Tal - Statistik på www.skm.dk

1. Indledning

Hvor mange penge opkræves der i skatter og afgifter i Danmark? Hvor meget provenu indbringer de progressive skatter, og hvad betyder det for indkomstfordelingen? Hvor mange skatteydere betaler mellemskat? Hvad skal der betales i grøn ejerafgift for en ny bil? Hvad var satsen for folkepensionsbidraget i 1970?

Svarene på disse og tusind andre spørgsmål kan man finde på Tal-Statistik-siden på Skatteministeriets hjemmeside på Internettet.

I denne artikel gives en kort introduktion til Tal-Statistik-siden og et par eksempler på de analyser, der kan udledes af de mange oplysninger.

Der har været og er fremdeles stor efterspørgsel efter faktuelle oplysninger om satser og beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen. Også efterspørgslen efter statistiske oplysninger om skatter og afgifters økonomiske virkninger har været stærkt stigende, siden det seneste nummer af publikationen Skattepolitisk Redegørelse udkom sidste gang i 1996.

Tilsvarende har der fra Skatteministeriets side været et presserende ønske om at formidle disse oplysninger på en let tilgængelig måde, både til professionelle og ikke-professionelle brugere af skatte- og afgiftslovgivningen, dels som en almindelig serviceydelse og dels af ressourcemæssige årsager, for at spare tid på bl.a. telefoniske forespørgsler om elementære faktuelle oplysninger.

Med Internettet er der skabt adgang til et ideelt forum til informationsspredning både for nye informationer samt aktuelle og historiske oplysninger. Siden Skatteministeriets Departement for alvor kom på Internettet i 1998, er mængden af informationer om skatte- og afgiftssystemet belyst med tal og statistik da også steget eksplosivt. Informationer som både kommer eksterne brugere til gode, og tillige øger vidensdelingen internt i ministeriet.

I dag kan man på Tal-Statistik finde oplysninger om mangt og meget lige fra samtlige satser og beløbsgrænser i hele ministeriets lovgivningskompleks til indkomstfordelinger for både personer og selskaber. Hertil kommer historiske oversigter med lange tidsserier for satser og beløbsgrænser og en række notater om aktuelle skatte- og afgiftsøkonomiske emner.

I juni måned blev Tal-Statistik udvidet med web-publikation "Skatter og afgifter - en statistisk belysning" der giver en bred statistisk orientering om skatte- og afgiftssystemet i Danmark. De enkelte sider i publikationen, som kun er tilgængelig i elektronisk form på hjemmesiden, belyser fra forskellige vinkler det gældende skatte- og afgiftssystem og dets fordelingsmæssige virkninger for de ca. 4,5 millioner skattepligtige danskere. En række af siderne indeholder opdateringer af tabellerne i det skattestatistiske afsnit i Skattepolitisk Redegørelse fra 1996.

Fremstillingen giver på en kortfattet og overskuelig måde et indblik i en del af det store statistiske talmateriale, der findes om skatter og afgifter. Et materiale som i det daglige anvendes og opdateres i Skatteministeriet og i de øvrige økonomiske ministerier til brug for bl.a. konjunkturvurderinger, budgettering af skatter og afgifter på de årlige finanslove samt til provenu- og fordelingsberegninger af politiske tiltag på området.

De fordelingsstatistiske oplysninger er udarbejdet i Skatteministeriet ved hjælp af Lovmodellen. Fordelingerne er hovedsageligt baseret på indkomst- og fradragsoplysninger mv. for en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen eller knap 15.000 personer, og oplysningerne er opregnet til befolkningsniveau og fremregnet til aktuelt indkomstår.

