Aktuelle skattepolitiske initiativer

Dette er den faste artikel i Skat, der denne gang indeholder en gennemgang af forslagene på skatteministerens lovprogram for 2005/2006. Væsentlige temaer er bl.a. bedre vilkår for risikovillig kapital samt nye digitale løsninger for borgere og virksomheder.

1. Indledning

En af de største skattepolitiske begivenheder i 2005 var etableringen af den nye enhedsforvaltning pr. 1. november 2005, hvor de statslige og kommunale skatteforvaltninger blev slået sammen. Fusionen omtales kort i afsnit 2.

Et centralt element i det nye regeringsgrundlag fra februar 2005 er målsætningen om, at vilkårene for at rejse risikovillig kapital forbedres. Skatteministeriet fremsætter i folketingssamlingen 2005/2006 en række forslag, der forfølger denne målsætning, bl.a. en ny forenklet aktieavancebeskatning. En beskrivelse af de enkelte forslag findes i afsnit 3.

Arbejdet med at forenkle og gennemføre bedre administrative løsninger fortsætter, og der fremsættes en række nye forslag i denne samling, bl.a. én skattekonto for virksomhederne og et fælles offentligt indkomstdataregister (eIndkomst). I afsnit 4 omtales de nye digitale løsninger for borgere og virksomheder.

Retssikkerhed er fortsat i fokus. Dette års initiativer omtales nærmere i afsnit 5. På afgiftsområdet  fremsættes der også en række mindre forslag, som indeholder miljøforbedrende elementer. Forslagene beskrives kort i afsnit 6.

Afsnit 7 indeholder en omtale af de forslag på skatte- og afgiftsområdet, som den netop indgåede finanslovsaftale for 2006 resulterede i.

Endelig indeholder lovprogrammet som sædvanlig en række internationale aftaler og ændringer i – eller indgåelse af nye – dobbeltbeskatningsaftaler. Afsnit 8 indeholder en gennemgang af disse aftaler.

I forbindelse med folketingets åbning gav skatteministeren sit overordnede syn på skattepolitikken i 2005/2006.

2. Mere effektiv skatteadministration

Den 1. november 2005 fik Danmark sin nye skatteforvaltning, da første skridt af kommunalreformen blev udmøntet. Fusionen mellem den statslige og de kommunale skatteforvaltninger til én fælles organisation med over 10.000 skattefolk bliver en af de største udfordringer i Skatteministeriets historie. Formålet er at skabe en så faglig, effektiv og serviceminded skatteforvaltning som muligt. Den ny fælles organisation skal sikre fagligheden i alle instanser, så der kan prioriteres på tværs under et samlet helhedssyn.

Se i øvrigt artiklen om fusionen andetsteds i tidsskriftet.

3. Bedre vilkår for risikovillig kapital

Regeringens mål er, at Danmark i 2010 skal have et af Europas bedst fungerende markeder for risikovillig kapital. Dette er en væsentlig forudsætning for at Danmark kan blive et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund.

Aktieavancebeskatning

Regeringen ønsker en stærk og bredt forankret aktiekultur i Danmark. Det vil styrke aktiemarkedet og øge mængden af risikovillig kapital. Derved bliver det både lettere og billigere for danske virksomheder at finansiere investeringer til gavn for beskæftigelse og den økonomiske vækst i Danmark. Som led i aftalen for FL 06 indgik regeringen, RV og DF en aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier. Der er netop fremsat forslag, der udmønter aftalen.

Ændringerne er i hovedtræk:

Efter forslaget fjernes såvel 3-årsreglen som 100.000 kr.-reglen. Hermed opnås en gennemgribende forenkling af aktieavancebeskatningen. Samtidig udvides mulighederne for tabsfradrag. For at undgå skærpelser af beskatningen på allerede købte aktier indeholder udspillet to overgangsregler. En for små beholdninger af børsnoterede aktier og en for aktier ejet mindre en 3 år. Udspillet bygger på følgende hovedprincipper:

• Ophævelse af 3-årsreglen, således at avancer beskattes som aktieindkomst uanset ejertiden. Det gælder for såvel børsnoterede som unoterede aktier.
• En overgangsregel for aktier, som er anskaffet før de nye regler træder i kraft, og som sælges efter en ejertid mindre end 3 år. Reglen går ud på, at fortjenester fortsat beskattes som kapitalindkomst, hvis beskatningen som kapitalindkomst er lempeligere end aktieindkomst.
• Ophævelse af 100.000 kr.-reglen, således at små beholdninger ikke længere er skattefri.
• En overgangsregel, som sikrer at aktier købt før de nye regler træder i kraft vil kunne sælges skattefrit, hvis de indgår i beholdninger, som ved lovens ikrafttræden ligger under 100.000 kr. grænse. Det er endvidere en betingelse for skattefriheden at aktierne har været ejet mere end 3 år.
• Udvidelse af mulighederne for tabsfradrag. Bl.a. vil tab på børsnoterede aktier ejet i mindre end 3 år kunne modregnes i gevinster ejet over 3 år og omvendt. En sådan modregning på tværs af 3-års grænsen er ikke mulig i dag.

Hvis der ses bort fra overgangsreglerne, kan forenklingerne beskrives som skitseret i tabel 1 og 2.

(L 78 og L 79 (følgeforslaget) er vedtaget den 16. december 2005).

Justering af reglerne for medarbejderaktier

Regeringen ønsker at anvendelsen af medarbejderaktier udvides. Medarbejderaktier styrker den enkelte medarbejders engagement i virksomheden. Skatteministeren  har derfor netop fremsat et forslag, der vil smidiggøre skattereglerne for medarbejderaktieordninger, så de bliver endnu mere anvendelige for selskaberne og for de ansatte, end tilfældet er i dag.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

• Regelsættet vedrørende regulering af udnyttelseskursen ved eventuelle kapitalændringer i selskabet er i dag uklare. Der sker en præcisering af regelsættet.
• Større fleksibilitet mellem tidspunktet for erhvervelse af en købe- eller tegningsret og kendskab til den faktiske udnyttelseskurs.
• Der kan foretages visse ændringer i en aftale om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter, uden at aftalen anses for at være opsagt og en ny for at være indgået. Der er i dag et meget usmidigt regelsæt i disse situationer.
• For de generelle medarbejder aktieordninger (ligningslovens § 7 A) lempes definitionen af et datterselskab. I dag skal moderskabet eje mere end 50 pct. Frem til 2009 sænkes grænsen gradvist til 10 pct.

(L 56 er vedtaget den 16. december 2005).

Forenklet skatteopgørelse for pensionsinstitutter og mulighed for pensionsopsparing i kommanditselskaber

Pensionssektoren er samlet set den største investor i Danmark. Markedet for risikovillig kapital vil således kunne styrkes markant, hvis flere pensionsmidler bruges til aktive erhvervsinvesteringer. Derfor har skatteministeren i oktober 2005 fremsat et forslag, der skal fjerne en barriere for pensionsinstitutternes investeringer i unoterede aktier mv. Forslaget giver pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber, mulighed for at vælge en mere enkel metode, den såkaldte nettoopgørelsesmetode, til at opgøre det skattepligtige afkast af investeringer, der foretages gennem kommanditselskaber. I stedet for at opgøre afkastet af hver enkelt investering, kan pensionsinstitutterne nu opgøre afkastet samlet og dermed opnå en stor administrativ lettelse. Det er en betingelse for at anvende nettoopgørelsesmetoden, at pensionsinstituttet ikke er koncernforbundet med kommanditselskabet, dvs. ikke har bestemmende indflydelse i selskabet.

Den 1. oktober 2005 blev det muligt at placere rate- og kapitalpensionsmidler i unoterede aktier og anparter. Der er imidlertid fremkommet ønske om at udvide ordningen til også at omfatte kommanditselskaber, således at der gælder samme vilkår uanset hvilken selskabsform, der  investeres i. Baggrunden er, at de såkaldte ”Business Angels”, som den nye ordning primært sigter på, ofte foretager investeringer i kommanditselskabsform. Desuden kan pensionsinstitutter allerede i dag investere gennem kommanditselskaber. Regeringen foreslår derfor at ordningen udvides til også at omfatte kommanditselskaber med virkning fra 1. januar 2006 og at reglerne på skatteområdet tilpasses dette.

(L 18 er vedtaget den 6. december 2005).

