5 Muligheder for omlægning af afgiften

Ved en omlægning af afgiften fra en værdibaseret afgift til en afgift baseret på standarddoser bør der ske en afvejning mellem miljøet og administrationen af afgiften, når afgiftsgrundlaget og beregningen af dette skal fastlægges. Det ideelle afgiftsgrundlag set ud fra et miljømæssigt synspunkt vil sjældent være i overensstemmelse med det administrativt mulige afgiftsgrundlag.

Det ideelle afgiftsgrundlag vil ud fra et administrativt og kontrolmæssigt synspunkt være et enkelt system med en ensartet afgiftssats eller et begrænset antal afgiftssatser gældende for et veldefineret og let konstaterbart afgiftsområde. Det ideelle afgiftsgrundlag set ud fra et miljømæssigt synspunkt ville være en differentieret afgift, hvorefter de stoffer/produkter, der belaster miljøet mest, også skal pålægges den højeste afgiftssats. Dette vil kræve et mere nuanceret system med et stort antal stoffer med meget differentierede satser. Dette vil igen kræve en betydelig kontrolkompetence og et større kontrolomfang.

Et afgiftssystem med et stort antal produkter med forskellige afgiftssatser vil være administrativt belastende for både myndigheder og virksomheder. Jo mere kompleks afgiften er, desto større er risikoen for fejl.

Jordbruget påpeger, at et ideelt afgiftsgrundlag udover at inkludere miljø- og administrative, kontrolmæssige synspunkter også bør tage højde for de erhvervsøkonomiske konsekvenser - herunder eventuelle omfordelinger mellem brancher mv., således at uhensigtsmæssige belastninger og skævvridninger undgås.

I dette kapitel belyses forskellige muligheder for en eventuel omlægning af afgiften, der kan overvejes i forbindelse med en revision af pesticidafgiften. Det er som tidligere nævnt ikke muligt direkte at benytte behandlingshyppighed som afgiftsgrundlag. Derfor er de skitserede muligheder tilnærmelser til en afgift på behandlingshyppighed. Der er fordele og ulemper ved alle modellerne, og det må i sidste ende blive et politisk spørgsmål hvilken model, der skal vælges, hvis man ønsker at ændre den eksisterende værdiafgift.

De mulige omlægninger af afgiften er opstillet efter kompleksitet og ikke efter miljøeffekt ved indførelse af den pågældende afgiftsændring. Således er nr. 1 det, der er lettest lovgivningsmæssigt, administrativt og kontrolmæssigt at indføre. Nr. 5 er således det vanskeligste.

1. Den eksisterende værdiafgift differentieres yderligere, således at afgiftssatsen for vækstreguleringsmidler og insektmidler forhøjes, hvorved afgiften bringes nærmere en afgift pr. standarddosis (arealvægtet).

2A. Afgiften lægges om til en afgift pr. standarddosis (arealvægtet) for de midler, der anvendes i landbrugets planteproduktion. For alle øvrige midler betales værdiafgift fx som i nr. 1.

2B. Afgiften lægges om som i 2A. Desuden fastsættes en “standarddosis” for aktivstoffer/produkter som anvendes i resten af jordbrugets planteproduktion (dvs. frugt- og grøntproduktionen medtages). Af disse midler betales en afgift pr. “standarddosis”. Af midler som ikke anvendes i jordbrugets planteproduktion betales en værdiafgift fx som i nr. 1. For nye aktivstoffer betales ligeledes værdiafgift.

2C. Afgiften lægges om som i 2A eller 2B. For husholdningsmidler betales enten en forhøjet afgift pr. standarddosis på klar-til-brug-midler, eller der betales en forhøjet afgift, hvis pakningen indeholder mindre end en standarddosis. Nye aktivstoffer samt midler, der ikke anvendes i jordbruget, fortsætter på værdiafgift fx som nr. 1.

2D. Afgiften lægges om som i 2A, 2B eller 2C. For nye aktivstoffer betales afgift pr. standarddosis efter dosisintervaller. Midler der ikke anvendes i jordbruget betaler fortsat værdiafgift fx som i nr. 1.

