Afslutning

Afsnit 7. Afslutning

Rapporten skal ses som et bidrag til Skatteministeriets overordnede regelforenklingsarbejde. Til brug herfor indeholder rapporten en statistisk redegørelse for, hvor konflikterne mellem skattemyndighederne og skatteyderne opstår.

Rapporten peger på en række helt konkrete problemstillinger indenfor de enkelte sagskategorier, hvor der kan være behov for en ændring og/eller en forenkling af reglerne.

Det kan bl.a. udledes af rapporten, at tilstedeværelsen af et højt antal klagesager ikke nødvendigvis skyldes underliggende komplicerede regler, men i lige så høj grad, at den danske skatte- og afgiftsret for en række områders vedkommende er præget af, at ansættelsen af indkomst m.v. beror på en skøns- eller bevismæssig vurdering. Vurderinger, der typisk er baseret på en mere eller mindre omfattende (rets)praksis.

En nedbringelse af klagesagerne vil for en del sagskategoriers vedkommende således næppe kunne løses ved at forenkle eller fjerne nogle specifikke regler. For visse sagsområders vedkommende vil det kræve, at der sker en objektivering af skønnet eller bevisførelsen. Sådanne objektiveringer er imidlertid vanskelige. Så vidt muligt bør en objektivisering tage udgangspunkt i allerede foreliggende praksis for herved i videst muligt omfang at undgå, at der er skatteydere, der stiles ringere end efter den hidtidige praksis. Herudover vil en retstilstand baseret på et objektiviseret grundlag, i modsætning til udøvelsen af et konkret skøn eller en konkret baseret bevisførelse, næppe i samme grad kunne tilgodese individuelle hensyn.

Som det fremgår af beskrivelserne af visse af de udpegede problemstillinger, er der for nogle områders vedkommende tale om problemstillinger, hvor der allerede foreligger forslag til løsning eller ændring i form af betænkninger eller rapporter. Rapportens statistisk baserede anbefalinger kan derfor siges at dokumentere behovet for ændringer på disse områder.