8. Gældende regulering af spillemarkedet

Spillemarkedet består i dag af et kerneområde med de traditionelle spil, der er regulerede og kontrollerede, og randområder med spil, som ikke er det. Sidstnævnte spil giver afgrænsningsproblemer mellem private og offentligt tilgængelige spil, mellem spil, hvor udfaldet beror på tilfældighed, og konkurrencer, der afgøres ud fra viden, samt mellem spil med og uden indskud.

Indhold:

8.1. Indledning
8.2. De traditionelle spil
8.3. Andre spil
      8.3.1. Spil i privat regi
      8.3.2. Spil contra konkurrencer
      8.3.3. Markedsføringsspil

8.1. Indledning

Spillemarkedet kan i dag opdeles i et kerneområde bestående af de traditionelle spil og i randområder bestående af aktiviteter, der ikke i dag betegnes som egentlige spil. Kerneområdet – det egentlige spilområde – omfatter hovedparten af alle offentligt tilgængelige spil, hvor der betales et indskud for deltagelse. Det egentlige spilområde er karakteriseret ved generelt at være velreguleret og kontrolleret. Randområderne består af såvel private spil som offentligt tilgængelige spil med eller uden indskud, der i al væsentlighed ikke er regulerede.

Den manglende regulering af spil i randområderne har medført, at de seneste års nye teknologiske muligheder og den stigende interesse for især hurtige spil har kunnet udnyttes af nye spillevirksomheder til i hastigt tempo at udbyde spil. De traditionelle spiludbydere har på grund af reguleringen og kontrollen med de egentlige spil ikke haft mulighed for på tilsvarende måde at udbyde nye former for spil eller at udbyde spil i samme tempo.

Spillemarkedet opgjort som omsætningen fra spil kan kun omfatte spil med indskud i traditionel forstand. Omfanget af spil uden egentlige indskud, som ikke kan opgøres på grundlag at omsætningen, kan næppe opgøres på anden måde. Selv markedet for spil med indskud kan ikke opgøres eksakt, da omfanget af private foreningers spil, spil hos udenlandske bookmakere m.v. og ikke mindst omfanget af spil på spilleautomater endnu ikke kendes. Det samlede marked for 2000 er skønnet til i alt ca. 10 mia. kr. og fordeler sig således:

Kilde: Dansk Tipstjeneste og arbejdsgruppens egne skøn.

1) Bruttospilleindtægt (indskudssum fratrukket gevinster)

8.2. De traditionelle spil

Hovedaktøren på det danske spillemarked, Dansk Tipstjeneste A/S, havde med en omsætning på 6.015 mill. kr. i 2000 en andel af markedet for spil med indskud på ca. 62 %. Selskabet overtog i midten af 2000 hestesportens spilleselskab DanToto A/S, der blev nedlagt og et nyt selskab af samme navn etableret. De to selskaber havde i 2000 tilsammen en omsætning på 390 mill. kr. svarende til en markedsandel på godt 4 pct. Af Tipstjenestens spil er Lotto langt det største med en omsætning i 2000 på ca. 2,8 mill. kr. Med en markedsandel på ca. 28 pct. er Lotto det største enkelte spil i Danmark.

Dansk Tipstjenestes virksomhed reguleres efter reglerne i lov om visse spil, lotterier og væddemål fra 1948 med senere ændringer, og det nyetablerede datterselskab DanToto's virksomhed reguleres af lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb fra 2000. Begge selskaber kontrolleres af Statskontrollen ved Dansk Tipstjeneste.

Fra 1. marts 2001 har endnu et datterselskab – Dansk Automatspil A/S – startet sin virksomhed med spilleautomater i henhold til lov om gevinstgivende spilleautomater.

Andre udbydere af spil med indskud er de øvrige spilleautomatudbydere, klasselotterierne, kasinoerne og de humanitære organisationer.

