Aktuelle skattepolitiske initiativer

Dette er den faste artikel i Skat, der denne gang indeholder en gennemgang af de væsentligste forslag på skatteministerens lovprogram for 2006/2007 og 2007/2008.

1. Indledning

Denne artikel beskæftiger sig med de større skattepolitiske initiativer fra Folketingssamlingen 2006/2007, samt de væsentligste af de initiativer, der foreløbig er fremsat i Folketingsåret 2007/2008. Endelig gives en kort omtale af skattedelen i det nye regeringsgrundlag, herunder tankerne om en skattereform. 

Af større initiativer fra samlingen 2006/2007 omtales omlægningen af erhvervsbeskatningen, andre erhvervsrettede initiativer på skatteområdet, samt den miljøforbedrende omlægning af bilbeskatningen.

I Folketingssåret 2007/2008, 1.samling, fik regeringen fremsat og vedtaget sit forslag om lavere skat på arbejde. Endvidere blev der fremsat forslag om omlægning af pensionsbeskatningen grundet EF-domstolens underkendelse af de danske pensionsbeskatningsregler i januar 2007. Efter Folketingsvalget er disse pensionsforslag nu genfremsat i 2. samling.

2. Erhvervsbeskatning

Omlægning af selskabsbeskatningen

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i begyndelsen af april 2007 en aftale på baggrund af det forslag regeringen havde fremlagt vedrørende kapitalfonde og CFC-regler. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget den 1. juni 2007.

Formålet med indgrebet er at tilpasse reglerne for selskabsbeskatning med henblik på at gøre dem robuste og konkurrencedygtige også i de kommende år. Det styrker grundlaget for vækst og beskæftigelse og er dermed med til at fremtidssikre det danske velfærdssamfund.

Selskabsskattegrundlaget var under pres fra flere sider.

De tidligere gældende CFC-regler har indtil en EU-dom afsagt i september 2006 udgjort et værn mod, at danske selskaber etablerer datterselskaber i udlandet og placerer renteudgifter i Danmark uden at placere tilsvarende indtægter i Danmark. Samtidig har udenlandske selskaber i stigende grad (særligt kapitalfonde) opkøbt selskaber i Danmark og placeret omkostningerne her, mens indtægterne placeres i udlandet. Der har ikke hidtil været noget effektivt værn mod denne trafik, da den ikke bliver fanget af de gældende regler om tynd kapitaliseringsregler. En undersøgelse i SKAT viste, at disse opkøb sandsynligvis har kostet et årligt provenutab på 2 mia. kr. Uden indgreb skønnedes provenutabet at ville vokse til 15 mia. kr. i løbet af en årrække.

Helt generelt var der en ubalance i den gældende selskabsbeskatning, hvor danske og udenlandske selskaber anvendte afskrivningsregler og finansieringsstrukturer til at nedbringe indtægterne i Danmark og forøge udgifterne i Danmark.

Selskabsskattepakken vil samlet set forhindre disse mekanismer. Det sikres gennem indførelse af nye generelle værnsregler, beskæring af rentefradrag og stramning af visse særligt gunstige afskrivningsregler samt lavere selskabsskattesatser.

Selskabsskattepakken består af seks elementer:

1. Selskabsskatten (og virksomhedsskatten) sænkes til 25 pct.
2. CFC-reglerne justeres som følge af EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes-sagen.
3. Der indføres et loft over de finansieringsudgifter m.v., der kan fradrages. Loftet beregnes på baggrund af de skattemæssige værdier af koncernens driftsaktiver (ekskl. skattefri aktier, dog medregnes 20 pct. af anskaffelsessummen på aktier i ikke sambeskattede datterselskaber) multipliceret med en standardrente (pt. 7 pct.).

Desuden indføres en regel om, at den skattepligtige indkomst før rentefradrag (EBIT) højst kan nedbringes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifter efter begrænsning ifølge renteloftet.

Begge begrænsninger finder først anvendelse, når koncernens nettofinansieringsudgifter overstiger 20 mio. kr.

