Skattereformer i udlandet
1. Indledning
En række europæiske lande og USA gennemfører i øjeblikket og i de kommende år omfattende skatteændringer, hvor især beskatningen af lønindkomst reduceres, selskabsskattesatserne sættes ned og afskrivningsreglerne m.v. strammes. I en række lande indfases skatteændringerne over en årrække, mens ændringerne gennemføres på et enkelt år i andre lande. I f.eks. USA og Tyskland indfases skatteændringerne over en årrække, mens skatteændringerne i f.eks. Holland gennemføres allerede fra 2001.
Hovedtendensen i skattereformerne er en reduktion i beskatningen af lønindkomst med det formål at opnå økonomiske strukturforbedringer, herunder øge arbejdsudbudet, og dermed at øge den økonomiske aktivitet og beskæftigelse på længere sigt. I især USA har skattereformen samtidig været begrundet med et behov for at stimulere efterspørgslen på kort sigt. Danmark har med skattereformerne i 1990’erne også gennemført reduktioner i beskatningen af lønindkomst, hvor alle, herunder indkomstmodtagere med lave indkomster, har fået gavn af lavere marginalskatter (se Skat , februar 2001, for en gennemgang af omlægningerne af personskatterne i Danmark i perioden 1987-2002).
I de skattereformer, der behandles i denne artikel, er der generelle skattelettelser for de fleste lønmodtagere, idet skattesatserne på lønindkomst reduceres for næsten alle lønniveauer. Det er dog fortrinsvis de højeste effektive marginalskatter, som sættes ned i Tyskland, USA, Holland og Luxembourg. Derimod lemper Frankrig og Belgien beskatningen især for de laveste indkomstgrupper.
I tabel 1 er de væsentligste hovedtræk ved skattereformerne på personskatteområdet, erhvervsbeskatningen og nogle finansieringskilder skitseret.
| Tabel 1a. Hovedtræk ved skattereformerne. | |||
|---|---|---|---|
| Land | Tyskland | Holland | Belgien |
| År for fuldt indfaset reform | 2005 | 2001 | 2001(forslag) |
| Personskatteændringer. | Skattesatser nedsættes. Bundfradrag hæves, topskattegrænse nedsættes. | Skattesatser nedsættes. Personfradrag afskaffes. Skatterabatter indføres. Stramninger i transportfradrag. | Skattesatsen nedsættes i toppen. Beløbsgrænser forhøjes. Skatterabat for lavtlønnede Lempelser til ægtepar via ændrede sambeskatningsregler. |
| Ændringer i erhvervsbeskatningen og kapitalbeskatningen | Nedsættelse af selskabsskattesatsen til 38,6 pct. Stramninger af afskrivningsregler. | Ændringer i beskatning af opsparing, fast ejendom mv. | Selskabskattesatsen foreslås sænket. |
| Finansieringselementer | Offentlige besparelser, øgede indirekte skatter, herunder moms og grønne afgifter. | ||
| Anm.: Oplysningerne er baseret på oplysninger fra bl.a. International Bureau of Fiscal Documentation, Tax Notes International samt materiale, der er tilgængeligt via diverse udenlandske ministeriers, myndigheder og organisationers hjemmesider. | |||
| Tabel 1b. Hovedtræk ved skattereformerne. | |||
|---|---|---|---|
| Land | Frankrig | Luxembourg | USA |
| År for fuldt indfaset reform | 2003 | 2002 | 2010 |
| Personskatteændringer | Skattesatser sænkes. Beskæftigelsespræmie for lavtlønnede. | Skattesatser sænkes. Beløbsgrænser ensrettes og forhøjes. | Skattesatser nedsættes, øget børnetilskud. Lempelser i sambeskatningen af ægtepar. Lempelse af formuebeskatningen. |
| Ændringer i erhvervsbeskatningen og kapitalbeskatningen | Skattesatsen sænkes. Særlige nedslag for SMVer. Stramning af afskrivningsregler, sambeskatningsregler mv. | Skattesatsen ventes sænket. | Udfasningen af den såkaldte ”Death Tax” |
| Finansieringselementer | Stramning af afskrivningsregler og sambeskatningsregler. | ||
| Anm.: Oplysningerne er baseret på oplysninger fra bl.a. International Bureau of Fiscal Documentation, Tax Notes International samt materiale, der er tilgængeligt via diverse udenlandske ministeriers, myndigheder og organisationers hjemmersider. | |||
Det økonomiske udgangspunkt for landene er forskelligt. I tabel 2 er listet skattetrykket, bruttogælden, den strukturelle budgetsaldo og ældrekvoten for de lande, der omtales i denne artikel.
| Tabel 2. Skattetryk, bruttogæld, strukturel budgetsaldo og ældrekvote 1999. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Skattetryk | Bruttogæld | Strukturel budgetsaldo |
Ældrekvote2) | ||
| 1999 | 1999 | 1999 | |||
| Procent af BNP | 2000 | 2050 | |||
| Danmark | 50,4 | 52,0 | 2,3 | 22 | 38 |
| Tyskland | 37,7 | 61,1 | -0,7 | 23 | 47 |
| Holland | 40,3 | 63,2 | 0,7 | 20 | 41 |
| Belgien | 45,4 | 116,4 | -0,1 | 25 | 44 |
| Frankrig | 46,0 | 58,7 | -1,3 | 24 | 46 |
| Luxembourg | 42,1 | 6,0 | 4,8 | 22 | 38 |
| USA | 28,91) | 65,1 | 0,5 | ... | ... |
| Kilde: Økonomiministeriet, Økonomisk Oversigt, maj 2001; OECD Revenue Statistics 1999; Finansministeriet, Finansredegørelsen 2000; Europa- Kommisionens forårsprognose 2001. 1. 1998. 2. Ældrekvoten angiver befolkningen over 65 år i forhold til befolkningen mellem 15-64 år. | |||||
Danmark har et relativt højt skattetryk, men en relativ lav bruttogæld i pct. af BNP. Samtidig har Danmark strukturelt overskud på de offentlige finanser og en lavere vækst i ældrekvoten. En række af de lande, der gennemfører skattereformer, har større gæld og mindre god budgetsaldo og samtidig udsigt til en større ældreandel af befolkningen i fremtiden. Nettoskattelettelser vil – med mindre der gennemføres tilstrækkelige offentlige besparelser eller skabes passende strukturelle forbedringer på arbejdsmarkedet med gunstige virkninger på de offentlige finanser – nødvendiggøre fremtidige skattestigninger.
Mange lande gennemfører større eller mindre ændringer i skattesystemet hvert år i forbindelse med finanslovene. Små årlige ændringer over en lang årrække kan betyde omfattende forandringer i såvel erhvervs- som lønindkomstbeskatningen. I artiklen redegøres dog kun for hovedtrækkene i de skattereformer i lande, hvor der finder store omlægninger sted i de kommende år (f.eks. har Irland de senere år gennemført omfattende ændringer i skattesystemet, der følger trenden fra skatteomlægningerne i andre europæiske lande med nedsættelser i beskatningen af lønindkomst).
Hovedvægten er lagt på ændringer i lønindkomstbeskatningen.
Skattereformernes virkning på de effektive marginal- og gennemsnitsskatter belyses i artiklen for lønmodtagere med gennemsnitlig indkomst baseret på opgørelsesmetoder som anvendes i OECD (2001).
2. International sammenligning af beskatning af lønindkomst
Skattesystemerne i forskellige lande er indrettet meget forskelligt. Det gør international sammenligning af beskatning af lønindkomst vanskelig. Mange europæiske lande har relativ lav indkomstbeskatning og høje obligatoriske sociale bidrag fra både arbejdsgiver og arbejdstager. Indkomstbeskatningen i Danmark er høj, mens de obligatoriske sociale bidrag derimod er lavere (derudover er der også store forskelle i de indirekte skatter i de forskellige lande).
Internationale sammenligninger af marginal- og gennemsnitsskatter bør dog tage udgangspunkt i den samlede beskatning (bestående af indkomstskat og obligatoriske sociale bidrag fra både arbejdsgiver- og arbejdstager) i forhold til den samlede lønomkostning for arbejdsgiveren (bestående af bruttoløn og obligatoriske sociale bidrag fra arbejdsgiveren), idet det på længere sigt er uden betydning for den økonomiske effekt, hvem der formelt betaler skatten.