Tipstjenesten har på baggrund af en undersøgelse af automatspil på Fyn skønnet bruttospilleindtægten ved al spil på spilleautomater til ca. 2,1 mia. kr. i 1999, medens det skøn, der blev lagt til grund ved behandlingen af lov nr. 462 af 31. maj 2000 om gevinstgivende spilleautomater var ca. 1,3 mia. kr. Af de 1,3 mia. kr. skønnedes 900 mill. kr. at stamme fra spil reguleret efter forlystelsescirkulæret og restaurationsloven og 400 mill. kr. fra private klubber.

Automatspillet har således de seneste år udgjort 13-15 pct. af markedet for spil med indskud. Fra 2001, hvor loven om gevinstgivende spilleautomater trådte i kraft, har ingen automater kunnet opstilles uden en tilladelse, ligesom kontrollen med automaterne er blevet skærpet. Som følge heraf forventes markedsandelen for spilleautomatspil at falde.

Det Danske Klasselotteri, der reguleres efter lov om Det Danske Klasselotteri A/S og kontrolleres af en told- og skatteregion, og Landbrugslotteriet og Varelotteriet, med bevillinger udstedt i henhold til lov om forbud mod lotterier m.m. og kontrolleret af Justitsministeriet, havde i 2000 en omsætning på henholdsvis ca. 285 mill. kr., ca. 70 mill. kr. og ca. 70 mill. kr. med en samlet markedsandel på godt 4 pct.

De 6 kasinoer omsatte i 2000 i alt for omkring 300 mill. kr. svarende til en markedsandel på ca. 3 pct. Kasinoerne reguleres i henhold til lov om spillekasinoer og kontrolleres af politiet og en kontrollant udpeget af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori kasinoet er beliggende.

De humanitære organisationers omsætning vedrørende landsdækkende eller større lotterier, som reguleres og kontrolleres af politiet i henhold til bortlodningscirkulæret, var i 2000 på ca. 160 mill. kr. og udgjorde dermed knap 2 pct. af markedet.

8.3. Andre spil

For andre spil end de traditionelle giver de gældende regler især mulighed for at foretage forskydninger

• mellem private spil og offentligt tilgængelige spil, hvor alene de offentlige spil reguleres og kontrolleres,
• mellem spil og konkurrencer, hvor spil udlægges som konkurrencer, der afgøres på grundlag af viden og ikke tilfældigheder og
• mellem egentlige spil med indskud og markedsføringsspil og reklamefinansierede spil uden traditionelle indskud.

8.3.1. Spil i privat regi

Som det fremgår af kapitel 11.1.1. er det efter straffelovens § 203 strafbart erhvervsmæssigt at udbyde, deltage i eller formidle hasardspil privat eller på offentligt tilgængeligt sted, og efter § 204 er det strafbart at udbyde, deltage i eller formidle hasardspil på offentligt tilgængeligt sted uanset om det sker erhvervsmæssigt eller ej.

Bortlodningscirkulærets § 9, stk. 1, begrænser foreningers og organisationers adgang til privat at foranstalte spil i form af lotterier og bankospil. Disse spil kan således kun afholdes uden tilladelse, når alene foreningens eller organisationens medlemmer og disses pårørende kan deltage, værdien af den enkelte gevinst ikke overstiger 5.000 kr. og den samlede salgssum af lotterier eller bankospil på en dag ikke overstiger 100.000 kr. Foreningen eller organisationen må endvidere ikke udelukkende eller fortrinsvis have til formål at afholde bortlodninger.

Særlovgivningens regulering af spil vedrører i øvrigt kun spil, der finder sted offentligt.

Omfanget og arten af spil, som foregår privat, kendes ikke. Det skønnes imidlertid, at der i foreninger og klubber foranstaltes spil i et ikke uvæsentligt omfang. Heri medregnes ikke spil, som foregår helt privat i familien eller med nære venner, og hvor det afgørende ved spillet ikke er at vinde gevinster.

Det er som nævnt tilladt uden nogen regulering privat at afholde alle former for spil, bortset fra de i bortlodningscirkulærets § 9, stk. 1, omhandlede. I foreninger og klubber kan medlemmerne derfor spille om store kontantgevinster.