Afskaffelse af hensættelsesafgiften

Den 1. januar 2005 fik penge- og realkreditinstitutterne ændrede regnskabsprincipper for værdiansættelse af udlån. Fremover skal værdiansættelsen ske ud fra et neutralitetsprincip i modsætning til tidligere, hvor det skete ud fra et forsigtighedsprincip. Ændringen vil betyde at hensættelser til tab på udlån nu vil blive mindre. Da der er fradrag for hensættelser, vil de mindre hensættelser samtidig medføre en ekstraordinær skatteforhøjelse for penge- og realkreditinstitutterne.

For at sikre overholdelse af skattestoppet, vil regeringen i stedet kompensere for den øgede skat ved at afskaffe den særlige hensættelsesafgift. Skatteministeren har derfor netop fremsat et forslag om afskaffelse af hensættelsesafgiften med virkning fra og med indkomståret 2006.

(L 77 er fremsat af skatteministeren den 16. november 2005).

4. Nye digitale løsninger for borgere og virksomheder

Regeringens mål er at skabe en tidssvarende og effektiv offentlig sektor med bedre service for borgere og mere kvalitet for pengene. På skatteområdet skal borgere og virksomheder ikke kontaktes mere end højst nødvendigt, og der skal tilbydes enkle og fleksible administrative løsninger for alle.

Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure og ny indberetningsordning for gaver

Regeringen fortsætter sit arbejde med at gøre det lettere for borgerne at selvangive om deres skatteforhold. Visionen er på sigt at skabe det selvangivelsesløse samfund. I denne folketingssamling foreslås der forenkling af forskudsopgørelsen og selvangivelsen for personer med enkle beskatningsforhold, samt forbedret indberetning af oplysninger.

I dag modtager samtlige 4,6 millioner skatteborgere hvert år i november måned en forskudsopgørelse. Endvidere modtager langt de fleste i begyndelsen af året en selvangivelse, og hen på foråret modtager samtlige borgere så igen en årsopgørelse.

Med henblik på at begrænse antallet af opgørelser, som sendes til skatteyderne, vil skatteministeren i december 2005 foreslå, at der for det første ikke længere udsendes ordinær forskudsopgørelse, men at denne alene bliver lagt i borgerens skattemappe på internettet. Skattekortet sendes automatisk til arbejdsgiveren. Borgere, der ønsker det, kan via TastSelv bestille forskudsopgørelsen i papirform.

For det andet foreslås det at afskaffe selvangivelsen for skatteydere med meget enkle beskatningsforhold, således at de fremover alene modtager en årsopgørelse. Det drejer sig om de skatteydere, der ikke har selvangivet eller ændret deres forskudsopgørelse i det seneste år, f.eks. pensionister, studerende og visse lønmodtagere.

Samtidig indføres der en frivillig indberetningsordning for almenvelgørende foreninger mv., som modtager fradragsberettigede pengegaver fra  private og virksomheder. Gør foreningerne brug af indberetningsordningen vil det betyde at yderligere et stort antal skatteydere kan undlade at selvangive.

Med forslaget får borgerne således fremover mindre unødvendig kontakt med skattemyndighederne, og skattemyndighederne sparer administration og porto. Der henvises i øvrigt til artiklen ”Det selvangivelsesløse samfund” andetsteds i tidsskriftet.

En skattekonto for virksomhederne

I dag indbetaler virksomhederne A-skatter, selskabsskat, moms, told og afgifter hver for sig til forskellige konti og indbetalingerne håndteres i forskellig systemer. Det ønsker regeringen at ændre på ved at samle alle virksomhedens ind- og udbetalinger på én ”skattekonto”. Det er der flere fordele ved. Virksomhederne vil få et hurtigt og klart overblik over deres mellemværende med skattemyndighederne, og samtidig opnår de en mere ”fair” behandling ved lidt for sen betaling, idet der kun betales morarente for de dage som betalingen er forsinket. Endvidere vil systemet spare administrationsomkostninger i det offentlige på 30 mio. kr. Skatteministeren forventer at fremsætte forslag om skattekontoen først i 2006. Ordningen skal træde i kraft  fra 2008.

eIndkomst

Den offentlige forvaltning skal indrettes så effektivt og borgervenligt som muligt. Ingen skal indberette de samme indkomstoplysninger mere end én gang til ét sted. Regeringen ønsker at etablere et fælles offentligt indkomstdataregister ”eIndkomst” med det formål at forenkle kommunikationen mellem myndigheder, virksomheder og borgere. Skatteministeren vil derfor i december 2005 fremsætte forslag om etablering af et eIndkomstsystem.

