Aktuelle skattepolitiske initiativer

1. Indledning

Artiklen indeholder en kort omtale af de væsentligste aktuelle skattepolitiske initiativer. En væsentlig del af disse udmøntes gennem lovprogrammet. Dette er tilstræbt begrænset i år, idet hovedressourcerne er sat ind på udmøntningen af aftalen om kommunalreformen på skatteområdet. Hovedtrækkene i denne omtales i afsnit 2.

Finansloven for 2005 indeholder en række afgiftsændringer på grænsehandelsfølsomme varer samt en neutralisering af de kommunale skattestigninger overfor borgerne. Disse finansieringsinitiativer er beskrevet i afsnit 3.

Bestræbelserne for at forenkle skattesystemet fortsætter. De seneste forenklingstiltag på skatteområdet omtales i afsnit 4. I afsnit 5 under betegnelsen et ”mere robust skattesystem” omtales aktuelle tiltag som led i arbejdet med at fjerne uhensigtsmæssigheder i skatte- og afgiftslovgivningen.

Regeringen har iværksat en fairplaykampagne for at gøre op med snyderi og unddragelse af skatter og afgifter. Afsnit 6 indeholder en nærmere beskrivelse af kampagnens initiativer.

Medlemskabet af EU medfører – som i tidligere år - behov for tilpasninger af vores skatteregler på forskellige områder. I afsnit 7 omtales disse.

Endelig indeholder artiklen i afsnit 8 andre skattepolitiske initiativer.

2. Kommunalreformens udmøntning på skatteområdet

Ny organisering på skatteministeriets sagsområde

Som opfølgning på aftalen om en kommunalreform er der fremsat forslag om en organisatorisk samling af forvaltningen af skatter, afgifter, told og ejendomsvurdering mv. i en statslig enhedsforvaltning. Der lægges op til en åben og helhedsorienteret forvaltning med borgerne og virksomhederne i centrum.

Denne enhedsforvaltning dannes gennem en fusion mellem den kommunale og den statslige skatteforvaltning, og gennem en sammenlægning af de forskellige myndigheder under ToldSkat. Herved får borgerne og virksomhederne kun én offentlig forvaltning på skatte-området. Samtidig skabes der mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne i forvaltningen.

Der etableres 30 nye skattecentre, som skal understøtte en effektiv og rationel skattekontrol og skatteservice for både borgere og virksomheder. Ved placeringen af skattecentrene er der bl.a. lagt vægt den regionale balance, og udnyttelse af eksisterende bygninger, både statslige og kommunale. Skattecentrene placeres af hensyn til retssikkerheden som hovedregel ikke i samme by som skatteankenævnssekretariaterne. Placeringen kan ses på det nye skattelandkort på www.skm.dk.

Som et led i fusionen skal kommunalt ansatte skattemedarbejdere overgå til ansættelse i staten. Det gælder både tjenestemænd og øvrige ansatte. Det foreslås, at de pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, skal finde tilsvarende anvendelse for den del af dette personale, der ikke er tjenestemænd.

Selv om enhedsforvaltningen af praktiske grunde forankres i statsligt regi, vil kommunerne blive inddraget i forvaltningen gennem kommunale servicecentre, der ikke kun skal kunne vejlede borgerne om indkomstskat og lignende, men også overordnet om afgifter, told og ejendomsvurdering.

Enhedsforvaltningen skal bistås af et Skatteråd – der i modsætning til det nuværende Ligningsråd – får kompetence ikke kun på områderne for indkomstskat og ejendomsvurdering, men også på afgiftsområdet.

Der lægges endvidere op til at forenkle det administrative klagesystem ved  at samle behandlingen af klagesager i Landsskatteretten. Det sker ved at overføre de klagesager, der i dag afgøres af ToldSkat eller Ligningsrådet, til afgørelse i Landsskatteretten. I forbindelse hermed justeres reglerne for sagsbehandling i Landsskatteretten.

Omlægningen ændrer ikke på ordningen med skatteankenævn og vurderingsankenævn, der afgør klager over henholdsvis skatteansættelser og ejendomsvurderinger. Men skatteankenævnene bliver statslige på den måde, at Skatteministeren fremover bestemmer antallet af skatteankenævn, og udnævner skatteankenævnsmedlemmerne efter indstilling fra kommunerne. Og Skatteministeren kommer til at bestemme landets inddeling i vurderingsankenævnskredse.

Lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) foreslås ophævet, idet kommunalreformen medfører så betydelige ændringer i loven, at det er mere hensigtsmæssigt at erstatte den med en ny Lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning, som således både udgør en udmøntning af kommunalreformen og en gennemskrivning og redigering af regelsættet i skattestyrelsesloven.