1. Afskrivningsreglerne strammes bl.a. for bygninger og driftsmidler med speciel lang levetid, således at der bliver større overensstemmelse mellem de skattemæssige afskrivninger og den faktiske økonomiske værdiforringelse.
2. Beskatningen af aktieindkomst justeres som følge af nedsættelsen af selskabsskatten. Der indføres en overgangsordning for allerede opsparet aktiefortjeneste.
3. Der foretages justeringer af selskabsbeskatningen af udbytter.

Med nedsættelsen af selskabsskattesatsen følger Danmark den generelle tendens i Europa mod lavere formelle skattesatser, jf. figur 1. Den danske selskabsskattesats svarer nu til gennemsnittet i EU-landene. I 2008, hvor tyskerne sænker deres selskabsskattesats betragteligt, vil gennemsnittet blandt de gamle EU-lande også nærme sig 25 pct.

Figur 1. Selskabsskattesatser i Danmark og EU 1995-2008

Omlægningen vil give et samlet provenu efter direkte afledte skatteindtægter på mindst 2 mia. kr. svarende til skatteprovenuet tabt ved kapitalfondes skattespekulation hidtil. Selskabsskatteprovenuet er genoprettet og skattestoppet overholdt.

(L 213  blev vedtaget den 1. juni 2007).

Skattefri omstrukturering af virksomheder og ændrede sambeskatningsregler

Skattefri omstrukturering

Der indføres en mere enkel adgang til at omstrukturere virksomhed skattefrit. Tidligere var det nødvendigt at søge SKAT om tilladelse til en skattefri omstrukturering. Fremover er det ikke længere nødvendigt for mange virksomheder.

 Dermed vil virksomhederne kunne spare administration og ressourcer. Ændringerne medvirker til at gøre det lettere og hurtigere for virksomhederne at tilpasse koncernstrukturen til ændrede markedsmæssige vilkår. Samtidig indebærer de nye regler, at virksomhederne får samme nemme adgang til skattefri omstrukturering, som mange af deres konkurrenter i de øvrige EU-lande har.

Ændrede sambeskatningsregler

Reglerne forenkles for koncerninterne omstruktureringer. Det gælder bl.a. for nystiftede selskaber og beskatningen af tilskud. Derved får koncernerne større fleksibilitet med hensyn til flytning af aktiviteter og kapital mellem dens selskaber.

(L 110 A blev vedtaget den 12. april 2007).

Forbedret tonnageskatteordning – flere nye skibe under Dannebrog

Det er regeringens mål, at Danmark skal være Europas førende søfartsnation. Regeringen har derfor indgået en aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om at styrke danske rederiers internationale konkurrenceevne gennem en ændring af tonnageskatteloven. Med ændringerne kommer den danske tonnageskat til at matche de internationale vilkår, så danske rederier står stærkere i den globale konkurrence. Det vil betyde, at flere nye skibe vil sejle under dansk flag. Samtidig styrkes rekrutteringsindsatsen til Det Blå Danmark.

Med aftalen fastholdes og udbygges antallet af skibe under dansk tonnagebeskatning og dermed sikres skatteindtægter til Danmark.

Aftalen indebærer blandt andet, at de såkaldte pool-fees (betaling for administration af andre rederiers skibe) og avancer ved salg af skibe kommer under tonnageskatteordningen. For avancer gøres ordningen fremadrettet og vil kun omfatte skibe, der kommer under dansk tonnageskat efter 1. januar 2007. På disse områder har beskatningen hidtil været mere fordelagtig i søfartsnationer, som danske redere konkurrerer med. Der er tale om forhold, der har stor betydning for, hvor rederierne vælger at lægge deres aktiviteter.

Aftalen øger danske rederes incitament til at placere nye skibe under dansk tonnagebeskatning. Det skal ses i lyset af, at danske redere står med et historisk stort nybygningsprogram på 297 skibe til en værdi af 81 mia. kr.

(L 211 blev vedtaget den 1. juni 2007).

Bedre mulighed for generationsskifte

Mulighederne for generationsskifte i familieejede danske virksomheder er blevet forbedret. Hidtil har det ofte været en likviditetsmæssig belastning for virksomheder, hvis kapital er bundet i bygninger, maskiner mv., når virksomheden overdrages til nære slægtninge eller ledende medarbejdere.

Derfor er reglerne ændret, så der kan ske et generationsskifte med skattemæssig succession, når andelen af finansielle aktiver eller indtægter i virksomheden udgør under 75 pct.