De oplysninger, der efter lovforslaget skal samles i indkomstregistret er oplysninger om borgerens indkomst og arbejdsomfang, som allerede i dag skal afgives fra virksomhederne til offentlige myndigheder og a-kasser. Indkomstregistret vil give en række fordele, således kan en række indberetninger afskaffes, og der opnås en bedre systematisering af de indsamlede oplysninger. Som konsekvens af eIndkomst vil bl.a. arbejdsgivernes særskilte administration af lønindeholdelse bortfalde. Med ”eIndkomst” vil man desuden i højere grad kunne sikre sig mod snyd med sociale ydelser. På sigt vil registret kunne danne grundlag for yderligere skridt mod en mere digital og mere effektiv offentlig forvaltning. Efter planen vil ”eIndkomst” blive taget i brug etapevis fra udgangen af 2006 og systemet forventes at være fuldt implementeret den 1. januar 2008.

Digital motorregistrering

Motorregistreringen er fra 2005 overgået fra Justitsministeriet til Skatteministeriet. Som led i arbejdet med at modernisere – herunder digitalisere den offentlige forvaltning – ønsker regeringen at indføre et nyt digitalt system, som skal sikre, at indregistrering og omregistrering af biler og motorcykler kan ske både hurtigere og enklere end i dag. 

Skatteministeren fremsætter derfor i januar 2006 et forslag om digital motorregistrering, som vil betyde at borgerne kan nøjes med at henvende sig ét sted én gang i forbindelse med syn og køb eller salg af biler og motorcykler. Ifølge forslaget får private forhandlere adgang til selv at foretage motorregistreringen og udlevere nummerplader. Ved handler mellem to borgere vil der blive mulighed for, at borgerne selv kan registrere bilen eller motorcyklen via internettet. Den nye ordning forventes at træde i kraft fra 2008.

Reform af inddrivelsesområdet

Regeringen ønsker at opnå en mere ensartet, professionel og effektiv offentlig restanceinddrivelse og har derfor som led i kommunalreformen iværksat en omlægning af hele inddrivelsesområdet. Første skridt var en organisatorisk samling af hele den offentlige restanceinddrivelse i en ny fælles restancemyndighed under Skatteministeriet. Samlingen vil muliggøre at flere elektroniske løsninger tages i anvendelse.

Næste led er en forenkling, objektivering og harmonisering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige med henblik på øget effektivitet og ensartethed. Som led heri fremsætter skatteministeren i februar 2006 et forslag, der samler alle reglerne for inddrivelse af restancer i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. Dermed arbejdes hen imod at  der i 2007 er etableret én restanceinddrivelsesmyndighed, ét fælles regelgrundlag og ét fælles inddrivelsessystem.

Forenklinger af  skatte- og afgiftsregler for virksomheder

Det er regeringens mål at erhvervslivets administrative byrder skal lettes med 25 pct. inden 2010. På Skatteministeriets område har man allerede frem til 2004 fjernet over 40 pct. af de administrative byrder, der skal fjernes. Og arbejdet fortsætter. I juni 2005 blev der på skatteministeriets område offentliggjort en rapport over de administrative byrder, som skattemyndighederne pålægger virksomhederne i forbindelse med krav om indberetning af oplysninger. Rapportens resultater vurderes i øjeblikket, og først i det nye år vil der komme konkrete forslag til, hvordan de områder, der i særlig grad pålægger virksomhederne byrder, kan forenkles.

5. Fokus på retssikkerhed

I Skatteministeriet har retssikkerheden været sat højt på dagsordenen i de senere år. Denne udvikling fortsætter i denne samling med et par nye forslag.