5.1. Differentiering af eksisterende værdiafgift (nr. 1)

Miljø

En differentiering af den eksisterende værdiafgift, således at afgiftssatsen bliver forhøjet for vækstregulerings- og insektmidler vil bringe afgiften nærmere en afgift pr. standarddosis, hvorved der opnås en større miljøeffekt end under den eksisterende afgift jf. kapitel 4. Overvæltningen af en værdiafgift er dog mindre i forhold til en stykafgift, hvorved miljøeffekten ikke bliver helt så stor som en afgift pr. standarddosis (arealvægtet). Således vil en afgift pr. standarddosis (arealvægtet) ifølge modelberegningerne reducere antallet af behandlinger med ca. 5 pct., hvor en differentiering af de eksisterende værdiafgiftssatser vil reducere antallet af behandlinger med ca. 2 pct. Værdiafgiften er blevet kritiseret for at have et element af tilfældighed over sig. Indenfor hovedgrupperne af pesticider er der således ikke noget til hinder for, at afgiftsbetalingen på et produkt, der har en større miljømæssig skadevirkning, er lavere end afgiftsbetalingen på et produkt, der har en mindre skadevirkning. Desuden har det været fremført, at nye produkter, der er relativt dyre pga. store forsknings- og udviklingsomkostninger, men som måske er bedre miljømæssigt set, betaler en højere afgift, fordi værdiafgiften er baseret på prisen på produktet. De nye midler er dog i følge Miljøstyrelsen i hovedreglen ikke miljømæssigt bedre end de gamle midler, efter at de værste gamle midler er blevet forbudt. Endelig vil en afgift pr. standarddosis ikke nødvendigvis betyde, at afgiften for nye produkter falder - for visse nye midler vil afgiften stige, og for andre vil den falde. Det samme gælder for de gamle produkter jf. bilag 7.

Desuden vil konkurrenceforvridningen (hvis der er nogen) også kunne opstå i forbindelse med en stykafgift, hvis bilagslisten ikke opdateres forholdsvis ofte.

Administrativ effekt

Ved en yderligere differentiering af værdiafgiften vil prismærkeordningen skulle fastholdes. Virksomhederne ønsker at blive fri for prismærkeordningen, som de anser for byrdefuld. Det er dog en ordning, som har fungeret nogle år, og der er derved oparbejdet rutiner hos både virksomheder og myndigheder. Således benyttes i gennemsnit ca. 30 minutter pr. måned på indberetning og indbetaling til ToldCSkat. Lovgivningsmæssigt er denne model desuden meget enkel, og desuden er det en lov, der virker i praksis.

I forbindelse med indførelsen af afgiften i 1995 og forhøjelsen i 1998 var der en antihamstringsbestemmelse, hvorefter lagerbeholdninger skulle afgiftsberigtiges hos detailhandlen og landmændene. De skulle godtgøres den gamle afgift og betale den nye afgift. Hamstring af disse produkter har en uheldig miljømæssig virkning samt udgør en miljømæssig fare ved store lagre. En afgiftsstigning, hvad enten den er udformet som en differentieret værdiafgift eller en afgift pr. standarddosis, vil give incitament til hamstring og øget incitament til ulovlig indførsel. Bekymring for ulovlig indførsel var bl.a. årsagen til, at afgiften på insektmidlerne ikke steg så meget ved afgiftsforhøjelsen i 1998, som den ved en tilnærmelse til en afgift pr. standarddosis burde. I bilag 4 er overvejelserne vedr. problemerne med hamstring anført.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Jordbrugets organisationer har ønsket følgende tilføjet:

“Jordbrugets organisationer gør opmærksom på, at en yderligere differentiering af værdiafgiften vil skævvride afgiftsbelastningen imellem jordbrugets enkelte produktionsgrene. Hvis afgiften på vækstreguleringsmidler og insektmidler øges, er resultatet, at de producenter, der i forvejen er hårdest belastet af pesticidafgiften, belastes yderligere. Det gælder bl.a. potteplanteproduktionen i væksthuse, grøntsagsproduktionen på friland, planteskoleproduktionen og frugt- og bærproduktionen. Jordbrugets organisationer kan derfor ikke anbefale en yderligere differentiering af værdiafgiften som beskrevet i scenario 1.