Forslaget vil blandt andet forbedre mulighederne for, at velkonsoliderede familieejede virksomheder kan begå sig i konkurrencen med f.eks. kapitalfonde.

(L 83 blev vedtaget den 15. december 2006).

3. Afgiftsændringer

En miljøforbedrende bilbeskatning

Den 1. juni 2007 vedtog Folketinget regeringens lovforslag fra april om en omlægning af den samlede bilbeskatningen for at mindske CO₂-udledningen. Omlægningen lemper afgifterne for biler på hvide plader og strammer afgifterne for biler på gule plader. Samlet set er omlægningen provenuneutral.

Hovedelementerne i omlægningen er:

• Et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr. pr. km/liter, som bilen kører mere end 16 km/liter for benzinbiler og 18 km/liter for dieselbiler.
• Et tillæg til registreringsafgiften på 1.000 kr. pr. km/liter, som bilen kører mindre end 16 km/liter for benzinbiler og 18 km/liter for dieselbiler.
• Registreringsafgiften reduceres for personbiler og motorcykler via en forhøjelse af skalaknækket mellem 105 og 180 pct. afgiftssatserne fra 65.900 kr. til 74.000 kr.
• En omlægning af varebilbeskatningen. Registreringsafgiftssatsen reduceres fra 95 pct. til 50 pct. for små varebiler og forhøjes fra 30 pct. til 50 pct. for store varebiler. Afgiftsloftet på 56.800 kr. for varebiler over 3,0 tons afskaffes. Beskatningen af kassevogne bibeholdes uændret.
• En omlægning af sikkerhedsfradragene og en udvidelse af fradraget for partikelfiltre.
• En stramning af reglerne for autocampere.

Fradraget eller tillægget i registreringsafgiften afhængigt af bilens brændstofforbrug betyder, at en lille brændstoføkonomisk personbil med et brændstofforbrug på f.eks. 19,6 km/liter vil få et fradrag i registreringsafgiften på (19,6 –16) * 4.000 kr. = 14.400 kr. For en stor personbil med et brændstofforbrug på 11,4 km/liter skal der derimod betales et tillæg til registreringsafgiften på (16 –11,4) * 1.000 kr. = 4.600 kr.

Ændringerne i registreringsafgiftsloven har virkning fra fremsættelsen af lovforslaget den 25. april.  Der er dog lavet nogle overgangsordninger for varebiler og campingbiler. Ændringer i vægtafgiftsloven får virkning fra den første almindelige afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. juni 2007.

Omlægningen vil reducere antallet af solgte varebiler, mens salget af personbiler vil stige. Det større salg af personbiler dækker over en stigning i salget af små miljøvenlige personbiler og et fald i salget af store personbiler.

Samlet set vil ændringerne føre til færre store firhjulstrækkere og varebiler på vejene og mindre privat anvendelse af varebiler. Samtidig betyder ændringerne, at danskerne fremover vil købe mere brændstoføkonomiske og sikre biler, og at almindelige familiebiler bliver billigere.

Omlægningen skønnes på sigt samlet set at reducere emissionerne fra varebiler og personbiler med 2 pct. svarende til ca. 175.000 tons CO₂ årligt. Dermed tager vi endnu et skridt i retning af at begrænse vores samlede udledninger af drivhusgasser og bevare vores høje internationale

niveau på miljøområdet.

(L 217 blev vedtaget den 1. juni 2007).

Nedvejning af varebiler

Omlægningen af bilafgifterne i foråret 2007 kom utilsigtet til at medføre, at en del varebiler kunne nedvejes, således at den årlige vægtafgift kunne reduceres væsentligt.

På den baggrund fremsatte skatteministeren i efteråret 2007 et forslag, hvis formål var at fjerne disse utilsigtede konsekvenser af ændringerne i registreringsafgiften og vægtafgiften, jf. lov nr. 541 af 6. juni 2007 om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Forslaget var rettet mod de ca. 35.000 varebiler, som skønnes at være nedvejet til en tilladt totalvægt på 2.000 kg. eller mindre siden den 24. april 2007. Fremover skal der som udgangspunkt betales afgifter efter vægtafgiftsloven, som om bilen ikke er blevet nedvejet. Samtidig skal biler, der nedvejes efter lovforslagets fremsættelse, afgiftsberigtiges på ny med 95 pct. efter registreringsafgiftsloven. Dette sikrer balancen mellem registreringsafgiften af en varebil og den løbende afgift, der opkræves for bilen.