Efter forslaget til skatteforvaltningslov får den nye organisation virkning fra den 1. juli 2005.

(L130 er fremsat af Skatteministeren den 24. november 2004).

Samling af inddrivelsen af offentlige krav i Skatteministeriet   

Aftalen om en kommunalreform indeholder også et forslag om etablering af én ny fælles inddrivelsesmyndighed i Skatteministeriets regi, som fremover skal inddrive alle offentlige krav. Derfor fremsættes der i slutningen af januar 2005 forslag til en ny lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, hvori der fastsættes regler om oversendelse af krav til inddrivelse og regler for inddrivelsesmyndighedens opgaveudførelse. Det drejer sig i første omgang primært om de krav som kommunerne inddriver, og er således første skridt til en sammenhængende og entydig inddrivelsesindsats, hvor borgere og virksomheder kun kontaktes af én myndighed.

Fordelene ved samlingen af den offentlige inddrivelse i staten er mange. Èn myndighed med ensartet praksis vil betyde en styrkelse af borgernes retssikkerhed. Der laves et forenklet og harmoniseret regelgrundlag med forbedrede inddrivelsesinstrumenter, herunder forøget mulighed for lønindeholdelse. Samtidig forventes der en betydelig reduktion af det nuværende dobbeltarbejde ved en koordineret restanceindsats. Der vil også blive en forbedret styring og prioritering af restanceinddrivelsen mod de områder, hvor der er størst sandsynlighed for betalingsevne. Endelig vil der kunne ske en samlet IT-mæssig understøttelse og forbedret ledelsesmæssig fokus. Alt i alt forventes omlægningen at give betragtelige administrative forbedringer.

3. Finanslovsaftalen for 2005

Grænsehandelsrapport 2004

I Finanslovsaftalen for 2004 aftalte Regeringen og Dansk Folkeparti løbende at følge udviklingen i grænsehandelen. Derfor præsenterede Regeringen i oktober 2004 en ny rapport om grænsehandel med udgangspunkt i de nyeste salgstal. Rapportens hovedkonklusion er, at den hidtidige indsats på området har virket efter hensigten, og at danskernes grænsehandel i udlandet er faldende.

Tallene viser, at danskernes grænsehandel falder for de fleste varegrupper – dog ikke for sodavand. Ifølge rapporten skønnes grænsehandlen at falde med 5 pct. fra 2003 til 2004 og med yderligere ca. 5 pct. fra 2004 til 2005. Før den 1. oktober 2003 – hvor afgifterne på bl.a. spiritus og cigaretter blev sat ned – var grænsehandelen på ca. 9,8 mia. kr. på årsbasis. I 2004 forventes en grænsehandel på 9,3 mia. kr. og i 2005 på 8,9 mia. kr. Afgiftsnedsættelserne ser dermed ud til at have reduceret grænsehandelen. Samtidig er udlændingenes grænsehandel i Danmark steget til samme niveau som danskernes grænsehandel, så der nu er balance over for udlandet.

Årsagen til danskernes mindre køb er, at gevinsten ved at handle ude i stedet for i Danmark er aftagende. Før 1. oktober 2003 sparede danskerne ca. 4,5 mia. kr. ved grænsehandel. Denne gevinst skønnes nu reduceret med knap 1 mia. kr. Forventede tyske afgiftsforhøjelser vil reducere gevinsten yderligere med ½ mia. kr. Skattestoppet – og dermed fastholdelsen af afgifterne på samme niveau – er samtidig med til år efter år at reducere tilskyndelsen yderligere.

Afgiftsændringer på grænsehandelsfølsomme varer

I finanslovsaftalen for 2005 fremgår blandt andet følgende:

”Regeringen og Dansk Folkeparti har tidligere gennemført grænsehandelsinitiativer, som har virket efter hensigten. Målet om, at grænsehandelen ikke måtte stige ved bortfaldet af den såkaldte 24-timers-regel for spiritus og cigaretter fra den 1. januar 2004 er nået. Både den samlede grænsehandel og grænsehandelen med nydelsesmidler stagnerer, og der er udsigt til et fald næste år.”

Det er på den baggrund, at følgende afgiftsændringerne er aftalt:

• Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften.
• Tillægsafgift på alkoholsodavand.
• Lavere afgifter på øl og vin.
• Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af pant- og retursystemet.

Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften og øget indsats for rygeafvænning

Med de tyske afgiftsforhøjelser i år er forudsætningerne for de tidligere gennemførte afgiftsreduktioner på cigaretter ændret. I lyset heraf er det besluttet at sætte den danske cigaretafgift op svarende til en prisstigning på gennemsnitlig 1,70 kr./ pakke inkl. moms for billige cigaretter og 0,3 kr./pakke inkl. moms for dyrere cigaretter og 1 kr./pakke inkl. moms for almindelige cigaretter. Forhøjelsen udformes som en stigning i stykafgiften.