Tabel 3 viser den gennemsnitlige indkomstskat og obligatoriske sociale bidrag fra arbejdsgiver og arbejdstager i procent af samlede lønomkostninger for en enlig lønmodtager uden børn, der tjener en gennemsnitsindkomst i industrien i de pågældende lande i 2000.
| Tabel 3. Indkomstskat og sociale bidrag i 2000 og samlede lønomkostninger >1999. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Land | Gennemsnitlig indkomstskat |
Sociale bidrag | Total1) | Samlede lønomkostninger2) (Dollars) | |
| Pct. af samlede lønomkostninger | |||||
| Arbejdstager Arbejdsgiver | |||||
| Danmark | 32 | 12 | 0 | 44 | 31.638 |
| Tyskland | 17 | 17 | 17 | 51 | 36.742 |
| Holland | 6 | 25 | 14 | 45 | 33.802 |
| Belgien | 21 | 11 | 25 | 56 | 41.042 |
| Frankrig | 10 | 10 | 28 | 48 | 28.710 |
| Luxembourg | 11 | 12 | 12 | 35 | 30.889 |
| USA | 17 | 7 | 7 | 31 | 32.273 |
| 1) Total angiver summen af gennemsnitlig indkomstskat og sociale bidrag fra arbejdsgiver og arbejdstager. Tallene kan afvige med ét procentpoint på grund af afrunding. 2) Samlede lønomkostninger består af bruttolønomkostninger og arbejdsgivers obligatoriske sociale bidrag (1999 omregnet til ens købekraft). Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Det fremgår klart, at den danske indkomstbeskatning er den højeste blandt de sammenlignede OECD lande, mens de samlede sociale bidrag er de laveste. Den totale beskatning og de samlede lønomkostninger i Danmark afviger imidlertid ikke væsentligt fra de øvrige lande. | |||||
Af tabel 4 fremgår intervallet for indkomstskattesatserne (dvs. eksklusiv sociale bidrag) for en enlig lønmodtager før og efter skatteændringerne.
| Tabel 4. Interval for skattesatser på beskatning af lønindkomst. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Land | År for reform fuldt indfaset | Skattesatser | Øverste skalatrin | ||
| Satser 2000 |
Satser efter ændringer |
Trin i 2000 | Efter ændringer | ||
| Pct. | Kr. | ||||
| Danmark | 2002 | 39,8-59 | 38,7-59 | 267.600 | 267.600 |
| Tyskland | 2005 | 22,9-51 | 15-42 | 440.000 | 390.000 |
| Holland | 2001 | 4,5-60 | 3-52 | 360.000 | 340.000 |
| Belgien | 2001 | 25-55 | 25-50 | 450.000 | 330.000 |
| Frankrig | 2003 | 10,5-54 | 7-52,5 | 340.000 | 340.000 |
| Luxembourg | 2002 | 6-46 | 8-38 | 490.000 | 260.000 |
| USA | 2010 | 15-39,6 | 10-35 | 2.600.000 | 2.600.000 |
| Anm.: Der er ikke taget højde for, at skalatrinene ofte løbende reguleres på grund af lønudviklingen. | |||||
I tabel 5 og 6 sammenlignes gennemsnitsskatten og de effektive marginale skattesatser (indkomstskat og sociale bidrag i pct. af samlede lønomkostning) for forskellige familietyper i de pågældende lande i 2000 med satserne gældende for fuldt indfaset reform. Beregningerne for en fuldt indfaset reform inddrager de væsentligste ændringer i beskatningen af lønindkomst i skattesystemet, men baseret på fastholdte 2000 regler i øvrigt (der ses således bort fra de justeringer i de sociale bidrag, som ikke er et direkte element i skattereformerne – herunder i Tyskland). De fulde effekter af skattereformerne kan således ikke altid aflæses af tabellerne. Der henvises til de enkelte landeafsnit for mere deltaljerede oplysninger om beregningerne samt for satser for flere familietyper.
| Tabel 5. Gennemsnitsskatter inkl. sociale bidrag efter skattereformerne (ændring i forhold til 2000 i parentes). | ||||
|---|---|---|---|---|
| Lønniveau i procent af gennemsnitsniveauet i industrien | ||||
| 67 (enlig uden børn) |
100 (enlig uden børn) |
167 (enlig uden børn) |
100-671) (ægtepar med to børn) | |
| Danmark 2002 | 40,3 (-1,0) | 43,4 (-1,0) | 51,0 (-0,7) | 38,1 (-1,1) |
| Tyskland 2005 | 43,5 (-2,6) | 48,5 (-2,8) | 52,5 (-3,2) | 40,9 (-2,8) |
| Holland 2001 | 34,4 (-6,1) | 36,5 (-8,5) | 36,3 (-8,0) | 32,4 (-7,6) |
| Belgien 2001 | 48,7 (-1,2) | 55,3 (-0,9) | 61,1 (-0,7) | 47,3 (-2,0) |
| Frankrig 2003 | 37,5 (-3,7) | 47,0 (-1,1) | 48,7 (-1,3) | 39,4 (-1,4) |
| Luxembourg 2002 | 26,5 (-3,5) | 30,5 (-4,7) | 38,3 (-5,2) | 16,1(-3,3) |
| USA 2010 | 27,6 (-1,4) | 29,9 (-1,0) | 34,9 (-1,8) | 23,5 (-3,3) |
| 1. Begge har indkomst. Den ene ægtefælle har 100 pct. af gennemsnitsindkomsten for en industriarbejder, den anden 67 pct. af gennemsnitsindkomsten i industrien. 2. Tallene for Danmark undervurderer effekten af den igangværende skattereform (Pinsepakken), da satserne gældende for 2002 er målt i forhold til satser i 2000, og således ikke omfatter lempelser i 1999. Anm.: Tallene for 2000 er estimerede, da opgørelsen af gennemsnitsindkomsten i industrien ikke forelå på offentliggørelsestidspunktet for OECD publikationen Taxing Wages 1999-2000. Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. | ||||
| Tabel 6. Effektive marginalskattesatser inkl. sociale bidrag før og efter skattereformerne (ændring i forhold til 2000 i parentes). | ||||
|---|---|---|---|---|
| Lønniveau i procent af gennemsnitsniveauet i industrien | ||||
| 67 (enlig uden børn) |
100 (enlig uden børn) |
167 (enlig uden børn) |
100-671) (ægtepar med to børn) | |
| Danmark 20022) | 44,2 (-6,5) | 49,7 (-1,0) | 63,3 (-0,0) | 49,7 (-1,0) |
| Tyskland 2005 | 55,4 (-3,9) | 59,1 (-4,7) | 39,0 (-7,3) | 57,9 (-3,7) |
| Holland 2001 | 53,2 (-1,1) | 51,5 (-6,7) | 42,0 (-8,0) | 51,5 (6,7) |
| Belgien 2001 | 62,3 (-3,6) | 66,7 (-0,3) | 70,4 (-0,3) | 67,0 (0,3) |
| Frankrig 2003 | 80,0 (6,5) | 51,6 (-1,6) | 50,0 (-1,2) | 46,0 (-1,6) |
| Luxembourg 2002 | 35,0 (-6,3) | 42,9 (-6,3) | 53,9 (-4,8) | 24,0 (-18,9) |
| USA 2010 | 34,6 (0,0) | 34,6 (0,0) | 43,9 (-2,7) | 34,6 (0,0) |
| 1. Begge har indkomst. Den ene ægtefælle har 100 pct. af gennemsnitsindkomsten for en industriarbejder, den 67 pct. af gennemsnitsindkomsten. Marginalskattesatsen er for hovedindkomstmodtageren. 2. Tallene for Danmark undervurderer effekten af den igangværende skattereform (Pinsepakken), da satserne gældende for 2002 er målt i forhold til satser i 2000, og således ikke omfatter lempelser i 1999. Anm.: Tallene for 2000 er estimerede, da opgørelsen af gennemsnitsindkomsten i industrien ikke forelå på offentliggørelsestidspunktet for OECD publikationen Taxing Wages 1999-2000. Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint mellem satserne for fuldt indfaset skattereform og satserne i 2000. Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. | ||||
Det gennemgående træk er, at den danske lønindkomstbeskatning for de laveste indkomster er lavere end i en række lande med velfærdsmodeller, der ligner den danske. Derimod indebærer den relativt høje progression i beskatningen af lønindkomst i Danmark, at gennemsnitsskatten for de højeste indkomster er højere end i de øvrige lande.
