2. Sammenfatning
Indhold:
2.1. Internet og spil
2.2. Regulering og kontrol af spil
2.3. Afgifter
2.1. Internet og spil
Internettet vil med stor sandsynlighed udvide spillemarkedet i kraft af, at internettet nedbryder grænsen mellem det private og offentlige rum. Spil over internettet vil bringe spil helt ind i vores hjem.
Samtidig viser forbrugerundersøgelser, at danskerne ikke vil være tøvende overfor at spille både gamle og nye interaktive spil over internettet, hvis de har tillid til udbyderen og opfatter mediet og betalingsmetoderne som sikre.
Udviklingen af et globalt spillemarked på internettet er imidlertid også en trussel mod den danske model for reguleringen af spillemarkedet. Arbejdsgruppen konkluderer, at det danske samfund med stor sandsynlighed i løbet af de næste år vil se en stigende globalisering af spillemarkedet, som på længere sigt truer med at underminere den nationale lovgivning. På grund af internettets anarkistiske struktur og de store vanskeligheder, der er forbundet med at håndhæve den danske lovgivning i forhold til udenlandske udbydere etableret i f.eks. Australien, er der risiko for, at statens muligheder for at regulere det danske spillemarked gradvis svækkes.
Som led i en særlig internetstrrategi på spilleområdet har arbejdsgruppen undersøgt, om det er muligt at opstille forskellige tekniske forhindringer for transaktionerne mellem spiller og den udenlandske spillevirksomhed, som over internettet udbyder ulovligt spil i Danmark.
Som en første mulighed har arbejdsgruppen overvejet at lade internetudbydere blokere for kommunikationen til og fra den ulovlige spillehjemmeside på internettet.
Selvom et sådan indgreb vurderes at ville påføre de udenlandske spilleudbyderne en række væsentlige omkostninger, er det imidlertid arbejdsgruppens konklusion, at forslaget udfra såvel en retspolitisk som en IT-politisk betragtning ikke på nuværende tidspunkt vil kunne gennemføres på spilleområdet. Arbejdsgruppen indskærper dog, at en dansk internetudbyder har en strafbelagt pligt til at fjerne en hjemmeside på serveren, hvis denne af spillemyndigheden bliver gjort opmærksom på, at der via hjemmesiden udbydes eller formidles ulovlige udenlandske spil.
Som en anden blokeringsmulighed har arbejdsgruppen undersøgt mulighederne for at blokere for kortbetalingen mellem spiller og den ulovlige udenlandske spilleudbyder på internettet. Drøftelser med Pengeinstitutternes BetalingsSystemer A/S (PBS) har således vist, at de tekniske muligheder for at blokere kortbetalingen til ulovlige spillehjemmesider allerede eksisterer i dag og kan gennemføres uden større omkostninger for bankerne. Det vurderes samtidig, at en blokering af kortbetalinger i væsentligt omfang vil kunne fungere som en effektiv forhindring i forhold til de udenlandske udbyderes muligheder for at udnytte internettets grænsebrydende egenskaber til et direkte salg til danske spillere. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at myndighederne skal kunne pålægge bankerne at blokere for kortbetalinger til udenlandske udbydere, som ulovligt målretter deres spil mod Danmark.
Med henblik på så vidt muligt at afholde danske spillere fra at begynde at spille på udenlandske spil over internettet foreslår arbejdsgruppen desuden, at de statslige og velgørende spiludbydere så hurtigt som muligt giver danskerne et sikkert og let tilgængeligt udbud af attraktive spil på internettet.
Arbejdsgruppen slår fast, at hvis den danske model for reguleringen af spillemarkedet skal sikres på længere sigt, må det anses for ønskeligt at forankre normen om eksklusive nationale spillemarkeder i en eller flere internationale aftaler. Mulighederne herfor vurderes som gode i betragtning af, at USA og hovedparten af de europæiske lande er modstandere af global frihandel på spilleområdet. Danmarks aktive medvirken til at sætte spil på dagsordenen i relevante internationale organisationer vil endvidere lægge et pres på den gruppe af stater i det internationale samfund, som i dag ikke hindrer de lokale spilleudbydere i at målrette deres spillevirksomhed mod andre landes borgere.
2.2. Regulering og kontrol af spil
Arbejdsgruppen foreslår, at alle bestemmelser vedrørende regulering og kontrol af spil samles i én lov under Skatteministeriet.
Ved spil forstås aktiviteter, der går ud på at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen helt eller delvist beror på tilfældet. Spil omfatter således både spil med egentlig indskud, reklamespil og markedsføringsspil. En ny reguleringslov foreslås at omfatte disse spil, uanset om de udbydes privat eller på et offentligt tilgængeligt sted.