Samtidig er det besluttet at indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning (rygestopkursus samt nikotinpræparater).

Tillægsafgift på alkoholsodavand

Der er forskellige typer alkoholsodavand på markedet, der i dag afgiftsbelægges forskelligt, selvom de er sammenlignelige produkter, både med hensyn til smag, udseende og alkoholindhold. Der indføres en tillægsafgift på alkoholsodavand på mellem 1 kr. og 2,75 kr. pr. flaske (inkl. moms) afhængig af type, således at alkoholsodavand beskattes ens.

Indtægterne fra tillægsafgiften på omkring 50 mio. kr. årligt øremærkes til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.

Lavere afgifter på øl og vin

Afgifterne på øl og vin nedsættes. Det betyder et prisfald på 4,25 kr. pr. kasse øl og 0,85 kr. pr. flaske vin.

Lavere emballageafgift som følge af udvidelse af pant- og retursystemet 

For at sikre at flasker fra alkoholsodavand i højere grad indsamles og ikke henkastes i naturen, omfattes også vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand af pantsystemet med virkning fra den 1. april 2005. Samtidig nedsættes emballageafgiften for disse produkter svarende til, hvad der gælder for øvrige emballager i pant- og retursystemet.

De samlede provenuvirkninger fremgår af tabel 1.

 

Tabel 1. Oversigt over lovforslagets samlede pris- og provenuvirkninger
Afgiftsændringer	Pris- og provenuvirkninger
Prisvirkning (inkl. moms):	kr. pr. kasse
- Øl	- 4,25
Prisvirkning (inkl. moms):	kr. pr. flaske
- Vin	- 0,85
Provenuvirkninger (øl og vin):	Mio. kr.
Brutto	- 335
Adfærd	110
Nettoprovenu øl og vin	- 225
Nettoprovenu cigaretter	190
Nettoprovenu alkoholsodavand (tillægsafgift, pant og emballage)	30
Nettoprovenu i alt	- 5

( L 125 er fremsat af Skatteministeren den 17. november 2004).

Afgiftsnedsættelse på svovlfri benzin og diesel, samt ophævelse af CO₂-afgift på biobrændstoffer til transport 

Der er som opfølgning på finanslovsaftalen for 2005 fremsat forslag om, at energiafgiften på benzin opdeles i en CO₂-afgift og en tilsvarende reduceret energiafgift, så den samlede afgift på benzin er uændret. CO₂-afgiften fastsættes på samme niveau som for diesel. CO₂-afgifterne på biobrændstoffer til transport foreslås ophævet for at afspejle biobrændstoffernes CO₂-neutralitet.

Afgiften på svovlfri diesel foreslås nedsat med 2 øre pr. liter og afgiften på svovlfri benzin foreslås nedsat med 4 øre pr. liter. Der er tale om en midlertidig lempelse gældende indtil 1. januar 2009. Beløbsmæssigt svarer lempelsen til den skønnede miljøeffekt i perioden indtil 1.januar 2009.

(L 124 er fremsat af Skatteministeren den 17. november 2004).

Kompensation for kommunale skatteforhøjelser

Den kommunale budgetlægning for 2005 viser en stigning i de kommunale skatter på i alt ca. 150 mio. kr. På den baggrund har Regeringen og Dansk Folkeparti, som led i aftalen om finansloven for 2005, aftalt en modgående statsfinansieret nedsættelse af indkomstskatten, således at den samlede beskatning ikke stiger.

Det sker ved en sænkning af bundskatteprocenten fra 5,5 pct. til 5,48 pct.

Konkret sikres kompensationen til borgerne i 2005 ved at bundskatten for 2004 beregnes med 5,48 pct. i stedet for 5,5 pct. Dette betyder, at den ekstra skattenedsættelse vil blive udmøntet på slutopgørelsen for 2004. Den udsendes i foråret 2005.

Da kompensationen i 2005 teknisk gives ved en nedsættelse af bundskatten for 2004, fastholdes bundskatten uændret på 5,5 pct. i 2005. Fra og med indkomståret 2006 sænkes bundskatten permanent fra 5,5 pct. til 5,48 pct. Det skrå skatteloft på 59 pct. forbliver uændret.

(L 122 er fremsat af Skatteministeren den 17. november 2004)

Nedsættelse af jordskatterne

Som led i EU’s landbrugsreform reduceres de direkte tilskud fra EU til landbruget. Dette har første gang virkning i 2005.

På den baggrund er det som led i finanslovaftalen for 2005 besluttet at nedsætte dansk landbrugs omkostninger tilsvarende gennem lavere beskatning af landbrugets produktionsjord.

