Aktuelle skattepolitiske initiativer - Forårspakken

1. Indledning

Den 16. marts 2004 fremlagde regeringen ”Flere i beskæftigelse – lavere ledighed” – også kaldet Forårspakken. Forårspakken indeholder en lang række initiativer med henblik på at styrke det spirende opsving og øge beskæftigelsen. Blandt initiativerne er en fremrykning af de i 2003 vedtagne skattenedsættelser i ”Lavere skat på arbejdsindkomst” [1] , så de får fuld virkning allerede fra og med indkomståret 2004, og en suspension af Særlig Pensionsopsparing - SP-bidraget - i 2004 og 2005. 

Fremrykningen indebærer, at grænsen for mellemskatten ikke blot opjusteres med de allerede gennemførte 12.500 kr. [2] , men med yderligere 37.200 kr., hvorved i alt ca. 745.000 skatteydere slipper for at betale mellemskat allerede i 2004.

Forhøjelsen af mellemskattegrænsen medfører som konsekvens, at der ligeledes sker en fremrykning af forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 6.000 kr. til 7.000 kr.

Samlet medfører fremrykningen en ekstra skattenedsættelse for husholdningerne på ca. 3,9 mia. kr. i 2004.

Endvidere indebærer suspensionen af SP-bidraget i 2004 og 2005 en frem­gang i rådighedsbeløbet på 1 pct. af indkomsten minus skat heraf svarende til en fremgang i husholdningernes rådighedsbeløb på 3,9 mia. kr. i begge år.

Helt ekstraordinært foretages en ny forskudsregistrering midt i året, så lempelsen slår fuldt igennem i år.

2. Baggrunden for Forårspakken

Der er tegn på, at væksten vil tage til i Danmark, og at ledigheden vil falde frem mod 2005. Regeringen vurderer, at den grundlæggende sunde økonomi giver handlemuligheder i den økonomiske politik, og at disse muligheder skal bruges til at fremrykke det spirende opsving.

1. Fremrykning af den tidligere besluttede nedsættelse af skatten på arbejde, så den får fuld virkning i 2004.
2. Suspension af indbetalingen på 1 pct. af indkomsten til Særlig Pensionsopsparing (SP-bidraget) i 2004 og 2005. Det vil sige, at der ikke skal betales SP-bidrag i disse to år.
3. Fremrykning af udmøntningen af den resterende del af den tidligere afsatte social- og sundhedspulje til 2004. Herunder ”ældrechecken” til folkepensionister uden indkomst ud over grundpensionen og tillægget. Den skulle indfases fra 2004 og frem til 2007. Også denne gennemføres fuldt ud i 2004.
4. Der sker en fremrykning af boligbyggeri og offentlige investeringer på bl.a. trafik- og kulturområdet.
5. En samlet pakke af forslag om uddannelse og opkvalificering af ledige og beskæftigede for at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft og for at undgå, at ledigheden bider sig fast for dem, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

I resten af artiklen gennemgås hovedvirkningerne af punkt 1. og 2. Uddybende omtale af punkterne 3. til 5. kan findes i ”Flere i beskæftigelse – lavere ledighed”, der kan findes på www.skm.dk.

3. Forårspakkens elementer med skatteindhold

Forårspakken indeholder som nævnt flere elementer, der har betydning for husholdningernes indkomstskat og disponible rådighedsbeløb i 2004 og 2005.

Det drejer sig om fremrykningen af den resterende del af den ekstraordinære forhøjelse af mellemskattegrænsen på fire gange 12.000 kr. (2003-niveau) i årene 2004 til 2007, som blev vedtaget i maj 2003. Fremrykningen betyder, at allerede med virkning for 2004 udmøntes den ekstra forhøjelse af mellemskattegrænsen, som skulle have været udmøntet gradvis i 2005 til 2007. Mellemskattegrænsen stiger således fra 216.800 til 254.000 kr. eller i alt ekstra 37.200 kr. Samtidig forhøjes det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 6.000 kr. til 7.000 kr. i 2004, således at maksimumsbeløbet som planlagt opnås ved en indkomst svarende til mellemskattegrænsen.

