Aktuelle skattepolitiske initiativer

1. Indledning

Indkomstskatten nedsættes gradvis med 9,6 mia. kr. i årene 2004 til 2007. Heraf udgør nedsættelsen i 2004 små 6 mia. kr. Nedsættelsen blev vedtaget i foråret 2003, så forskudsopgørelserne for 2004 kan afspejle de nye lavere beløbsgrænser.

Skattestoppet er fortsat helt centralt i regeringens skattepolitik. Skattestoppet er imidlertid ikke en hindring for, at der på en række udvalgte områder er fremsat – eller fremsættes – forslag til ændringer i skattelovgivningen, som ikke øger skatten. Hovedelementerne i disse forslag gennemgås i artiklen.

Finanslovsaftalen for 2004 med Dansk Folkeparti indeholder en række skatteforslag. Det drejer sig bl.a. om en skatteaftale med Sverige om Øresundsbeskatning, nye tiltag til begrænsning af grænsehandlen samt en række forslag, der skal give bedre vilkår for iværksættere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Regelforenklingen fortsætter, og skatteforvaltningen forbedres på en række felter.

Herudover omtales den skattemæssige del af aftalen om Nordsøolien, udvidelse af etableringskontoordningen og særlige fradragsordninger for erhvervslivet til forskning og kulturdonationer.

2. Finanslovsaftalen for 2004

Aftale om Øresundsbeskatning

Den danske og svenske regering underskrev i slutningen af oktober 2003 en ny skatteaftale, som fjerner en række af de problemer, som grænsegængerne og deres arbejdsgivere har oplevet i dagligdagen. Ikke mindst siden Øresundsforbindelsens åbning i sommeren 2000, hvor antallet af pendlere over sundet er øget betragteligt.

Det er håbet, at skatteaftalen for alvor vil bidrage til at sætte yderligere gang i integrationen i Øresundsregionen over de kommende år.

Aftalen indeholder flere elementer. De vigtigste er:

Man skal betale skat det sted, hvor man arbejder mest. Det betyder, at det nuværende princip med, at beskatningen sker, hvor arbejdsstedet ligger, opretholdes. Samtidig sker det mere konsekvent. Det betyder, at de tidligere – og meget komplicerede – regler med deling af beskatningsretten mellem arbejdslandet og bopælslandet, hvis man arbejdede hjemme nogle dage om måneden, ikke gælder mere. Det indebærer en forenkling for såvel lønmodtager som arbejdsgiver.

Arbejdslandsbeskatning sikrer skattemæssig neutralitet på det danske arbejdsmarked, idet der er sammenhæng mellem betalingen af sociale bidrag og skat. Sociale bidrag betales nemlig ligeledes i arbejdslandet. Arbejdslandsbeskatning er derfor efter regeringens opfattelse en hensigtsmæssig beskatningsform af grænsegængerne.

Det sikres, at grænsegængere får fradrag for deres pensionsindskud, uanset om pensionsordningen er tegnet i bopælslandet eller arbejdslandet. Der indføres nemlig fradragsret i arbejdslandet for indskud på pensionsordninger i bopælslandet.

Hermed rettes der op på en af de barrierer, der hyppigst har været nævnt; nemlig den manglende mulighed for at indbetale på pensionsordninger i hjemlandet. Personer, der bliver grænsegængere, vil ofte have en pensionsordning i bopælslandet. Det kan eksempelvis være en svensker, som igennem en årrække har arbejdet i Sverige – og som har en svensk pensionsopsparing. Personen får nu arbejde i Danmark og vil fortsætte indskuddene på den svenske ordning. Tidligere var der ikke fradragsret for disse indskud. Det bliver der nu.

Der indføres fradrag for broafgiften på Øresundsforbindelsen. I Danmark bliver fradragets størrelse på henholdsvis 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil og 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Det betyder rent skattemæssigt, at der ikke længere vil være forskel på, om broen forbinder to landsdele (Storebæltsbroen) eller forbinder to landes regioner.

