Fusionen

Den 1. november blev de mange kommunale skattemyndigheder sammenlagt med de statslige told- og skattemyndigheder. Samtidig etableres en statslig enhedsforvaltning – SKAT. Artiklen beskriver vejen frem til SKAT – og hvordan SKAT er organiseret.

1. Indledning

Den omfattende kommunalreform, som Folketinget vedtog i foråret 2005, fik sine første synlige konsekvenser den 1. november 2005. Da trådte den største organisatoriske omlægning af den danske skatteadministration i mange år i kraft. Blandt skattemedarbejdere kaldes omlægningen for ”Fusionen”. Navnet hentyder til hovedelementet i omlægningen: De kommunale skattemyndigheder bliver sammenlagt med de statslige told- og skattemyndigheder. Dermed ophører det kommunale ligningsarbejde.    

Fusionen har også andre elementer, først og fremmest en etablering af en statslig enhedsforvaltning, SKAT, og statslig overtagelse af inddrivelsen af alle offentlige restancer.

Fusionen og den fremtidige myndighedsstruktur på skatteområdet er emnet for denne artikel. I afsnit 2 redegøres der for baggrunden for fusionen, herunder den særlige baggrund for statens overtagelse af inddrivelsen. Afsnit 3 omhandler den overordnede struktur på Skatteministeriets område efter fusionen. I afsnit 4 med underafsnit gennemgås told- og skatteforvaltningens organisering og opgaver. Afsnit 5 omhandler den kommunale borgerservice på skatteområdet, afsnit 6 Skatterådet, afsnit 7 klagesystemet og afsnit 8 Spillemyndigheden mv.

2. Kommunalreformen

Den historiske baggrund for fusionen er primært Strukturkommissionens betænkning, som omtales i afsnit 2.1. Den særlige baggrund for den statslige overtagelse af inddrivelsen er omtalt i afsnit 2.2. På denne baggrund kom regeringen med sit udspil til en kommunalreform under overskriften ”Det nye Danmark”, nærmere omtalt i afsnit 2.3. Lovgivningen, der udmønter kommunalreformen, er omtalt i afsnit 2.4. 

2.1. Strukturkommissionen

I oktober 2002 nedsatte regeringen Strukturkommissionen, der fik til opgave at tilvejebringe en teknisk og faglig analyse, der kunne udgøre et beslutningsgrundlag for ændringer i rammerne for løsningen af den offentlige sektors opgaver. Strukturkommissionen afgav i januar 2004 sin betænkning (Betænkning nr. 1434/2004). Grundlaget for betænkningen var blandt andet de sektoranalyser, der blev udarbejdet på de enkelte sektorområder. Hovedtrækkene i sektoranalysen på skatteområdet blev gennemgået i Skat, april 2004.

Strukturkommissionen fremhævede en række pointer vedrørende skatteområdet:

• Mindre kommuner kan have vanskeligt ved at sikre en tilstrækkelig faglig bæredygtighed.
• Organiseringen af opgaven gav en utilstrækkelig effektivitet i opgaveløsningen.
• Den delte opgavevaretagelse har reduceret mulighederne for prioritering på tværs.
• Det var en styrke ved organiseringen, at kommunerne kunne varetage borgerbetjening i et samlet, helhedsorienteret, organisatorisk koncept.

Strukturkommissionen sammenfattede sin analyse af skatteområdet på følgende måde:

”Skatteadministrationsområdet er i dag delt mellem kommunerne og staten. Det er kommissionens vurdering, at der vil kunne opnås væsentlige effektivitets- og kvalitetsfordele ved en bedre organisering af området, først og fremmest gennem udnyttelse af stordriftsfordele i skatteligningen, men også ved at skabe grundlag for en bedre prioritering inden for den samlede skatte- og afgiftsadministration samt en mere hensigtsmæssig beslutningsstruktur i forhold til beslutninger om it-systemudvikling. Samtidig er det væsentligt, at der fortsat er en lokal borgerbetjening i de enkelte kommuner.”

På den baggrund pegede kommissionen på en samling af ansvaret i staten i kombination med fortsat lokal borgerbetjening i de enkelte kommuner.

Som en alternativ løsning pegede kommissionen på fortsat kommunal opgavevaretagelse med samling i væsentligt færre enheder og lokal borgerbetjening i den enkelte kommune. Det var samtidig kommissionens vurdering, at denne løsning ikke ville tilgodese hensynet til at sikre en tværgående styring og prioritering inden for den samlede skatte- og afgiftsadministration.

2.2. Statslig overtagelse af inddrivelsen som en del af kommunalreformen

Inddrivelsen af offentlige restancer indgik ikke som en del af Strukturkommissionens betænkning. Baggrunden herfor var, at der allerede var igangsat en række analyser af området.

Rigsrevisionen offentliggjorde i august 2003 ”Beretning om statens restanceinddrivelse, 13/02”. Konklusionen her var, at regelgrundlaget på inddrivelsesområdet er for kompliceret, at den IT-mæssige understøttelse er utilstrækkelig, og at der hidtil har været for mange myndigheder involveret i opgaven.

Samtidig viste en sammenligning, at restanceinddrivelsen i Danmark er langt mindre effektiv end i Sverige, der har et enklere lovgrundlag, bedre systemunderstøttelse og kun én inddrivelsesmyndighed – ”Kronofogdemyndigheten”.