Mellemskattegrænsen gælder for indkomst efter, at der er fratrukket AM- og SP-bidrag. Det vil sige, at med den gældende mellemskattegrænse på 216.800 kr. skal lønindkomsten før AM- og SP-bidrag overstige ca. 238.200 kr. eller ca. 19.850 kr. om måneden, før der skal betales mellemskat. Med den nye mellemskattegrænse på 254.000 kr. skal der tjenes over ca. 276.000 kr. før AM-bidrag eller ca. 23.000 kr. om måneden, før der skal betales mellemskat.

Endvidere drejer det sig om suspension af særlig pensionsopsparing i 2004 og 2005. For disse år fastsættes satsen for SP-bidraget til 0 pct.

De i 2003 vedtagne skattenedsættelser fra 2004 til 2007 indebærer et provenutab på indkomstskatten i 2004 på 6 mia. kr. stigende til 9,9 mia. kr. i 2007. Med fremrykningen af skattenedsættelserne til fuld virkning fra 2004 øges husholdningernes rådighedsbeløb i forhold til de allerede gennemførte skattenedsættelser således med ca. 3,9 mia. kr. i 2004, ca. 2,5 mia. kr. i 2005 og ca. 1,1 mia. kr. i 2006. Suspensionen af SP-bidraget indebærer en mindre opsparing i ATP på ca. 7,8 mia. kr. i 2004 og 2005, hvoraf husholdningernes rådighedsbeløb øges med ca. 3,9 mia. kr. og indkomstskatteprovenuet med ca. 3,9 mia. kr. i begge år.

Virkningerne af Forårspakken for personer på forskellige indkomsttrin fremgår af tabel 1, hvor ændringen er målt i forhold til uændrede regler for 2004 [3] .

Tabel 1.  Eksempler på virkningen af Forårspakken i 2004.

1. Her er angivet skattenedsættelsen i pct. af indkomstskat og AM-bidrag efter gældende regler.
2. Her er angivet skattenedsættelsen i pct. af indkomsten før AM- og SP-bidrag.

Skattenedsættelsen ved den højere mellemskattegrænse udgør 6 pct. af forhøjelsesbeløbet. Fremrykningen af forhøjelsen på 37.200 kr. medfører således en ekstra skattebesparelse i 2004 på 2.232 kr. for alle personer, der har indkomst over den nye mellemskattegrænse på 254.000 kr. Skattebesparelsen vil udgøre mellem 0 og 2.232 kr. for dem, der har indkomst mellem den gældende og den nye grænse og 0 kr. for skatteydere med indkomst under den gældende grænse.

Skattenedsættelsen ved det højere maksimale beskæftigelsesfradrag udgør for alle med en lønindkomst over 280.000 kr. ca. 333 kr. i en gennemsnitskommune i 2004 [4] . For lønindkomster mellem 240.000 kr. og 280.000 kr. er skattebesparelsen mellem 0 og 333 kr. og for indkomster herunder medfører fremrykningen ingen ekstra skattebesparelse i 2004.

Skattebesparelsen ved fremrykningen af skattenedsættelsen kan således for en ugift skatteyder samlet set højst udgøre 2.565 kr. i 2004. (Gennemsnitskommune).

Suspensionen af SP-bidraget indebærer en fremgang i rådighedsbeløbet på 1 pct. af arbejdsindkomsten minus skat heraf, og fremgangen vil være stigende med indkomsten. Da SP-bidraget er indkomstafhængigt, er der principielt ikke et maksimumsbeløb for, hvor stor fremgangen i rådigheds­beløbet som følge af suspensionen kan blive.

Samlet set vil Forårspakken resultere i en fremgang i rådighedsbeløbet for typiske LO-arbejdere på op til 4 pct. af den nuværende skat. For højere indkomster udgør fremgangen en faldende procentdel af skatten efter gældende regler, jf. tabel 1. I tabel 2 er de økonomiske konsekvenser af Forårspakken for samtlige familier fordelt efter størrelsen af fremgangen i rådighedsbeløbet og socioøkonomisk gruppe. Beregningerne er baseret på et repræsentativt grundlag opregnet til hele befolkningen.

Tabel 2. Familier fordelt efter stigningen i rådighedsbeløb som følge af Forårspakken i 2004.

Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 1 pct. af befolkningen vedr. 2001, fremskrevet til 2004 med december 2003-forudsætninger. Familierne i beregningerne er A-familier, dvs. enlige og ægtepar inkl. hjemmeboende børn under 18 år.

Godt 2,0 mio. erhvervsaktive familier, der er den primære målgruppe for skattenedsættelserne, skønnes at få en samlet fremgang i rådighedsbeløbet i 2004 på i alt ca. 7,6 mia. kr. Den gennemsnitlige fremgang pr. erhvervsaktiv familie er på godt 3.700 kr.

Ca. 140.000 pensionistfamilier får glæde af Forårspakken i kraft af, at de har supplerende erhvervsindkomst, der udløser højere beskæftigelsesfradrag og/eller private pensionsudbetalinger, der bringer deres indkomst op over den gældende mellemskattegrænse. Gruppen omfatter også førtidspensionister og efterlønsmodtagere, der, i det omfang de har erhvervsindkomst ved siden af overførselsindkomsten, påvirkes af SP-suspensionen. Den samlede fremgang i rådighedsbeløb for pensionistgruppen som følge af de to forslag skønnes at udgøre ca. 160 mio. kr. i 2004.

Ca. 266.000 andre rubriceret som familier/personer ude af erhverv, men med supplerende erhvervsindkomst – f.eks. studerende – skønnes at få en gennemsnitlig fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 525 kr. eller i alt ca. 140 mio. kr.

4. Skattetekniske virkninger af forslagene

I det følgende suppleres disse informationer med en belysning af en række mere skattetekniske konsekvenser af forslagene.

Det belyses bl.a., at SP-suspensionen indebærer, at SP-opspareren får sine egne penge tilbage, men samtidig skal tilbagebetale den udskudte skat. Endvidere belyses ved et par eksempler, hvorfor fremgangen i rådighedsbeløbet for nogle skatteydere ikke udgør det samme beløb før og efter fremrykningen af forhøjelsen af mellemskattegrænsen.

Reglerne om adgangen til overførsel af uudnyttet mellemskattebundfradrag mellem ægtefæller indebærer, at antallet af skatteydere, der betaler topskat, men ikke mellemskat, stiger markant som følge af den fremrykkede forhøjelse af mellemskattegrænsen. Ved hjælp af beregninger på lovmodellen er der skønnet over antallet af denne kreds af gifte skatteydere og konsekvenserne for deres marginalskat.

Parallelt med fremrykningen af forhøjelsen af mellemskattegrænsen hæves også beløbsgrænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag. Sammenhængen mellem de to beløbsgrænser belyses nærmere.

Endelig belyses Forårspakkens konsekvenser for marginalskatterne. I et appendiks efter afsnittet er vist en detaljeret oversigt over marginalskatten på de forskellige indkomsttrin, og der er angivet formler for marginalskattens beregning.

Særlig pensionsopsparing – SP-bidrag

SP-bidraget indførtes i 1998 som en midlertidig pensionsopsparing - DMP. Fra og med 1999 blev bidraget gjort permanent og omdøbt til den særlige pensionsopsparing - SP.

Den særlige pensionsopsparing udgør 1 pct. af arbejdsindkomsten og opkræves sammen med arbejdsmarkedsbidraget. SP-bidraget indbetales til ATP, hvor det konteres den enkelte skatteyders opsparingskonto. Bi­draget er ikke en indkomstskat i nationalregnskabsmæssig forstand, men betragtes som en privat pensionsopsparing, selv om den er obligatorisk. Teknisk er bidraget dog en integreret del af skatteberegningen og har en række ligheder med arbejdsmarkedsbidraget.

For indkomstårene 1999, 2000 og 2001 var den særlige pensionsopsparing i nationalregnskabsmæssig sammenhæng defineret som en skat, idet beløbene for alle tre år er opkrævet med omfordeling i ATP for øje. Vedrørende 2001 er der dog efterfølgende foretaget en transferering til de individuelle konti i ATP, således at tilskrivningen på kontiene fuldt ud svarer til det opkrævede beløb hos den enkelte skatteyder. I 1999-2001 tre år medregnes SP-bidraget i skattetrykket og indgår også i marginalskatterne.