Endvidere indebærer aftalen, at Danmark og Sverige får en ændret  fordeling af skatteprovenuet. I dag er det sådan, at for bopælskommunen er der kun udgifter forbundet med grænsegængeren, men ingen indtægter.

Generelt gælder det dog, at bopælslandet kun mister indkomstskatteindtægter i det nuværende system. Sverige modtager trods alt indirekte skatter og ejendomsskatter vedrørende personer bosat der, som arbejder i Danmark.

Typisk vil det være svenske kommuner, som har en grænsegænger boende med udgifter til eksempelvis grænsegængerens børns daginstitutioner og skoler. I dag har kommunen ingen skatteindtægter fra den pågældende grænsegænger. Skatteindtægterne tilfalder den danske ligningskommune, som imidlertid ikke har væsentlige udgifter til grænsegængeren.

For at råde bod på dette gennemføres der en udligningsordning, så bopælskommunerne bliver bedre stillet. Da langt hovedparten af grænsegængerne er bosat i Sverige skønnes udligningsordningen at medføre en overførsel fra Danmark til Sverige på ca. 100 mio. kr. i 2004. Såfremt integrationen styrkes over de kommende år – og tendensen til, at bopælsstedet er Sverige og arbejdsstedet Danmark, opretholdes – vil dette beløb vokse over de kommende år.

Det er målet, at Folketinget vedtager aftalen inden jul. Et andet led i styrkelsen af Øresundsregionen var etableringen af et grænsegængercenter (København og Helsingør) i efteråret 2003, der skal tage sig af pendlernes konkrete skatteforhold.

(L 59 er vedtaget.)

Konkurrenceforbedring for visse grænsehandelsvarer

Som et led i finanslovsaftalen for 2004 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti er der fremsat forslag om at nedsætte emballageafgiften på øl og sodavand og samtidig omlægge ølafgiften. Nedsættelsen af emballageafgiften sker med virkning fra januar 2004, dvs. samtidig med ophævelsen af den såkaldte 24-timersregel. Omlægningen af ølafgiften træder i kraft i løbet af 2004.

Formålet med forslaget er at øge konkurrencen på ølmarkedet og samtidig give endnu et bidrag til at få nedbragt grænsehandlen. I forvejen har Regeringen foretaget betydelige afgiftsnedsættelser på spiritus, cigaretter og sodavand pr.1. oktober 2003.

Afgiften på emballager til øl og mineralvand nedsættes med 80 pct. Det betyder, at afgiften for en standardflaske/-dåse sættes ned fra 50 til 10 øre. Ølafgiften omlægges fra den hidtidige trinvise afgiftsskala med fem ølafgiftsklasser til en ny glidende afgiftsskala, hvor afgiften afhænger af øllets faktiske alkoholindhold. Afgiften bliver på 58,40 kr. pr. liter ren alkohol.

Hermed bliver øl og mineralvand – især i engangsemballage – billigere, og der forventes større konkurrence på det danske marked fra udenlandske producenter, som får lettere ved at vinde fodfæste med nye ølmærker.

Den øgede konkurrence og det afledte prisfald til glæde for forbrugerne på det danske ølmarked forventes at reducere grænsehandlen med ca. 100 mio. kr. om året.

Forslaget indebærer desuden, at der sker en kraftig begrænsning af den såkaldte flaskefidus.

Flaskefidusen var en medvirkende årsag til, at regeringen i foråret nedsatte en arbejdsgruppe til at analysere samspillet mellem emballageafgiften, pant- og retursystemet og grænsehandlen. Arbejdsgruppen offentliggjorde i oktober sin rapport om den volumenbaserede emballageafgift. Rapportens indhold danner nu grundlag for de foreslåede ændringer af emballageafgiften.