På baggrund heraf blev der igangsat et analysearbejde af de økonomiske konsekvenser af et enklere lovgrundlag, en systemmodernisering og en enklere struktur med én myndighed (enhedsorganisering) af den offentlige restanceinddrivelse. Analysen, der blev afsluttet i marts 2004, påviste en række uhensigtsmæssigheder ved organiseringen med flere restancemyndigheder, der kan opsummeres i følgende hovedkonklusioner: 

• Retssikkerheden har været svækket som følge af forskelle i administrativ praksis, serviceniveau og inddrivelsesregler hos de involverede myndigheder.
• Der har været et omfattende dobbeltarbejde, da ca. 150.000 restanter er blevet behandlet af mere end én myndighed med et estimeret ressourcetab på mere end 100 mio. kr. årligt eller ca. 10% af de samlede udgifter på ca. 1 mia. kr. årligt.
• Inddrivelse har ikke været en kerneopgave for nogen af myndighederne og har derfor ikke defineret organisationens arbejde, hvilket bl.a. har givet markante produktivitetsforskelle.
• Omprioritering af den samlede offentlige restanceinddrivelse har været vanskelig.
• Der er behov for såvel regelforenklinger som en bedre systemunderstøttelse af inddrivelsen.

Analyserne konkluderede altså samstemmende, at den offentlige restanceinddrivelse hidtil har været for dyr og for dårlig. På den baggrund valgte regeringen at medtage inddrivelsesområdet i sit udspil til en kommunalreform.

2.3. Regeringsudspillet ”Det nye Danmark”

På baggrund af analyserne på inddrivelsesområdet og anbefalingerne i Strukturkommissionens betænkning lancerede regeringen i april 2004 sit udspil til en kommunalreform under overskriften ”Det nye Danmark”.

På skatte- og inddrivelsesområdet indeholdt udspillet følgende forslag:

Skatte- og inddrivelsesopgaven samles i staten.

• Borger- og virksomhedsnær personlig betjening integreres i de kommunale servicebutikker.
• Borgere og virksomheder vil i større omfang kunne få ekspederet skattesager på internettet eller via servicetelefoner.
• Der etableres 25 – 30 skattecentre baseret på de bæredygtige elementer i den eksisterende statslige og kommunale struktur.
• Administrationen af komplicerede og sjældent forekommende opgaver samles i et mindre antal skattecentre for at styrke den faglige bæredygtighed og retssikkerheden.

Udspillet ” Det Nye Danmark” dannede grundlag for de politiske drøftelser, som i juni 2004 førte til aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en kommunalreform.

På skatte- og inddrivelsesområdet fulgte den politiske aftale i al væsentlighed regeringens udspil.

Hovedpunkterne på skatteområdet var:

• Skatteopgaven samles i staten.
• Borgerbetjening sker i de kommunale servicecentre og i statslige skattecentre.
• Borgerbetjeningen på skatteområdet indgår som del af opgaverne i den almindelige kommunale borgerbetjening.
• Nogle opgaver placeres ved alle skattecentre, mens mere specialiserede opgaver kan løses i udvalgte skattecentre.
• Der udvikles digitale løsninger så borgere og virksomheder i stigende grad kan få ekspederet skattesager på internettet eller via servicetelefoner.
• Klagestrukturen tager fortsat udgangspunkt i to administrative klageadgange. (skatteankenævn og Landsskatteret), men tilpasses samlingen af skatteopgaven, således at der skabes en sammenhængende klageadgang.

Hovedpunkterne på inddrivelsesområdet var:

• Der oprettes én inddrivelsesmyndighed, som inddriver alle offentlige fordringer.
• Opgaven skal løses på den mest hensigtsmæssige og mindst ressourcekrævende måde.
• Opkrævningen er fortsat placeret i de myndigheder, som har kravet.
• Tyngden i inddrivelsesopgaven rettes mod de virksomheder og borgere, som bevidst forsøger at unddrage sig betaling af gæld.
• Sociale hensyn i forbindelse med opkrævning og inddrivelse varetages i kommunerne.

Den overordnede strategi på inddrivelsesområdet blev sammenfattet i tre milepæle; at der i 2007 er én restanceinddrivelsesmyndighed, ét fælles regelgrundlag og ét fælles inddrivelsessystem.

I regeringsudspillet indgik, at samlingen af skatte- og inddrivelsesopgaven skulle ske allerede i 2005, og at det nærmere tidspunkt skulle fastsættes ved lov.

I september 2004 blev det endelige antal skattecentre og placeringen af dem fastlagt i forbindelse med en aftale om en udmøntningsplan, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik.

2.4. Lovgivning om udmøntning af kommunalreformen på skatte- og inddrivelsesområdet

Den 24. november 2004 fremsatte skatteministeren to lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på skatteområdet. Lovforslagene blev 1. behandlet den 3. december 2004, men var ikke færdigbehandlet, da folketingsvalget blev udskrevet den 8. februar 2005 og derfor bortfaldt lovforslagene. De blev genfremsat den 24. februar 2005.

Samtidig blev der fremsat to lovforslag om samlingen i Skatteministeriet af den restanceinddrivelse, der hidtil har været varetaget af kommuner og amtskommuner, politiet, domstolene og ToldSkat.