Jordbrugets organisationer finder ikke, at scenario 1, som omhandler en yderligere differentiering af den gældende værdiafgift, bør indgå i arbejdsgruppens scenarier. Scenario 1 indebærer en omlægning af den gældende værdibaserede pesticidafgift og ikke en omlægning til en afgift baseret på behandlingshyppighed, hvilket har været arbejdsgruppens kommissorium. Scenario 1 indebærer alene en forhøjelse af afgiften på insekt- og vækstreguleringsmidler. Jordbrugets organisationer må advare mod og tager afstand fra en sådan afgiftsforhøjelse, som vil medføre en økonomisk merbelastning for det samlede jordbrugserhverv og ramme visse specialproduktioner urimeligt hårdt bl.a. en række væksthusafgrøder. Endvidere vil der ved en forhøjelse af den nugældende værdiafgift være øget risiko for en uhensigtsmæssig grænsehandel med risiko for import fra udlandet.”

Som det fremgår af tabellerne 4.3.D og 4.3.F i kapitel 4 svarer den yderligere differentiering af værdiafgiften til den gennemsnitlige forhøjelse, som vil ske ved en omlægning til en afgift pr. standarddosis (arealvægtet). Afgiftssatserne er dermed fastsat således, at værdiafgiften bliver en bedre tilnærmelse til en afgift pr. standarddosis (arealvægtet). Erhvervsøkonomisk vil en afgift pr. standarddosis betyde, at jordbruget kommer til at bære en større del af afgiften, fordi en stykafgift overvæltes i priserne i højere grad end en værdiafgift. Dermed vil både en afgift pr. standarddosis og en yderligere differentieret værdiafgift betyde, at jordbruget bærer en større del af afgiften. Formålet med dette er, at få jordbruget til at reducere deres forbrug af pesticider.

Bichel-udvalgets konklusion var, at behandlingshyppigheden kunne reduceres med 30-40 pct. uden væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser over en 5-10 årig periode målt fra 1999. Differentieringen af værdiafgiften lægger op til en reducering af antallet af behandlinger med ca. 2 pct. Endelig skal det pointeres, at vækstregulerings- og insektmidlerne i gennemsnit vil stige lige så meget under en afgift pr. standarddosis som under en yderligere differentiering af værdiafgiften.

I den differentierede værdiafgift stiger afgiften til hhv. 50 pct. og 58 pct. for vækstregulerings- og insektmidler. Under en afgift pr. standarddosis stiger afgiften i gennemsnit til 51,0 pct. og 58,4 pct. for hhv. vækstregulerings- og insektmidler jf. tabel 4.3.D.

5.2. Afgift pr. standarddosis (arealvægtet) for landbruget (nr. 2A)

Miljøeffekt

I denne model er det kun de aktivstoffer, der anvendes i landbrugets planteproduktion, som betaler en afgift pr. standarddosis (arealvægtet). I dag er der fastsat standarddosis for alle aktivstoffer, der anvendes i landbruget. Disse standarddoser danner grundlag for beregning af behandlingshyppighed. En afgift pr. standarddosis vil således være en god tilnærmelse til en afgift på behandlingshyppighed. I denne model betales en værdiafgift af nye aktivstoffer samt midler, der ikke anvendes i landbrugets planteproduktion.

Det er tidligere blevet vist, at en afgift pr. standarddosis (stykafgift) i højere grad overvæltes i landmandspriserne end en værdiafgift. Dermed er miljøeffekten større under stykafgiften (ca. 3 procentpoint større end i værdiafgiften i nr. 1), fordi afgiften i højere grad giver landmanden incitament til at bruge færre pesticider og evt. giver incitament for visse landmænd til at omlægge til økologisk jordbrug. Desuden vil en afgift pr. standarddosis (arealvægtet) føre til en forskydning af afgiftsbelastningen mellem produkterne, hvorved antallet af behandlinger reduceres.