Forsøg med eftergivelse af gæld til offentlige

En stor gæld kan være den afgørende barriere for socialt udsatte grupper for at komme videre i tilværelsen. Enhver indkomstfremgang vil i sådanne tilfælde blive mødt med krav om tilbagebetaling af den oparbejdede gæld. Derfor har regeringen besluttet at lave en forsøgsordning med hel eller delvis eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper. Målet er at skabe økonomiske incitamenter til at komme i arbejde, uden at disse bliver ædt op af krav om tilbagebetaling. Endvidere forslår regeringen, at reglerne for eftergivelse af studiegæld forenkles og lempes. Der fremsættes lovforslag herom i januar  2006.

Motorankenævn

Regeringen vil oprette et særligt motorankenævn for at styrke retssikkerheden i forbindelse med anvendelsen af registreringsafgiftsloven. Derved sikres det, at der er en klar adskillelse mellem den myndighed, der klages over (skatteforvaltningen), og den myndighed, der klages til (motorankenævnet). Samtidig er det målet, at sagsbehandlingstiden skal halveres. Klagesystemet skal bestå af 3-4 regionale motorankenævn og af Landskatteretten. Skatteministeren har netop fremsat forslag om indførelse af motorankenævn.

(L 54 er vedtaget den 16. december 2005).

6. Miljøvenlige tilpasninger på afgiftsområdet

Der fremsættes en række mindre afgiftsforslag. Fælles for dem er at de bl.a. har et miljøforbedrende sigte.

Afgiftsfritagelse på afbrænding af husdyrgødning

Skattestoppet sikrer, at danskernes miljøbevidsthed ikke længere kan bruges til at hæve afgiftstrykket under dække af miljøhensyn. Men skattereglerne må ikke være en barriere for miljøforbedringer. Man har fundet frem til, at afbrænding af husdyrgødning såvel driftsøkonomisk som miljømæssigt er en god ide. Derfor forventer skatteministeren i marts 2006 at fremsætte forslag om, at husdyrgødning, der anvendes miljømæssigt optimalt til energiproduktion bliver fritaget for afgift. Det forudsætter dog at ordningen godkendes i relation til EU-reglerne om statsstøtte.

Forenkling af energiafgifter

Der er netop fremsat et lovforslag med en række justeringer og mindre lempelser af forskellige energiafgifter i en mere miljøvenlig retning. Forslaget indeholder endvidere mindre forenklinger og justeringer af især energiafgifterne.

Ændringerne vedrører bl.a. ordningen for nettoafregning af energiafgifterne, udvidelse af godtgørelsesmuligheden for kvælstofafgift af kvælstof i lastbilers miljøfiltre og lavere sats for mini-kraftvarmeanlæg.

(L 81 er vedtaget den 16. december 2005).

Ændring af affalds- og råstofafgiften

Skatteministeren har netop fremsat et forslag om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven. Forslaget indeholder en række ændringer vedrørende råstofafgift, herunder genindførelse af leverandør- og fabrikanterklæringer for importører af cement og afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer samt pålæggelse af afgift på dansk indvundet bentonit og importeret dolomit- og magnesiumkalk.

(L 34 er vedtaget den 6. december 2005).

7. Skatteelementer i FL 06 aftalen

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 7. november 2005  aftale om finansloven for 2006. Aftalen indeholder en række elementer på skatte- og afgiftsområdet.

Afskaffelse af passagerafgiften

Rammevilkårene for de danske lufthavne og grundlaget for flytrafik i Danmark skal styrkes, herunder indenrigsflytrafikken. Derfor afskaffes passagerafgiften over to år, således at passagerafgiften halveres til 37½ kr. pr. passager i 2006 og helt bortfalder fra og med 2007.

Afskaffelsen af passagerafgiften vil bl.a. bidrage til at styrke grundlaget for de regionale lufthavne, ligesom det kan føre til etablering af flere lavprisruter og derigennem give adgang til flere afgange og til flere destinationer. Ændringen indebærer et umiddelbart provenutab på ca. 273 mio. kr. i 2006, der stiger til ca. 546 mio. kr., når afskaffelsen er fuldt gennemført.

(L 80 er vedtaget den 16. december 2005).

Nedsættelse af afgifterne for fjernvarme (eloverløb)

De nuværende afgiftsregler har medført en stor eksport af billig strøm i stedet for at sikre en effektiv udnyttelse af strømmen til dansk varmeproduktion. Med et nyt forslag fjernes den afgiftsmæssige tilskyndelse til at producere varme og strøm (kraftvarme) på tidspunkter, hvor det økonomisk er urentabelt.