Regeringen og Dansk Folkeparti har også aftalt, at man nøje vil følge udviklingen i grænsehandlen, herunder virkningerne af 24-timersreglens ophør, de gennemførte afgiftsnedsættelser samt afgiftspolitikken i nabolandene. Regeringen vil hvert år udarbejde en statusrapport til brug for en vurdering af behovet for yderligere initiativer med henblik på at mindske omfanget af grænsehandel.

(L 86 er fremsat af Skatteministeren den 19. november 2003.)

Mere enkle og smidige pensionsregler

Forslaget indeholder flere elementer. De fleste af dem går ud på at gøre pensionsbeskatningslovens regler mere smidige for pensionsopsparerne. Visse af reglerne er i dag meget restriktive eller usmidige.

Regeringens forslag vil bl.a. give de selvstændige erhvervsdrivende bedre vilkår for at spare op til pension. Efter de gældende regler skal selvstændige, der tegner en ratepension, fordele pensionsindbetalingerne over 10 år. Hertil kommer, at de årlige indbetalinger skal være lige store for, at der opnås fuld fradragsret. Da selvstændige ofte har stærkt svingende indtægtsforhold virker de nuværende regler ofte unødigt snærende og kan afstedkomme omberegning af fradragene med ekstraskat som konsekvens.

Fremover vil de selvstændige få mulighed for at tegne pensionsordninger, hvor de ikke binder sig til at indbetale et bestemt beløb hvert år. I stedet kan de nøjes med 10 pct. af overskuddet fra virksomheden i de år, hvor indtægten ikke er så høj. 

I dag skal kapitalpensionerne hæves samtidig, selv om det ikke nødvendigvis er det mest hensigtsmæssige i forhold til den enkeltes planlagte tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Fremover kan man hæve sine kapitalpensioner over flere år, så det bedre passer til ens ”indkomstprofil som pensionist”.

Endvidere indeholder forslaget en nedsættelse af beskatningen af pensionister i Tyskland, som modtager dansk pension i forbindelse med tidligere ansættelse ved det danske mindretals institutioner i Sydslesvig.

(L 60 er fremsat af Skatteministeren den 5. november 2003.)

Medarbejderaktier

Regeringen har fremsat forslag om, at grænsen for tildeling af medarbejderaktier – de såkaldte gratisaktier – forhøjes fra 8.000 kr. op til 20.000 kr. årligt. Forhøjelsen træder i kraft i 2004.  Efter 2004 vil grænsen årligt blive forhøjet med lønudviklingen. Den nuværende grænse på 8.000 kr. blev ikke reguleret.

Forslaget er en udmøntning af det supplerende regeringsgrundlag ”Vækst, velfærd – fornyelse II”, hvoraf fremgår, at som led i en stærk aktiekultur skal det gøres attraktivt for almindelige lønmodtagere at være medejere af deres arbejdsplads. 

Gratisaktieordningen går ud på, at selskabet enten udsteder gratisaktier til medarbejderne – eller udlodder gratisaktier fra selskabets beholdning af egne aktier. Det er en betingelse, at alle medarbejdere bliver omfattet. Aktierne skal båndlægges i 7 år.

Medarbejderen beskattes ikke ved tildelingen. Ved et senere salg (efter 7 år) beskattes medarbejderaktier efter aktieavancebeskatningsloven (For beløb under 42.200 kr. (2004-niveau) er beskatningsprocenten på 28 pct. Ved beløb herover er beskatningsprocenten 43 pct.

(L 87 er fremsat af Skatteministeren den 19. november 2003.)

Forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner

Som led i regeringens regionale vækststrategi indføres der forhøjet befordringsfradrag i 50 udkantskommuner. Baggrunden for forslaget er, at andelen af erhvervsaktive falder i mange af landets udkantskommuner.

Den udvikling skal gerne vendes ved at gøre det mere attraktivt for de erhvervsaktive at blive boende i disse kommuner, selv om deres arbejdsplads ligger langt væk. Endvidere er det også målet, at flere flytter til disse kommuner, selv om deres arbejdsplads ikke ligger i området.

Figur 1. Kommuner omfattet af det forhøjede befordringsfradrag.