En fuld udmøntning af målsætningerne for inddrivelsesområdet forudsætter imidlertid, at de organisatoriske ændringer følges op af en systemomlægning fra de nuværende 10 IT-systemer til ét restancehåndteringssystem og forenklinger af de bagvedliggende inddrivelsesregler. I forlængelse af de fire lovforslag om organiseringen af skatte- og inddrivelsesopgaven blev der derfor den 6. april 2005 fremsat et lovforslag om forenkling, harmonisering og objektivering af inddrivelsesreglerne, der udgør første skridt mod et samlet regelgrundlag på inddrivelsesområdet.

Alle fem lovforslag blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2005 og stadfæstet af Dronningen den 6. juni 2005 som lov nr. 427-431 af 6. juni 2005.

3. Strukturen på Skatteministeriets område efter fusionen

Strukturen på Skatteministeriets område efter fusionen er først og fremmest præget af, at næsten hele driftsområdet er placeret i en enhedsforvaltning, hvis organisering og opgaver er beskrevet i afsnit 4. Enhedsforvaltningen bistås på det helt borgernære plan af kommunale borgerservicefunktioner, jf. afsnit 5, og på det overordnede strategiske og praksisfastsættende plan af Skatterådet, jf. afsnit 6. Klagesystemet vil fremover være enstrenget: Alle afgørelser kan som udgangspunkt påklages til  Landsskatteretten.  Nogle skal dog forelægges for et skatte-, vurderings- eller motorankenævn først. Klageinstanserne er omtalt i afsnit 7.

Skatteministeriets sagsområde omfatter enkelte emner, der ikke har med beskatning i bredeste forstand at gøre. De fleste af disse sager administreres alligevel af enhedsforvaltningen. Det gælder f.eks. inddrivelsesområdet for så vidt angår inddrivelse af andre offentlige krav end skattekrav. Det gælder også f.eks. lovgivningen om varemærkeforfalskede varer. Kontrol af spillemarkedet, herunder Tipstjenesten, Klasselotteriet og gevinstgivende spilleautomater, er henlagt til en særlig Spillemyndighed. Den omtales under afsnit 8.  

Endelig bevarer Skatteministeriets departement sine hidtidige arbejdsopgaver. Departementet bistår ministeren med bl.a. policyformulering, kommunikation og lovforberedende arbejde. Hverken departementet eller skatteministeren kan træffe afgørelser i konkrete sager fra ministerområdet.

Strukturen på skatteministerens ministerområde fremgår af figur 1.

Figur 1. Skatteministeriets struktur.

4. Told- og skatteforvaltningens organisering og opgaver

Etablering af den nye enhedsforvaltning, der i lovgivningen er betegnet ”told- og skatteforvaltningen”, indebærer en omfattende ændring af strukturen og den organisatoriske tilrettelæggelse af opgaver på området.

Den nye told- og skatteforvaltning har fra starten fået et nyt navn, SKAT, og et nyt logo, der gradvis indfases.

SKAT har en bred opgaveportefølje, der stiller store krav til en hensigtsmæssig organisering. I opgaveporteføljen indgår således blandt andet personskat, erhvervs- og selskabsskat, ejendomsvurdering og ejendomsværdiskat, moms, afgifter, told og motor.

Herudover varetager SKAT inddrivelsesopgaven, mens de kommunale og statslige fordringshavere som hidtil står for opkrævningen.

4.1. SKAT som enhedsforvaltning

Den nye told- og skatteforvaltning, SKAT, etableres efter svensk inspiration som en enhedsforvaltning. Det betyder, at forvaltningen fremover alene består af én formel myndighed – i modsætning til den hidtidige struktur, hvor der var flere hundrede formelle myndigheder, herunder kommunale ligningscentre, øvrige kommuner der ikke indgik i et ligningscenter, ToldSkats otte områder samt Told- og Skattestyrelsen.

Etableringen af en enhedsforvaltning indebærer, at begrebet ’stedlig kompetence’ forsvinder. Stedlig kompetence udtrykker det forhold, at en given myndighed på et givet sagsområde formelt kun har kompetence inden for et afgrænset geografisk område, for eksempel en kommune.

Enhedsforvaltningen vil således allerede på kort sigt kunne få betydelige konsekvenser for den konkrete organisering – såvel eksternt for borgere og virksomheder som internt for arbejdsdelingen. Det skyldes, at der ikke længere er de samme formelle barrierer for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den enkelte opgave.

For borgere og virksomheder vil det have den konsekvens, at den enkelte principielt vil kunne blive serviceret alle de steder, hvor enhedsforvaltningen tilbyder betjening. Nogenlunde på samme måde som man i dag kan blive betjent i alle filialer i den bank, man er kunde i.

For skatteadministrationen indebærer enhedsforvaltningen nye muligheder, men også nye udfordringer. Blandt mulighederne er udnyttelsen af stordriftsfordele ved samling af opgaver og en mere fleksibel udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed, idet opgaver langt lettere end i dag kan placeres, hvor der er de fornødne ressourcer og kompetencer. Dertil kommer de forbedrede muligheder for specialisering på landsplan eller inden for større områder.

Det er imidlertid ikke hensigten, at alle enheder skal arbejde med alt i den nye struktur. Der sikres en opgavefordeling gennem en såkaldt kompetenceplan, der beskriver, hvilke opgaver den enkelte enhed har. Kompetenceplanen kan i nogen grad ses som en form for intern afløser af den tidligere sagsudlægningsbekendtgørelse kombineret med interne organisationsplaner.  I forhold hertil giver kompetenceplanen imidlertid en mere fleksibel opgaveløsning både indadtil og udadtil.