Desuden fremgår det af tabellerne, at Tyskland, Holland, Luxembourg og USA især letter beskatningen for de højeste indkomster, mens Frankrig og Belgien hovedsageligt lemper for de laveste indkomster.
3. Tyskland
Den 6. juli 2000 blev den tyske skattereform vedtaget af Forbundsdagen og godkendt af Forbundsrådet den 14. juli 2000. Reformen trådte i kraft den 1. januar 2001 og er fuldt indfaset i 2005. Skattereformen er en af de største i efterkrigstidens Tyskland. Hovedtendensen i reformen er en reduktion i beskatningen af lønindkomst og lempelser i erhvervsbeskatningen med det formål at foretage strukturforbedringer og øge den økonomiske aktivitet og beskæftigelse i Tyskland. Den tyske skattereform sænker primært de effektive marginalskatter for højtlønnede. Den tyske skattereform er ikke fuldt finansieret, men indebærer en negativ provenuvirkning på ca. 63 mia. DEM (svarende til ca. 240 mia. kr. eller ca. 1 pct. af BNP).
Reduktion af personindkomstbeskatningen
Reduktionen af lønindkomstbeskatningen finder sted i tre faser frem til år 2005. I første fase nedsættes den laveste marginalskattesats fra 22,9 pct. i 2000 til 19,9 pct. i 2001. Derudover sænkes den højeste marginalskat fra 51 pct. i 2000 til 48,5 pct. i 2001. Bundfradraget hæves fra 13.499 DEM (ca. 50.000 kr.) i 2000 til 14.093 DEM i 2001. I anden fase nedsættes den laveste marginalskat til 17 pct. i 2003. Den højeste marginalskattesats nedsættes til 47 pct. Bundfradraget hæves til 14.525 DEM. I tredje fase i 2005 nedsættes den laveste marginalskat yderligere til 15 pct., og den højeste marginalskat nedsættes til 42 pct. Bundfradraget hæves til 15.011 DEM. Topskattegrænsen vil i 2005 blive på ca. 102.000 DEM (390.000 kr.). Hovedsigtet med at nedsætte marginalskatterne er at forbedre strukturerne i Tyskland med henblik på at øge beskæftigelsen. Den store nedsættelse af den højeste marginalskat i Tyskland indebærer, at det er de højest lønnede lønmodtagere, der får mest ud af reformen.
Ændringer i erhvervs- og aktiebeskatningen
Med skattereformen sænkes den statslige selskabsskat til 25 pct. Da der også er beskatning på delstatsniveau, vil Tyskland med en sats på 38,6 pct. fortsat befinde sig i den høje ende i EU mht. selskabsskattesats. Afskrivningerne på driftsmidler nedsættes fra 30 pct. til 20 pct. efter saldometoden. Bygningsafskrivningerne nedsættes fra 4 pct. til 3 pct. efter en lineær afskrivningsmetode.
Den hidtidige sondring mellem udloddet og ikke-udloddet overskud afskaffes. Som kompensation for skattenedsættelsen ændres fra 2002 udbyttebeskatningen, så udbytter vil indgå med 50 pct. i det personlige indkomstskattegrundlag.
Aktieavancebeskatningen ændres fra 2002, så der sondres mellem aktier med en ejertid på under og over ét år. Hvis ejertiden er under ét år, vil avancer indgå med 50 pct. i den skattepligtige indkomst. Er ejertiden længere end ét år, er avancen skattefri, hvis der ikke er tale om en ”væsentlig ejerandel”, der med reformen nedsættes fra 10 pct. til 1 pct. af aktiekapitalen. Avancer fra ”væsentlige ejerandele” beskattes på samme måde som avancer, hvor ejertiden er under ét år.
Hensigten med disse ændringer i erhvervsbeskatningen er at forenkle systemet og øge Tysklands internationale konkurrencedygtighed. Ændringerne i aktieavancebeskatningen vil være til størst fordel for aktieejere, der har store aktieavancer.
Ændringer i beskatningen af mindre virksomheder
For virksomhedsejere vil den personlige virksomhedsskattebetaling fremover skulle modregnes i den personlige indkomst med en faktor 1,8 på det beregnede skattegrundlag. Grænsen for skattefrit salg eller likvidation af en virksomhed hæves samtidig fra 60.000 DEM til 100.000 DM.
Gennemsnits- og marginalskatterne på lønindkomst
Skattereformens ændringer i skattesatser og beløbsgrænser påvirker gennemsnits- og marginalskatten for lønmodtagerne. I følgende figur er gennemsnits- og marginalskatteskalaen angivet for år 2000 og 2005 - når skatteændringerne er fuldt gennemført - for en enlig lønmodtager uden børn for forskellige indkomstniveauer. Tallene indeholder både indkomstskat og obligatoriske sociale bidrag.
Figur 1. Gennemsnitsskat for en enlig uden børn
Figur 2. Effektive marginalskatter for en enlig uden børn
Det fremgår af grafen for de effektive marginalskatter, at det hovedsageligt er de lønmodtagere med den højeste indkomst, der vil opleve det største fald i marginalskattesatsen. Tilsvarende fremgår det af grafen for gennemsnitsskatterne, at det er de højest lønnede, der vil få det største fald i gennemsnitsskatterne. Det fremgår også af graferne for gennemsnitsskatterne, at det tyske skattesystem er degressivt, idet gennemsnitsbeskatningen først er voksende i indkomsten og herefter aftagende. Det skyldes, at der i Tyskland er loft over de sociale bidrag. Tjener lønmodtagerne lidt mere end gennemsnitsindkomsten i industrien, er den tyske indkomstskat stort set en proportional skat. Det danske skattesystem er derimod karakteriseret ved en betydelig grad af progression. Den tyske skattereform ændrer således ikke ved den lave grad af progression i det tyske skattesystem.
I nedenstående tabel er gennemsnits- og marginalskatterne angivet for den enlige lønmodtager og andre familietyper for forskellige indkomstniveauer.
| Tabel 7. Beskatning af en enlig lønmodtager før og efter skattereformen. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitsskat | Effektiv marginalskat | ||||
| Lønniveau i pct. af gennemsnitslønnen i industrien | Antal hjemme- boende børn i husstanden | 2000 | 2005 | 2000 | 2005 |
| 67 | 0 | 46,1 | 43,5 | 59,3 | 55,4 |
| 100 | 0 | 51,3 | 48,5 | 63,8 | 59,1 |
| 167 | 0 | 55,7 | 52,5 | 46,3 | 39,0 |
| 67 | 2 | 29,5 | 27,2 | 57,5 | 54,8 |
| Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Anm.: I beregningerne er medregnet ændringer i skattesatser og beløbsgrænser. Der er ikke medtaget ændringer i obligatoriske sociale bidrag. | |||||
| Tabel 8. Beskatning af et ægtepar før og efter skattereformen. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitsskat | Effektiv marginalskat | ||||
| Lønniveau i pct. af gennemsnitslønnen i industrien1) | Antal hjemmeboende børn i husstanden | 2000 | 2005 | 2000 | 2005 |
| 100 - 0 | 2 | 33,1 | 30,5 | 60,0 | 57,1 |
| 100 - 33 | 2 | 39,5 | 36,8 | 59,3 | 55,9 |
| 100 - 67 | 2 | 43,7 | 40,9 | 61,6 | 57,9 |
| 100 - 33 | 0 | 46,1 | 43,5 | 59,3 | 55,4 |
| Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Anm.: I beregningerne er medregnet ændringer i skattesatser og beløbsgrænser. Der er ikke medtaget ændringer i obligatoriske sociale bidrag. 1. Den ene ægtefælle har en indkomst på 100 pct. af gennemsnitsindkomsten for en industriarbejder, mens den anden ægtefælle har enten 0, 33 eller 67 pct. af gennemsnitsindkomsten. | |||||
Det fremgår af tabellerne, at alle lønmodtagergrupper vil få nedsat såvel marginal- som gennemsnitsskat. Nedsættelserne i de effektive marginalskatter og gennemsnitsskatterne er dog større for de højeste indkomster for såvel enlige som ægtepar.