Der findes uden tvivl mange små eller større foreninger, som jævnligt afholder spil, hvor kun foreningens medlemmer deltager, og hvor gevinsterne i form af penge eller varer ikke har nogen større værdi. For disse foreningers medlemmer er spillet en del af det sociale samvær i foreningen, og de små gevinster anses som et rart tilskud i hverdagen. Der findes ligeledes klubber, f.eks. støtteklubber for idrætsforeninger og andre foreninger, der ikke er offentligt tilgængelige, hvor medlemmerne spiller om større eller mindre kontantbeløb, og hvor overskuddet går til foreningens formål.

En væsentlig del af de spil, som udbydes under dække af at være private, foregår imidlertid reelt på steder, som er offentligt tilgængelige og/eller hvor udbyderen har en erhvervsmæssig indtjening på spillene. Sådant spil finder især sted i klubber med spilleautomater og i foreninger med bankospil. Med ikrafttrædelsen af den nye spilleautomatlov vil sådant spil i det store hele forsvinde. Der findes dog også reelt offentligt tilgængelige spilleklubber, hvor der spilles f.eks. poker eller terningspil.

For så vidt angår spilleautomater havde politimestrene ifølge Forlystelsesudvalgets undersøgelse fra 1996^[25] kendskab til ca. 2.500 spilleautomater i 117 klubber. Dansk Automat Brancheforening skønnede, at antallet af automater i 1999 var mere end fordoblet.

Justitsministeriet anmodede i oktober 1999 Politimesterforeningen om at undersøge omfanget af bankospil, der afholdes efter reglerne i bortlodningscirkulærets § 9. Ifølge besvarelserne er politimestrenes kendskab til de forhold, hvorunder foreningsbankospil finder sted, begrænset. Det blev oplyst, at der er faste bankospillesteder i 25 politikredse, heraf 9 kredse med mere end ét spillested. I 9 kredse findes faste bankospillesteder i tilknytning til lokaler, hvor der i foreningsregi er opstillet spilleautomater. Udover de faste spillesteder afholdes i vinterhalvåret i mange kredse ugentlige foreningsarrangementer med bankospil. I næsten halvdelen af politikredsene benyttes professionelle arrangører til bankospil.

I en artikel i Ekstra Bladet den 16. juli 2000 skønner en person med kendskab til bankomarkedet, at der hver ugedag året rundt afholdes 1.000 bankospil, eller på årsbasis ca. 260.000 bankospil i Danmark. Deltager der i hvert spil 100 personer med et indskud på hver 50 kr., vil omsætningen i disse bankospil være ca. 1,3 mia. kr.

De private spilleklubber og bankohaller giver imidlertid stort set ikke anledning til problemer for politiet med hensyn til opretholdelse af ro og orden. Som følge heraf har politiet ikke de senere år ofret mange ressourcer på at efterforske, om spillene foregår lovligt.

Heller ikke told- og skattemyndighederne har ofret ressourcer på spilleklubbernes og bankohallernes eventuelle unddragelse af skatter og afgifter. Det skyldes, at klubberne og hallerne ikke er registreret som erhvervsmæssige virksomheder og derfor ikke indgår i told- og skattevæsenets almindelige kontrolaktioner.

Det forventes, at nogle private spilleklubber med spilleautomater vil omlægge deres virksomhed som følge af, at den nye lov om gevinstgivende spilleautomater omfatter al drift af spilleautomater, uanset om de er opstillet privat eller på et offentligt tilgængeligt sted. I stedet for spilleautomater kan disse klubber foranstalte andre former for spil, som for eksempel roulette, kortspil m.v., der uden regulering fortsat kan udbydes i privat regi.

Det er meget vanskeligt og ressourcekrævende af kontrollere, om private spil, der ikke er underlagt regulering, rent faktisk er private spil. Det skyldes bl.a., at det er meget vanskeligt at fastsætte objektive kriterier for afgrænsningen mellem private og offentligt tilgængelige spil.