Udkantskommunerne er udpeget efter objektive kriterier fastsat af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Såvel beskatningsgrundlag (under 80 pct. af landsgennemsnittet) som en lille andel pendlere blandt arbejdstagerne indgår som kriterier.

Befordringsfradraget for pendlere i udkantsområder bliver forbedret ved, at der fremover gives samme fradragssats for kørsel over 100 km, som for kørsel mellem 24 og 100 km. Det vil sige 1,60 kr. pr. km. I dag gives der 0,80 kr. pr. km. ved daglig kørsel over 100 km. 

Konkret betyder det, at en person bosat i Nykøbing Falster med arbejde i Københavns Kommune vil få en skattebesparelse på ca. 8.400 kr. årligt.

De 50 kommuner er udpeget for perioden 2004 til og med 2006. Efter 2006 vil ordningen blive revideret. For at give den enkelte borger en rimelig tidshorisont at planlægge ud fra, vil han/hun få det forhøjede befordringsfradrag i minimum 5 år, såfremt vedkommende bliver boende i udkantskommunen. 

Forslaget skønnes at medføre et provenutab på omkring 20 mio. kr. det første år stigende op imod 30 mio. kr. i takt med, at nye personer omfattes af reglerne. Det skønnes, at godt 6.000 personer vil være omfattet af ordningen fra start af.

(L 30 er vedtaget.)

Børnefamilieydelse

Som led i aftalen om finansloven for 2004 er Regeringen og Dansk Folkeparti enige om at ændre reguleringen af børnefamilieydelsen fra regulering svarende til lønudviklingen til regulering med forbrugerprisudviklingen.

Regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere enige om fra og med 2004 at afskaffe den hidtil eksisterende oprundingsregel ved beregning af børnefamilieydelsen. Det betyder, at børnefamilier fremover vil modtage nøjagtigt det beregnede kronebeløb.

Efter de eksisterende regler afrundes ydelsesbeløbene efter procentreguleringen opad til nærmeste hele hundrede kr. Efter forslaget vil børnefamilieydelsen fremover blive afrundet til nærmeste kronebeløb, der kan deles med fire. Reguleringen vil hermed ske i overensstemmelse med reguleringen af en række andre overførselsindkomster og tilskudssatser. Afrundingen til hele fire kroner sikrer, at den kvartalsvise udbetaling af børnefamilieydelse bliver i hele kronebeløb.

Ved den foreslåede afrunding til nærmeste med fire delelige hele kronebeløb udgør ydelserne for 2004 henholdsvis 13.204 kr. for de 0-2-årige, 11.932 kr. for 3-6-årige og 9.388 kr. for 7-17-årige. Fra 2005 reguleres de nævnte ydelsesbeløb med den procentvise ændring i forbrugerprisindekset to år forud for det kalenderår, som børnefamilieydelsen vedrører.

(L 61 er fremsat af Skatteministeren den 5. november 2003.)

Skattefrihed af findeløn og dusører

Regeringen ønsker med et nyt lovforslag at indføre skattefrihed for findeløn, dusører og belønninger.

Efter de gældende bestemmelser er findeløn fuldt skattepligtig indkomst, medens dusører og belønninger, som gives for at medvirke til at opklare en forbrydelse eller for at redde mennesker, beskattes lempeligt efter en særlig bestemmelse i ligningsloven.

Regeringen finder det imidlertid mere rimeligt, at alle sådanne beløb, som ydes for en anerkendelsesværdig indsats i særlige situationer, helt fritages for beskatning.

Efter lovforslaget skal der ikke længere betales skat af findeløn, som udbetales i henhold til hittegodsloven. En person, der udviser ærlighed og sikrer, at en bortkommen eller stjålen genstand kommer tilbage til sin ejermand, skal herefter ikke længere beskattes med op til 60 pct. af den belønning, som vedkommende modtager.