Web-siderne indeholder også eksempler på skattebetalingen for en række typiske familier. Familiernes skattebetaling efter gældende regler vises for indeværende år og et par år frem, og samtlige beregningsforudsætninger fremgår af siderne. I tilfælde af kommende ændringer af skattesystemet, der vil påvirke familiernes økonomi, vil eksemplerne blive suppleret med beregninger af konsekvenserne for familierne.

www.skm.dk

Under denne web-adresse ligger "Skatter og afgifter - en statistisk belysning", og her kan man bl.a. læse:

• At der i 2000 opkræves 629 mia. kr. i skatter og afgifter. Det svarer til 49,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) eller næsten 120.000 kr. pr. dansker. 
• At personskat og arbejdsmarkedsbidrag tegner sig for 52 pct., moms og afgifter for 33 pct. og selskabsskat, ejendomsskat og skat af pensionsformuer mv. for 15 pct. af de samlede skatter og afgifter. 
• At den nye ejendomsværdiskat, der har afløst lejeværdiskatten, i 2000 indbringer 8,2 mia. kr. eller 4.700 kr. pr. ejerbolig. 
• At momsen giver et provenu på ca. 125 mia. kr. eller 24.000 kr. pr. dansker. 
• At selskabsskatten i 1998 indbragte ca. 34 mia. kr., og at den finansielle sektor og forretningsservice betalte ca. 40 pct. heraf. I 1991 var andelen 28 pct. 
• At 60 pct. af alle selskaber havde positiv indkomst i 1998 imod kun 45 pct. i 1989. 
• Pengeinstitutter, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter betalte gennemsnitligt ca. 2,5 mia. kr. i selskabsskat i årene 1991-1994, men i de næste 4 år steg beløbet til gennemsnitligt ca. 6,4 mia. kr. om året. 
• At bilskatterne indbringer 24 mia. kr. og chokoladeafgiften 1.250 mill. kr. 
• At 4,4 mill. personer i gennemsnit betaler 72.000 kr. i indkomstskat, ejendomsværdiskat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing. 
• At 665.000 børnefamilier modtager skattefri børnecheck på gennemsnitligt 16.400 kr. i 2000.
• At topledere i gennemsnit betaler 50 pct. af deres indkomst i skat og arbejdsmarkedsbidrag, ufaglærte lønmodtagere 37 pct. og pensionister 31 pct. 
• At et proportionalt bruttoskattesystem med en skattesats på 38 pct. og uden nogen former for fradrag ville give det samme provenu som der opkræves i dag - men med store forskydninger i skattebyrden.
• At 45 pct. af skatteyderne eller ca. 2 millioner personer kun betaler bundskat og kommuneskat, og at hver femte skatteyder eller 900.000 personer topskat.
• At det vil koste 25 mia. kr. i tabt skatteprovenu at afskaffe de progressive personskatter - mellemskatten og topskatten.
• At 60 pct. eller 2,6 mill. tjener mindre end 200.000 kr. om året, og knap 3 pct. eller 110.000 personer har en personlig indkomst på over 500.000 kr. 
• At boligejere mellem 31 og 50 år har de største renteudgifter - og at der er betydelig forskel fra ejer til ejer. I den ene ende har 25 pct. eller 275.000 familier renteudgifter (negativ kapitalindkomst) på gennemsnitligt næsten 90.000 kr., og i den anden ende har andre 275.000 renteindtægter (positiv kapitalindkomst) på gennemsnitligt 6.000 kr.
• At et lømodtagerægtepar med tilsammen 450.000 kr. i indkomst og en ejerbolig vurderet til 1 mill. kr. skal betale 160.000 kr. i skat og bidrag i en gennemsnitskommune. Det svarer til 35,5 pct. af indkomsten i 2000. Andelen falder til 34,7 pct. i 2002 med uændret kommuneskat. Børnechecken til to børn (over 7 år) vil være på 16.800 kr. skattefrit.
   

2. Fordelingen af indkomsterne og skatten

Et af de emner, der kan fremhæves, er belysningen af personskattesystemets bidrag til den økonomiske omfordeling i samfundet. Virker progressionen i indkomstskattesystemet, så lavindkomstgruppen slipper billigst i skat? Er det de bredeste skuldre, der bærer de største byrder?