Afgiften sænkes for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres på el, kul eller gas. Med henblik på at elprisen for elforbrugerne holdes uændret, nedsættes CO₂-afgiften på el med gennemsnitligt 0,3 øre/kWh.

Der opnås markante miljømæssige fordele i form af reduktioner af udledningerne af CO_2, NOx og SO_2. Forslaget medfører samlet set en betydelig samfundsmæssig gevinst, selv når der tages højde for et provenutab på statens afgiftskonti på i gennemsnit 75 mio. kr. årligt.

Ordningen skal godkendes af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne, før den kan træde i kraft.

(L 81 er vedtaget den 16. december 2005).

Partikelfiltre

Det forventes, at alle nye person- og varebiler, der kører på diesel, vil være forsynet med et partikelfilter for at opfylde EU’s emissionskrav fra 2010.

Registreringsafgiften skal ikke gøre det dyrere at være miljøbevidst ved at vælge partikelfilter på dieselbilen. Der gives derfor afgiftsfritagelse for partikelfiltre på 4.000 kr. i perioden 2006-2009. Det svarer til en afgiftslempelse for personbiler på ca. 7.200 kr. og en afgiftslempelse for varebiler på ca. 1.200 kr.

Afgiftsfritagelsen gælder nye biler, der sælges fra 2006. Samtidig er det besluttet at afskaffe rabatten i registreringsafgiften på bagrudeviskere/vaskere fra 2007, idet bagrudeviskere er blevet standardudstyr i de fleste biler. Omlægningen medfører samlet set et mindreprovenu  på 90 mio. kr. netto i perioden 2006-2009.

(L 80 er vedtaget den 16. december 2005).

Afgiftslempelse vedrørende overskudsvarme

For at sikre øget udnyttelse af industriel overskudsvarme lempes afgifterne på overskudsvarme, som afsættes eksternt, fra 55 pct. til 40 pct. af vederlaget. Provenutabet skønnes til 15 mio. kr. årligt.

(L 80 er vedtaget den 16. december 2005).

Udskydelse af momsfrister

Flytningen af skolernes sommerferie kan medføre et ønske om at rykke sommerferien i den enkelte virksomhed. Det kan vanskeliggøre overholdelse af momsbetalingsfristerne i første del af august. Momskredittiderne i første halvdel af august forlænges derfor med 7 dage, således at fristen for store virksomheders momsafregning for juni udskydes til 17. august, og at fristen for mellemstore virksomheders momsafregning for 2. kvartal udskydes til 17. august.

Små virksomheder skal angive og afregne moms vedrørende 1. halvår senest den. 1. september og har således allerede særligt lange momsfrister. De længere momskredittider giver et årligt provenutab på ca. 42 mio. kr.

(L 80 er vedtaget den 16. december 2005).

Præcis periodisering af børnefamilieydelsen for 18-årige

Børnefamilieydelsen udbetales efter gældende regler frem til udgangen af det kvartal hvor den unge fylder 18 år. Dermed udbetales ydelsen for en periode efter, den unge er fyldt 18 år. Samtidig opnår den unge voksenpersonfradrag hele det 18. år.

For at mindske overlappet gennemføres en præcis periodisering af børnefamilieydelsen, således at udbetalingen af børnefamilieydelse stopper ved fødselsdatoen.

Ændringen skønnes at medføre en mindreudgift på 70 mio. kr. i 2006 stigende til 83 mio. kr. i 2009.

(L 20 er vedtaget den 6. december 2005).

Grænsehandel

Det skønnes, at fire ud af fem blanke DVD’er, der anvendes i Danmark, købes i udlandet. Herved udhules grundlaget for afgiften på blanke DVD’er, som via CopyDan tilfalder rettighedshaverne, samt skatte- og momsgrundlaget i Danmark. Der er enighed mellem forligsparterne om at nedsætte afgiften på blanke DVD’er efter drøftelse med de involverede parter.

Regeringen gør i 2006 status over udviklingen i og analyser af grænsehandelen, bl.a. med henblik på at vurdere behovet for yderligere tiltag på området. Som led heri gennemføres en nærmere analyse af grænsehandlen med læskedrikke.