Den midlertidige pensionsopsparing for 1998 og den særlige pensionsopsparing, der er opkrævet fra og med 2002, defineres ikke i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en skat eller et socialt bidrag og medregnes ikke i skattetrykket, idet der er tale om en opsparing, som kan knyttes direkte beløbsmæssigt til den enkelte person. DMP og SP behandles således i skattesammenhæng som en arbejdsmarkedspensionsordning og indgår derfor ikke i marginalskatterne i de angivne år.

SP-bidraget beregnes for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende på samme grundlag som arbejdsmarkedsbidraget. Personer, der modtager arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge samt arbejdsindkomsterstattende kontanthjælp, indbetaler også et bidrag på 1 pct. af overførselsindkomsten. Unge under 17 år og personer over 66 år betaler ikke særlig pensionsopsparing. Der opkræves således særlig pensionsopsparing af løn første gang for det indkomstår, hvor en person fylder 17 år og sidste gang for det år, hvor en person fylder 66 år. Fra og med den 1. juli 2004, hvor folkepensionsalderen nedsættes fra 67 til 65 år, ændres også aldersgrænsen for betaling af SP-bidrag. Personer, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere, betaler således SP-bidrag sidste gang i det indkomstår, hvor de fylder 64 år.

Ved beregningen af SP-bidraget gives der intet bundfradrag. Bidraget har fuld skattemæssig fradragsværdi, hvilket betyder, at det beregnede bidrag fradrages ligesom anden pensionsopsparing ved opgørelsen af alle indkomstgrundlagene, hvoraf der beregnes almindelige indkomstskatter til stat, amter og kommuner.

Ligesom med anden pensionsopsparing er formålet med den særlige pensionsopsparing at spare op til alderdommen ved at udjævne indkomsten over livsforløbet. Når der gives fradrag og spares skat ved opsparing til pension, er der imidlertid ikke tale om en skattefritagelse, men alene om en skatteudskydelse, idet pensionsopsparingen beskattes som almindelig indkomst på udbetalingstidspunktet [5] .

Ved den foreslåede suspension af SP-bidraget sker der en tilbagebetaling af opsparet SP, men der sker samtidig en fremrykning af skattebetalingen, således at det nettobeløb, der gives retur, alene udgør et beløb svarende til den indkomst efter skat, som opspareren ville have haft til rådighed, hvis beløbet ikke var blevet opsparet med fradragsret.

I tabel 3 er vist eksempler på konsekvenserne ved SP-suspensionen for skatteydere på forskellige indkomsttrin.

Tabel 3. Eksempler på virkningen af suspension af SP-bidraget i 2004.

Anm.: Ugift skatteyder i en gennemsnitskommune med en samlet skatteprocent 33,3 pct.
1. Fradragsværdi efter fremrykning af mellemskatteforhøjelse.
2. Fradragsværdi efter gældende regler.

Specielt to ting i tabellen kan fremhæves. Det fremgår bl.a., at skatteudskydelsen er størst for de højere indkomster, idet skatteudskydelsen svarer til marginalskatten af opsparingen. Det betyder samtidig, at for en mellemskatteyder med en indkomst på 285.000 kr. bliver der tale om en større fremgang i rådighedsbeløbet end for en topskatteyder med en indkomst på 350.000 kr.

Det fremgår også, at når fremgangen i rådighedsbeløbet af suspensionen beregnes, er det ikke uden betydning, om beregningen foretages før eller efter den fremrykkede forhøjelse af mellemskattegrænsen, hvis indkomsten befinder sig i det indkomstinterval, hvor mellemskattegrænsen forhøjes. For en indkomst på 250.000 kr. er der således 150 kr.’s forskel i fremgangen ved beregning før og efter, jf. tabel 3.

Det er imidlertid således, at den samlede virkning af forhøjelsen af mellemskattegrænsen og suspensionen af SP i de to tilfælde bliver ens. Fænomenet er alene et spørgsmål om beregningsrækkefølge. Hvis virkningen af SP-suspensionen beregnes først, sker det med høj fradragsværdi (mellemskatteyder) og dermed en mindre fremgang i rådighedsbeløbet. Til gengæld beregnes mellemskattelettelsen herefter på et indkomstgrundlag, der er 2.500 kr. højere, og 6 pct. af 2.500 kr. er lig med 150 kr. svarende til forskellen i fremgang i rådighedsbeløbet. Mellemskattelettelsen bliver i alt på 875 kr.