De samme betragtninger ligger bag forslaget om skattefritagelse for dusører og belønninger for at medvirke til at redde mennesker eller opklare en forbrydelse. I dag sker der en lempelig beskatning, som indebærer, at dusører og belønninger er skattefri op til et beløb på 12.300 kr. (2003), medens der opkræves almindelig indkomstskat af 85 pct. af resten.

Endvidere indeholder forslaget en justering af ligningslovens bestemmelser om skattefrihed for indsamlede gaver, som har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller gives i anledning af alvorlig sygdom, tilskadekomst eller til personer, der har været udsat for en ulykke eller katastrofe, eller til disses efterladte. Ved lovforslaget gøres det klart, at f.eks. efterladte til personer, det har været ofre for en forbrydelse, også er omfattet af skattefritagelsen.

Endelig indeholder forslaget også en udtrykkelig lovhjemmel for skattefrihed af godtgørelser for fund af danefæ og danekræ, der efter museumsloven skal afleveres til Nationalmuseet. Sådanne godtgørelser er hidtil efter praksis blevet anset for skattefri.

Det foreslås, at skattefritagelserne får virkning fra og med indkomståret 2003. Provenutabet skønnes til op imod 10 mio. kr. årligt.

Lovforslaget er bl.a. en udløber af sagen fra Odense, hvor en studerende i foråret fandt et større beløb i en container, som hun afleverede til politiet. Ikrafttrædelsestidspunktet betyder, at hverken dusøren i denne sag eller dusørerne i  forbindelse med Mia-sagen fra Benløse og knivstiksdramaet på Nørrebro, hvor en ung italiensk turist blev stukket ned i sommer, vil blive beskattet.

(L 63 er fremsat af Skatteministeren den 5. november 2003.)

150 procent fradrag for forskningsudgifter

Regeringen ønsker med et kommende lovforslag at forlænge den nuværende forsøgsordning, hvor virksomheder kan få 150 procents fradrag for visse forskningsudgifter, som afholdes i forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt mellem en erhvervsvirksomhed og en offentlig forskningsinstitution.

Ordningen foreslås forlænget med 3 år og foreslås samtidig justeret således, at især små og mellemstore virksomheder i højere grad tilskyndes til at gøre brug af ordningen. Dermed gøres det mere attraktivt for private virksomheder at investere i forskning og medvirke til at styrke både danske forskningsinstitutioner og private virksomheder.

Der har hidtil været tale om en forsøgsordning for forskningsaftaler indgået i 2002 og 2003. Indtil nu har der kun været begrænset træk på ordningen. Det er på den baggrund det foreslås at forlænge forsøgsordningen fra 2004 til 2006 med de foreslåede justeringer.

(Forslaget forventes fremsat til januar 2004.)

3. Forenklinger og bedre skatteforvaltning

Afskaffelse af kapitalforklaringsordningen

Regeringen ønsker med et nyt lovforslag at gennemføre væsentlige administrative lettelser for personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer. Det gælder i særlig grad de erhvervsdrivende og hovedaktionærer, som ikke anvender revisor i forbindelse med udarbejdelse af regnskab og selvangivelse.

Forslaget går ud på at afskaffe pligten for personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer til årligt at indgive en kapitalforklaring til skattemyndighederne sammen med selvangivelsen. I stedet skal det være muligt for de kommunale skattemyndigheder at indhente supplerende formueoplysninger fra de skattepligtige, hvis der er et konkret kontrolbehov herfor.

Kapitalforklaringen bruges af myndighederne til at sandsynliggøre den selvangivne indkomst. I kapitalforklaringen skal de skattepligtige redegøre for ændringer i formuen over indkomståret og for deres privatforbrug. Da det kan være vanskeligt og tidskrævende at udarbejde en kapitalforklaring, og myndighederne i forvejen har en række af de pågældende oplysninger, vil afskaffelsen betyde en væsentlig administrativ lettelse for personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer.

Som en yderligere gevinst ved forslaget vil de fleste hovedaktionærer nu kunne modtage en fortrykt selvangivelse i stedet for en udvidet selvangivelse.