Fairplay

I forbindelse med Fairplay-kampagnen blev antallet af razziaer i hovedstadsområdet øget fra sommeren 2005. Den forstærkede indsats vil blive udbredt til resten af landet, bl.a. ved forhøjede kontrolbøder i forbindelse med afgiftsunddragelse.

Skatteministeriet arbejder i øjeblikket på en opstramning, således at der fremover problemfrit kan ske ”en opsamling” af kontrolbøder. Forslaget er en del af fairplay II-lovforslaget, der forventes fremsat i januar 2006. Forslaget indebærer øgede indtægter fra kontrolbøder.

8. Nye internationale aftaler på skatteområdet

På skatteområdet er der løbende behov for at indgå, forbedre og forny aftaler om beskatning henover landegrænser og kontinenter. Det gælder også  aftaler om internationalt samarbejde mellem skattemyndigheder. Også i denne folketingssamling fremsættes en række forslag på området.

Administrative aftaler om gensidig bistand  i skattesager

Skatteministeren vil inden årets udgang fremsætte et lovforslag, hvis formål er at skabe hjemmel til, at SKAT kan indgå aftaler med andre stater om gensidig bistand i skattesager med henblik på at sikre korrekt beskatning i overensstemmelse med de enkelte landes lovgivning.

De gældende regler varierer afhængig af, om bistanden angår direkte skatter, moms, afgifter eller andet, og afhænger desuden af indholdet af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med det pågældende land og internationale forpligtelser. I nogle tilfælde kan SKAT eller skatteministeren indgå bistandsaftaler, men i visse tilfælde kræves Folketingets godkendelse.

Ifølge det nye forslag behøver Folketinget ikke længere at godkende aftaler med andre stater, som alene omhandler gensidig administrativ bistand. Dobbeltbeskatningsoverenskomster skal derimod fortsat godkendes af Folketinget. Forslaget går endvidere ud på at sikre ensartede og entydige vilkår for SKATs ydelse og modtagelse af gensidig administrativ bistand, uanset om bistanden er hjemlet i en administrativ overenskomst, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller direkte i Danmarks internationale forpligtelser. 

Ændring af fusionsskattedirektiv

Skatteministeren fremsatte i oktober 2005 et forslag der gennemfører direktiv 2005/19/EF om ændringer af fusionsskattedirektivet. Ændringerne gør det muligt for de såkaldte europæiske selskaber at flytte hjemsted uden at det udløser beskatning. Der indføres særlige regler for beskatningen af selskabsdeltagere ved omstruktureringer, hvor et af de deltagende selskaber betragtes som skattemæssigt transparent. Desuden gives der mulighed for at gennemføre aktieombytninger uden beskatning i de tilfælde, hvor et selskab erhverver yderligere aktier i et selskab, hvor det i forvejen har bestemmende indflydelse.

(L 19 er vedtaget den 6. december 2005).

EF-Voldgiftskonventionen

Skatteministeren fremsatte i oktober 2005 forslag om at en udvidelse af  EF-voldgiftskonventionen, så den også omfatter de 10 nye EU-medlems-lande der indtrådte 1. maj 2004.

Voldgiftskonventionen har til formål at løse skattemæssige problemer, hvor skattemyndighederne i to EU-lande er uenige om fastsættelsen af interne afregningspriser – og dermed den skattepligtige fortjeneste – ved samhandel mellem koncernforbundne virksomheder i de to lande. Hvis det ene lands skattemyndigheder forhøjer fortjenesten for virksomheden i dette land, uden at det andet lands skattemyndigheder tilsvarende nedsætter fortjenesten for virksomheden i det andet land, medfører det dobbeltbeskatning, forudsat, at den samlede fortjeneste er opgjort korrekt. Virksomheden kan så indbringe spørgsmålet om afregningspriser for et uafhængigt voldgiftsudvalg.

Udvidelseskonventionen medfører, at listen over omfattede skatter udvides med de nye EU-landes skatter, ligesom listen over kompetente myndigheder udvides med de ny EU-landes myndigheder. Desuden skal voldgiftskonventionen på hver af de nye EU-landes sprog optages som bilag.

(L 21 er vedtaget den 6. december 2005).

