6 Arbejdsgruppens konklusioner
Bichel-udvalget konkluderede, at behandlingshyppigheden regnes som den bedste indikator for miljøpåvirkningen og angav som en af sine 12 anbefalinger, at muligheden for at ændre afgiften fra en værdiafgift til en afgift pr. behandlingshyppighed skulle undersøges.
Det er ikke muligt direkte at afgiftsbelægge det statistiske begreb behandlingshyppighed. Der er imidlertid flere muligheder for at omlægge afgiften på bekæmpelsesmidler til en afgift, der yderligere er tilnærmet behandlingshyppigheden.
En bedre tilnærmelse til en afgift på behandlingshyppighed kan opnås ved at benytte den arealvægtede standarddosis som afgiftsgrundlag eller ved yderligere at differentiere satserne i den eksisterende værdiafgift.
Jordbrugets organisationer kan ikke anbefale en yderligere differentiering af værdiafgiften som en grov tilnærmelse til en afgift på behandlingshyppighed (standarddosis). Årsagen hertil er, at bl.a. gartneri og frugtavl, som i forvejen er hårdt belastet af pesticidafgiften, vil blive yderligere belastet.
Jordbrugets organisationer gør i denne forbindelse opmærksom på, at de pesticider, der benyttes i gartneri og frugtavl typisk, er væsentligt dyrere end de, som benyttes i landbruget. Jordbrugsorganisationerne mener, at de teoretisk beregnede miljøgevinster er marginale og gør opmærksom på, at der er usikkerheder forbundet med såvel beregninger som effektvurderinger af den art.
En afgiftssats på 74 kr. pr. standarddosis (arealvægtet) gør afgiften provenuneutral i forhold til den eksisterende værdiafgift. En afgift af denne størrelse vil reducere antallet af behandlinger med ca. 5 pct. For svampemidler og ukrudtsmidler er den eksisterende værdiafgift en god tilnærmelse til en afgift pr. standarddosis (arealvægtet). Differentieres satserne i den eksisterende værdiafgift yderligere ved at hæve satserne for insektmidler og vækstreguleringsmidler bliver afgiften en endnu bedre tilnærmelse til en afgift pr. standarddosis. Ved at hæve satserne på insektmidler og vækstreguleringsmidler opnås en gennemsnitlig afgift på 74 kr. pr. standarddosis. Dette vil betyde, at antallet af behandlinger reduceres med ca. 2 pct.
En afgift af den arealvægtede standarddosis (stykafgiften) har større miljømæssig virkning for samme afgift pr. behandling end en afgift, hvor satserne i værdiafgiften differentieres yderligere. Årsagen er, at under en stykafgift ændres de relative priser indenfor samme hovedgruppe af produkter, og det sker ikke under værdiafgiften. Samtidig overvæltes en større del af stykafgiften i landmandspriserne.
Det er ikke muligt at indføre en afgift pr. standarddosis for alle produkter uanset anvendelse, idet der ikke er grundlag for at fastsætte en standarddosis for de forskelligartede insektmidler der benyttes til bekæmpelse af myrer, møl, utøj på husdyr mv. En afgift pr. standarddosis vil teknisk kunne gennemføres for produkter, der benyttes i jordbrugets planteproduktion men vil medføre flere administrative og kontrolmæssige problemer end den eksisterende afgift. Specielt nye produkter med nye aktivstoffer, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i loven, og hvor disse midler i en overgangsperiode enten skal betale en værdiafgift eller en afgift pr. kg. aktivstof baseret på dosisintervaller. For produkter med nye aktivstoffer vil den mest nærliggende løsning være at fortsætte med en værdiafgift, idet en afgift baseret på dosisintervaller forventes at indebære for mange lovtekniske problemer, som det er usikkert, om der kan findes en acceptabel løsning på.
Der vil derfor være behov for at revidere loven forholdsvis ofte for at forhindre, at nye produkter behandles uens i forhold til gamle produkter. I dette system vil midler, der benyttes i husholdninger blive billigere, fordi afgiften falder betydeligt i forhold til, hvad den er i dag. For at fastholde en højere afgift på husholdningsmidler, som det automatisk sker i den eksisterende værdiafgift, kan der opkræves en forhøjet afgift på klar-til-brug-midler eller på pakninger, hvis indhold kan behandle et areal under 1 ha. En forhøjet afgift på husholdningsmidler vil alt andet lige medføre en yderligere komplikation i en i forvejen kompliceret afgiftslovgivning i forhold til den eksisterende afgiftslov.
Ved en model, hvor der fortsættes med værdiafgiften, men hvor afgiften differentieres i højere grad end tilfældet er i dag, vil der være få afgiftstekniske spørgsmål, og den vil være let at administrere for myndighederne såvel som virksomhederne. Til gengæld vil prismærkeordningen, som virksomhederne anser for byrdefuld, skulle fortsætte. En yderligere differentiering af værdiafgiften vil bringe afgiften tættere på en afgift pr. standarddosis (arealvægtet) og dermed på behandlingshyppighed og samtidig fastholde en højere afgift på private midler, eftersom disse er dyrere pr. kg aktivstof end de midler, der anvendes i fx landbruget. Desuden vil der ikke være problemer omkring forskelsbehandling for nye midler i forhold til gamle midler. Derfor vil der ikke være behov for lovrevisioner med jævne mellemrum. Til gengæld vil prismærkeordningen som nævnt skulle fortsætte.
Dansk Planteværn har ønsket følgende tilføjet:
“Dansk Planteværn kan ikke tilslutte sig en rapport, der ender op med at give beslutningstager fem muligheder for en omlægning af afgiften. Resultatet er efter vor opfattelse, at arbejdsgruppen forvirrer beslutningstager frem for at hjælpe.
Som tidligere anført er Dansk Planteværn imod, at rapporten ikke fremkommer med en anbefaling fra arbejdsgruppen. Rapporten præsenterer derimod et uoverskueligt tag-selv-bord for beslutningstager. Dette er efter vor opfattelse ikke særligt brugbart for politikerne.
Dansk Planteværn er imod Scenarium 1 om en yderligere differentiering af eksisterende værdiafgift. Scenariet hører slet ikke hjemme i rapporten, da det efter vor opfattelse ikke er en del af arbejdsgruppens opgave. Dansk Planteværn anmoder om, at Scenarium 1 tages ud af rapporten.”
Til dette skal blot bemærkes, at da arbejdsgruppen ikke har kunnet blive enig om ét forslag til en omlægning af afgiften, har det ikke været muligt at komme med en samlet indstilling til en eventuel omlægning. Modellen med en yderligere differentiering af værdiafgiften er medtaget, fordi det er en god tilnærmelse til en afgift på behandlingshyppighed, og fordi det efter Skatteministeriets opfattelse er nemmere at administrere for både myndigheder og Folketinget end de øvrige muligheder.