Spil, der formelt fremstår som private, men reelt både er offentlige og erhvervsmæssige, er normalt forbundet med overtrædelser af anden lovgivning. De personer, der driver klubberne eller er ansat i dem, vil således ofte få udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse og evt. andre former for sociale ydelser, ligesom de ikke betaler skatter og afgifter af indtægterne fra klubben.

8.3.2. Spil contra konkurrencer

Efter gevinstafgiftslovens § 1, stk.1, litra a, omfattes gevinster vundet i præmie- og gættekonkurrencer af loven, medens konkurrencer, hvis udfald afhænger af deltagernes evner eller viden, jf. § 1, stk. 2, ikke omfattes. Deltagernes evner og viden betragtes som en arbejdsevne, og som følge heraf indkomstbeskattes gevinster vundet i konkurrencer.

Markedsføringslovens § 9 vedrører lodtrækning og præmiekonkurrencer. I følge Forbrugerombudsmanden er markedsføringsloven en generel lov, der i princippet omfatter alle former for købsbetingede spil og konkurrencer, herunder f.eks. også lotterier, tipning, gevinstopsparing og kasinovirksomhed. Efter Forbrugerombudsmandens vurdering kan det ikke udelukkes, at konkurrencer eller spil, som lovligt vil kunne afholdes af udgivere af periodiske skrifter efter markedsføringslovens § 9, stk. 3, vil kunne være i strid med anden lovgivning.

Ifølge § 10 i Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 6. november 2000 om informations- og indholdstjenester med integreret taksering (tidligere service 900-tjenester) må disse tjenester ikke indeholde spil, men visse af tjenesterne kan indeholde konkurrencer. Bekendtgørelsen, der træder i kraft 1. januar 2001 afløser bekendtgørelse nr. 917 af 18. oktober 1996 om service 900 tjenester, der ligeledes indeholdt et forbud mod spil. Gætte- og præmiekonkurrencer, der må ligestilles med spil, er imidlertid hidtil blevet udbudt via 900 tjenesterne, men Service 900-Nævnet har kunnet give en udbyder af service 900 tjenester påbud om at lukke en sådan ulovlig udbudt tjeneste.

Telestyrelsen anmodede i 1995 Justitsministeriet om at foretage en nærmere afgrænsning mellem begreberne konkurrence og lotteri. Justitsministeriet svarede, at det ved afgrænsningen heraf er afgørende, hvorvidt gevinstchancen beror på tilfældet, eller om der som betingelse for deltagelse stilles særlige færdighedskrav til deltagerne. Det er efter Justitsministeriets opfattelse uden betydning, under hvilken betegnelse arrangementet afvikles; det afgørende er, hvorledes arrangementet afvikles.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse som udgangspunkt bero på en vurdering af de konkrete forhold, om løsningen af en given opgave som betingelse for at deltage stiller sådanne færdighedskrav til deltageren, at arrangementet kan anses at have karakter af en konkurrence. Justitsministeriet oplyste, at det i praksis er antaget, at der er tale om lotteri, hvis de opgaver, der bliver stillet er så let løselige, at det må være uden vanskelighed at blive deltager i lodtrækningen om præmierne.

Service 900-Nævnet har ved sondringen mellem spil og konkurrencer efter bekendtgørelsen om service 900 tjenester i første række lagt vægt på, om svaret på det, der spørges om, afhænger af en fremtidig begivenhed, i hvilket tilfælde der er tale om spil. Kan spørgsmålet derimod besvares på basis af et kendskab til allerede foreliggende forhold, kan der foreligge en konkurrence. Om det er tilfældet, beror på spørgsmålets sværhedsgrad. Kan spørgsmålet besvares af alle, foreligger der efter Nævnets opfattelse et spil, fordi gevinstchancen i sin helhed beror på den efterfølgende lodtrækning.

Lotterier, der fremstår som konkurrencer med efterfølgende lodtrækning, anvendes på markedsføringslovens område, dels som led i markedsføringen af virksomheders varer og tjenesteydelser, dels af virksomheder, der alene udbyder spil, der er finansieret gennem reklameindtægter.