Den omvendte beregningsrækkefølge medfører beregning af mellemskattelettelsen på det gældende indkomstgrundlag (725 kr.), mens den efterfølgende beregnede virkning af SP-suspen­sion foretages med lav skatteværdi og en tilhørende større fremgang i rådighedsbeløbet.

Mellemskattegrænsen

Mellemskatten er på 6 pct. Beskatningsgrundlaget for mellemskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, og mellemskatten beregnes efter gældende regler i 2004 af den del af grundlaget, der overstiger mellemskattegrænsen på 216.800 kr. Uden den allerede gennemførte ekstraordinære forhøjelse af grænsen på 12.500 kr. ville mellemskattegrænsen i 2004 have udgjort 204.300 kr. Og med den foreslåede fremrykning af forhøjelsen kommer den til at udgøre 254.000 kr.

Ved beregning af mellemskat for gifte personer gælder, at hvis den ene ægtefælles mellemskattegrundlag er mindre end bundfradraget (mellemskattegrænsen), kan den resterende del af bundfradraget overføres til den anden ægtefælle og modregnes i grundlaget ved beregning af dennes mellemskat. Ægtepar skal således først betale mellemskat, hvis deres samlede mellemskattegrundlag overstiger det dobbelte bundfradrag, dvs. henholdsvis 408.600 kr. efter gamle regler (Pinsepakkeregler), 433.600 kr. efter gældende regler i 2004 og 508.000 kr. efter fremrykningen af forhøjelsen af mellemskattegrænsen. Til sammenligning udgør beløbsgrænsen for, hvornår der skal betales topskat, 304.800 kr. i 2004. Uudnyttet bundfradrag ved topskatten kan ikke overføres mellem ægtefæller.

For mange ægtepar med stærkt skævdelte indkomster (den ene ægtefælle har en lav eller ingen indkomst og den anden ægtefælle har en høj indkomst) betyder overførselsretten af uudnyttet bundfradrag, at ægtefællen med den høje indkomst betaler topskat, men ikke mellemskat. Dette er tilfældet allerede efter gældende regler, men forstærkes med den nu foreslåede højere mellemskattegrænse.

Problemstillingens hidtidige og forøgede omfang er på baggrund af lovmodelberegninger belyst antalsmæssigt i tabel 4 og 5. I alt er der i 2004 ca. 4,5 mio. skattepligtige personer. I tabel 4 er disse fordelt efter, hvor mange der betaler bund-, mellem- og topskat.

Tabel 4. Bund-, mellem- og topskatteydere i 2004.

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 1 pct. af befolkningen i 2001, fremskrevet til 2004 med december 2003-forudsætninger.

Efter gældende regler skønnes der i 2004 at være ca. 1.605.000 mellemskatteydere. Ved fremrykningen af forhøjelsen af grænsen skønnes dette antal at blive reduceret med ca. 545.000 personer til 1.060.000. Ved SP-suspensionen stiger indkomsterne med 1 pct., hvilket indebærer, at antallet af mellemskatteydere efter Forårspakken samlet set i 2004 skønnes at blive på ca. 1,1 million skatteydere.

Figur 1. Mellemskatteydere før og efter Forårspakken i 2004.

Som følge af SP-suspensionen og den heraf følgende højere personlige indkomst skønnes antallet af topskatteydere at stige med ca. 30.000 personer.

I tabel 5 er personerne, der betaler progressive skatter, fordelt på de typer af skatter de betaler, og der er vist de tilhørende marginalskatter af lønindkomst.

Tabel 5. Skatteydere med progressive skatter og deres marginalskatteprocent i 2004.

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 1 pct. af befolkningen i 2001, fremskrevet til 2004 med december 2003-forudsætninger.
Marginalskatterne er beregnet i en gennemsnitskommune med en skatteprocent på 33,3.

Det fremgår bl.a., at antallet af gifte personer omfattet af problemstillingen belyst ovenfor – dem der betaler topskat men ikke mellemskat på grund af overført mellemskattefradrag fra ægtefællen - stiger fra ca. 55.000 efter gældende regler til ca. 115.000 personer efter Forårspakken.