Derfor nedsættes den amtskommunale grundskyldpromille for landsbrugsjord fra 3,8 promille til 1,5 promille. Nedsættelsen på 2,3 promillepoint udgør i 2005 168 mio. kr., hvilket svarer til reduktionen i EU-tilskuddene. I de kommende år vil reduktionen være afhængig af udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier.

Der ydes de berørte amtskommuner kompensation for provenutabet.

(L 112 er fremsat af Indenrigs- og sundhedsministeren den 17. november 2004)

4. Forenklinger

Digitalisering af regnskabsoplysninger og afskaffelse af underretningspligter og kildeskattebøder

Et væsentligt led i forenklingsarbejdet er nedbringelse af administrative byrder. For at effektivisere ligningsarbejdet og lette virksomhedernes arbejde med at indgive oplysninger til myndighederne er der fremsat forslag om digitalisering af virksomhedernes afgivelse af regnskabsoplysninger og skattemyndighedernes udvælgelse af virksomheder til ligning.

Desuden  afskaffes virksomhedernes pligt til at underrette ansatte, kunder m.v. om de oplysninger, som virksomhederne har indberettet til ToldSkat.  Det sker med virkning for kalenderåret 2004. I stedet får den enkelte (elektronisk) adgang til de oplysninger, som er indberettet om pågældende fra 1. marts. Afskaffelsen af underretningspligten skønnes at give erhvervslivet årlige besparelser på godt 80 mio. kr. samt offentlige besparelser på ca. 40 mio. kr.

Endvidere ophæves opkrævningslovens bestemmelse om bødestraf i forbindelse med ikke-betaling eller for sen betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag – de såkaldte kildeskattebøder. Forslaget skal ses som led i de generelle bestræbelser på at forenkle og rationalisere skattereglerne og skatteadministrationen.

(L 31 er fremsat af Skatteministeren den 7. oktober 2004).

Regnskabsaflæggelse i fremmed valuta 

I bestræbelserne for at lette virksomhedernes administrative byrder, er der fremsat forslag om mulighed for skattemæssig regnskabsaflæggelse i fremmed valuta.

Den stigende internationalisering medfører, at det bliver relevant for stadigt flere virksomheder at bogføre eller aflægge regnskab i fremmed valuta. Ifølge regnskabsreglerne er det allerede muligt at aflægge regnskab i en relevant fremmed valuta, og for visse børsnoterede virksomheder bliver det endvidere pr. 1. januar 2005 en pligt at aflægge regnskabet i en relevant fremmed valuta. Imidlertid kan virksomhederne efter de gældende skatteregler alene aflægge skattemæssigt årsregnskab i danske kroner, og dette betyder, at virksomheder, der ønsker at bogføre eller aflægge regnskab i fremmed valuta pålægges væsentlige administrative byrder.

Forslaget går ud på at ændre regelsættet, således at visse nærmere afgrænsede selskaber, personer og dødsboer får mulighed for at vælge at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner efter kursen på statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Dermed vil den omfattende registrering af valutakurser til brug for udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab i vidt omfang blive erstattet af en ”engangsomregning”. Det skal dog understreges, at det skattemæssige resultat skal opgøres efter de danske skatteregler.

For at undgå uhensigtsmæssige konsekvenser og huller foreslås det samtidig, at der knyttes nogle betingelser til valget af valuta samt en efterfølgende ændring af valuta, herunder regler for beregning af indgangsværdier. Det sikres dog, at virksomheder, der har et reelt behov for efterfølgende at skifte valuta, får mulighed herfor.

(L 123 er fremsat af Skatteministeren den 17. november 2004).

Bindende afgiftssvar (Klar besked)

Ordningen med bindende ligningssvar udvides. Der etableres en ordning med bindende svar for moms og afgifter svarende til den, der tidligere er indført for personer og selskaber. Ordningen skal træde i kraft den 1. juli 2005, samtidig med at den nye organisationsstruktur på skatteområdet.

Dermed er der etableret bindende svar ordninger på hele skatte- og afgiftsområdet, med undtagelse af ejendomsvurderingsloven og toldlovgivningen.

Ordningen med bindende ligningssvar, der er fra 2003 og 2004, giver borgerne mulighed for på et tidligt tidspunkt at få en endelig afklaring af de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt eller gennemført disposition. Det skaber retssikkerhed gennem øget forudsigelighed i skattebehandlingen.

Et bindende afgiftssvar svar vil normalt koste 300 kr. i gebyr. Der kan spørges på dispositioner, der er gennemført højst 12 måneder tidligere. Svaret er bindende i op til 5 år.

(L130 er fremsat af Skatteministeren den 24. november 2004).