4. Belgien
Personbeskatning
Den belgiske regering har skitseret en seks-faset-strategi til at nedbringe skattetrykket. I de tre første faser har det drejet sig om skattestop, genindførsel af indeksering af beløbsgrænserne i indkomstskattesystemet og afskaffelsen af krise-særskatten (CCC) fra 1994. CCC-skatten blev indført som en midlertidig skat, men regeringen fastsatte ikke en afviklingsdato.
I september 2000 har den belgiske regering fremlagt et forslag til en personskattereform med lempelser for i alt 131 mia. BEF (svarende til 24 mia. kr. eller 1,3 pct. af BNP). Reformen indeholder fjerde og femte af de i alt seks faser, nemlig sænkelse af indkomstskatten og strukturelle forbedringer.
| Tabel 9. Elementerne i det belgiske reformforslag | |
|---|---|
| (mia. BEF) | 2001 |
| Formål I: Lempet beskatning af arbejdsindkomst | |
| Beskæftigelsesfradrag | -28 |
| Tilpasning af beløbsgrænser | -31 |
| Nedsættelse af den højeste marginalskattesats til 50 pct. | -7 |
| Formål II: Neutralitet i skattesystemet mht. civilstand | |
| Tilpasning af bundfradrag, så ægtepar sidestilles med to enlige | -44 |
| Individualisering af skattefradrag for indkomstoverførsler | -21 |
| Opsplitning af anden indkomst end lønindkomst | -2 |
| Ligestilling af ægteviede og par med samlivskontrakt | - |
| I alt | -131 |
| Kilde: Finansministeriet i Belgien | |
Reformen af det belgiske indkomstskattesystem sker ifølge regeringen hovedsagelig på baggrund af tre forhold. For det første er beskatningen af arbejdsindkomst høj internationalt set; for det andet er der høje implicitte marginalskatter for de lavtlønnede; og for det tredje er de eksplicitte marginalskatter for højtlønnede ligeledes høje.
Det belgiske forslag til en målrettet skattelettelse til de lavtlønnede indebærer en skatterabat på 25.000 BEF (godt 4.600 kr.) for personer med en årlig skattepligtig lønindkomst i intervallet 150.000- 500.000 BEF (28.800 - 92.500 kr.). Både indfasningen og udfasningen af rabatten er ganske stejl, hvilket isoleret set giver negative marginalskatter i indfasningen, men relativt høje marginalskatter i udfasningen.
Godt 1,4 millioner belgiere skønnes at få gavn af beskæftigelsesfradraget med et gennemsnitligt fradrag på 19.000 BEF (ca. 3.500 kr.). Fradraget kan endda resultere i negativ skattebetaling for omtrent 230.000 belgiere.
Beløbsgrænserne i indkomstskatteskalaen tilpasses opad for skattepligtig indkomst på de lavere skalatrin (i intervallet 64.400-115.100 kr.) med det formål at lempe skatten for mellemindkomsterne. Beløbsgrænserne har ikke været indekseret siden 1993. Lempelsen kommer 3,7 millioner husholdninger til gode, med gennemsnitligt 1.400 kr. om året.
For indkomster over 1.709.000 BEF (316.300 kr.) sættes marginalskattesatsen ned fra 52,5 og 55 pct. til 50 pct. Derved reduceres antallet af skattesatser fra syv til fem, og på sigt er målet at reducere det yderligere til tre.
Reformens andet formål er at gøre skattesystemet neutralt i forhold til borgernes valg af levevis. Hidtil har ægtepar været forfordelt i skattesystemet, blandt andet som følge af at visse fradrag er større for ugifte.
I en kommende sjette fase i regeringens strategi ventes en forøgelse af beskæftigelsesfradraget, en forøgelse af bundfradraget og reduktion af antal skattesatser til tre på hhv. 25, 35 og 45 pct.
I tabel 10 og 11 er gennemsnitsskattesatserne og de effektive marginalskattesatser angivet for forskellige familietyper før og efter reformens gennemførsel.
| Tabel 10. Beskatning af en enlig lønmodtager før og efter skattereformen. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitsskat | Effektiv marginalskat | ||||
| Lønniveau i pct. af gennemsnitslønnen i industrien | Antal hjemmeboende børn i husstanden | 2000 | 2001 | 2000 | 2001 |
| 67 | 0 | 49,9 | 48,7 | 65,9 | 62,3 |
| 100 | 0 | 56,2 | 55,3 | 67,0 | 66,7 |
| 167 | 0 | 61,8 | 61,1 | 70,7 | 70,4 |
| 67 | 2 | 33,4 | 32,5 | 65,9 | 62,3 |
| Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Anm.: I beregningerne er medregnet ændrede satser og beløbsgrænser, den ny skatterabat samt ens fradrag for ægtefæller. | |||||
| Tabel 11. Beskatning af et ægtepar før og efter skattereformen. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitsskat | Effektiv marginalskat | ||||
| Lønniveau i pct. af gennemsnitslønnen i industrien1) | Antal hjemmeboende børn i husstanden | 2000 | 2001 | 2000 | 2001 |
| 100 - 0 | 2 | 40,4 | 37,9 | 63,9 | 63,7 |
| 100 - 33 | 2 | 45,5 | 43,4 | 71,0 | 70,0 |
| 100 - 67 | 2 | 49,3 | 47,3 | 67,3 | 67,0 |
| 100 - 33 | 0 | 52,8 | 50,9 | 71,4 | 70,4 |
| Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Anm.: I beregningerne er medregnet ændrede satser og beløbsgrænser, den ny skatterabat samt ens fradrag for ægtefæller. 1. Den ene ægtefælle har en indkomst på 100 pct. af gennemsnitsindkomsten for en industriarbejder, mens den anden ægtefælle har enten 0, 33 eller 67 pct. af gennemsnitsindkomsten. | |||||
Gennemsnitsskatten nedbringes for alle beregnede familietyper, men mest for dem med lavere lønindkomster. I overensstemmelse med reformens andet formål tilgodeses især ægteparrene, som i kraft af de forhøjede fradragsgrænser får nedbragt marginalskatten med knap 2 procentenheder.
De effektive marginalskattesatser er derimod fortsat høje, til dels på grund af samspillet med indkomstafhængige reduktioner i de sociale bidrag. At lempelserne på de øverste skalatrin ikke slår igennem i de effektive marginalskatter skyldes, at den skattepligtige indkomst for alle familietyper ligger under øverste skalagrænse.
For den enlige lønmodtager uden børn fås følgende profiler for gennemsnitsskatten og den effektive marginalskat før og efter reformen.
Figur 3. Gennemsnitsskat for en enlig uden børn
Figur 4. Effektive marginalskatter for en enlig uden børn
Erhvervsbeskatning
Den belgiske regering har planer om at reducere selskabsskatten fra 40,17 pct. til 30 pct. Hertil kommer, at selskabsskatten for små og mellemstore teknologivirksomheder ønskes sænket til 15 pct. I alt skønnes skattelettelserne at udgøre 78 mia. BEF (14 mill. kr. eller 0,8 pct. af BNP).
5. Frankrig
I løbet af finanslovsforhandlingerne i efteråret 1999 fremkom et budgetoverskud, som blev udmøntet i marts 2000 som en “forårsskattepakke” på 50 mia. FRF (57 mia. kr eller 0,5 pct. af BNP) med indkomstskattelettelser for de lavest lønnede, en sænkelse af momsen fra 20,6 pct. til 19,6 pct. og en fremskyndelse af den gradvise afskaffelse af den lokalt fastsatte lejeværdiskat.