Et vigtigt mål med enhedsforvaltningen er at sikre endnu større ensartethed i afgørelserne end i dag.

Det stiller krav om udarbejdelse af nye arbejdsgange og værktøjer, der skal muliggøre dette. Dertil kommer behovet for en målrettet kompetenceudvikling.

4.2. Hovedstrukturen i den nye skatteforvaltning

Grundpillerne i modellen er de 30 skattecentre og to øvrige centre, betalingscenteret og kundecenteret (fordelt på fire lokaliteter), hvis fysiske placering regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti i udmøntningsplanen fra september 2004 (jf. afsnit 2.3.).

Dertil kommer hovedcentret, som i en række henseender er en fortsættelse af den hidtidige Told- og Skattestyrelse, men hvis formelle status i kraft af enhedsforvaltningsmodellen er ændret. Udenfor hovedcenteret, men som centrale enheder findes desuden store selskaber (service), store selskaber (kontrol) samt inddrivelsescenteret. Dertil kommer IT-services, der er en form for tværgående enhed.

Endelig har fire enheder af forskellige grunde en relativt selvstændig stilling indenfor SKAT. Det drejer sig om henholdsvis intern revision, ankenævnssekretariaterne (jf. afsnit 7.1.2.), Spillemyndigheden (jf. afsnit 8) samt retssikkerhedsenheden.

Modellen kan illustreres med figur 2.

Figur 2. Overordnet organisationsdiagram for den ny skatteforvaltning.

4.3. Skattecentre og samarbejder

De 30 skattecentre er den organisatoriske grundstamme i den nye skatteforvaltning. Overordnet kan man sige, at de 30 skattecentre erstatter de kommunale skatteforvaltninger og de otte ToldSkat-områder og som udgangspunkt skal varetage opgaverne fra disse enheder.

Skattecentrene er knyttet sammen i fem samarbejder, jf. afsnit 4.3.5.

Det ligger i modellen, at basisopgaver placeres i alle 30 skattecentre, mens visse specialopgaver samles i færre centre. Tankegangen bag opdelingen i basisopgaver og specialopgaver er, at almindeligt forekommende opgaver placeres som basisopgaver, mens sjældnere forekommende eller meget komplekse opgaver samles færre steder for at sikre den nødvendige faglige kompetence.

Et eksempel på en basisopgave er betjeningen af borgere, der henvender sig personligt i et af skattecentrene. Ekspeditionen af borgeren er en basisopgave, som i nogle tilfælde kan foregå umiddelbart, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt at inddrage viden fra andre dele af organisationen.

En række opgaver er blevet analyseret med henblik på at vurdere, om de skal betragtes som specialopgaver. Eksempler på specialopgaver er bobehandling og tvangsauktioner.

4.3.1. Den fysiske placering af skattecentre, kundecentre samt betalingscenter

Kortet viser placeringen af centrene. Det skal bemærkes, at det af praktiske grunde ikke er muligt på kort sigt at samle skattecentrene fysisk. Ved fusionens start 1. november 2005 anvendes knap 90 lokaliteter. I de kommende år er det hensigten, at skattecentrene hver især samles ét sted.

En organisatorisk samling er sket pr. 1. november 2005, hvilket indebærer, at de enkelte skattecentre har lokaler flere steder. Hovedadressen for det enkelte skattecenter er placeret i den by, hvor samlingen på sigt finder sted.

Figur 3. Placering af skattecentre, kundecentre samt betalingscenter.

4.3.2. Organisering af opgaven i faglige søjler

Ved siden af opdelingen i basisopgaver og specialopgaver inddeles opgaverne i den nye struktur i faglige søjler, hvoraf servicesøjlen, kontrolsøjlen, inddrivelsessøjlen og den juridiske søjle er de mest fremherskende, der findes ved hvert skattecenter.

Formålet med søjlerne er at samle forskellige opgavetyper i faglige miljøer og inden for rammer, der sikrer et samlet ledelsesmæssigt fokus på de enkelte søjler. Der er i den nye struktur således også betydelig overensstemmelse mellem strukturen i skattecentrene og strukturen i hovedcenteret.

Formålet med søjlerne er endvidere at bidrage til realiseringen af service- og kontrolstrategien, som vil være den dominerende faglige strategi i den nye told- og skatteforvaltning SKAT.

Opgaverne i søjlerne er fordelt efter grundlæggende principper. I såvel service- som kontrolsøjlerne gennemføres handlinger, som kan betegnes som kontrol, men hvor det primære fokus i servicesøjlen er at rette eventuelle misforståelser, mens fokus i kontrolsøjlen primært er at afdække fejl – forsætlige eller uagtsomme.

I det konkrete arbejde skal samarbejdet mellem service og kontrol ske i et fælles planlægningsforum, hvor der forud for planlægningsåret gennemføres en fælles planlægning inden for rammerne af en central indsatsplan og med udgangspunkt i samarbejdets erfaringer og kompetencer.

Søjletankegangen kan ses af nedenstående organisationsmodel, der danner grundlag for de enkelte skattecentres struktur.

Figur 4. Styring og organisering.