Da nogle af landbrugets aktivstoffer også anvendes i gartnerier, frugtavl mv., vil disse erhverv også i en vis udstrækning blive omfattet af den arealvægtede standarddosis pr. ha. For de private husholdningers vedkommende er hovedparten af de aktivstoffer, der anvendes, de samme som dem landbruget benytter, hvorfor husholdningerne i stort omfang vil blive omfattet af afgiften pr. standarddosis. Ved en afgift pr. standarddosis vil afgiften på husholdningsmidlerne blive reduceret kraftigt, således at disse midler bliver billigere, end de er i dag jf. afsnit 3.4.1. Prisen på produkter til husholdningerne vil dog uanset afgiften fortsat være væsentligt dyrere end produkter til erhvervsmæssig anvendelse. En reduceret afgift på husholdningsmidler harmonerer ikke med målsætningen om udfasning af husholdningernes forbrug af pesticider i haver.

Administrativ effekt

I dette system skal der fastsættes en afgiftssats for hvert enkelt aktivstof. Samtidig vil mange af de midler, der fx anvendes i gartnerierhvervet skulle fortsætte på en værdiafgift. Denne model indebærer, at virksomheder og myndigheder skal håndtere to afgiftssystemer.

Denne form for afgift vil betyde, at der i loven skal indføres ca. 100 afgiftssatser svarende til en afgiftssats pr. aktivstof, der anvendes i landbruget. Det vil således blive den første afgiftslov med så mange satser. Desuden vil der blive behov for en lovrevision med jævne mellemrum, for at nye aktivstoffer kan blive behandlet på lige vilkår med gamle stoffer. Indtil en lovrevision vil der af et nyt aktivstof skulle betales værdiafgift i overgangsperioden, bl.a. fordi der ikke findes arealfordeling for stoffet, før det er blevet brugt.

Arealfordelingen er nødvendig for at udregne den arealvægtede standarddosis. De foreløbige beregninger tyder på, at de arealvægtede standarddoser er relativt stabile over tid. Over en 5 års periode lå ændringer, som følge af ændringer i anvendelsesmønstret på mellem 0 og 13 pct. For 2/3 af de undersøgte stoffer lå ændringerne på mellem 0 og 2 pct. Det skal bemærkes, at den undersøgte periode omfatter revurderingen, hvor der er sket større ændringer i stoffernes anvendelsesområder, end hvad der normalt kan forventes.

Af hensyn til den miljømæssige effekt bør der ikke gå for lang tid imellem lovrevisionerne. Årsagen er, at nye aktivstoffer bør behandles på samme måde som gamle stoffer, og at arealfordelingen og dermed standarddosis (arealvægtet) for de gamle stoffer ændres over tid, hvilket der bør tages hensyn til i forbindelse med udregning af afgiftssatserne. Det optimale vil være en lovrevision, hver gang kendskabet til et nyt aktivstof er tilstrækkelig. Det vil typisk tage 1-1½ år, før denne information er kendt. Det vil dog være problematisk i forhold til Folketinget og EU, hvorfor det mest realistiske formentligt vil være at revidere loven hver 2.-3. år på grundlag af ændrede doseringer, anvendelser og arealfordeling for de gamle stoffer samt tilføje nye aktivstoffer til bilagslisten.

Eventuelt kan det overvejes at revidere bilagslisten mht. til nye aktivstoffer med et interval på 1 til 1½ år, mens en egentlig revision af loven som følge af ændrede arealfordelinger kan ligge indenfor et noget længere interval. En sådan fremgangsmåde i lovgivningen vil lette lovgivningen betydeligt. Endelig er den eksisterende pesticidafgift godkendt i henhold til EU’s statsstøtteregler, og ændringer i afgiften skal derfor godkendes efter disse regler.