5. Mere robust skattesystem

Justering af de internationale sambeskatningsregler

Regeringen har grebet ind overfor et konkret hul i reglerne om international sambeskatning, som skyldes, at en af værnsreglerne i skattelovgivningen ikke fungerer efter hensigten. Udenlandske koncerner kan undgå dansk beskatning ved at placere deres underskudsgivende aktiviteter i datterselskaber, som indplaceres i den danske sambeskatning. En stikprøveundersøgelse indikerer, at der kan være yderligere hul-problemer.

Hullet lukkes nu ved indførelse af det såkaldte globalpuljeprincip, som indebærer, at koncernerne fremover skal inddrage enten alle eller ingen udenlandske selskaber i sambeskatningen.

Dermed gøres der op med en grundlæggende uhensigtsmæssighed i de gældende regler. Hidtil har det været muligt for koncernerne alene at inddrage underskudsgivende udenlandske selskaber under dansk beskatning og holde overskudsgivende udenlandske selskaber uden for sambeskatningen. Resultatet er, at koncernerne alt andet lige med de gældende regler betaler mindre i skat, end deres skatteevne tilsiger. Med globalpuljeprincippet vil alle koncerner, der anvender international sambeskatning, generelt betale skat efter deres skatteevne.

Globalpuljeprincippet vil medføre et merprovenu, der anvendes til at nedsætte selskabsskatten fra 30 til 28 pct. Såvel globalpuljeprincippet som selskabsskattenedsættelsen vil styrke Danmarks muligheder for at tiltrække og fastholde investeringer. Dermed forbedres også den danske beskæftigelse, produktivitet og realløn.

Indgrebet kommer på baggrund af en ny betænkning fra Sambeskatningsudvalget, et eksternt ekspertudvalg, som Skatteministeren nedsatte i begyndelsen af 2004 med henblik på en modernisering og fremtidssikring af koncernbeskatningen.

Forhistorien var, at de danske regler om frivillig international sambeskatning har været kritiseret for både at være komplicerede at anvende, og for at vanskeliggøre forretningsbegrundede omstruktureringer. Dertil kommer, at reglerne ofte har givet anledning til adskillige justeringer og ”hullukningsøvelser” – senest i efteråret 2003.

Sambeskatningsudvalget præsenterede sin betænkning den 24. november 2004. Udvalgets anbefalinger var ikke entydige med hensyn til løsningsforslag. Et flertal af udvalget anbefalede en anden løsning, der ikke ville lukke det konkrete hul.

(L 153 er fremsat af Skatteministeren den 15. december 2004.)

Justering af reglerne om pensionsordninger 

I sidste folketingssamling blev der indledt en undersøgelse af skatte- og afgiftslovgivningen for at afdække og eventuelt fjerne uhensigtsmæssigheder. Et nyt lovforslag om justering af reglerne om pensionsordninger skal ses i lyset af dette arbejde.

Forslaget skal sikre, at de gunstige skatteregler for uafdækkede pensionstilsagn for direktører ikke med fordel kan udnyttes i situationer, hvor direktøren reelt stilles, som var der tale om en almindelig pensionsordning.

Desuden  sikres det, at livsforsikringsselskaber ikke kan fratrække pensionsafkastskat vedrørende opsparing i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikring (unit-link) ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, når afkast af sådan opsparing ikke bliver medregnet til den selskabsskattepligtige indkomst.

Herudover bliver der foreslået en række ændringer, som ikke vedrører skattehuller. Det bliver f.eks. foreslået, at skatteydere, der har ikke-fradragsberettigede pensionsordninger oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992, får frihed til at vælge at få disse beskattet efter de lempeligere regler. Ordninger oprettet eller erhvervet efter den 18. februar 1992 er omfattet af disse regler. Dermed skabes der ligestilling mellem to ens ordninger.

Ændringen af ikrafttrædelsesbestemmelsen for ikke fradragsberettigede pensionsordninger skal sikre at også ældre ordninger omfattet af anvendelsesområdet for pensionsbeskatningslovens § 53 A og § 53 B bringes i overensstemmelse med principperne i EF-domstolens afgørelser i Bachmann-sagen (C-300/90) og Wielockx-sagen (C-80/94).

(L 33 er fremsat af Skatteministeren den 7. oktober 2004).

Justering af momsreglerne for indførsel af visse magasiner, tidsskrifter m.v.

Som led i samme undersøgelse af eventuelle uhensigtsmæssigheder i skatte- og afgiftslovgivningen er der fremsat forslag  om justering af momsreglerne. Formålet er at sikre, at magasiner, tidsskrifter og lignende litteratur ikke længere kan blive importeret momsfrit fra et 3. land, når de faktisk er trykt i Danmark eller et andet EU-land. Bl.a. Ålandsøerne har været brugt som 3. land.