(L 15 er vedtaget den 14. december 2007).

Nedsat afgift på sodavand samt indførelse af pant på kildevandsflasker

Som led i finanslovsaftalen for 2007 blev det vedtaget at nedsætte afgiften på sodavand med 24 øre pr. liter (30 øre/liter inklusiv moms). Afgiftsnedsættelsen sker af hensyn til grænsehandlen, hvor der stadig kan konstateres et betydeligt salg – ikke mindst i Tyskland, samt for at reducere salget af "sorte sodavand”.

Endvidere blev det besluttet at lægge pant på kildevandsflasker (af plastic). De har hidtil været fritaget for pant. Ændringen sker af miljøhensyn. Håbet er, at pantlægningen vil bidrage til, at der bliver smidt færre af disse kildevandsflasker i naturen.

(L 82 A (Nedsættelse af sodavandsafgift) og L 82 B (Pant på kildevandsflasker) blev vedtaget den 15. december 2006. Ordningen med pant på kildevandsflasker er endnu ikke trådt i kraft.

4. Lavere skat på arbejde

Regeringen indgik den 3. september en skatteaftale med Dansk Folkeparti, der sænker beskatningen af arbejdsindkomst i årene 2008 og 2009.

Beskæftigelsesfradraget – som blev indført i forbindelse med forårspakken i 2004 – foreslås forhøjet fra 2,5 pct. over to år til 4 pct. i 2008 og 4,25 pct. i 2009. Det maksimale fradrag hæves fra 7.700 kr. til 12.300 kr. i 2008 og 13.100 kr. i 2009. Endvidere forhøjes personfradraget  med i alt 1.000 kr. Det øges med 500 kr. i 2008, og yderligere med 500 kr. i 2009. Forhøjelsen af personfradraget og beskæftigelsesfradraget er især til gavn for dem med forholdsvis lave indkomster.

Mellemskattegrænsen (mellemskatten er på 6 pct.) forhøjes i 2009 med 60.900 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Dette svarer til 56.000 kr. for indkomst, hvor der er trukket arbejdsmarkedsbidrag (8 pct.). Grænsen for, hvornår man skal betale mellemskat, kommer hermed til at svare til topskattegrænsen på 335.800 kr. (topskatten er på 15 pct.), svarende til en indkomst på 365.000 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Forhøjelsen af grænsen betyder, at omkring 575.000 skatteydere slipper for at betale mellemskat. Skatteskalaen for lønindkomst ser herefter ud som vist i figur 2. Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget medfører en sænkning af marginalskatten med 0,6 procentpoint i forhold til reglerne i 2007, mens forhøjelsen af mellemskattegrænsen bevirker, at ca. 575.000 skatteydere får sænket marginalskatten med 5,5 procentpoint.

Endvidere er parterne er enige om, at antallet af top- og mellemskatteydere ikke må stige yderligere i forhold til det niveau, som gælder for 2007. I 2009 træffes beslutning om ændring af progressionsgrænsen for mellem- og topskat i 2010, hvis der konstateres en stigning i antallet af topskatteydere fra 2007 til 2008. I 2009 tages der endvidere stilling til det videre reguleringsforløb med henblik på fortsat at forhindre en stigning i antallet af topskatteydere i forhold til 2007-niveauet.

Figur 2. Marginalskattestrukturen før og efter skattelettelserne i 2004 og i 2009

Skattenedsættelsen bidrager til at opfylde regeringens målsætning om, at det skal kunne betale sig at arbejde, ved at øge gevinsten ved at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst. Andelen med forskelsbeløb (forskellen i den disponible indkomst ved at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst) på under 1.000 kr. om måneden reduceres fra 3,2 pct. til 2,9 pct. inkl. virkningen af højere satsregulering, jf. figur 3. Dermed fortsættes linien fra skattenedsættelsen i 2004, der isoleret set indebar, at denne andel blev reduceret fra 4,1 pct. til 3,2 pct.