Standarddoserne og afgrødernes behandlede arealer bygger som nævnt i kapitel 3 på forsøg, faglige skøn, midlernes anvendelsesområde og konkrete informationer mht. arealfordelingen. Der vil således være et element af skøn, som vil kunne klages over. Da producenterne har en interesse i at få produkter med nye aktivstoffer godkendt i så høj en dosis som muligt for derved at betale en lavere afgift, vil en tvist mellem producent og myndigheder om dosering kunne føre til, at afgiftslovgivningen kommer under pres. Der vil derfor blive behov for en mere formaliseret procedure til fastlæggelse af standarddoser for at sikre konsistens i forhold til tidligere godkendte produkter.

Incitamentet til hamstring vil ligesom med værdiafgiften være til stede. Kompleksiteten i afgiftsberegning vil dog være meget større ved en afgift pr. standarddosis i forhold til værdiafgiften. Spørgsmålet er, om man kan forlange en lageropgørelse hos den enkelte landmand, som ikke er registreret efter afgiften på bekæmpelsesmidler, og om det overhovedet er realistisk at pålægge landmændene at beregne afgiften efter stykafgiften for et meget stort antal forskellige kemiske stoffer.

Endelig vil bilagslisten blive udbygget med ca. 5-6 aktivstoffer om året. Listen vil derfor hurtigt blive meget omfattende, og vil pga. dispensationer mht. forbud ikke kunne reduceres. Denne model vil således være mere kompliceret at håndtere administrativt og kontrolmæssigt end værdiafgiften.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Som nævnt i forrige afsnit var Bichel-udvalgets konklusion, at jordbruget kan reducere behandlingshyppigheden med 30-40 pct. uden væsentlige økonomiske omkostninger over en 5-10 årig periode målt fra 1999. En afgift pr. standarddosis vil reducere antallet af behandlinger med ca. 5 pct. Der er usikkerheder forbundet med denne effektvurdering som nævnt i kapitel 4. Jordbrugets organisationer frygter, at kemikalievirksomhederne ikke vil forsyne det danske marked med pesticider til gartnerier mv., fordi prismærkeordningen er for besværligt, og fordi der ofte er tale om små specialprodukter. Det vil nemlig gøre gartneri og frugtavlen til et mindre attraktivt marked, end tilfældet er i dag.

5.3. Afgift pr. standarddosis for jordbruget (nr. 2B)

Miljøeffekt

I denne model betales en afgift pr. standarddosis (arealvægtet). For de midler, der ikke har en standarddosis, fastsættes en standarddosis pr. kg aktivstof som afgiftsgrundlag. For nye midler samt midler, der anvendes udenfor jordbruget, betales fortsat værdiafgift.

En afgift pr. standarddosis for alle midler, der anvendes i jordbruget (landbrug og gartnerierhvervet mv.), vil medføre, at yderligere ca. 50 aktivstoffer bliver omfattet af stykafgiften.

Administrativ effekt

Ved afgift pr. standarddosis (arealvægtet) vil prismærkeordningen for midler til brug i jordbrugets planteproduktionen kunne afskaffes, hvilket vil betyde en administrativ lettelse for virksomhederne. For nye aktivstoffer samt insektmidler til bekæmpelse af fluer, møl, lopper mv. vil prismærkningen skulle fortsætte.

Der vil dog opstå visse ulemper. Selv om grundlaget for beregning af behandlingshyppighed er ændret, således at det ikke længere er nødvendigt at fastsætte en afgiftssats for hvert enkelt produkt (ca. 800), vil der skulle angives afgiftssatser i loven for ca. 100 aktivstoffer til landbruget og yderligere ca. 50 aktivstoffer, som anvendes i det øvrige jordbrug. Der vil derfor være de samme problemer som beskrevet i forrige afsnit.

Visse produkters dosering er ikke udtrykt som en dosis pr. arealenhed. Men for fx bejdsemidler til korn det vil dog med udgangspunkt i dosis pr. kg udsæd og udsædsmængden være relativt enkelt at fastsætte en standarddosis. Der vil for produkter uden en arealbaseret dosis være behov for faste regler for, hvilken omregning til kg eller liter pr. ha, der skal benyttes ved fastsættelse af afgiften, hvis disse midler skal omfattes af stykafgiften. Danmarks JordbrugsForskning har bidraget med et par eksempler til omregning af disse doseringer til standarddosis pr. ha jf. bilag 8.