Forslaget skønnes at indebære, at statskassen undgår et provenutab på ca. 50 mio. kr. årligt. De magasinudgivere, der i dag distribuerer blade fra et 3. land skønne at få tilsvarende merudgift.

Forslaget kræver EU-tilladelse. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet, da det er muligt, at EU behandlingen af forslaget først afsluttes efter lovforslagets vedtagelse.

( L 32 er fremsat af Skatteministeren den 7. oktober 2004).

Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing

Der er fremsat forslag om, at reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt udvides til også at finde anvendelse i forhold til indenlandske koncerninterne transaktioner. Der skal dog gælde en lempeligere dokumentationspligt i forhold til små og mellemstore virksomheder. Formålet er, at sikre, at reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt er i overensstemmelse med EU-retten.

Endvidere indeholder forslaget en række elementer, der har til formål at skabe yderligere incitamenter til at udarbejde den lovpligtige dokumentation. Konkret foreslås en opstramning af selve dokumentationspligten,  indførelse af bøder ved manglende eller mangelfuld dokumentation og afskaffelse af adgangen til omkostningsgodtgørelse for dokumentation, der først udarbejdes under en klagesag.

(L 140 er fremsat af Skatteministeren den 8. december 2004).

Justering af erhvervsbeskatningen

Et nyt forslag skal justere to identificerede uhensigtsmæssigheder i erhvervslovgivningen. 

Forslaget fjerner dels spekulationsmuligheden for blandede biler i virksomhedsordningen, hvor erhvervsdrivende kan indskyde en bil i virksomhedsordningen sidst på året, få fradrag for et helt års afskrivninger, og efter årsskiftet tage bilen ud af virksomhedsordningen igen.

Forslaget fjerner desuden spekulationsmuligheden for afskrivninger i forbindelse med uopsigelige lejekontrakter, hvor lejer og udlejer kan aftale sig til en kortere afskrivningsperiode for udgifter til forbedring og ombygning af det lejede. Spekulationsmuligheden fjernes ved at ændre afskrivningsloven, således at lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side, sidestilles med aftaler om, at et lejemål er indgået for en bestemt periode.

( L 29 er fremsat af Skatteministeren den 7. oktober 2004).

Skattemæssig behandling af kvoter og betalingsrettigheder

Et andet nyt forslag skal sikre mere hensigtsmæssige regler om den skattemæssige behandling af kvoter og betalingsrettigheder tildelt efter EU-landbrugsreformen. Der henvises til særskilt artikel andet steds i publikationen.

(L 28 er fremsat af Skatteministeren den 7. oktober 2004).

6. Fairplay

Fairplay indsatsen

Regeringen har en målsætning om at sikre alle danske virksomheder lige og fair konkurrencevilkår. Som led heri er det væsentligt at gøre op med snyderi med og unddragelse af skatter og afgifter. Derfor er der iværksat en fairplaykampagne bestående af 3 elementer; gennemførelse af kontrolaktioner, indsats for at ændre holdninger til sort og illegalt arbejde og socialt bedrageri, samt indførelse af nye regler til imødegåelse af det væsentlige misbrug, som hidtidige kontrolaktioner har afsløret.

Udover de allerede gennemførte regler om skærpet bødestraf, hvor der i gentagelsestilfælde bliver solgt ubeskattede varer så som sodavand, eller konstateres regnskabsuorden (de såkaldte cola-bøder), er der nu foreslået yderligere fire tiltag.

Fratagelse af forhandlerretten til tips og lotto som sanktion ved skatte- og afgiftsunddragelser

For mange virksomheder er det meget attraktivt at få forhandlerrettighederne til at sælge tips- og lotto, både fordi omsætningen fra tips- og lotto i sig selv er en væsentlig indtægt for virksomheden, og fordi tips- og lottoforhandlingen samtidig medfører en sideomsætning i form af salg af andre varer. Selvom salget af tips- og lotto foregår efter lovens krav, kan der forekomme skatte- og afgiftsunddragelser i forbindelse med sideomsætningen. Forslaget har præventiv virkning, idet en fratagelse af forhandlerrettighederne kan få økonomiske konsekvenser for den pågældende virksomhed/forhandler.

Mulighed for kontrol, hvor arbejdet udføres og daglig registrering af ansatte i virksomheden (logbog)

Med et forslag om adgang til kontrol på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler udvides skattemyndighedernes mulighed for at udføre kontrolopgaver. Fremover bliver det således muligt at gennemføre kontrollen der, hvor den erhvervsdrivende/indeholdelsespligtige eller dennes ansatte fysisk udfører arbejdet (arbejdsstedet), når dette sted ikke er beliggende i, eller i direkte tilknytning til, de lokaler, hvorfra den erhvervsdrivende driver virksomheden. Det kan f.eks. være på byggepladser, hvor myndighederne ved selvsyn kan konstatere, om der er overensstemmelse mellem de oplysninger, man har fået fra hovedentreprenøren om f.eks. underentreprenører og ansatte, og den faktiske virkelighed ude på arbejdsstedet.