Afgørende ved den gældende afgrænsning mellem spil og konkurrencer er som nævnt, om gevinstchanchen (hovedsageligt) beror på tilfældet, eller om der stilles særlige færdighedskrav til deltagerne. Afgørende er derfor ved konkurrencer med efterfølgende lodtrækning, om spørgsmålet har en sådan sværhedsgrad, at den efterfølgende lodtrækning er anset for mindre afgørende.

Service 900-nævnet har truffet afgørelse om, at der med spørgsmålene “Hvor mange dage er der i januar – 30 eller 31?”, “Hvor mange centimeter er 1 meter – 100 eller 1.000?” og hvor mange mennesker bor der i Danmark – 5 eller 10 mill.? var tale om spil, medens der med spørgsmålet “Hvad betyder udtrykket en plovmand – en 500 kr. seddel eller en 100 kr. seddel?” var tale om en konkurrence.

Virksomheder, der anvender spil og konkurrencer som reklame for deres varer og tjenesteydelser, har en interesse i, at så mange potentielle kunder som muligt bliver interesseret i at deltage. Som følge heraf må spørgsmålene ikke være for svære at besvare, og gevinsterne skal have en vis størrelse. Virksomheden har på den anden side ikke mulighed for at honorere alle, der svarer rigtigt.

Myndighedernes forskellige opfattelser af, hvad der er et indskud, kan være medvirkende til, at periodiske skrifter, der har anvendt service 900-tjenesterne, forsøger at kamuflere lotterier som konkurrencer, således at disse ikke så klart kommer i strid med spillelovgivningen.

For udbydere af reklamefinansierede spil på internettet kan anvendelsen af konkurrencer med efterfølgende lodtrækning have være begrundet i usikkerhed om, hvorvidt reklamespil uanset sine specielle karakteristika set i forhold til traditionelle markedsføringsspil, af myndighederne ville blive anset som markedsføringsspil eller som egentlige spil. Efter Forbrugerstyrelsens udmelding om, at alle spil uden et egentligt indskud anses som markedsføringsspil, udbyder de nævnte virksomheder i stigende omfang rigtige spil som f.eks. lotto og væddemål.

8.3.3. Markedsføringsspil

Reglerne vedrørende markedsføringsspil er indeholdt i lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000 om markedsføring. Markedsføringsspil skal som al anden virksomhed foregå i overensstemmelse med lovens § 1 om god markedsføringsskik, og der må efter lovens § 2 ikke i forbindelse med spillet anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser.

I øvrigt reguleres markedsføringsspil alene efter lovens § 9:

“§ 9. Afsætning til forbrugere af formuegoder eller tjenester må ikke søges fremmet af en mulighed for gevinst ved deltagelse i lodtrækning, præmiekonkurrence eller anden form for foranstaltning, hvis udfald beror helt eller delvist på tilfældet, såfremt deltagelsen er betinget af et køb.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, dersom den enkelte gevinsts størrelse og den samlede gevinstværdi ligger inden for beløbsgrænser, som fastsættes af erhvervsministeren. Beløbsgrænserne kan fastsættes efter produkttype og modtagerkreds.
Stk. 3. Udgiveren af et periodisk skrift kan foranstalte lodtrækning til fordeling af gevinster i forbindelse med løsning af præmiekonkurrencer”.

Undtagelsen for periodiske tidsskrifter er i bemærkningerne til den oprindelige markedsføringslovs § 8, stk. 2, fra 1975 begrundet i, “at sådanne konkurrencer udgør en del af det underholdningsstof, der traditionelt findes i periodiske skrifter, især i dag- og ugeblade. Det er således en forudsætning for undtagelsen i stk. 2, at præmiekonkurrencen indgår som et led i det periodiske skrifts stof”.

Indtil 1989 var det i udtalelser fra Forbrugerombudsmanden og i domstolsafgørelser forudsat, at konkurrencer kun måtte afholdes som en del af det redaktionelle stof. I 1989 frifandt Højesteret (UfR 1989 688 H) imidlertid Aktuelt for straf i forbindelse med en præmiekonkurrence, der blev afholdt som led i en hvervekampagne. Højesteret udtalte, at der ikke kunne straffes, når der ikke er klar hjemmel til det i paragraffens ordlyd.