 

4.3.3. Strukturen i et skattecenter

Den konkrete struktur i et skattecenter fremkommer gennem en kombination af søjletankegangen og opdelingen i basis- og specialopgaver samt fordelingen af specialopgaver.

Hver af søjlerne indeholder typisk et antal grupper, der ledes af en afdelingsleder.

Ved et af skattecentrene i den organisationsmodel, der er vist i afsnit 4.3.2. ovenfor, indgår tillige en toldsøjle. Dette illustrerer, at toldopgaven ikke er placeret som en basisopgave, men som en specialiseret opgave. Toldopgaven en kun én blandt en række specialopgaver.

Som det ligeledes fremgår af organisationsmodellen, er der forskel på de enkelte skattecentre. Forskellene skyldes dels, at skattecentrene vil få forskellig størrelse, dels at placeringen af specialopgaver typisk vil variere fra skattecenter til skattecenter.

4.3.4. Organiseringen i fem samarbejder

Som nævnt er de 30 skattecentre knyttet sammen i fem samarbejder, der skal sikre en mere samlet planlægning og administration. Gennem samarbejderne etableres en ledelses- og samarbejdsstruktur, der kan understøtte en fleksibel udnyttelse samt prioritering og styring af ressourcerne i de samarbejdende skattecentre.

Hvert af samarbejderne ledes af en planlægningsdirektør og en samarbejdsdirektion, der ud over planlægningsdirektøren består af direktørerne for skattecentrene. Planlægningsdirektøren er formand for samarbejdsdirektionen.

Sammenhængen mellem de fem samarbejder og de 30 skattecentre er vist i nedenstående tabel.

Tabel 1. De fem samarbejder og de 30 skattecentre
Nordjylland Hjørring Aalborg Thisted Skive	Midtjylland Herning Horsens Grenå Randers Struer Århus	Sydjylland - Fyn Billund Esbjerg Haderslev Tønder Middelfart Odense Svendborg
Nordsjælland-København Bornholm Ballerup Fredensborg Frederikssund Høje-Taastrup København Nærum	Midt- og Sydsjælland Holbæk Korsør Roskilde Køge Næstved Maribo

4.3.5. Samspillet mellem skattecentre og kommuner

Også mellem skattecentre og kommuner etableres et samspil eller tilhørsforhold, der angiver hvilket skattecenter der er den enkelte kommunes primære samarbejdspartner. Det skal i den forbindelse understreges, at tilhørsforholdet alene er administrativt praktisk, og at det i enhedsforvaltningen ikke har nogen selvstændig formel betydning over for virksomheder og borgere.

Som eksempel på administrativ betydning kan nævnes, at der etableres et kontaktudvalg mellem hvert enkelt skattecenter og de kommuner, der har et tilhørsforhold, om borgerbetjeningen. Kontaktudvalget skal udgøre en ramme for løbende drøftelser af samspillet mellem skattecentrene og den kommunale borgerservice om borgerbetjeningen.

I en tabel i bilag 1 er vist tilhørsforholdet mellem skattecentre og kommuner. Tilhørsforholdet er tilpasset de kommende kommunesammenlægninger, således at alle kommuner, der lægges sammen, er tilknyttet samme skattecenter.

4.3.6. Specialcentrene

Som en del af SKAT etableres et betalingscenter i Ringkøbing og et kundecenter, der fysisk placeres fire steder, men organisatorisk er samlet. De fire steder er Ribe, hvor chefen for kundecenteret er placeret, samt Hjørring, Odense og Roskilde.

Formålene med begge centrene er at forbedre kundebetjeningen, opnå stordriftsfordele samt opnå en yderligere professionalisering af opgaveløsningen.

Betalingscenteret skal varetage en række data- og betalingsopgaver. Det drejer sig om behandling af oplysninger og betalinger fra virksomheder og borgere for hele landet, bl.a. på områderne moms, A-skat, lønsum, faglige kontingenter og printselvangivelser.

Kundecenteret skal på sigt forestå besvarelsen af som udgangspunkt alle telefoniske henvendelser samt henvendelser på mail. Som et synligt udtryk herfor har SKAT fra 1. november 2005 ét telefonnummer, 72 22 18 18, og én mail-adresse skat@skat.dk.

I en overgangsfase er det i praksis nødvendigt, at andre enheder internt i SKAT er kundecenteret behjælpeligt. På sigt er det hensigten, at hovedparten af kundecenterets opgaver varetages ligeligt af de fire steder. Medarbejderne i de 4 afdelinger skal i første omgang selv forsøge at besvare henvendelsen. Hvis dette ikke er muligt, viderestilles samtalen til en foruddefineret sluse i kundecenteret med speciale i f.eks. moms, told, afgifter eller inddrivelse.

Såvel betalingscenteret som kundecenteret opbygges gradvis fra 1. november 2005.

4.3.7. Hovedcenterets struktur

Som nævnt er hovedcenteret i den nye skatteforvaltning i mange henseender en videreførelse af Told- og Skattestyrelsen. De væsentligste ændringer er, at der er sket en tilpasning til de nye opgaver, til søjletankegangen samt til den nye formelle status.

Den nye formelle status er en følge af etableringen af enhedsforvaltningen. Kort sagt er den nye status kendetegnet ved, at hovedcenteret i relation til konkrete afgørelser over for borgere og virksomheder ikke er overordnet skattecentrene. Klager over afgørelser skal derfor rettes til de relevante klageinstanser, jf. afsnit 7. I forhold til planlægnings- og styringsopgaver har hovedcenteret internt i SKAT beføjelser med hensyn til opgave- og ressourcefordeling mv.