Det fremgår også, at indsnævringen af indkomstintervallet mellem mellemskattegrænsen og topskattegrænsen indebærer, at antallet af personer, der kun betaler mellemskat, falder fra ca. 815.000 til ca. 335.000 eller med ca. 480.000 skatteydere.

Med hensyn til marginalskatten er skatteyderne, der betaler topskat og ikke mellemskat, ikke belastet med den højeste marginalskat på ca. 63 pct., men med ca. 57 pct.

Selv om denne gruppe af skatteydere ikke beskattes med skatteskalaens højeste marginalprocent, får den andel af gruppen, der bor i kommuner med så høje skatteprocenter, at de er omfattet af det skrå skatteloft[6] , skatteloftsnedslag. Det skyldes, at nedslaget generelt gives ved en reduktion af topskatte­procenten. Det skønnes at dreje sig om 45.000 ud af de ca. 115.000 gifte personer.

Beskæftigelsesfradraget

Beskæftigelsesfradraget udgør 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, og efter gæl­dende regler dog højst 6.000 kr. i 2004. Fradraget er således stigende med stigende indkomst og maksimumsbeløbet på 6.000 kr. nås ved en indkomst ca. svarende til mellemskattegrænsen.

Det maksimale beskæftigelsesfradrag skulle i de kommende år være hævet i takt med den gradvise forhøjelse af mellemskattegrænsen. Denne forhøjelse af fradraget foreslås derfor også fremrykket til indeværende år, hvor det maksimale beskæftigelsesfradrag bliver forhøjet til 7.000 kr.

Beskæftigelsesfradraget beregnes af arbejdsindkomsten, hvor der ved "arbejdsindkomst" forstås arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fratrukket eventuelle pensionsindbetalinger, der omfatter indbetalinger til arbejdsgiverad­ministrerede pensionsordninger, herunder ATP, samt bidrag til privattegnede pensionsordninger. Beskæftigelsesfradraget er indført som et ligningsmæssigt fradrag, og det fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af fradraget (skattebesparelsen) udgør således procenten for de kommunale skatter, der i 2004 i gennemsnit ligger på 33,3 pct.

Beløbsgrænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag reguleres hvert år i takt med lønudviklingen ligesom de øvrige beløbsgrænser i indkomstskattesystemet. Teknisk sker det efter reglerne i personskattelovens § 20. Efter regulering oprundes beløbsgrænserne i henhold til reglerne til nærmeste hele hundrede kroner. Dette indebærer for beskæftigelsesfradraget, at det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en lidt højere indkomst end mellemskattegrænsen. Et præcist match med mellemskattegrænsen ville have medført et maksimalt beskæftigelsesfradrag på 5.956 kr. ved gældende mellemskattegrænse (før AM og SP) og 6.978 kr. ved den nye forhøjede mellemskattegrænse, men som bekendt udgør maksimumsfradragene henholdsvis 6.000 kr. efter gældende regler og 7.000 kr. efter Forårspakken.

Denne lille diskrepans kan observeres som et ”hak” i marginalskattekurven i figur 2, hvor kurven markerer niveauet for mellemskatteydere.

Marginalskatterne

Forårspakkens konsekvenser for marginalskatten af lønindkomst er illustreret i figur 2. Figuren viser marginalskatten for en ugift skatteyder i en gennemsnitskommune efter gældende regler, efter de tidligere regler (Pinsepakken i 2004-niveau) og efter fremrykningen af forhøjelsen af mellemskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget.

Figur 2. Marginalskat for lønindkomst i 2004.

Anm.: Ugift skatteyder i gennemsnitskommune.

Med omlægningen af SP-bidraget til individuel opsparing fra og med 2002 og med indførelsen af beskæftigelsesfradraget fra 2004 er den laveste mar­ginalskat nedsat med 1,4 pct. point i forhold til Pinsepakkens regler. I figuren er det svarende til den lodrette forskydning mellem den brune og den sorte kurve.

Den ekstraordinære forhøjelse af mellemskattegrænsen med 12.500 kr., der allerede er gennemført for 2004, forlængede det såkaldte proportionalskattestræk og har medført en nedsættelse af marginalskatten med ca. 6,3 pct. point[7] for ca. 200.000 skatteydere, der er sluppet for mellemskat i 2004. I figuren er det svarende til den vandrette forskydning mellem den brune og den sorte kurve på mellemskatteniveauet.