Figur 3. Andel af arbejdsstyrken med gevinst under 1.000 kr. om måneden ved beskæftigelse

Endvidere betyder aftalen at suspensionen af indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidraget) forlænges til 2008. Ved forårspakken i 2004 blev disse indbetalinger suspenderet for 2004 og 2005. I 2005 blev suspensionen forlænget for årene 2006 og 2007 ved en aftale mellem regeringen og DF. Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske i 2009.

Endelig indebærer aftalen, at energiafgifterne skal indekseres med prisudviklingen. Formålet er at fastholde realværdien af energiafgifterne for at understøtte de målsætninger, som er fastlagt i klima- og energistrategien. Dette gælder dels målet om at reducere udledningen af drivhusgasser, og dels målet om at gøre Danmark mindre afhængig af olie, gas og kul ved i højere grad at omlægge til mere vedvarende energikilder. Indekseringen er sat til 1,8 pct. årligt, svarende til prisudviklingen.

Efter det hidtil gældende regelsæt skulle arbejdsmarkedet sættes ned til 7,5 pct. i 2008. Det skyldes, at der tegnede sig et overskud i arbejdsmarkedsfonden på knap 9 mia. kr. i 2008. De tidligere regler indebar at arbejdsmarkedsbidragssatsen skulle nedsættes med halvdelen af overskuddet på § 38. Reglerne indebar også en risiko for, at man skulle hæve arbejdsmarkedsbidraget igen, hvis konjunkturerne vender, og fonden igen skulle få underskud. Det vurderes at være uhensigtsmæssigt, at den økonomiske virkning af arbejdsmarkedsbidraget på den måde ville bidrage til at forstærke konjunkturudsvingene og måske destabilisere økonomien. Med aftalen om Lavere skat på arbejde er det derfor besluttet, at arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på de 8,0 pct., og at den automatiske regulering fremover ophæves.

Det vurderes, at indkomstskattenedsættelsen medfører et større udbud af arbejdskraft svarende til en stigning i arbejdsudbuddet med 7-8.000 personer. Hertil kommer at indekseringen af energiafgifterne skønnes at reducere arbejdsudbuddet med 2.000 personer i 2015 i forhold til et forløb uden indeksering af energiafgifterne. 

 Den samlede varige provenuvirkning af forslagene er neutral.

(Skatteforslaget er vedtaget som L 2 den 23. oktober 2007. Der var tale om genfremsættelse af L 220, som blev fremsat den 6. september 2007. Afgiftsforslaget om indeksering af energiafgifter blev fremsat første gang den 4. oktober 2007 og genfremsat den 28. november 2007 som L 8 i 2. samling. L 8 er vedtaget 14. december 2007) .

5. Ændring af reglerne for pensionsopsparing

EU-dommen om den danske pensionsbeskatning

I Danmark har vi indrettet os sådan, at indbetalinger til pensionsordninger er fuldt fradragsberettiget i den personlige indkomst, men til gengæld sker der beskatning, når pensionen udbetales. Samtidig beskattes afkast af indeståender på pensionsordninger relativt lempeligt med den såkaldte pensionsafkastskat på 15 pct. Det giver et incitament til at spare op til pensionisttilværelsen.

Efter den hidtidige pensionsbeskatningslov var alene indbetalinger på danske pensionsordninger imidlertid  fradragsberettigede. Denne regel blev underkendt af EF-domstolen ved dom af 30. januar 2007.

I juni 2007 blev regeringen enig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om rammerne for den fremtidige skattemæssige behandling af pensionsopsparing. 

På denne baggrund blev der udarbejdet forslag til ændring af pensionsbeskatningslovgivningen, som helt overordnet vil sikre, at vi kan bevare det pensionssystem, vi kender i dag med fradragsret for indbetalinger, der modsvares af beskatning ved udbetaling, samt løbende beskatning af afkastet. Skatteministeriet har i efteråret 2007 fået vedtaget lovforslag om det nye regelsæt for pensionsopsparingen.

En af hovedændringerne er, at der fra 1. januar 2008 også gives fradrag for pensionsindskud hos pensionsudbydere i andre EU-lande. Det sker efter en såkaldt aftalemodel, hvor den udenlandske pensionsudbyder forpligtiges til at give de relevante skattemæssige oplysninger til de danske myndigheder, samt indeholde og indbetale skatten på tilsvarende vis som danske pensionsudbydere.