Strukturen i det nye hovedcenter er vist i nedenstående figur:

Figur 5. Hovedkontoret med ansvarsområder.

Figuren illustrerer ansvarsområderne for de otte direktører i hovedcenteret. De fire nederste figurer illustrerer faglige søjler, der skal fungere i et tæt samspil med de faglige søjler i skattecentrene. De faglige søjler i hovedcenteret varetager især planlægnings-, analyse- og udviklingsopgaver inden for deres respektive opgaveområde.

De fire cirkler illustrerer tværgående enheder, der hver varetager de opgaver, der fremgår af navnene.

5. De kommunale borgerservicecentre

Et af hovedpunkterne i regeringens kommunalreformudspil på skatteområdet var, at borgerbetjeningen fortsat skal kunne foregå i kommunalt regi, selv om skatteopgaven overtages af staten. Borgerne skal have frit valg med hensyn til, om de ønsker at henvende sig til et skattecenter eller til en kommune. Myndighedsudøvelse kan kun ske ved skattecentrene, mens kommunerne skal ”løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed” (jf. skatteforvaltningsloven). 

Kommunerne skal kunne tage imod personlige henvendelser fra borgere og virksomheder om alle emner fra SKATs område. Det vil sige, at man ikke kun kan henvende sig til kommunen om indkomstskat, men også om moms, told, afgifter mv. En kommune skal kunne vejlede og informere om gældende regler, udlevere information, blanketter o.lign., tage imod selvangivelsesblanketter og andre dokumenter til brug for SKAT, vejlede om digitale løsninger – TastSelv og lignende. Kommunen kan også gennemføre de fleste anmodninger om ændringer i forskudsregistrering og udskrivning af skattekort. Opgaver, som kommunen ikke selv kan løse, skal videreformidles til SKAT. En del opgaver, f.eks. i relation til forskudsregistrering, skal søges løst via en ”straksekspedition”, dvs. ved at kommunen tager umiddelbar kontakt til SKAT, mens borgeren venter i kommunens ekspedition.     

Regeringen og aftalepartnerne har formentlig haft den nuværende kommunale borgerservice – ”borgerbutikker”, ”kvik-skranker” o.lign. – i tankerne, da rammerne for den kommunale borgerbetjening på skatteområdet blev aftalt. I indenrigs- og sundhedsministerens lov om kommunale borgerservicecentre, lov nr. 544 af 24. juni 2005, overlades det til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan borgerserviceopgaven skal organiseres. Loven stiller således ikke krav om, at borgerservicecentrene skal være selvstændige enheder inden for kommunalforvaltningen. Opgaver, der er henlagt til den kommunale borgerservice, skal dog løses af kommunen. Det gælder, uanset hvordan kommunalbestyrelsen vælger at organisere den kommunale forvaltning.  

6. Skatterådet

Fra 1. november 2005 er Ligningsrådet afløst af Skatterådet. Skatterådet er et kollegialt lægmandsorgan. Ligesom Ligningsrådet består Skatterådet af 19 medlemmer, der enten er valgt af Folketinget eller udnævnt af skatteministeren.

Skatterådet bistår SKAT ved forvaltningen af al skattelovgivning bortset fra toldlovgivning samt ved ejendomsvurdering. Det er nyt, at Skatterådet også har kompetence på moms- og afgiftsområdet.

Skatterådet overtager Ligningsrådets opgaver med fastsættelse af retningslinjer for forvaltningens arbejde. Desuden kan SKAT forelægge sager for Skatterådet til afgørelse. Visse sager, bl.a. bindende svar af principiel betydning, skal efter lovgivningen afgøres af Skatterådet.

Skatterådet holder ligesom Ligningsrådet møde ca. én gang månedligt af ca. ½ dags varighed. Rådets kapacitet for sagsbehandling er således begrænset. Det er hensigten, at rådets kapacitet fremover i højere grad skal anvendes til overordnet regel- og praksisfastsættelse og i mindre grad skal anvendes til afgørelse af enkeltsager, der ikke er principielle. Skatterådet skal således bl.a. ikke være klageinstans. Og ordningen med bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet overføres ikke til Skatterådet, men afløses af en ordning med bindende svar, der normalt afgives af told- og skatteforvaltningen.  

7. Klagesystemet

Et af hovedpunkterne i regeringens kommunalreformudspil på skatteområdet var, at der skulle skabes en sammenhængende klageadgang både på skatteområdet og på inddrivelsesområdet.

7.1. Klagesystemet på skatteområdet

Klagesystemet på skatteområdet består af særlige myndigheder: Landsskatteretten, skatteankenævnene og vurderingsankenævnene og fra 2006 tillige motorankenævnet.

Hidtil har forvaltningens hierarkiske opbygning bevirket, at der har eksisteret et ikke lovreguleret klagesystem ved siden af de særlige klagemyndigheder. Kommunernes afgørelser har kunnet påklages til told- og skatteregionerne, og regionernes afgørelser har kunnet påklages til Told- og Skattestyrelsen. Dette klagesystem eksisterer ikke efter fusionen. Derimod kan SKAT som enhver anden forvaltningsmyndighed genoptage egne afgørelser.  

