10. februar 2012
Her er du: Publikationer > Temaer

04/06/03

Lavere skat på arbejdsindkomst 2004-2007

Lavere skat på arbejdsindkomst i 2004 - 2007 er vedtaget af Folketinget den 4. juni 2003

Regeringen fremlagde d. 27. februar forslag til lavere skat på arbejdsindkomst.

Efter at have ført forhandlinger med folketingets partier, blev der indgået en aftale med Dansk Folkeparti. Skatteaftalen indeholder alene skattenedsættelser, hvis formål er at sænke beskatningen på arbejde i det danske samfund. Det skal kunne betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats. Ingen får højere skat.

Skatteaftalen, der udmønter en del af regeringsgrundlaget, blev fremsat som lovforslag L 219 den 23. april og er nu er vedtaget af Folketinget den 4. juni 2003. Der blev fra regeringens første dag indført et skattestop, som sikrer, at ingen skat bliver sat op, hvad enten den er i procent eller kroner. Siden er fulgt en række forslag til at imødegå fremtidens udfordringer, hvoraf dette er det seneste.

Skatteaftalens udformning og egenskaber gennemgås i følgende fem sider:

  1. Lavere skat på arbejdsindkomst - skattenedsættelsens udformning
  2. Lavere skat på arbejdsindkomst - skattenedsættelsens størrelse
  3. Lavere skat på arbejdsindkomst - skattenedsættelsens fordelingsprofil
  4. Lavere skat på arbejdsindkomst - skattenedsættelsens betydning for den enkelte borger
  5. Lavere skat på arbejdsindkomst - skattelettelserne fordelt på landets kommuner og amter

Udover nedsættelse af skatten på arbejde indeholder skatteaftalen yderligere to elementer:

  1. En mekanisme, der forhindrer staten i at opnå et øget afgiftsprovenu fra ekstraordinært stigende bilpriser.
  2. Et rammebeløb på 1 mia. kr. til forbedringer for bl.a. folkepensionister med lav indkomst samt andre initiativer på social- og sundhedsområdet.

Hvis du ønsker at finde ud af, hvad skattelettelserne betyder præcist for dig så prøv skatteberegningsprogrammet her (åbner i nyt vindue).