DBO med Kroatien

Skatteministeren fremsætter til januar 2006 forslag til ny dobbeltbeskatningsaftale med Kroatien som skal afløse dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Jugoslavien fra 1981.

Aftalens formål er at undgå dobbeltbeskatning som følge af, at både Danmark og Kroatien beskatter samme skatteyder af samme indkomst. Det sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i det ene land, modtager indkomst fra det andet land. Danmark og Kroatien beskatter efter globalindkomstprincippet, således at en person eller et selskab, er fuldt skattepligtig til hjemlandet af samtlige sine indkomster, uanset hvorfra i verden de hidrører.

Begge lande har også regler om begrænset skattepligt. Hvis eksempelvis en person eller et selskab, hjemmehørende i Danmark, modtager indkomster fra kilder i Kroatien, beskatter Kroatien indkomsten efter kroatisk lovgivning. Da modtageren også er skattepligtig af indkomsten i Danmark (globalindkomstprincippet) foreligger der dobbeltbeskatning. Aftalen har  derfor regler for, hvornår Danmark, hhv. Kroatien, kan beskatte indkomst, som en person, fra det ene land (bopælslandet), modtager fra det andet land (kildelandet). For kildelandets vedkommende er der tale om, at landet skal indskrænke eller helt frafalde beskatningen på indkomster til en modtager i det andet land. For bopælslandet kan der ligeledes være tale om begrænsninger i beskatningsretten, ligesom bopælslandet skal anvende den metode for lempelse af dobbeltbeskatning, som aftalen foreskriver. Aftalen har desuden regler for løsning af uenighed i konkrete sager, samarbejde mellem de to landes myndigheder mv.

DBO med Færøerne

Skatteministeren har netop fremsat forslag til ændring af dobbeltbeskatningsaftalen med Færøerne for så vidt angår beskatning af indkomst fra arbejde ombord på skibe registreret i  internationalt skibsregister.

Ifølge forslaget kan Danmark ikke beskatte danske søfolk af løn for arbejde ombord på et skib, der er registreret i Færøsk Internationalt Skibsregister. Efter de gældende regler kan Færøerne beskatte danske søfolk af løn for arbejde på færøske skibe; Danmark kan også beskatte lønnen, men den danske skat af lønnen nedsættes med den færøske skat af samme indkomst. Imidlertid beskatter Færøerne ikke løn for arbejde på skibe i Færøsk Internationalt Skibsregister; til gengæld er lønnen fastsat under hensyn til skattefritagelsen. De gældende regler medfører således, at danske søfolk på skibe i Færøsk Internationalt Skibsregister betaler almindelig dansk skat af en løn, der er fastsat under hensyn til skattefritagelse.

Forslaget medfører tilsvarende, at Færøerne ikke kan beskatte færøske søfolk af løn for arbejde ombord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Løn for arbejde på sådanne DIS-skibe er også fastsat under hensyn til dansk skattefritagelse.

(L 57 er vedtaget den 16. december 2005).

DBO med Hong Kong om skibsfart

Skatteministeren har i oktober 2005 fremsat forslag til en ny dobbeltbeskatningsaftale med Hong Kong om skibsfart. Formålet er at undgå at både Danmark og Hong Kong beskatter et rederi af samme indkomst ved international skibsfart. Aftalen medfører derfor, at det alene er Danmark, der kan beskatte et dansk rederi af dets indkomst ved international skibsfart, herunder indkomst fra Hong Kong. Omvendt skal Danmark undlade at beskatte et Hong Kong rederi af international skibsfarts indkomst fra Danmark. Aftalen har også regler om løsning af uenighed i konkrete sager.

(L 22 er vedtaget den 6. december 2005).

DBO med Taipei

Skatteministeren fremsatte i oktober 2005 forslag om at Danmark respekterer en dobbeltbeskatningsaftale, indgået mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i Danmark.

Aftalens for­mål er at undgå dobbeltbe­skatning som følge af, at både de danske skattemyndigheder og myndighederne i Taipei beskat­ter samme skatteyder af samme ind­komst. Den er baseret på standardiserede principper fastsat af OECD og svarer i store træk til dobbeltbeskatningsaftalen med Kroatien.

(L 43 er vedtaget den 6. december 2005).

Kontaktpersoner: Louise Hansen og Troels Horn.