Fremrykningen af forhøjelsen af mellemskattegrænsen vil forlænge proportionalskattestrækket yderligere og bevirke, at endnu ca. 545.000 skatteydere slipper for mellemskat fra og med 2004 og får nedsat marginalskatten med 6,3 pct. point. I figuren er det svarende til den vandrette forskydning mellem den sorte og den gule kurve på mellemskatteniveauet.

De centrale marginalskattesatser bag kurverne fremgår af tabel 6, og i appendikset sidst i afsnittet er vist de præcise marginalskattesatser på alle indkomstniveauer.

Tabel 6. Effektive marginalskatter for lønindkomst i 2004.

	Gamle regler (Pinsepakken1))	Gældende regler	Foreslåede regler (Forårspakken)
	Pct.	Pct.	Pct.
Indkomst under gammel mellemskattegrænse	44,3	42,9	42,9
Indkomst fra gammel til gældende mellemskattegrænse	49,8
Indkomst fra gældende til foreslået mellemskattegrænse		49,2
Indkomst fra foreslået mellemskattegrænse til topskattegrænse			49,2
Indkomst over topskattegrænse	63,3	62,9	62,9

Anm.: Der er indregnet den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent på 33,3.
1.Inkl. SP-bidrag, der som følge af omfordeling i ATP, var en skat under Pinsepakkereglerne.

5. Ny forskudsregistrering midt i året

For at Forårspakkens tilsigtede effekter på økonomien hurtigst muligt skal få virkning, er det besluttet at gennemføre en ny forskudsregistrering for 2004 med indregning af suspensionen af SP-bidraget og de fremrykkede skattenedsættelser - og efterfølgende at udsende nye skattekort til de danske skatteydere.

I de måneder, der er gået af 2004, har arbejdsgiverne indeholdt SP-bidrag i forbindelse med lønudbetalingen til de ansatte. Tilsvarende er der opkrævet særlig pensionsopsparing hos selvstændigt erhvervsdrivende sammen med B-skatte­raterne og arbejdsmarkedsbidraget på fælles indbetalingskort.

Samtidig er skattekortene og forskudsregistreringen for 2004 beregnet ud fra de gældende skatteregler. Derfor er det maksimale beskæftigelsesfradrag 1.000 kr. lavere og bundgrænsen for betaling af mellemskat er 37.200 kr. lavere, end foreslået i Forårspakken. Det betyder, at der i den forgangne del af 2004 er betalt for meget i foreløbig skat.

Den nye forskudsregistrering vil tage højde for virkningen af den bortfaldne pligt til at foretage særlig pensionsopsparing og for virkningen af de fremrykkede lettelser af beskatningen på arbejdsindkomst. Trækprocenten og skattekortfradraget bliver beregnet således, at den samlede forøgelse af skatteydernes rådighedsbeløb for hele 2004 fordeles over de resterende syv måneder.

Mange vil derfor i 2005 kunne få et lavere skattekortfradrag, da skattenedsættelse her – og i årene fremover - fordeles på tolv måneder, og ikke som i 2004 er koncentreret på syv måneder.

Det vil kun være de skatteydere, der berøres af ændringerne i form af  ændret trækprocent eller øget fradrag, der vil modtage en ny forskudsregistrering.

De nye skattekort til lønmodtagere og B-skatterater til selvstændigt erhvervsdrivende bliver gældende fra den 1. juni 2004. Ved den førstkommende lønudbetaling vil der blive beregnet skat med den trækprocent og med de fradrag, der fremgår af det nye skattekort.

For arbejdsgiverne og lønservicebureauerne betyder suspensionen af opkrævningen af SP-bidraget, at der skal ske ændring af lønsystemerne, så SP-bidragssatsen nedsættes fra 1 pct. til 0 pct. med virkning for lønudbetalinger fra og med den 1. juni 2004 til og med den 31. december 2005.

Ved fremsættelsen af de 2 lovforslag blev det lagt til grund, at lønmodtagerne efter modtagelsen af det nye skattekort skulle aflevere det til arbejdsgiveren. For arbejdsgiverne ville det betyde, at de skulle modtage og håndtere de nye skattekort manuelt.