Udgangspunktet for en ny regulering af spil foreslås at være, at spil er forbudt, medmindre udbyderen har fået en tilladelse fra Spillemyndigheden eller har anmeldt spillet til Spillemyndigheden. Arbejdsgruppen finder, at spil der udbydes af spillevirksomheder (spil med egentlig indskud og reklamespil) bør reguleres og kontrolleres i højere grad end spil, der udbydes af virksomheder som reklame for virksomhedens egne varer eller tjenesteydelser (markedsføringsspil). Derimod kan visse spil, der ikke er så omfattende geografisk og økonomisk, reguleres mindre indgribende.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at Spillemyndigheden bør have adgang til at kontrollere lovligheden af et hvilket som helst spil, at kontrollere om lovlige spil overholder betingelserne for kunne udbydes, og at kunne træffe afgørelser om afgrænsningsspørgsmål.
Endelig er det arbejdsgruppens opfattelse, at spillerne bør have adgang til oplysninger om, hvorvidt et spil er lovligt udbudt. Oplysning om alle lovligt udbudte spil foreslås derfor gjort tilgængelige på internettet.
Visse små ikke-erhvervsmæssige spil med egentlige indskud, hvor den samlede indskudssum ikke overstiger 20-25.000 kr., hvor gevinstsummen er i størrelsesordenen 5.000 kr. og den højste gevinst er omkring 1.000 kr. foreslås kun reguleret i begrænset omfang. Et sådant spil foreslås som udgangspunkt alene at skulle anmeldes til Spillemyndigheden med angivelse af alle relevante oplysninger om dets afvikling.
Store spil med egentlig indskud samt reklamespil bør kun kunne udbydes med en tilladelse fra Spillemyndigheden. Spillene bør overholde nærmere fastsatte krav med hensyn til gevinstandel, produktion af lotterisedler, de anvendte maskiner, m.v. For reklamespil foreslås fastsat en begrænsning med hensyn til gevinstsummens størrelse på ca. 500.000 kr.
Ud fra en spillepolitisk vurdering bør adgangen til tv, telefon og internet begrænses til spil udbudt af de statslige spilleselskaber og af organisationer m.v., hvis overskud fra spil anvendes til velgørende formål. Ud fra en erhvervsøkonomisk vurdering bør adgangen til internet m.v. også omfatte reklamespil.
Markedsføringsspil foreslås at kunne udbydes efter anmeldelse til Spillemyndigheden med oplysning om, hvorledes afvikling af spillet skal ske. Gevinstsummen foreslås begrænset til samme beløb som for reklamespil. Markedsføringsspil vil fortsat kunne udbydes over internettet, tv og telefon.
2.3. Afgifter
Det overordnede mål om, at der ikke bør kunne genereres et privatøkonomisk afkast af spil, finder arbejdsgruppen kan opnås ved, at en vis andel af overskuddet fra et spil enten skal tilfalde statskassen i form af afgift eller udloddes til almenvelgørende formål.
De gældende afgiftssatser og udlodningsordninger for Tipstjenesten foreslås derfor bibeholdt, dog således at Tipstjenesten betaler en afgift på 30 pct. af bruttospilleindtægten af alle sine spil. Afgiftssatserne for væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb, kasinospil og gevinstgivende spilleautomater foreslås bibeholdt. Det overordnede mål om, at spil ikke bør kunne generere et privatøkonomisk afkast kan eventuelt bevirke, at kasinoafgiften eller progressionsknækket henholdsvis forhøjes eller nedsættes, hvis kasinoernes overskud efter en 10 års etableringsperiode viser sig at være væsentligt større end forudsat ved fastsættelsen af afgiften i 1990.
Arbejdsgruppen finder, at Vare- og Landbrugslotterierne og de velgørende organisationers lotterier og bankospil forsat kan fritages for afgift. Afgiftsfritagelse bør dog kun ske under forudsætning af, at der er en offentlig kontrol, der sikrer, at hele overskuddet fra disse spil anvendes til velgørende formål. Det kan eventuelt overvejes at lade en regel svarende til den gældende i bortlodningscirkulæret om, at en vis pcocentdel af indskudssummen eller bruttospilleindtægten skal anvendes til velgørende formål, finde anvendelse på alle disse lotterier og bankospil. Klasselotteriet bør på samme måde som de andre klasselotterier være afgiftsfri, men hele overskuddet skal fortsat tilfalde statskassen.
For de spil, hvor der ikke kan opgøres en egentlig indskudssum, som markedsførings- og reklamespil, foreslås det, at der en indføres en afgift på eksempelvis 30 pct. af præmiesummen.