7.1.1. Landsskatteretten

Landsskatteretten er den højeste og i mange tilfælde den eneste administrative klageinstans på skatteområdet.

Landsskatteretten er som udgangspunkt et kollegialt lægmandsorgan, der består af en retspræsident, et antal retsformænd og 32 ordinære medlemmer, der enten er valgt af Folketinget eller udnævnt af skatteministeren. Landsskatteretten har eget sekretariat og er placeret i København.

Landsskatteretten har hidtil bl.a. behandlet klager over ansættelser af indkomst- og ejendomsværdiskat, vurderinger af fast ejendom og visse klagesager om moms og afgifter, hvor Landsskatteretten er gjort til klageinstans ved særlig lovhjemmel. I nogle af disse sager er Landsskatteretten 2. klageinstans, idet et skatte- eller vurderingsankenævn har været første klageinstans. Normalt afgøres disse sager ved, at en retsformand og to ordinære retsmedlemmer voterer skriftligt i sagen. Enkelte sager afgøres efter afholdelse af egentligt retsmøde med mundtlig fremlæggelse af sagen for et større antal retsmedlemmer. Disse klagesager behandles fortsat af Landsskatteretten på samme måde som hidtil.

Derudover har Landsskatteretten fået flere opgaver efter fusionen. Landsskatteretten overtager fra 1. november 2005 alle de klagesager, som hidtil er afgjort af told- og skatteregionerne og Told- og Skattestyrelsen. Det betyder, at Landsskatteretten ikke længere kun behandler sager vedr. skatteansættelser o.lign., men tillige skal vurdere f.eks. dispensationsansøgninger. De nye typer af klagesager skal ikke behandles af Landsskatterettens ordinære medlemmer. Afgørelserne træffes i stedet af embedsmænd i Landsskatterettens sekretariat. Dette svarer til, at afgørelserne hidtil er blevet truffet af embedsmænd i ToldSkat. 

Endelig har Landsskatteretten overtaget de få klagesager, der hidtil er blevet afgjort af Ligningsrådet som klageinstans. Disse sager afgøres med deltagelse af ordinære retsmedlemmer.

7.1.2. Skatteankenævnene, vurderingsankenævnene og motorankenævnet

Skatteankenævnene er kollegiale lægmandsorganer med typisk 5-15 medlemmer. De er første klageinstans for klager over skatteansættelser og visse andre afgørelser vedrørende personer og dødsboer. De nuværende skatteankenævn er udnævnt af kommunalbestyrelserne. I nogle tilfælde er flere kommuner gået sammen om at oprette fælleskommunale skatteankenævn. Der er derfor i alt ca. 175 skatteankenævn.

De nuværende skatteankenævn fortsætter indtil udgangen af juni 2006. Herefter oprettes 30 nye statslige skatteankenævn, der hver dækker et antal af de nye kommuner. De nye skatteankenævn er også kollegiale lægmandsorganer, men medlemmerne udnævnes af skatteministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i skatteankenævnskredsen. Der hvor der skal ske kommunesammenlægninger fra 2007, er indstillingen af skatteankenævnsmedlemmer i 2006 en opgave for sammenlægningsudvalgene.

Vurderingsankenævnene er kollegiale lægmandsorganer med mellem 3 og 8 medlemmer. De er allerede i dag statslige. De er første klageinstans for klager over ejendomsvurderinger. Der er 15 vurderingsankenævn på landsplan, hovedsagelig svarende til amtskommunerne. Medlemmerne er udnævnt af skatteministeren efter indstilling fra amtsrådene.

Ligesom de nuværende skatteankenævn fortsætter de nuværende vurderingsankenævn indtil udgangen af juni 2006. Herefter udnævner skatteministeren nye vurderingsankenævnsmedlemmer. Indstillingsretten overgår fra amtsrådene til kommunalbestyrelserne. Antallet af vurderingsankenævn bliver uændret på 15.

Skatte- og vurderingsankenævnene sekretariatsbetjenes af en enhed under SKAT, der er organisatorisk adskilt fra enhedsforvaltningen i øvrigt. Sekretariatsenheden er organiseret ud fra samme søjletankegang som den øvrige enhedsforvaltning, jf. afsnit 4.3.2. Der er således etableret 15 geografisk spredte sekretariater samt en koordinerings- og planlægningsenhed i tilknytning til hovedcenteret. 

Fra 2006 kommer der et tilsvarende ankenævn for motorområdet, motorankenævnet. På grund af sagsantallet bliver der kun ét landsdækkende motorankenævn.

7.2. Klagesystemet på inddrivelsesområdet

Et væsentligt led i den nye organisering af restanceinddrivelsen er en mere enkel klagestruktur. Den administrative klagebehandling på inddrivelsesområdet er hidtil varetaget af en række administrative klageinstanser, bl.a. ToldSkat og de sociale nævn. Denne klagebehandling samles nu i Landsskatteretten. Herudover er fogedrettens hidtidige kompetence i relation til indsigelser mod lønindeholdelse vedrørende underholdsbidrag og krav i henhold til almenboliglovens § 48 og boligbyggerilovens § 8 overført til Landsskatteretten.

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser vedrørende bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv. skal derimod som hidtil påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Indsigelser mod udlæg skal endvidere fortsat behandles af fogedretten. Ligeledes opretholdes adgangen til at indbringe pålæg om lønindeholdelse eller iværksættelse af modregning i relation til en række kontrolafgifter for fogedretten.