Svarene herpå gives på siderne "Fordelingsprofilen - " og "Progressionsprofilen i indkomstskattesystemet", hvor bl.a. figuren nedenfor viser et tydeligt billede af indkomstskattesystemets økonomiske omfordeling blandt de ca. 4,4 millioner danske skatteydere.
 

Figur 1. Fordelingsprofil 2000

Samtlige skattepligtige er i figuren delt i fire grupper efter størrelsen af deres indkomst - personlig indkomst før fradrag af AM- og SP-bidrag. 28 pct. har indkomst under 100.000 kr., 30 pct. har mellem 100.000 kr. og 200.000 kr., 26 pct. har mellem 200.000 kr. og 300.000 kr., og 16 pct. har over 300.000 kr.

Herudover viser figuren disse indkomstgruppers andele af den samlede indkomst og af de samlede skatter. Det fremgår eksempelvis, at personerne med de laveste indkomster, der udgør 28 pct. af alle skattepligtige har 8 pct. af de samlede indkomster og betaler 6 pct. af skatterne. Modsætningsvis gælder det for højindkomstgruppen, at deres andel af de samlede skatter overstiger deres andel af de samlede indkomster.

Hvis vi havde haft et proportionalt skattesystem, med én skattesats for både lave og høje indkomster, ville søjlerne for indkomster og skatter i figuren have været lige høje.
 

I ovenstående oversigt er gengivet tallene bag figuren inkl. et ekstra indkomstinterval blandt de højeste indkomster.

I 2000 betaler de 4,4 mill. skattepligtige personer i gennemsnit 72.000 kr. i indkomstskat, ejendomsværdiskat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing. De laveste indkomstgrupper (under 200.000 kr.) betaler gennemsnitligt ca. 30.000 kr, mens den højeste indkomstgruppe (over 500.000 kr.) i gennemsnit betaler 383.000 kr.

Næsten 6 ud af 10 danskere, inkl. pensionister, ledige, studerende m.fl., har en indkomst under 200.000 kr. Det er i tal over 2 1/2 mill. personer.

Kun knap 3 ud af hver 100 eller 110.000 personer tjener over 500.000 kr., men de betaler til gengæld 13 pct. af de samlede skatter. Det vil sige, at vi har et skattesystem, hvor de bredeste skuldre bærer de største byrder.

3. Selskabers indkomster og skat

Det er også værd at fremhæve, at publikationen indeholder en række nye statistiske oplysninger om selskaber og fonde, og om udviklingen i deres indkomstforhold og skattebetaling i den seneste halve snes år.

Selskabsskattesatsen var 38 pct. i 1991, og er gradvist nedsat til 32 pct. fra og med 1999. Ud af ca. 75.000 selskaber betaler 60 pct. eller ca. 45.000 selskaber med positiv indkomst skat, mens godt 30.000 eller 4 ud af 10 selskaber har en så lav skattepligtig indkomst eller underskud, at de ikke betaler skat. I 1991 havde kun ca. 45 pct. af selskaberne positiv indkomst og betalte skat.

I 2000 forventes der at blive betalt i alt ca. 32 mia. kr. i samlet selskabsskat svarende til ca. 5 pct. af de samlede skatter og afgifter. Heraf kommer 4,5 mia. kr. fra kulbrinteskattepligtige selskabers virksomhed ved olie og gasindvinding.

Detaljerede branchefordelingsoplysninger viser, at finansieringsvirksomhed m.v. og forretningsservice er den branche, der tegner sig for den største del af provenuet - nemlig op imod 40 pct. i 1998. Det er et skift siden begyndelsen af 90'erne, hvor andelen lå omkring 25 - 30 pct., og var på niveau med industrien og handels-, hotel- og restaurationsvirksomhed. Sidstnævnte brancher bidrager hver med omkring 20 pct. af provenuet i 1998, jf nedenstående oversigt.
 