I sensommeren 2000 kom den franske regering med endnu et skattereformforslag, som skal indfases i perioden 2001-2003. Forslaget omfatter tiltag indenfor personbeskatning, erhvervsbeskatning samt energi- og bilafgifter. Af tabel 12 fremgår provenueffekterne af de enkelte tiltag. Når reformen er fuldt indfaset, beløber reformen sig til i alt 120 mia. FRF, svarende til 136 mia. kr. eller 1,3 pct. af BNP.
| Tabel 12. Elementerne i det franske reformforslag | ||
|---|---|---|
| mia. FRF (2000) | 2001 | Fuldt indfaset i 2003 |
| Personbeskatning | ||
| Indkomstskattelettelser for alle, der betaler indkomstskat | -21,8 | -43,2 |
| Målrettede lempelser for indkomster under 1,3 * minimumsniveau | -9,6 | -26,6 |
| Erhvervsbeskatning | ||
| Selskabsskattelettelser | -2,7 | -20,4 |
| heraf: | ||
| Afskaffelse af særskat på selskaber (10 pct. af selskabsskattebetalingen indført under Juppé i 1995) | -8,4 | -27,4 |
| Tilpasning af sambeskatningsreglerne, stramning af saldoafskrivninger og selskabsskattegodtgørelse (avoir fiscal) mellem virksomheder | +8,0 | +13,4 |
| Nedslag i selskabsskatten for små virksomheder til 15 pct. | -2,3 | -6,4 |
| Bortfald af lønindkomst i grundlaget for den lokale virksomhedsskat | -8,0 | -15,5 |
| Beskatning af energi og transport | ||
| Sænket afgift på fyringsolie | -3,5 | -3,5 |
| Særligt bidrag fra olieselskaberne | 3,5 | 3,5 |
| Stigning i dieselafgiften fra 2002 | - | 4,8 |
| Bortfald af vægtafgift på personbiler | -12,0 | -12,0 |
| Tiltag til fremme af vedvarende energi | - | -0,2 |
| Diverse | ||
| Forenklinger i skattesystemet | -0,3 | -0,3 |
| Bortfald af diverse skatter, herunder i lejeloven | -2,7 | -6,2 |
| I alt | -57,1 | -119,6 |
| Kilde: Det franske finansministerium | ||
Personbeskatning
I det franske indkomstskattesystem benyttes et familie-koefficient system, hvor den skattepligtige indkomst divideres med en koefficient mellem 1 og 6 afhængig af ægtestand, børn og forsørgerpligt (1 for enlige uden forsørgerpligt; 6 for enlige, fraskilte, ægtepar eller enker/enkemænd med mindst 5 børn eller enlige eller fraskilte samboende med mindst 6 børn). Ved høje indkomster reduceres koefficienten. Skattepligtig indkomst består af lønindkomst og kapitalindkomst. Den skattepligtige lønindkomst er bruttolønindkomsten fratrukket først 10 pct. som standardfradrag for arbejdsomkostninger og dernæst 20 pct. af resten (samlet er fradraget dog max. 220.050 FRF per skattepligtig).
Den samlede skattepligtige indkomst (løn- og kapitalindkomst) divideret med koefficienten beskattes ud fra skatteskalaen, som er gengivet i figur 5 for 2000 og 2003 i henhold til reformforslaget (skatten beregnes i februar året efter indkomsten er modtaget).
Figur 5. Marginalskatteskala i Frankrig
I vedtagelsen af forårs-skattepakken indgik indkomstskattelettelser for 11 mia. FRF, ved at de to laveste indkomstskattesatser blev sat ned med hver 1 procentenhed til hhv. 9,5 og 23 pct. for år 2000. I den seneste skattereform foreslås indkomstskatten gradvist sænket med 2,5 procentenheder for indkomster i det store interval 26.230- 239.270 FRF og 1,5 procentenheder for højere indkomster.
Eftersom indkomsten korrigeres med familiestørrelsen, er marginalskatterne ikke sammenlignelige med marginalskatterne i et system med individuel beskatning. Desuden betyder beløbsgrænserne, hvor korrektionen reduceres eller bortfalder, at marginalskatterne ved disse grænser bliver meget høje. Skatteskalaen er tilnærmelsesvis gældende for en enlig uden børn, men for at få den effektive marginalbeskatning, må der yderligere tages højde for de 18 pct. fradrag i indkomsten samt sociale bidrag.
De målrettede skattelempelser for de lavtlønnede består i en negativ skat benævnt ”beskæftigelsespræmie” (prime pour l’emploi, PPE). Målet er at øge tilskyndelsen til at arbejde for lavtlønnede.
Oprindeligt foreslog regeringen en form for beskæftigelsesfradrag – en godtgørelse af arbejdsmarkedsbidragene CSG og CRDS for personer med indkomster indenfor et bestemt interval. Det franske Forfatningsråd (Le Conceil Constitutionnel) vurderede imidlertid, at initiativet var forfatningsstridigt, idet ikke alle befolkningsgrupper var stillet ens.
Beskæftigelsespræmien kommer stort set samme befolkningsgruppe til gode – i alt ca. 10 millioner lønmodtagere - og træder i kraft fra september 2001. Præmien varierer med indkomst (mindre end 1,4 gange den franske mindsteløn, SMIC'en, som i øjeblikket er på 42 FRF pr. time og ca. 7.100 FRF pr. måned), øvrig indkomst, ægtestand og børn.
Nedenfor fremgår virkningerne af skattereformtiltagene for lønmodtagere – både enlige og ægtepar, med og uden børn – i overensstemmelse med metoden i OECDs sammenligninger af beskatning af lønindkomst.
| Tabel 13. Beskatning af en enlig lønmodtager før og efter skattereformen. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitsskat | Effektiv marginalskat | ||||
| Lønniveau i pct. af gennemsnitslønnen i industrien | Antal hjemmeboende børn i husstanden | 2000 | 2003 | 2000 | 2003 |
| 67 | 0 | 41,2 | 37,5 | 73,5 | 80,0 |
| 100 | 0 | 48,1 | 47,0 | 53,2 | 51,6 |
| 167 | 0 | 50,0 | 48,7 | 51,2 | 50,0 |
| 67 | 2 | 32,0 | 29,5 | 59,3 | 68,0 |
| Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Anm.: I beregningerne er medregnet ændrede satser og beløbsgrænser og den ny beskæftigelsespræmie | |||||
| Tabel 14. Beskatning af et ægtepar før og efter skattereformen. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitsskat | Effektiv marginalskat | ||||
| Lønniveau i pct. af gennemsnitslønnen i industrien1) | Antal hjemmeboende børn i husstanden | 2000 | 2003 | 2000 | 2003 |
| 100 - 0 | 2 | 39,0 | 38,1 | 43,3 | 55,0 |
| 100 - 33 | 2 | 39,0 | 36,7 | 51,9 | 43,1 |
| 100 - 67 | 2 | 40,8 | 39,4 | 47,6 | 46,0 |
| 100 - 33 | /td> | 8 | 1,5 | 53,2 | 51,6 |
| Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Anm.: I beregningerne er medregnet ændrede satser og beløbsgrænser og den ny beskæftigelsespræmie. 1. Den ene ægtefælle har en indkomst på 100 pct. af gennemsnitsindkomsten for en industriarbejder, mens den anden ægtefælle har enten 0, 33 eller 67 pct. af gennemsnitsindkomsten. | |||||
Beregningerne bekræfter, at gennemsnitsskatten nedbringes for alle familietyper. Marginalskatten falder desuden for de fleste, men stiger for de lavestlønnede. Det skyldes, at beskæftigelsespræmien reduceres med indkomsten.
Figur 6. Gennemsnitsskat for en enlig uden børn
Figur 7. Effektive marginalskatter for en enlig uden børn
Erhvervsbeskatningen
Under henvisning til den tyske selskabsskattesænkning sænkes også selskabsskatten i Frankrig. Hidtil har virksomhederne betalt 33 1/3 pct. selskabsskat plus særskatten indført under Juppé på 10 pct. af selskabsskattebetalingen, dvs. 36 2/3 pct. i alt. Hertil kommer, at større virksomheder siden januar 2000 har betalt et særligt socialt bidrag på 3,3 pct. af den del af selskabsskattegrundlaget, der overstiger 5 mia. FRF. Marginalt nærmer selskabsskattesatsen for store virksomheder sig altså 40 pct.