8. Spillemyndigheden og spillenævnet

Spillemyndighedens virksomhed omfatter administration og kontrol med gevinstgivende spilleautomater, kontrol med spil udbudt af Dansk Tipstjeneste A/S og Det Danske Klasselotteri A/S, samt overvågning af spillemarkedet.

Spillemyndigheden har direkte reference til Told- og Skattedirektøren.

Spillemyndighedens afgørelser på spilleautomatområdet kan ankes til et spillenævn bestående af en person med et bredt kendskab til branchens forhold og en repræsentant for henholdsvis SKAT og Skatteministeriets departement. Sidstnævnte er formand. Sekretariatsfunktionen varetages af SKAT.

Kontaktpersoner: Merete Helle Hansen, Rikke Camilla Christensen, Søren Wegener Clausen, Jens Madsen og Bent Thaarup.

Bilag 1

Tabel over samspillet mellem skattecentre og kommuner. Tabellen viser den enkelte kommunes tilhørsforhold
Aalborg	Ballerup	Billund	Esbjerg
Brovst	Farum	Børkop	Blåbjerg
Hals	Herlev	Vejle	Blåvandshuk
Nibe	Værløse	Give	Helle
Sejlflod		Jelling	Varde
Skørping		Egtved	Ølgod
Støvring		Grindsted	Fanø
Aabybro		Brørup	Bramming
Nørager	Bornholm	Holsted	Ribe
Pandrup	(inkl. Christiansø)	Rødding
Fjerritslev		Vejen
Fredensborg-Humlebæk	Frederikssund	Grenaa	Haderslev
Græsted-Gilleleje	Frederiksværk	Rougsø	Christiansfeld
Helsinge	Hundested	Sønderhald øst	Kolding
Helsingør	Jægerspris	Nr. Djurs	Lunderskov
Allerød	Skibby	Ebeltoft	Vamdrup
Karlebo	Slangerup	Midtdjurs	Gram
Skævinge	Stenløse	Rosenholm	Vojens
Hillerød	Ølstykke	Rønde
Hørsholm	Ledøje-Smørum
Herning	Hjørring	Holbæk	Horsens
Ikast	Hirtshals	Jernløse	Ry
Aaskov	Løkken	Svinninge	Skanderborg
Aulum-Haderup	Sindal	Tornved	Galten
Trehøje	Læsø	Tølløse	Hørning
Egvad	Frederikshavn	Dragsholm	Gjern
Ringkøbing	Skagen	Nykøbing-Rørvig	Silkeborg
Skjern	Sæby	Trundholm	Them
Videbæk	Brønderslev	Bjergsted	Brædstrup
Holmsland	Dronninglund	Gørlev	Gedved
Brande		Hvidebæk	Hedensted
Nørre-Snede		Høng	Juelsminde
		Kalundborg	Kjellerup
			Tørring-Uldum
Høje-Taastrup	København	Køge	Korsør
Albertslund	Frederiksberg	Ringsted	Hashøj
Brøndby	Dragør	Skovbo	Skælskør
Glostrup	Tårnby	Solrød	Slagelse
Hvidovre		Stevns	Dianalund
Ishøj		Vallø	Stenlille
Rødovre		Greve	Sorø
Vallensbæk
Maribo	Middelfart	Nærum	Næstved
Nakskov	Fredericia	Birkerød	Langebæk
Ravnsborg	Ejby	Gentofte	Møn
Rudbjerg	Nr. Aaby	Gladsaxe	Præstø
Holeby	Årup	Lyngby-Tårbæk	Vordingborg
Højreby	Assens	Søllerød	Fladså
Rødby	Glamsbjerg		Fuglebjerg
Nr. Alslev	Hårby		Holmegård
Nykøbing Falster	Tommerup		Suså
Nysted	Vissenbjerg		Fakse
Sakskøbing	Bogense		Haslev
Stubbekøbing	Otterup		Rønnede
Sydfalster	Søndersø
Odense	Randers	Roskilde	Skive
Kerteminde	Arden	Ramsø	Bjerringbro
Langeskov	Hadsund	Lejre	Fjends
Munkebo	Hobro	Bramsnæs	Karup
	Langå	Hvalsø	Møldrup
	Mariager	Gundsø	Tjele
	Nørhald		Viborg
	Purhus		Sallingsund
	Sønderhald vest		Sundsøre
			Spøttrup
Struer	Svendborg	Thisted	Tønder
Lemvig	Broby	Løgstør	Bredebro
Thyborøn-Harboøre	Fåborg	Aalestrup	Højer
Thyholm	Ringe	Aars	Løgumskloster
Holstebro	Ryslinge	Farsø	Nørre-Rangstrup
Ulfborg-Vemb	Årslev	Hanstholm	Skærbæk
Vinderup	Egebjerg	Sydthy	Aabenrå
	Gudme	Morsø	Bov
	Ærøskøbing		Lundtoft
	Marstal		Rødekro
	Rudkøbing		Tinglev
	Syd langeland		Gråsten
	Tranekær		Augustenborg
	Ørbæk		Broager
	Nyborg		Nordborg
	Ullerslev		Sundeved
			Sydals
			Sønderborg
Århus
Hadsten
Hammel
Hinnerup
Hvorslev
Odder
Samsø