Angående forslagets provenumæssige konsekvenser skønnes det, at skattemyndighederne –  på baggrund af allerede kendte oplysninger – vil være i stand til at finde frem til kontrolegnede skatteydere, som efter en konkret vurdering kan anmodes om supplerende formueoplysninger og undergives nærmere kontrol. Desuden må den blotte mulighed for myndighederne til at kræve supplerende formueoplysninger af den skattepligtige for tidligere indkomstår formodes at have en betydelig præventiv effekt. På den baggrund skønnes forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser. Forslaget skal træde i kraft den 1. januar 2004 og have virkning fra og med indkomståret 2003.

(L 29 er vedtaget.)

Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer

Som led i Regeringens samlede indsats for at forenkle skattesystemet vil skatteministeren fremsætte forslag om, at også selskaber m.v. og hovedaktionærer kommer ind under den ordning med bindende ligningssvar fra kommunen, som blev gennemført for almindelige skatteydere i folketingsåret 2002/2003 og fik virkning allerede fra 1. juli 2003.

Ordningen går ud på, at skattepligtige med mindre komplicerede forhold kan få et hurtigt og bindende ligningssvar fra den kommunale skattemyndighed om virkningerne af en påtænkt eller gennemført disposition. For de almindelige skatteydere er det hensigten, at sagsbehandlingstiden skal være højst 1 måned og gebyret 300 kr. pr. disposition, der spørges om. 

En udvidelse af ordningen vil både forbedre retssikkerheden for selskaber og hovedaktionærer samt gøre det muligt at fremrykke ligningen ved, at der kan opnås en endelig afklaring og opgørelse af de skattemæssige forhold allerede på selvangivelsestidspunktet. Samtidig forventes ordningen at blive både hurtigere og billigere end den eksisterende ordning med bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, hvor sagsbehandlingstiden er 3-6 måneder og gebyret 1.800 kr. (2003). 

(Forslaget forventes fremsat i februar 2004.)

Mere målrettet kontrol- og ligningsindsats - mønstervirksomheder

Regeringen ønsker med et kommende lovforslag at målrette skattemyndighedernes kontrol- og ligningsindsats ud fra parolen ”Noget for noget”.

Den overordnede tanke er, at virksomheder med orden i regnskaberne – de  såkaldte mønstervirksomheder – undergives mindre kontrol, således at der frigøres ressourcer til at koncentrere kontrol- og ligningsindsatsen om de virksomheder, der ikke overholder skatte- og afgiftslovgivningen.

De fleste virksomheder aflægger gode, korrekte og fyldestgørende regnskaber og betaler deres skatter og afgifter til tiden. Alle virksomheder skal kontrolleres fra tid til anden. Men tyngden i kontrolindsatsen skal flyttes fra mønstervirksomhederne til virksomheder, som enten ikke kan eller ikke vil overholde landets regler. De virksomheder, der år efter år loyalt følger skattereglerne til punkt og prikke, skal have større frihed end de virksomheder, der hele tiden er på kant med reglerne. Noget for noget.

Besværet ved regnskabsaflæggelse og kontrol skal reduceres mest muligt, og er der tvivlssituationer, skal de afklares hurtigst muligt. Korrektioner i regnskabs- og skattegrundlaget vil derfor fortrinsvis have fremadrettet virkning.

Virksomheder kan allerede i dag få bindende og klar besked hos skattemyndighederne om enkeltstående problemer. Næste skridt bliver forskudsligning, hvor større tilbagevendende spørgsmål om virksomhedens skatteansættelse afklares på forhånd. Altså klare rammer for virksomhedens skatteforhold i stedet for efterfølgende detaljeret kontrol.     

Minutiøse regnskabskrav skal kunne erstattes af indberetning af visse nøgletal, ligesom det kan overvejes, om mønstervirksomhederne skal kunne tilbydes længere afregningsfrister eller mulighed for løbende a conto betalinger.      