Juppé-særskatten afvikles gradvist, idet vedtagelsen af finansloven indebar en nedsættelse fra 10 pct. til 6 pct. i 2001 og 3 pct. i 2002. Selv om det ikke fremgår direkte af finansloven, er det tilkendegivet, at særskatten afskaffes helt fra 2003. Det indebærer, at selskabsskatten falder fra 36 2/3 pct. til 35,33 pct. i 2001; 34,33 i 2002; og 33 pct. i 2003.
Selskabsskatten for små og mellemstore virksomheder med en nettoomsætning under 50 mill. FRF, mindst 75 pct. ejet direkte eller indirekte af fysiske personer, sænkes trinvis til 25 pct. i 2001 og 15 pct. i 2002). Visse af disse virksomheder med god soliditet kan benytte sig af en ordning, hvor de i tre år beskattes med en lavere sats på 19 pct. af overskuddet op til 200.000 FRF og 25 pct. af resten af overskuddet.
Beskatning af energi og transport
Afgiften på husholdningernes forbrug af fyringsolie reduceredes med 30 pct. i 2000. Provenutabet dækkes af en særskat på olieselskabernes reserver. Afgiften på blyfri benzin holdes uændret for tredje år i træk. Desuden indførtes en mekanisme, som indebærer, at afgiften på benzin og andre mineralolieprodukter (taxe interieure sur les produits petroliers, TIPP) justeres nedad svarende til stigningen i momsbetalingen, når middelprisen på benzin på de internationale markeder stiger mere end 10 pct. Mekanismen indebar umiddelbart et fald i afgiften, men i lyset af det efterfølgende prisfald blev afgiften forhøjet i marts 2001.
Et særlig populært reformtiltag var afskaffelsen af vægtafgiften for privatbilisterne (la vignette). For ejeren af en Citroën Xantia indebærer det en besparelse på 602-1.456 FRF afhængig af bopæl, mens ejeren af en Peugeot 306 sparer mellem 254 og 616 FRF. I alt drejer det sig om en lempelse på 12 mia. FRF.
6. Luxembourg
Den luxembourgske regerings skattereform omfatter skatteændringer i 2001 og 2002.
Sammenlægningen af skattemyndighederne for hhv. direkte og indirekte skatter er påbegyndt for at øge effektiviteten og komme skatteunddragelse til livs.
Personbeskatning
Sigtet med personskattereformen er at sænke marginalskatterne for alle. Reformen indebærer en ændring af skatteskalaen, så skalatrinnene (beløbsgrænserne) er lige store, ligesom antallet af trin reduceres. Resultatet bliver en skala, hvor hvert trin er 66.650 LUF og satsen stiger med 2 pct. for hvert trin, fra 8 pct. på laveste trin til 38 pct. som den højeste sats. Bundfradraget sættes op for at sikre, at afrunding i forbindelse med overgangen til euroen sker i skatteborgernes favør. Skattesatsen for de laveste indkomster (indgangsskatten) sættes ned fra 14 pct. i 2001 til 8 pct. i 2002. Topskatten sænkes fra 42 pct. i 2001 til 38 pct. i 2002 og topskattegrænserne sættes op. Fradragsgrænsen for indbetalinger på private, supplerende pensionsordninger sættes op, og andre pensionsregler lempes.
Samlet skønnes skattelettelserne i 2002 til 15 mia. LUF (knap 3 mia. DKR eller knap 2 pct. af BNP).
På længere sigt er det foreslået at overgå til individuel beskatning frem for sambeskatning af ægtefæller. Man vil også undersøge mulighederne for en negativ indkomstskat.
I tabel 15 og 16 gengives beregnede gennemsnitsskatter og effektive marginalskatter i overensstemmelse med OECDs metode. Resultaterne bekræfter, at gennemsnitsskatten er faldende for alle, der betaler indkomstskat. De lavestlønnede enlige og ægtepar samt børnefamilier betaler kun sociale bidrag, og da disse forudsættes uændrede i beregningerne, er dette forklaringen på, at gennemsnits- og marginalskatterne er uændrede for disse grupper.
| Tabel 15. Beskatning af en enlig lønmodtager før og efter skattereformen. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitsskat | Effektiv marginalskat | ||||
| Lønniveau i pct. af gennemsnitslønnen i industrien | Antal hjemmeboende børn i husstanden | 2000 | 2002 | 2000 | 2002 |
| 67 | 0 | 30,0 | 26,5 | 41,3 | 35,0 |
| 100 | 0 | 35,2 | 30,5 | 49,2 | 42,9 |
| 167 | 0 | 43,5 | 38,3 | 58,7 | 53,9 |
| 67 | 2 | 4,4 | 4,4 | 24,0 | 24,0 |
| Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Anm.: I beregningerne er medregnet ændringer i satser og beløbsgrænser. | |||||
| Tabel 16. Beskatning af et ægtepar før og efter skattereformen. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitsskat | Effektiv marginalskat | ||||
| Lønniveau i pct. af gennemsnitslønnen i industrien1) | Antal hjemmeboende børn i husstanden | 2000 | 2002 | 2000 | 2002 |
| 100 - 0 | 2 | 10,9 | 10,9 | 24,0 | 24,0 |
| 100 - 33 | 2 | 14,2 | 14,2 | 24,0 | 24,0 |
| 100 - 67 | 2 | 19,4 | 16,1 | 42,9 | 24,0 |
| 100 - 33 | 0 | 27,8 | 25,2 | 39,7 | 31,8 |
| Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Anm.: I beregningerne er medregnet ændringer i satser og beløbsgrænser 1. Den ene ægtefælle har en indkomst på 100 pct. af gennemsnitsindkomsten for en industriarbejder, mens den anden ægtefælle har enten 0, 33 eller 67 pct. af gennemsnitsindkomsten. | |||||
Figur 8. Gennemsnitsskat for en enlig uden børn
Figur 9. Effektive marginalskatter for en enlig uden børn
Erhvervsbeskatning
Der foreslås en lempelse af den gennemsnitlige selskabsskattesats fra 37,4 til 30 pct. i 2002. Det endelige resultat afhænger af de lokale selskabsskattesatser.
Desuden sker der en tilpasning og modernisering af diverse regler, herunder investeringsgodtgørelsen, som bl.a. udbredes til immaterielle aktiver.
7. Holland
I Holland blev en omfattende skattereform vedtaget af det hollandske parlament den 3. februar 2000 og af overhuset den 9. maj 2000. Reformen træder som den tyske skattereform i kraft den 1. januar 2001, men indbefatter ikke ændringer, der indfases over en årrække. Formålet med skattereformen er overordnet at skabe et mere robust skattesystem med en bredere skattebase og lavere satser, som tager højde for fremtidige internationale udfordringer.
Skattereformen søger at øge beskæftigelsen strukturelt gennem en reduktion i beskatningen af arbejdskraft. Endvidere sigter skattereformen på at fremme en bæredygtig økonomisk udvikling ved at øge brugen af miljøskatter. Samtidig er det hensigten at gøre skatteprovenuet mere stabilt over tid ved at reducere konstruktioner, der kan omdanne skattepligtig indkomst til ikke-skattepligtige kapitalgevinster. Endelig fjernes eller reduceres en række fradrag.
Beskæftigelsen skal forbedres gennem en lavere beskatning af arbejdskraft for alle indkomstgrupper. Derudover vil tilskyndelsen til at arbejde blive forøget gennem indførslen af en beskæftigelsesrabat, hvor beskæftigede vil blive skattebegunstiget i forhold til ikkebeskæftigede. De lavere skattesatser og beskæftigelsesrabatten forventes at øge incitamentet til at arbejde og dermed forøge arbejdsudbuddet i Holland.
Finansieringselementerne i skattereformen består af lavere offentlige udgifter, en forøgelse af de indirekte skatter gennem en momsforhøjelse fra 17,5 pct. til 19 pct., øget brug af grønne afgifter samt reduktion i transportfradraget.
Et andet formål med skattereformen er en forenkling og simplificering af skattesystemet. Det hidtidige system var baseret på én skattepligtig indkomst, som bestod af lønindkomst, renteindtægter samt lejeværdi af egen bolig mv. efter en række fradrag. Fremover opdeles personlig indkomst i tre såkaldte bokse med hver deres skattesatser, hvor en bestemt indkomsttype kun kan blive beskattet i henhold til reglerne i én boks.