De nye udenlandske pensionsordninger bliver skattepligtige på linie med indenlandske pensionsordninger. Det  medfører en ændring i den måde også den danske pensionsafkastskat (PAL-skat) beregnes på, for at opnå en ligestilling mellem danske og udenlandske ordninger.

Efter gældende regler påhviler skattepligten pensionsinstituttet, når det drejer sig om ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv., mens skattepligten i pengeinstitutordninger påhviler den enkelte kunde.

Fremover omlægges skattepligten som hovedregel til individniveau, hvilket betyder, at det er det afkast den enkelte pensionsopsparer får tilskrevet pensionsordningen, der  beskattes. Det sker, da dansk pensionsbeskatning ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter som helhed. Omlægningen medfører ikke administrative byrder for pensionsopsparerne, da det fortsat vil være pensionsselskabet, der skal beregne, indeholde og  indbetale PAL-skatten.

For at indførelsen af fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger på pensionsordninger i institutter med hjemsted indenfor EU/EØS, skal blive et reelt tilbud til de udenlandske pensionsudbydere og de enkelte pensions-opsparere, er det vigtigt at opgørelsen af beskatningsgrundlaget gøres forholdsvis enkel. De hidtidige regler om, at afkast fra visse aktivtyper, er undtaget fra beskatning, er derfor ophævet. Det gælder visse indeksobligationer og faste ejendomme. For at kompensere pensionsopsparerne  herfor udbetales et  engangsbeløb.

Bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO´ere) mellem Danmark og Frankrig/Spanien

Danmark ønsker en genforhandling af DBO´erne  med Frankrig og Spanien, så det sikres, at privattegnede pensioner, hvor indbetalingen har givet skattefradrag i Danmark, også udløser dansk beskatning ved udbetaling.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det ovenfor nævnte forslag om muligheden for fradrag ved indskud til en udenlandsk pensionsordning.

Forhandlinger om ændringer af de to overenskomster har ikke givet et resultat, der er til gensidig fordel. Det er vurderingen, at nye forhandlinger ikke vil give resultat, medmindre forudsætningerne ændres.

For at undgå usikkerhed for de personer, der allerede bor i de to lande og modtager dansk pension, foreslås en overgangsregel, som fritager disse personer for dansk beskatning i samme omfang som nu.

Det må understreges, at vedtagelse af lovforslaget ikke medfører, at de to overenskomster opsiges. Det vil kun ske, hvis de kommende forhandlinger med de to lande ikke giver et tilfredsstillende resultat.  

(Pensionsforslagene L 24, L 25 og L 26 (DBO Frankrig/Spanien) blev fremsat den 11. oktober 2007 og genfremsat den 28. november  2007 som L 9, L 10 og L 13 (DBO Frankrig/Spanien) L 9 og L 10 blev vedtaget den 14. december 2007 og L 13 blev vedtaget den 22. januar 2008).

6. Modernisering af skatteforvaltningen

Automatisk modregning

Med henblik på en mere effektiv offentlig restanceinddrivelse blev al inddrivelse af offentlig gæld som led i kommunalreformen samlet under Skatteministeriet pr. 1 november 2005.

Opfyldelsen af målsætningen om effektivisering forudsætter, at de organisatoriske ændringer følges op af yderligere forenklinger, herunder etablering af et fælles inddrivelsessystem og et fælles regelgrundlag for inddrivelse af offentlige restancer. 

I forlængelse af allerede gennemførte forenklinger og harmoniseringer af regler vedr. rente, gebyrer og dækningsrækkefølge for krav under inddrivelse, har Skatteministeriet analyseret mulighederne for at systemunderstøtte procedurerne for modregning, som hidtil har været administrativt meget tunge.

På den baggrund har skatteministeren i foråret 2007 foreslået en harmonisering og forenkling af reglerne om modregning for gæld til det offentlige, der er nødvendig for at kunne forenkle og systemunderstøtte procedurerne i forbindelse med det offentliges modregning.

Med forslaget etableres en forbindelse mellem Nemkonto (udbetalinger fra det offentlige) og ét fælles inddrivelsessystem, der skal indeholde et samlet register over gæld til det offentlige.