Hvis der i dag kontrolleres for at finde fejl i regnskaberne, skal der i mønstervirksomhederne fremover kontrolleres for at påse, at de indgåede aftaler overholdes. Modstykket er som nævnt en mere konsekvent og målrettet indsats rettet imod de virksomheder, som ikke er mønstervirksomheder. Og for den virksomhed, som ikke længere opfylder reglerne til punkt og prikke, er konsekvensen ikke kun, at den fremover underkastes den mere målrettede indsats. Privilegierne, som man opnår som mønstervirksomhed, bortfalder selvsagt også. 

(Det undersøges p.t. om den nye kontrol- og ligningsindsats kræver lovændring. Et eventuelt lovforslag forventes i givet fald fremsat i februar 2004.)

4. EU-tiltag

Nyt energibeskatningsdirektiv

EU’s Ministerråd har enstemmigt vedtaget et nyt energibeskatningsdirektiv, som udvider grundlaget for EU’s minimumssatser til også at omfatte kul, naturgas og elektricitet.  I dag er det kun mineralolie, der er omfattet.

Direktivet reducerer den konkurrenceforvridning, som i dag eksisterer mellem EU’s medlemsstater som følge af forskellige energibeskatningsniveauer.

Direktivet reducerer konkurrenceforvridningen mellem mineralolier og de andre energiprodukter, som indtil i dag ikke har være underlagt fælles EU-regler. Desuden øges incitamentet i Europa til at anvende energi mere effektivt (for på den måde at reducere afhængigheden af importeret energi og reducere CO2-emissionerne); og det tillades medlemsstaterne at give virksomheder afgiftsincitamenter til gengæld for energispareaktiviteter.

For Danmark medfører direktivet kun mindre justeringer i den nationale lovgivning. Direktivet udgør imidlertid en fordel for de danske virksomheders konkurrenceevne på Det Indre Marked, fordi andre medlemsstater nu tvinges til at bevæge deres afgiftsniveau i dansk retning. Danmark kan med direktivet samtidig forvente en mere forudsigelig og dermed lettere statsstøttebehandling på energibeskatningsområdet.

Det nye energibeskatningsdirektiv har været flere år undervejs. Forslaget om at udvide grundlaget for EU's minimumssatser blev stillet i 1997, men først i foråret 2003 lykkedes det at opnå politisk enighed om energibeskatningsdirektivet.        

(Lovforslag om implementering af direktivet i dansk ret forventes fremsat i januar 2004.)

5. Andet

Aftale om beskatning af Nordsøolien

Den 29. september 2003 indgik økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne (A.P. Møller – Mærsk A/S og Mærsk Olie og Gas A/S) en aftale om de nærmere vilkår for en fortsættelse af eneretsbevillingen med 30 år frem til 2042.

Til grund for aftalen ligger en række ændringer i skattereglerne. Disse ændringer er indeholdt i lovforslag L 62. Ændringerne i skatteforholdene skal gælde fra 2004.

I tabel 1 er den samlede provenuvirkning af aftalen vist.

Som det fremgår af tabel 1, sker der ændringer i kulbrintebeskatningen. Den mest betydningsfulde ændring i kulbrintebeskatningen er, at kulbrintefradraget nedsættes væsentligt. Kulbrintefradraget er i dag på 250 pct. (25 pct. i 10 år). Det nedsættes til 30 pct. (5 pct. i 6 år). En så kraftig beskæring medfører isoleret set et merprovenu til staten, idet skattegrundlaget for kulbrinteskatten forøges. Det får dog ikke fuld effekt de første år, idet der er overgangsregler for investeringer foretaget før 1. januar 2004.

Kulbrinteskatten nedsættes fra 70 pct. til 52 pct. Dette skal ses i lyset af, at skattegrundlaget for kulbrinteskatten bliver større, når kulbrintefradraget nedsættes. Nedsættelsen har isoleret set en negativ virkning på statens provenu, jf. tabel 1.