Første boks består af skattepligtig indkomst fra lønnet arbejde og selvstændigt erhverv, indkomst svarende til lejeværdien af ejerbolig og underholdsbidrag mv. Der er fradrag for blandt andet visse udgifter relateret til indkomsterhvervelsen, herunder transportudgifter i forbindelse med arbejde (dog kun hvis det sker med offentlig transport). Derudover er der fradrag for udgifter til pasning af børn. Skattereformen udbreder skattebasen og sænker marginalskattesatserne (ekskl. sociale bidrag) for alle indkomstniveauer i forhold til hidtidige regler for den pågældende indkomst. Af følgende tabel fremgår de hidtidige marginale skattesatser både eksklusiv og inklusiv sociale bidrag gældende i 2000.
| Tabel 17. Beløbsgrænser og marginale skattesatser 2000. | ||||
|---|---|---|---|---|
| Skattepligtig indkomst fra beskæftigelse mv. | Skattesats | Procentsats inkl. sociale bidrag | ||
| Mere end | Mindre end | Under 65 år | Over 65 år | |
| NLG | Pct. | Pct. | ||
| -- | 15.255 | 4,5 | 33,90 | 16,00 |
| 15.256 | 48.994 | 8,55 | 37,95 | 20,05 |
| 48.995 | 105.756 | 50 | 50 | 50 |
| 105.757 | -- | 60 | 60 | 60 |
| Kilde: Finansministeriet i Holland | ||||
Af følgende tabel fremgår de ændrede beløbsgrænser og de ændrede skattesatser.
| Tabel 18. Beløbsgrænser og marginale skattesatser 2001. | ||||
|---|---|---|---|---|
| Skattepligtig indkomst fra beskæftigelse mv. | Skattesats | Procentsats inkl. sociale bidrag | ||
| Mere end | Mindre end | Under 65 år | Over 65 år | |
| NLG | Pct. | Pct. | ||
| -- | 31.652 | 3,0 | 32,55 | 14,65 |
| 31.652 | 58.381 | 7,30 | 36,85 | 18,95 |
| 58.381 | 99.460 | 42 | 42 | 42 |
| 99.460 | -- | 52 | 52 | 52 |
| Kilde: Finansministeriet i Holland | ||||
Den anden boks i det nye hollandske skattessystem består af skattepligtig indkomst fra mindst 5 pct. ejerskab (aktiebeholdning) af selskaber. Der er fradrag for visse tab. Skattesatsen er på 25 pct. De fleste personer i Holland har ikke indkomst fra Boks 2.
Den tredje boks består af skattepligtig indkomst fra opsparing og investering i f.eks. aktier og obligationer, opsparingsordninger, fast ejendom (ikke egen bolig) mv. Den største ændring i forhold til det hidtidige system er, at indkomst fra opsparing og investering ikke længere skal opgøres med forskellig rente og afkast. Udgangspunktet er et fast antaget årligt afkast på 4 pct., der beregnes af den gennemsnitlige økonomiske værdi over indkomståret af kapital og aktiver fratrukket udestående gæld. Der er et skattefrit bundfradrag på 37.463 NLG (ca. 125.000 kr.), som erstatter rentefradraget. Indkomst herover beskattes med 30 pct. Den traditionelle formueskat er samtidig afskaffet.
Befordring mellem hjem og arbejde
Der vil ikke længere være fradrag for befordring i egen bil, men kun for befordring med offentlig transport. Beløbet, der kan fratrækkes, nedsættes samtidig. Betaler arbejdsgiveren omkostningerne ved brug af egen bil, er dette dog fortsat ikke skattepligtigt for den ansatte. Der indføres et årligt fradrag for brug af egen cykel i forbindelse med transport til arbejde på 747 NLG (ca. 2.500 kr.), hvis der cykles mere end 10 km. mindst tre dage om ugen til arbejde. Hensigten er at fremme miljøvenlige transportformer.
Skatterabat
Det hidtidige personfradrag afskaffes og erstattes af en generel skatterabat på ca. 3.321 NLG (ca. 11.000 kr.) om året, som er uafhængig af skattesatsen. Skatterabatten kan blive større afhængig af skatteyderens indkomstforhold og andre personlige forhold. Hvis skatteyderen f.eks. er i beskæftigelse eller har børn, vil skatterabatten blive større. F.eks. gives en børnerabat for familier med en årlig indkomst på mindre end 116.008 NLG (ca. 392.000 kr.) med børn under 12 år på 80 NLG. Hvis familieindkomsten er lavere end 58.004 NLG (ca. 196.000 kr.), fordobles børnerabatten.
Hvis indkomstmodtageren er ældre end 65 år, vil de generelle skatterabatter være lavere. Der er dog også rabatter, der kun gives til indkomstmodtagere over 65 år. De lavere skattesatser på lønindkomst og beskæftigelsesrabatten forventes at øge incitamentet til at finde betalt arbejde og dermed forøge beskæftigelsen i Holland.
Individuel beskatning
Med skattereformen afskaffes systemet, hvor ægtefæller kan overføre indkomst og fradrag fra den, som har den højeste indkomst, til den med den laveste. I stedet indføres individuel beskatning. Fælles indkomst og fradrag (indkomst fra lejeværdi af ejerbolig, afkast mv. fra opsparing og investering samt udgifter til børnepasning mv.) kan efterfølgende valgfrit deles mellem ægtefællerne. Den individuelle beskatning vil øge den økonomiske uafhængighed mellem ægtefællerne, da skatterabatterne gives til hver ægtefælle uafhængigt af indkomsten. Skatterabatten kan dog ikke overstige den skattebetaling, de samlet skal betale.
Gennemsnits- og marginalskatterne på lønindkomst
Af nedenstående figurer fremgår gennemsnits- og marginalskatterne for en enlig lønmodtager uden børn før og efter reformens ændringer. I beregningerne er medtaget ændringerne i skattesatserne, beløbsgrænser, afskaffelse af personfradraget samt indførslen af skatterabatterne.
Figur 10. Gennemsnitsskat for en enlig uden børn
Af figuren fremgår det, at indkomstskatteomlægningen i Holland kommer alle enlige lønmodtagere til gode. Det store fald i gennemsnitsskatten for alle enlige lønmodtagere vil imidlertid indebære størst absolutte skattelettelser for de højest lønnede. Dog er det vigtigt at gøre opmærksom på, at skatteændringerne generelt er overvurderet. F.eks. vil momsforhøjelsen fra 17,5 pct. til 19 pct., øgede grønne afgifter samt reduktionen i transportfradraget reducere skattelettelserne for alle lønmodtagere.
Af nedenstående figur fremgår de effektive marginalskatter for en enlig lønmodtager uden børn før og efter reformen.
Figur 11. Effektive marginalskatter for en enlig uden børn
Det fremgår, at de effektive marginalskatter generelt bliver reduceret for alle enlige lønmodtagere som følge af skatteomlægningen i Holland.
I nedenstående tabel er gennemsnitsskatterne og de effektive marginalskatter angivet for forskellige familietyper med og uden børn.