ToldSkat har imidlertid etableret en teknisk løsning, således at virksomheder og lønbureauer, der har mulighed for det, får elektronisk adgang til de nye skattekortoplysninger.

Det administrative besvær for lønmodtagerne og ikke mindst arbejdsgiverne med hensyn til den manuelle håndtering af de nye skattekort undgås herved.

Appendiks 1. Marginalskatter for lønindkomst i 2004.

Marginalskatter for lønindkomst i 2004.

Indkomstinterval for lønindkomst	Gamle regler (Pinsepakken)	Gældende regler	Foreslåede regler (Forårspakken)
Kr.                     Note	Pct.       Note	Pct.       Note	Pct.       Note
0  -   40.440         1)	9,00        2)	8,00         3)	8,00         3)
40.441  -   40.955         4)	44,31        5)
40.956  - 224.505         6)		42,86         7)	42,86         7)
224.506  - 235.652         8)	49,77        9)
235.653  - 240.000       10)		48,38        11)
240.001  - 276.087       12)		49,22        13)
276.088  - 280.000       14)			48,38        11)
280.001  - 331.304       15)			49,22        13)
331.305  - 334.945       17)		62,92        16)	62,92        16)
334.946   -	63,33      18)

Anm.:  Ugift skatteyder i en gennemsnitskommune med en samlet skatteprocent 33,3.

Litteraturliste

Forslag til lov om ændring af  lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) og lov om indkomstskat for personer m.v. (Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst)

(L 185, 2003-2004, fremsat den 17. marts 2004 af skatteministeren)

www.ft.dk/Samling/20031/lovforslag_oversigtsformat/L185.htm

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Midlertidig suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing)

(L 186, 2003-2004, fremsat den 17. marts 2004 af beskæftigelsesministeren). Kan findes på

www.ft.dk/Samling/20031/lovforslag_oversigtsformat/L186.htm

Regeringen, februar 2003. Lavere skat på arbejdsindkomst. Finansministeriet. Kan findes på www.fm.dk eller www.skm.dk

Regeringen, marts 2004. Flere i beskæftigelse – lavere ledighed. Finansministeriet. Kan findes på www.fm.dk eller www.skm.dk

Skatteministeriet (2003), Aktuelle skattepolitiske initiativer, Skat april 2003, p. 83-98. www.skm.dk

Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk

[1] Se Skatteministeriet (2003) for en beskrivelse af skatteaftalen og dens virkninger.

[2] I Lavere skat på arbejdsindkomst fra maj 2003 vedtoges en ekstra forhøjelse af mellemskattegrænsen på 12.000 kr. årligt i 2004 til 2007. De 12.000 kr. udgør i 2004-niveau 12.500 kr.

[3] Virkningerne af de samlede tiltag på skatteområdet i 2004 inkl. den allerede gennemførte nedsættelse, som blev vedtaget i 2003 ”Lavere skat på arbejdsindkomst” kan ses i informationsmaterialet om Forårspakken på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk.

[4] Forhøjelse med 1.000 kr. fra 6.000 kr. til 7.000 kr. Den gennemsnitlige kommunale skatteprocent udgør 33,3 pct. 33,3 pct. af 1.000 kr. = 333 kr.

[5] Beløb under 15.000 kr. udbetales dog som engangsbeløb med 40 pct. afgift.

[6] Der er i skattelovgivningen angivet et loft over, hvor høj den samlede skatteprocent, man kan komme til at betale af sin indkomst, må være. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Reglen virker således, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten, amtskommunen og kommunen tilsammen overstiger 59,0 pct., nedsættes procenten for be­regning af topskatten med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 59,0 pct. Beregningen af skatteloftsnedslaget efter denne metode, har været gældende siden 1994.

For indkomståret 2004 gives der nedslag i henhold til det skrå skatteloft til topskatteydere i kommuner, hvor den samlede kommunale og amtskommunale skatteprocent over­stiger 32,5 pct. I 2004 drejer det sig om 193 af landets 271 kommuner.

[7] Marginalskatten falder med mellemskattesatsen efter AM-bidrag plus beskæftigelsesfradraget. (6,0 x (1 - 0,08) + 2,5 x 0,333 = 6,35).