Feltafgrænsningen ophæves. Det betyder, at kulbrinteindkomsten fremover skal opgøres for alle felterne under ét. Dvs. underskud i et felt modregnes i overskud fra et andet felt i samme år. Det har den provenumæssige konsekvens for staten, at skat af overskudsgivende felter udskydes til senere. Dette er parallelt med en situation, hvor et selskab udenfor kulbrintesektoren har to aktiviteter, hvoraf den ene giver overskud og den anden underskud.

Aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og A. P. Møller – Mærsk indeholder en række økonomiske elementer uden for skattelovgivningen, som påvirker den samlede økonomi i aftalen. Det gælder bl.a. afskaffelsen af produktionsafgiften (royaltyen) fra 2004 og rørledningsafgiften. Sidstnævnte opretholdes dog frem til 2012, men får ikke reel økonomisk betydning, da den kan modregnes i den betalte kulbrinteskat. Bortfaldet af disse afgifter indebærer en forøgelse af skattegrundlaget for både selskabsskatten og kulbrinteskatten. 

Endelig indføres betaling af en overskudsandel på 20 pct. indtil 2012 efterfulgt af statsdeltagelse på 20 pct. frem til 2042. Overskudsandelen beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst uden fradrag for nettorenteudgifter. Overskudsandelen kan fratrækkes i både grundlaget for selskabsskatten og kulbrinteskatten. Både overskudsandelen og den efterfølgende statsdeltagelse vil medføre en samlet provenugevinst for staten, men mindsker isoleret set provenuet af selskabsskatten og kulbrinteskatten.

De ikke-skattemæssige elementer er medtaget af hensyn til et samlet overblik over økonomien i aftalen, jf. tabel 1.

(L 62 er fremsat af Skatteministeren den 5. november 2003).

Udvidelse af etableringskontoordningen

Etableringskontoordningen foreslås moderniseret, så det bliver lettere at etablere sig for de opsparede midler. Forslaget er nævnt i regeringens publikation ”Et samfund med plads til det frie initiativ” fra oktober 2003.

I dag er ordningen rettet mod køb af f.eks. maskiner og bygninger. Fremover bliver der mulighed for at bruge etableringsindskud til dækning af driftsudgifter – som løn, leje af erhvervslokaler, udgifter til advokat og revisor i forbindelse med etablering, markedsundersøgelser m.m. Det vil gøre ordningen mere attraktiv for vidensbaserede iværksættere, der har mindre brug for udstyr og materiel. 

Derudover nedsættes grænsen for, hvor meget der skal investeres for at bruge etableringskontoordningen. I dag er grænsen 202.000 kr. Den foreslås nedsat til 100.000 kr. (2004-niveau).

Endvidere kan indskud på en etableringskonto fremover anvendes til etablering af virksomhed i selskabsform. Det er dog en betingelse, at kontohaveren skal eje mindst 25 pct. af aktierne, og det skal være et aktivt selskab uden for mange finansielle aktiver.

(L 87 er fremsat af Skatteministeren den 19. november 2003.)

Fradrag for virksomheders donationer til kulturinstitutioner

For at øge virksomhedernes engagement i kulturlivet foreslås det, at virksomhedernes donationer til kulturinstitutioner bliver fradragsberettigede.

Regeringen har allerede iværksat tre skatteinitiativer på kulturområdet; skattefradrag for kunstkøb, skatteudligning af kunstneres indtjening og skattefritagelse for kulturpriser. Ordningerne har det til fælles, at de samtidig fremmer både erhvervslivets kulturengagement og kunstens vilkår. 

Med det kommende forslag, som er en udmøntning af det supplerende regeringsgrundlag ”Vækst, velfærd – fornyelse II”, lægges der nu op til at øge virksomhedernes involvering i sponsoreringen af kulturen. Det tilsigtes, at forslaget får virkning fra og med indkomståret 2005.

(Forslaget forventes fremsat i januar 2004.)