Forslaget giver også skattemyndighederne mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en såkaldt ”logbog” med dagsaktuelle oplysninger om virksomhedens ansatte, herunder navn, cpr.nr., arbejdstid og løn.

Udvidede beføjelser på pantområdet

Der er siden ophævelsen af dåseforbudet i begyndelsen af 2002, sket en drastisk stigning i både importen og salget af engangsemballage. Samtidig er der sket en tilsvarende stigning i antallet af butikker, der ikke overholder pantkravene.

Ved ToldSkats kontrolbesøg i virksomheder, der handler med øl og sodavand omfattet af returpantsystemet har man ikke beføjelser til at håndhæve pantreglerne, f.eks. hvor der ikke er de lovbefalede pantmærker på emballagen.

Derfor foreslås det nu at give ToldSkat myndighed til behandle pantunddragelser på samme måde som afgiftsunddragelser, og dermed gøre kontrolarbejdet mere effektivt og systematisk på dette område.  Den udvidede kontrolbeføjelse skal gælde i alle sammenhænge, dvs. også ved standsning af en grænsetransport, samt ved afsløring af ulovlige varelagre.

Revisor hyres på den erhvervsdrivendes regning

Et af de problemer, der oftest konstateres i forbindelse med told- og skattemyndighedernes kontrolbesøg, er mangelfuldt eller ikke eksisterende bogførings- og regnskabsmateriale.

Efter gældende ret kan skattemyndighederne forsøge at fremtvinge udarbejdelse af regnskab ved hjælp af daglige bøder. Det virker ikke altid og er ofte en meget langvarig fremgangsmåde. Hvis der ikke fremkommer et fyldestgørende regnskab, der kan anvendes, må myndighederne i stedet foretage en skønsmæssig ansættelse.

Det foreslås derfor, at told- og skattemyndighederne som en sidste udvej skal have mulighed for at få udarbejdet et regnskab af en statsautoriseret eller en registreret revisor for den erhvervsdrivendes regning. Dermed får skattemyndighederne et ekstra redskab til at sikre, at erhvervsdrivende overholder deres selvangivelses- og regnskabspligt (og dermed også bogføringspligt) efter skattelovgivningen.

(L 129 er fremsat af Skatteministeren den 24. november 2004).

7. EU-stof

Implementering af moder/datterselskabsdirektivet

Et nyt EU-direktiv om ændring af moder/datterselskabs-direktivet, skal være sat i kraft medlemsstaterne med de nødvendige love og administrative bestemmelser senest den 1. januar 2005.

Det foreslås direktivet, at kravet til den minimumsejerandel, som et selskab (moderselskabet) skal have i et andet selskab (datterselskabet), for at kunne modtage skattefrit udbytte fra datterselskabet, nedsættes trinvist fra de gældende 20 pct. til 15 pct. fra 1. januar 2007 og  til 10 pct. fra 1. januar 2009.

Nedsættelsen af minimumsejerandelen har betydning for danske moderselskaber med danske eller udenlandske datterselskaber med en ejerandel mellem 10 pct. og 20 pct. Det gælder også for udenlandske moderselskaber med danske datterselskaber med sådanne ejerandele, medmindre kravet til ejerandel i den danske dobbeltbeskatningsoverenskomst med moderselskabets hjemland i forvejen er under 20 pct. 

Gennemførelsen af ændringsdirektivet indebærer en lempelse af den kædebeskatning af udbytter, der kan opstå, når et selskab ejer aktier i andre selskaber. Dette forbedrer mulighederne for danske selskaber for at indgå i samarbejder og strategiske alliancer med andre selskaber. I disse tilfælde udveksles ofte mindre aktieposter. Med den forbedrede mulighed for at modtage skattefri udbytter, vil skattereglerne i færre tilfælde virke som en hæmsko for indgåelsen af sådanne samarbejder

(L 27 er fremsat af Skatteministeren den 7. oktober 2004).

Nye EU-regler for statsstøtte til søfartssektoren 

Der gennemføres nye EU-regler på søfartsområdet i dansk ret. Forslaget forventes fremsat januar 2005. Ændringerne vedrører EU-flagning af skibe, regler om at operatørselskaber kan omfattes af tonnageskatteordningen og tilpasning af reglerne om bugserbåde.

Lov om beskatning af søfolk

Ligeledes til januar vil der blive foreslået ændring af reglerne om beskatning af søfolk omfattet af DIS-reglerne, om søfolks skattemæssige hjemsted og om søfolk på bugserbåde.