Ordlyden i § 8, stk. 2, blev på trods af Højesterets dom uændret overført til § 9, stk. 3, i den gældende markedsføringslov fra 1994. I bemærkningerne til § 9, stk. 3, er anført følgende:

“De forskellige former for konkurrencer og spil med gevinstfordeling, som afholdes af TV i dag, vil efter forslaget være tilladt. Det forhold, at man betaler licens for TV-udsendelser, medfører således ikke, at forholdet kan karakteriseres som købsbetinget efter § 9, stk. 1. For at undgå konkurrenceforvridning mellem de elektroniske medier og dag- og ugebladene foreslås derfor opretholdt en bestemmelse svarende til den gældende § 8, stk. 2. Der er i øvrigt ikke herved tilsigtet nogen ændring i forhold til den gældende retstilstand for så vidt angår dag- og ugebladene”.

Forbrugerombudsmanden finder, at hvis der derudover skal betales for at deltage, vil en konkurrence med tilfældighedspræget gevinstfordeling kunne blive anset for at være i strid med § 9, stk. 1, også selv om den afvikles af et elektronisk eller trykt medie.

Det er Forbrugerstyrelsens opfattelse, at så længe der ikke opkræves et direkte indskud for deltagelse, kan markedsføringslovens § 9 anvendes af virksomheder til at udbyde spil, uanset om en virksomhed ikke anvender spil til at markedsføre sine egne produkter, men faktisk driver spillevirksomhed med reklamefinansieret spil.

Forbrugerombudsmanden har anlagt den overordnede linje, at afholdelse af spil og konkurrencer med brug af overtaksering via telefon (tidligere service 900-ydelser), ikke i sig selv kan anses som en købsbetingelse, men vil dog ikke udelukke, at konkrete omstændigheder vil kunne føre til en anden vurdering. I Forbrugerombudsmandens vurdering heraf indgår også, at afholdelse af spil med betaling for deltagelse eller lotterier med køb af lodder normalt vil være omfattet af anden lovgivning, der går forud for markedsføringsloven.

Telestyrelsen anmodede i 1995 Justitsministeriet om at tage stilling til, hvorvidt ministeriet anså en takst på 5 kr. på et overtakseret service 900-nummer som værende et indskud i henhold til bortlodningscirkulæret. Justitsministeriet svarede, “at den omstændighed, at en del af de 5 kr. går til udbyderen, efter Justitsministeriets opfattelse i sig selv medfører, at der er tale om et indskud, jf. herved bortlodningscirkulærets § 1, stk. 3.” Konklusionen på Justitsministeriets afgørelse må være, at bortlodninger som udbydes via et overtakseret telefonnummer, omfattes af lov om forbud mod lotterier m.v. og således er ulovlige.

Ifølge bekendtgørelse 1152 af 16. december 1994 om fastsættelse af beløbsgrænser i konkurrencer gælder § 9, stk.1 ikke, hvis værdien af den enkelte gevinst ikke overstiger 100 kr. og konkurrencens samlede gevinstsum ikke overstiger 1.000 kr. For konkurrencer, der især henvender sig til børn under 15 år, må værdien af den enkelt gevinst ikke overstige 5 kr. og den samlede gevinstsum ikke 50 kr.

Markedsføringsspil er alene pålagt afgift efter lovbekendtgørelse nr. 636 af 27. juli 1993 om afgift af gevinster ved lotterispil m.v., der bl.a. omfatter her i landet afholdte bortlodninger og præmie- og gættekonkurrencer, der må anses for offentlige. Afgiften udgør af kontante gevinster 15 pct. af den del af gevinstens beløb, der overstiger 200 kr. og af andre gevinster 17 1/2 pct. af gevinstens værdi over 200 kr. Selv om afgiften pålægges spillerne, er det erhvervsvirksomheden, der er forpligtet til at tilbageholde og indbetale afgiften til Told•Skat.