5.4. Forhøjet afgift på midler som anvendes i husholdninger (nr. 2C)

Miljøeffekt

I denne model betales en forhøjet afgift af klar-til-brug-midler eller pakninger, der indeholder mindre end én standarddosis pr. ha, mens der for alle andre midler - på nær nye midler samt visse skadedyrsmidler, hvor der fortsat betales værdiafgift - betales en afgift pr. standarddosis (arealvægtet).

De miljømæssige effekter er de samme som under afsnit 5.2 og 5.3. Men i modsætning til afsnittet herover vil de fleste husholdningsmidlerne ikke slippe billigere, fordi der betales en forhøjet afgift på hovedparten af disse midler, som fx er 10 gange større end på de midler, som anvendes fx til jordbrug. Det vil harmonere med målsætningen om udfasning af pesticider i private haver, hvis husholdningsmidlerne betaler en højere afgift fremfor at skifte til en afgift pr. standarddosis, fordi afgiften i så fald næsten vil forsvinde på disse midler, som det blev vist i kapitel 3. Prisen vil dog uanset afgiften fortsat være væsentligt dyrere end for produkter til erhvervsmæssig anvendelse. Det er endvidere sandsynligt, at producenten helt eller delvist vil fastholde prisen inkl. afgift. Problemet er, at det af kontrolmæssige og administrative årsager ikke er muligt at lave en forhøjet afgift på alle husholdningsmidler, idet disse midler ikke entydigt kan udskilles fra midler, der bruges erhvervsmæssigt. En afgift på klar-til-brug-midler eller på pakninger med et indhold på mindre end én standarddosis pr. ha vurderes at ville ramme en stor del af husholdningers forbrug af bekæmpelsesmidler. Til gengæld benyttes nogle få midler også i både landbrug og gartnerier, og disse midler vil således også blive dyrere afgiftsmæssigt.

Administrativ effekt

Der vil være de samme administrative fordele og ulemper som i modellerne i afsnit 5.2 og 5.3. En afgiftslov med ca. 160 afgiftssatser (100 aktivstoffer i landbruget, 50 i gartneriet og ca. 10 som kun anvendes i husholdningerne) samt en værdiafgift på nye aktivstoffer samt midler mod møl, fluer, lopper mv. vil således blive væsentligt mere kompliceret end den nuværende afgift. Hvis der indgår et nyt aktivt stof i et blandingsprodukt med ældre stoffer vil hele husholdningsmidlet skulle på værdiafgift, idet man ikke vil kunne fastlægge en kombineret værdi- og stykafgift for sådanne husholdningsmidler.

5.5. Nye aktivstoffer på stykafgift (nr. 2D)

Miljøeffekt

I denne model betales der afgift efter dosisintervaller for nye aktivstoffer. Systemet vil bringe afgiften på disse stoffer nærmere en afgift pr. standarddosis.

Administrativ effekt

I denne model afskaffes prismærkerne også for nye midler, hvorefter der betales afgift efter nogle brede dosisintervaller fordelt efter om midlet er et svampe-, ukrudts-, vækstregulerings- eller insektmiddel. Ulempen kan dog være, at visse midler kommer til at betale en uforholdsmæssig høj eller lav afgift i forhold til andre konkurrerende midler. Desuden kræver et sådant system en del matematiske færdigheder for at udregne hvilket interval, og dermed hvilken afgiftssats der skal betales efter, hvilket også lovteknisk kan blive en alvorlig udfordring, der måske ikke vil kunne opfylde de normale lovtekniske krav.

Et sådant system vil gøre visse både gamle og nye midler dyrere, og andre (både gamle og nye) billigere i forhold til den eksisterende afgift. Desuden vil dette system indebære, at der i afgiftsloven skal indføres ca. 125 intervaller og dermed afgiftssatser, hvis afgiften på disse midler skal bringes nærmere en afgift pr. standarddosis. Alternativt vil det være muligt at have ca. 15-20 bredere dosisintervaller, men det vil i endnu højere grad betyde at visse nye aktivstoffer bliver behandlet afgiftsmæssigt på ulige vilkår i forhold til de eksisterende. En stykafgift ud fra dosisintervalmetoden er således ikke hensigtsmæssig.

