reguleringslov, og at Spillemyndigheden skal stå for regulering og kontrol af hele spillemarkedet, indebærer en række konsekvensændringer i eksisterende lovgivning på markedsføringsområdet.

9.5.5.1. Markedsføringsloven

Formålet med reguleringen i markedsføringslovens § 9 har været at beskytte forbrugerne kollektivt mod prissløring ved tilfældighedsprægede markedsføringsspil. Dette formål opleves næppe i dag af den enkelte forbruger som en væsentlig beskyttelse. Hertil kommer, at der er omfattende undtagelser fra forbudet, bl.a. for medierne. Erhvervsministeriet finder, at det næppe ved siden af en omfattende detaljeret offentlig regulering af alle spil er hensigtsmæssigt og rimeligt at opretholde et sideløbende forbud mod købsbetingede markedsføringsspil i markedsføringsloven.

En gennemførelse af dette forslag vil ikke medføre risiko for, at udbredelsen af markedsføringsspil, hvor der kræves et indskud, jf. 9.3.1., vil blive større. Sådanne spil vil skulle omfattes af reglerne for spil med egentlige indskud, der i meget vidt omfang kun giver adgang til at udbyde spil, hvor overskuddet anvendes til velgørende formål. Omfanget af egentlige markedsføringsspil, dvs. spil uden indskud, kan heller ikke antages at ville øges, da spillene skal anmeldes til Spillemyndigheden, gevinstsummen maximeres og afgiftsbelastningen øges.

Som en konsekvens heraf anbefaler arbejdsgruppen derfor, at en ny spillelov ophæver markedsføringslovens § 9.

9.5.5.2. Myndigheds- og tilsynsopgaver som følge af EU-direktiver

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) omfatter som tidligere omtalt markedsførings- og reklamespil. Direktivet pålægger medlemslandene en række myndigheds- og tilsynsopgaver, f.eks. tilsyn med, at tjenesteyderen opfylder den generelle oplysningspligt (artikel 5), oplysningspligt ved kommerciel kommunikation (artikel 6), regler for indgivelse af søgsmål (artikel 18) og samarbejdet med de øvrige medlemsstater og Kommissionen (artikel 19). Erhvervsministeriet vil ved udarbejdelsen af lovforslag til implementering af direktivet overveje, om Spillemyndigheden skal varetage disse myndigheds- og tilsynsopgaver for kommerciel kommunikation i form af markedsførings- og reklamespil.

Folketinget har den 15. december 2000 vedtaget lov nr. 13 om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesse, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (forbudsdirektivet). Efter direktivet skal medlemsstaterne give de af medlemsstaterne udpegede myndigheder og/eller organisationer mulighed for at kunne bringe ulovlig grænseoverskridende markedsføring til ophør. De udpegede myndigheder og organisationer får efter notifikation til Kommissionen og offentliggørelse i EF-Tidende tillagt søgsmålskompetance i de andre medlemsstater. Søgsmålskompetancen gælder for de 11, snart 12, direktiver, der er omfattet af direktivets bilag. Bilaget vil løbende blive udvidet i takt med vedtagelse af yderligere forbrugerbeskyttelsesdirektiver. For spil vil det især dreje sig om vildledningsdirektivet.

Når tilsynet med hele spilleområdet henlægges under Spillemyndigheden, vil det være naturligt at overveje, om Spillemyndigheden skal tillægges visse søgsmålskompetencer i henhold til forbudsdirektivet på lige fod med en række andre myndigheder.

9.5.5.3. Forbrugerombudsmandens tilsyn med markedsføringsloven

Gennemføres arbejdsgruppens forslag om ophævelse af markedsføringslovens § 9, vil Forbrugerombudsmanden dog fortsat spille en rolle på området. Markedsføringsloven er en generel lov, der i princippet fortsat vil omfatte alle former for spil, med eller uden indskud. På områder, hvor der er særlig lovgivning med et etableret tilsyn, gælder dog lex specialis princippet, således at tilsynet med markedsføringsspørgsmål, der angår spillevirksomheder som sådan, udøves af tilsynsmyndigheden. Derimod kan Forbrugerombudsmanden fortsat udøve tilsyn med mere generelle markedsføringsretlige tiltag.

Uanset om Spillemyndigheden har givet tilladelse til et spil, vil Forbrugerombudsmanden f.eks. kunne gribe ind over for selve markedsføringen af spil, der ikke lever op til markedsføringslovens generelle bestemmelser. Det kan dreje sig om, at markedsføringen af spillet sker på en måde, der er i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik, § 2 om vildledende oplysninger eller urimelige eller utilbørlige fremgangsmåder, der har betydning for udbud og efterspørgsel, f.eks. brug af lovlige spil i loyalitetsprogrammer eller utilbørligt rettet mod børn og unge, § 2 a om sammenlignende reklame og § 6 a om uanmodet markedsføring.

Arbejdsgruppens forslag indebærer ingen ændringer for Forbrugerombudsmandens tilsyn med sådanne forhold. Arbejdsgruppen vil dog pege på, at Spillemyndigheden i forbindelse med afgivelse af tilladelse eller modtagelse af anmeldelse om et markedsføringsspil bør konsultere Forbrugerombudsmanden, hvis Spillemyndigheden bliver opmærksom på forhold, der kan være i strid med markedsføringsloven. Udtaler Forbrugerombudsmanden herefter, at markedsføringen er i strid med markedsføringsloven, bør Spillemyndigheden være restriktiv med hensyn til at give tilladelse til et spil eller eventuelt gribe ind over for et anmeldt spil.

FODNOTER

26. Direktivet omfatter ikke beskatningsområdet. Markedsføringsspil såvel som reklamespil, der udbydes målrettet mod Danmark, vil således – uanset etableringsstedet – kunne pålægges nationale skatter og afgifter. Det må dog anses for tvivlsomt, om afgifterne vil kunne opkræves hos virksomheder, som er etableret i udlandet. I realiteten vil afgifterne derfor alene blive afkrævet virksomheder, der er etablerede i Danmark.