Der er ikke arbejdsgruppen bekendt foretaget egentlige undersøgelser af omfanget og arten af markedsføringsspil. Tipstjenesten har opgjort, at der i 1997 blev uddelt 45-47 mill. markedsføringsskrabelodder, medens Tipstjenesten i 1999 solgte 30-35 mill. skrabelodder.

De væsentligste markedsføringsspil er sandsynligvis skrabelodder og konkurrencer med efterfølgende lodtrækning. Skrabelodder anvendes isæt af dagligvarekæder og vedlægges aviser, blade, bestillingskuponer og reklamer. Konkurrencer med efterfølgende lodtrækning finder oftest sted pr. telefon over service 900-ydelser og internettet for aviser og reklamespillevirksomheder.

Fremover vil omfanget af reklamefinansierede spil og konkurrencer på især internettet og tv sandsynligvis blive væsentligt større.

Den væsentligste forskel mellem markedsføringsspil og andre spil er, at der for deltagelse i markedsføringsspil som udgangspunkt ikke må kræves betaling, medens der for deltagelse i alle andre spil skal betales et indskud. Det har medført, at der ikke har været behov for at fastsætte regler til beskyttelse af spillere, der deltager i markedsføringsspil, ligesom den manglende indtjening hos erhvervsvirksomheden har medført, at der ikke har været behov for at fastsætte regler med henblik på at undgå kriminalitet eller for at kunne opkræve afgift.

Alle markedsføringsspil afholdes imidlertid ikke uden indskud. Markedsføringsloven giver som nævnt adgang til at kræve et indskud ved deltagelse i små markedsføringsspil, og for periodiske tidsskrifter og tv gælder, at det er tilladt at kræve licens eller betaling for køb af avisen eller bladet for at kunne deltage i et spil.

I andre situationer kan det imidlertid være endnu vanskeligere at afgøre, om der reelt finder en form for betaling sted for deltagelse i et markedsføringsspil. Som et eksempel herpå kan nævnes de reklamefinansierede spil på internettet, hvor der for deltagelse kan kræves, at spilleren skal sende et vist antal reklamer til venner og bekendtes e-mailadresser, skal afgive personlige oplysninger eller acceptere at modtage reklamer. Mange spillere vil måske ikke anse dette som et indskud, men der kan næppe være tvivl om, at disse informationer eller videreformidling af reklamer har en økonomisk værdi for spiludbyderen.

Da reklamefinansierede spil kan udbydes som markedsføringsspil, og da betaling af tv-licens ikke anses som indskud, vil f.eks. de velgørende organisationer sammen med reklamespillevirksomheder på tv kunne udbyde spil uden indskud, hvis spillevirksomheden og den velgørende organisation kan aftale at dele indtægten fra de reklameblokke, der vises under eller i tilknytning til spillet. Herved vil der kunne udbydes reklamefinansierede spil på tv svarende til det svenske bingospil, der vil kunne få et væsentligt omfang i forhold til de øvrige velgørende organisationers spil og udgøre en konkurrent til Tipstjenestens spil.

For spillerne er markedsføringsspil attraktive, fordi de giver mulighed for uden pengeindskud at vinde – i visse spil – store penge- eller varegevinster, f.eks. en bil. Det kan derfor heller ikke udelukkes, at et markedsføringsspil kan få forbrugerne til at vælge varer eller tjenesteydelser hos en virksomhed, som de ellers ikke ville have valgt, hvis virksomheden ikke havde udbudt det pågældende spil.

Som følge af den manglende regulering af markedsføringsspil er spillerne ikke beskyttet mod bedrageri på samme måde som i andre spil. Virksomhederne har således mulighed for f.eks. at udlodde færre gevinster end annonceret eller på anden måde manipulere med udlodningen.

En væsentlig del af markedsføringsspillene, specielt spil med meget store gevinster, udgør en ikke uvæsentlig konkurrent til de egentlige udbydere af spil med indskud, hvor overskuddet enten anvendes til velgørende formål eller beskattes hårdt.

FODNOTER

25. Betænkning nr. 1344, afgivet af Justitsministeriets Forlystelsesudvalg, København 1997.