På web-siderne offentliggøres for første gang historiske oplysninger baseret på "levende" registre, dvs. tal inkl. ligningsmæssige ændringer i årene efter indkomståret, i modsætning til de hidtil offentliggjorde tal fra Danmarks Statistik, der har været baseret på et "fastfrosset" register indeholdende tal, som de så ud i januar i året 2 år efter indkomståret.

Baseret på detaljerede oplysninger fra Told-Skats selskabs- og fondsskatteregister foretages bl.a. en analyse af sammenhængen mellem aconto-selskabsskatten og selskabernes slutskat for årene 1992 - 1998, og endvidere vises detaljerede oplysninger om selskabers nedslag for udenlandsk indkomst og den såkaldte udlandslempelse.

Størstedelen af selskabernes skat indbetales som acontoskat i løbet af året. Denne måde at betale selskabsskat på blev indført med virkning fra indkomståret 1993, hvor selskabsskatteprocenten samtidig blev nedsat fra 38 pct. til 34 pct.

Godt 40 pct. af selskabsskatten blev omfattet af acontoordningen allerede i 1992 i forbindelse med en særlig frivillig overgangsordning. Det vurderes, at det overvejende var større selskaber med god likviditet, der indtrådte på dette tidspunkt. Herefter var andelen nogenlunde konstant, indtil konjunkturopsvinget for alvor løftede selskabsskatten i vejret i 1995. I 1999 skønnes andelen at nå 96 pct.

Frem til 1999 har der været en stærkt stigende tendens til, at acontoselskaberne samlet set har indbetalt mere end indkomstskatten og således har fået overskydende skat.

Det var blandt andet på denne baggrund, at godtgørelsen for overskydende skat nedsattes fra 7 til 6 pct. med virkning fra indkomståret 1998 og yderligere til 4 pct. fra og med indkomståret 2000, hvor også tillægget til restskatten nedsattes fra 11,75 pct. til 10 pct. Dette lovgivningsinitiativ har ført til, at betalingsmønstret nu ændrer sig. For 1999 skønnes selskaberne at have indbetalt 5,8 mia. kr. for meget i acontoskat, mens de i 2000 forventes at indbetale 1,5 mia. kr. for lidt set i forhold til den endelige skat.

Denne forventning støtter sig dels til, at betalingerne af acontoskat i marts 2000 har været meget lavere end forventet, dels til at ovennævnte nedsættelse af godtgørelsen for overskydende skat til 4 pct. reducerer forrentningen af overskydende skat betragteligt. Acontoskatten skønnes at falde ca. 7,3 mia. kr. i 2000 - selv om skønnet for acontoselskabernes endelige skat ligger på samme niveau som i 1999, hvilket er ca. 26 mia. kr. (ekskl. kulbrinteskattepligtige selskaber og fonde).

Det aktuelle renteniveau gør det (fortsat) til en god forretning at undgå restskat, mens det derimod er blevet en dårlig forretning at indbetale acontoskat, der returneres som overskydende skat. Med indførelse af acontoskatteordningen har staten opnået fremrykning af betalingen af betydelige skattebeløb, hvoraf den del, der har repræsenteret overskydende skat, nu synes at være på retur, således at acontoskatten samlet set kommer til at svare bedre til den endelige selskabsskat.

Siderne indeholder, som det er fremgået, et meget stort udvalg af interessante facts om det skattesystem, der lægger beslag på et beløb, der svarer til næsten halvdelen af samfundets samlede produktion. Det er på den baggrund vanskeligt at pege på nogle interessante tal fremfor andre, og der kan kun her opfordres til at søge i stoffet og konstatere mangfoldigheden ved selvsyn. Der henvises i den forbindelse til det fyldige alfabetiske index med stikord til de forskellige afsnit. Herudover kan der foretages fritekstsøgning i hele publikationen og for den sags skyld på hele Tal-Statistik-siden.

Publikationens sider vil fremover blive opdateret i takt med, at der foreligger nyt talmateriale, ligesom nye emner vil blive tilføjet.