Beskatning af investeringsselskaber og hedgeforeninger

Som følge af ny praksis ved EU-domstolen forventes der i slutningen af januar 2005 fremsat forslag om ændret beskatning af indkomst fra investeringer i udlandet. Skatteministeriet har på baggrund af Anne Liese Lenz sagen vurderet, at det er i strid med EU-retten, at beskatningen af visse udenlandske udbytter og aktieavancer afviger fra beskatningen af tilsvarende danske udbytter og aktieavancer. Derfor ændres(ophæves) aktieavancebeskatningslovens særregel om særlig hård beskatning af aktieavancer og udbytter fra aktier udstedt af finansielle selskaber i lavskattelande. Reglen har hidtil beskyttet effektiviteten af de almindelige danske regler om beskatning af fortjenester på aktier og investeringsbeviser i finansielle selskaber.

Forslaget indfører samtidig nye skatteregler for investeringsselskaber,  der  vil gøre det muligt at drive de såkaldte hedgeforeninger her i landet. Denne del af forslaget skal ses i sammenhæng med et forslag til lov om investeringsforeninger og specialforeninger, der samtidig fremsættes af Økonomi- og erhvervsministeren, og som tilvejebringer det civilretlige grundlag for stiftelse af hedgeforeninger.

Efter de nye skatteregler gøres de såkaldte investeringsselskaber, der omfatter investeringsforeninger samt visse andre selskaber, skattefri her i landet. Til gengæld beskattes ejerne af investeringsselskabet af selskabets indkomst i form af udbytter og kursgevinster på ejerandelene i selskabet. Indkomsten opgøres efter lagermetoden. Hos personer sker beskatningen som kapitalindkomst.

For at sidestille danske og udenlandske investeringsselskaber indføres endvidere en endelig udbytteskat på 15 pct ved udbetaling af udbytte til investeringsselskaber.

8. Andet

Fradrag for kulturdonationer

Som opfølgning på Regeringsgrundlag II fra august 2003, er der fremsat forslag om indførelse af fradrag for gaver til kulturinstitutioner, samt udvidelse af reglerne for afskrivning på kunstkøb.

Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke erhvervslivets kulturengagement og forbedre kunstens vilkår. Det sker konkret ved, at der etableres en fradragsordning for gaver til kulturinstitutioner og en udvidelse af reglerne for virksomheders afskrivning på  kunstkøb.

Det foreslås, at virksomheder kan fradrage pengegaver til kulturinstitutioner, der i det foregående år har modtaget offentligt driftstilskud. Endvidere kan personer og virksomheder fradrage værdien af gaver i form af kunstværker og kultur- og naturhistoriske genstande til sådanne kulturinstitutioner.

Der er ikke nogen beløbsmæssig grænse eller en grænse for, hvor stor en del af den skattepligtiges indkomst, der kan anvendes på gaver til kulturinstitutioner. Alle kulturinstitutioner, der modtager statslig eller kommunalt driftstilskud er omfattet af fradragsordningen.

Provenutabet ved den nye ordning skønnes med betydelig usikkerhed at være ca. 35 mio. kr. årligt.

Desuden foreslås det, at kriterierne for afskrivninger på kunstkøb lempes, således at virksomheder fremover også kan foretages afskrivninger på kunstkøb, når virksomheden er beliggende i en ejendom, hvor der både findes virksomheder og boliger. Tidligere var det kun ”rene” erhvervsejendomme.

(L 39 er fremsat af Skatteministeren den 20. oktober 2004).

Udviklingen på spilleautomatmarkedet og ludomani 

Regeringen har i september 2004 udsendt sin Redegørelse om Spilleautomatloven.

Da spilleautomatloven blev vedtaget ultimo 2000 blev det aftalt, at den efter nogle år skulle evalueres. Det er denne evaluering redegørelsen giver.

Hovedkonklusionerne er, at loven har levet op til sit formål. Det vil sige, at der gennem opstilling af lovlige spilleautomater er sket en stor reduktion af det ulovlige marked. I august 2004 er antallet af lovligt opstillede automater ca. 19.300. Den samlede bruttospilleindtægt (indskud – gevinster) udgør 1.645 mio. kr.

Man kan frygte, at de mange spilleautomater giver anledning til ludomani. På nuværende tidspunkt har man ingen fornemmelse af omfanget af ludomani. Der skal derfor foretages en videnskabelig undersøgelse af udbredelsen af ludomani herhjemme.

Det foreslås i øvrigt, at der skabes klarere retningslinier for kommunernes mulighed for at sige nej til nye eller flere spillehaller. Endvidere skal der været øget kontrol med, at unge under 18 år ikke får adgang til spillehallen.