Den automatiske modregning indebærer at procedurer, der hidtil har været håndteret manuelt, kan systemunderstøttes, hvilket medfører en betydelig effektivisering af procedurerne for modregning af gæld til det offentlige. Systemet sikrer, at der ikke foretages udbetaling fra det offentlige, hvis der samtidig er gæld til det offentlige, som der kan modregnes for.

(L 144 blev vedtaget den 12. april 2007).

Forhøjelse af fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger mv.

Som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2007 fremsatte regeringen i november 2006 forslag om forhøjelse af skattefradraget for gaver til almenvelgørende foreninger. Formålet er at styrke incitamentet til at give gaver til de almenvelgørende foreninger, således at disse kan øge deres indsamlinger. Derfor fordobles det maksimale fradrag for gaver til almen- velgørende foreninger nu fra 6.800 kr. til 13.600 kr. (2007-niveau).

Endvidere indføres der indberetningsordning for foreningerne, som betyder at foreningerne, og ikke de enkelte gavegivere, skal indberette modtagne gaver til SKAT. Omkring 90.000 personer vil derfor kunne slippe for indberetningen. Ca. 49.000 af disse vil endvidere fremover kun modtage en årsopgørelse, idet gavebeløbet hidtil har været den eneste oplysning de har indberettet på selvangivelsen.

(L 85 blev vedtaget 15. december 2006).

Syn og skøn under skatteankenævnsbehandling

Efter de hidtil gældende regler må en borger eller virksomhed, der ønsker syn og skøn afholdt i forbindelse med en skattesag, vente til sagen er påklaget til Landskatteretten.

Regeringen har med virkning fra 1. januar 2007 gennemført en ændring af skatteforvaltningsloven, der indfører adgang til syn og skøn i skattesager, allerede mens de er under klagebehandling i et skatteankenævn. I tilknytning hertil er der indført adgang til omkostningsgodtgørelse i disse sager.

( L 84 blev vedtaget 15. december 2006).

7. Det nye regeringsgrundlag og skattereform

Et effektivt og trygt skattesystem

Skattestoppet videreføres som omdrejningspunktet for den nye regerings skattepolitik i de kommende år. Det er afgørende for, at vækstmulighederne ikke langsomt reduceres af øgede skatter og manglende prioritering.

Regeringen vil samtidig fortsætte sin hidtidige linje og indrette skatte- og afgiftssystemet, så det bedre understøtter udviklingen i vækst, velstand og velfærd. Skatten på arbejde skal sænkes. Skattesystemet skal være stabilt, enkelt og gennemskueligt. Og det skal medvirke til, at væksten sker på en miljømæssigt bæredygtig måde.

Regeringen vil samtidig styrke indsatsen over for sort arbejde og anden skatteunddragelse, som undergraver retsbevidstheden og finansieringen af velfærdssamfundet. Og skatteadministrationen skal forbedres, så familier og virksomheder får mindre indberetningsbyrder og hurtigere afklaring af skattesager.

Skattestoppet videreføres uændret efter de hidtidige retningslinjer før og efter en skattereform. Eventuelle kommunale skattestigninger vil fortsat blive kompenseret ved lavere statslig indkomstskat.

Skattereform

Regeringen ønsker at gennemføre en reform af skattesystemet. Sigtet er en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, som skal stimulere arbejde og virkelyst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. Skattereformen skal samtidig understøtte regeringens ambitioner på klima- og energiområdet ved at tilskynde privatpersoner og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde. Endelig skal reformen være fordelingsmæssigt afbalanceret, i overensstemmelse med de langsigtede økonomiske rammer i 2015-planen, og være robust over for udviklingen i en stadig mere globaliseret verden.

I forbindelse med skattereformen kan en skat eller afgift sættes op, forudsat at skatten på arbejdsindkomst sænkes tilsvarende. Ejendomsværdiskatten på boliger fastholdes uændret. Finansieringselementer uden for skattesystemet kan blive inddraget i det omfang, de tilgodeser det overordnede sigte med skattereformen.

Regeringen vil nedsætte en skattekommission, som skal udarbejde modeller for en samlet skattereform, der opfylder disse kriterier. Kommissionen skal aflevere sin betænkning 1. februar 2009 med henblik på, at en skattereform kan sættes i kraft fra 2010.

(Regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” er udgivet i november 2007).