5.6. Administration og kontrol

Kontrollen

En omlægning af afgiften fra en værdiafgift til en afgift baseret på behandlingshyppighed vil betyde, at kontrollen ændrer karakter fra overvejende at være en regnskabsmæssig kontrol, til at være en egentlig “varekontrol”, da afgiften skal beregnes på baggrund af bekæmpelsesmidlets indhold af aktivstoffer og disses standarddosis.

For at kunne foretage en varekontrol af afgiften, skal kontrolmedarbejderen som udgangspunkt, have en faglig viden om pesticider, der gør ham i stand til at kontrollere, om det pågældende stof indeholder fx glyphosat eller ej og i givet fald i hvilke mængder. Denne viden forefindes ikke p.t. hos ToldSkat-medarbejdere, som vil skulle varetage administrations- og kontrolopgaverne ved told- og skatteregionerne.

Der vil derfor skulle opbygges en betydelig viden om dette specielle vareområde, som næppe vil kunne leve op til mangfoldigheden af pesticider, med mindre ToldSkat udvides med et egentligt kemiuddannet personale.

En ændring vil derfor betyde, at der bør afsættes særlige ressourcer (kemiingeniører o lign.) til opbygning af denne faglige viden samt kemiske analyser på laboratorier.

Kemikalieinspektionen som henhører under Miljøstyrelsen må antages at have den fornødne varekundskab, da de p.t. foretager en løbende stikprøvekontrol af de bekæmpelsesmidler, der er godkendt til brug i Danmark. Formålet med denne kontrol er at kontrollere, at de pågældende varer også indeholder de aktivstoffer og de mængder, som følger af varedeklarationen.

Såfremt ændringen gennemføres, kunne det derfor overvejes, at kontrolopgaven bliver delt mellem Miljøstyrelsen (Kemikalieinspektionen) og ToldSkat, således at Kemikalieinspektionen bliver ansvarlig for varekontrollen, og ToldSkat bliver ansvarlig for den regnskabsmæssige kontrol. Dermed vil man undgå, at ToldSkat skulle oparbejde den varekundskab, som ellers ville være nødvendig for at kunne foretage en kontrol af området.

Erklæring fra akkrediterede laboratorier:

Det kunne også overvejes, at importøren/producenten dokumenterede indholdet af en given vare. Denne dokumentation skulle i så fald foreligge i form af en erklæring fra et akkrediteret laboratorium.

Såfremt importøren/producenten ikke kunne fremvise en erklæring, skulle der svares afgift efter den højeste sats. Hvis der er tvivl, om erklæringen er korrekt, bør der indsættes en hjemmel, hvorefter ToldSkat kan udtage en stikprøve til kemisk analyse. En sådan ændring af loven ville medføre, at kravet til ToldSkats kontrolmedarbejders varekundskab ville være væsentlig mindre.

Regnskabskrav

For virksomheder vil en ændring til en afgift af standarddoseringer med fx 100 forskellige afgiftssatser, hvor de forskellige aktive stoffer kan indgå i blandinger i forskellige forhold i de 800 forskellige produkter, der er godkendt, stille store krav til virksomhedernes fremtidige afgiftsregnskab.

Der skal således for hver eneste afgiftssats føres et specificeret regnskab, der skal omfatte fremstillingen af varer og tilgangen af ubeskattede varer, herunder svind, samt udleveringen af beskattede og ubeskattede varer, herunder eget forbrug. Regnskabet skal føres på en sådan måde,

1. at den skyldige afgift til ToldSkat kan opgøres ved udløbet af hver måned,

2. at fremstilling, tilgang og udlevering fremgår for hver afgiftssats inden for de forskellige afgiftsgrupper

3. at det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i regnskabet med købs- og salgsbilag og evt. produktionsbilag og andre interne bilag, samt

4. at udleveringen til hver enkelt modtager af ubeskattede varer fremgår af regnskabet, så virksomheden efter anmodning fra told- og skatteregionen kan give oplysninger herom.