| Tabel 19. Beskatning af en enlig lønmodtager før og efter skattereformen. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitsskat | Effektiv marginalskat | ||||
| Lønniveau i pct. af gennemsnitslønnen i industrien | Antal hjemmeboende børn i husstanden | 2000 | 2001 | 2000 | 2001 |
| 67 | 0 | 40,5 | 34,4 | 54,3 | 53,2 |
| 100 | 0 | 45,0 | 36,5 | 58,2 | 51,5 |
| 167 | 0 | 44,3 | 36,3 | 50,0 | 42,0 |
| 67 | 2 | 22,9 | 18,6 | 50,4 | 53,2 |
| Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Anm.: I beregningerne er medregnet ændringer skattesatser, beløbsgrænser, afskaffelse af personfradrag samt indførsel af skatterabatter. Der er ikke medregnet reduktion i transportfradraget. | |||||
| Tabel 20. Beskatning af et ægtepar før og efter skattereformen. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitsskat | Effektiv marginalskat | ||||
| Lønniveau i pct. af gennemsnitslønnen i industrien1) | Antal hjemmeboende børn i husstanden | 2000 | 2001 | 2000 | 2001 |
| 100 - 0 | 2 | 35,4 | 27,0 | 48,1 | 51,5 |
| 100 - 33 | 2 | 37,5 | 28,6 | 58,2 | 51,5 |
| 100 - 67 | 2 | 40,0 | 32,4 | 58,2 | 51,5 |
| 100 - 33 | 0 | 41,5 | 32,7 | 58,2 | 51,5 |
| Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Anm.: I beregningerne er medregnet ændringer skattesatser, beløbsgrænser, afskaffelse af personfradrag samt indførsel af skatterabatter. Der er ikke medregnet reduktion i transportfradraget. 1. Den ene ægtefælle har en indkomst på 100 pct. af gennemsnitsindkomsten for en industriarbejder, mens den anden ægtefælle har enten 0, 33 eller 67 pct. af gennemsnitsindkomsten. | |||||
Af tabellerne fremgår det, at såvel marginal- som gennemsnitsskatterne falder for alle familietyper. Kun for enlige med børn og ægtepar med børn, hvor den ene ægtefælle ikke arbejder, stiger den effektive marginalskat. Gennemsnitsbeskatningen falder relativt meget for enlige lønmodtagere med gennemsnitlige indkomster. Tilsvarende reduceres gennemsnitsbeskatningen meget for ægtepar. Reduktionen i marginalskatterne er størst for de lønmodtagere, der har den højeste indkomst.
8. USA
Bush-administrationen fremlagde tidligere på året et forslag til en meget omfattende skattereform, der over en årrække skal reducere beskatningen af især lønindkomst i USA. Det oprindelige forslag fra Bush indeholdt skattelettelser for ca. 1.600 mia. USD (ca. 14.000 mia. kr.). Efter behandling i Kongressen blev skattelettelserne reduceret til 1.350 mia. USD (ca. 12.000 mia kr.). Bl.a. blev den højeste marginalskattesats ikke reduceret så meget, som foreslået, og reduktionen i den laveste marginalskat gennemføres allerede fra 2001. Den 7. juni 2001 underskrev præsident Bush loven, der er den tredje store skattereform i USA siden 2. Verdenskrig, idet præsident Kennedy gennemførte en skattereform i 1960’erne og præsident Reagan en reform i 1980’erne.
Reduktion af marginalskatterne
Skattereformen indebærer en reduktion af de marginale skattesatser over en årrække. Alle skatteydere vil opleve en reduktion i den gennemsnitlige beskatning. Hensigten med reduktionen i marginalskatterne er at øge tilskyndelsen til at arbejde og øge det private forbrug i lyset af de usikre konjunkturudsigter.
Det nuværende skattesystem opdeler den skattepligtige indkomst i fem intervaller, hvor laveste marginalskattesats er på 15 pct. for indkomst op til 25.750 USD (ca. 225.000 kr.) og højeste marginalskattesats på 39,6 pct. for indkomst over 283.150 USD (ca. 2.500.000 kr.).
Det laveste indkomstskattetrin bliver opdelt i to trin, hvor marginalskattesatsen for indkomst op til 6.000 dollar reduceres fra 15 pct. til 10 pct. fra 2001. Indkomst over 6.000 dollar i intervallet vil forsat blive beskattet med en marginalskattesats på 15 pct.
Marginalskattesatsen på 28 pct. for indkomst i intervallet 27.050 – 65.550 dollar reduceres gradvist til 25 pct. fra år 2002 til 2006, mens marginalskattesatsen på 31 pct. for indkomst i intervallet 65.550 – 136.750 dollar tilsvarende reduceres gradvist til 28 pct. I det oprindelige forslag fra Bush-administrationen blev det foreslået, at den højeste marginalskattesats på 39,6 pct. skulle reduceres til 33 pct. Det forslag mødte imidlertid stor modstand i Kongressen, der fandt lempelsen i marginalskatten for de højeste indkomster for stor. Den højeste marginalskattesats bliver således kun reduceret til 35 pct. frem til 2006.
Øvrige forslag i skattereformen
Reduktionerne i marginalskattesatserne udgør den største del af det samlede skattereformforslag. Derudover er der en række større og mindre ændringer.
Skatterabatten til børnefamilier er i dag på 500 dollar per barn for ægtepar med samlet indkomst på op til 110.000 dollar. Er den samlede indkomst over dette niveau, reduceres skatterabatten med 50 dollar for hver 1.000 dollar, der overstiger 110.000 dollar. Reformen indebærer en fordobling af skatterabatten, som indfases frem til 2010, og den gradvise nedtrapning af rabatten ved voksende indkomst gøres mindre, idet grænsen hæves til 200.000 dollar, og reduktionsbeløbet til 20 dollar. Sammenholdt med reduktionen i den laveste marginalskattesats fra 15 pct. til 10 pct. indebærer skatterabatten til børnefamilier den største lempelse i skatten for de laveste indkomster.
Under det nuværende system bliver ægtepar hårdere beskattet, hvis de beskattes samlet, end hvis de beskattes individuelt. Det skyldes, at standardfradrag og indkomstintervaller ofte ikke er dobbelt så store, hvis de bliver beskattet samlet, som hvis de beskattes individuelt. Standardfradraget for ægtepar øges gradvist fra 2005, så det bliver dobbelt så stort som standardfradraget for enlige. Samtidig gøres 15 pct. indkomstintervallet gradvist bredere fra 2005, så grænsen for 25 pct. trinnet bliver dobbelt så stort, som grænsen for enlige. Formålet med ændringerne i sambeskatningen af ægtepar er at reducere marginalskatterne for at øge tilskyndelsen til at søge arbejde, især for de lavest lønnede.
Skattereformen berører også den såkaldte ”Death Tax”, der bl.a. består af en skat på overførsel af formue, herunder ejendomme og familieejede virksomheder mellem generationer. Der er fradrag for begravelesomkostninger, gæld samt arv til efterladte eller velgørende organisationer mv. Marginalskattesatsen er på 18 pct. af de første 10.000 USD, der er skattepligtige, og øges til 55 pct. for skattepligtig formue over 3.000.000 USD. Der er en skatterabat på 220.550 USD, som indebærer, at de første 675.000 USD af formuen fritages for beskatning. I henhold til gældende regler skal dette beløb gradvist forøges frem til 2006. Der er for familieejede land brug og mindre virksomheder yderligere rabat, så de første 1.300.000 dollar (effektivt) er fritaget for beskatning. Skattereformen udfaser langsomt frem til 2010 denne ”Death Tax” ved at sænke skattesatserne og sænke det beløb, der fritages for beskatning. Skatten skal dog genindføres i 2011, og afskaffelsen af skatten vil således kun gælde for ét år. Udfasningen af ”Death Tax” vil kun berøre familier i USA med betydelige formuer.
Gennemsnits- og marginalskatterne på lønindkomst
Af nedenstående figurer fremgår effektive marginal- og gennemsnitsskatter for en enlig lønmodtager uden børn for 2000 og 2010. De effekter, der er medtaget i beregningerne, er ændrede skattesatser og beløbsgrænser, som har en direkte effekt på lønindkomstbeskatningen.
Figur 12. Gennemsnitsskat for en enlig uden børn
Figur 13. Effektive marginalskatter for en enlig uden børn
Reformen fastholder skattesatsen på 15 pct. for indkomst mellem 6.000 USD og 27.050 USD. Derfor vil den typiske lønmodtager med en gennemsnitsindkomst alt andet lige ikke opleve noget fald i marginalskatten. Kun (enlige) lønmodtagere med meget lave indkomster vil opleve et fald i marginalskatten. Gennemsnitsskatten falder derimod for alle lønmodtagere, dog mest for de lønmodtagere med enten lav eller høj indkomst. I nedenstående tabel er gennemsnits- og marginalskatterne angivet for både enlige lønmodtagere og for andre familietyper.
| Tabel 21. Beskatning af en enlig lønmodtager før og efter skattereformen. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitsskat | Effektiv marginalskat | ||||
| Lønniveau i pct. af gennemsnitslønnen i industrien | Antal hjemmeboende børn i husstanden | 2000 | 2010 | 2000 | 2010 |
| 67 | 0 | 29,0 | 27,6 | 34,6 | 34,6 |
| 100 | 0 | 30,9 | 29,9 | 34,6 | 34,6 |
| 167 | 0 | 36,7 | 34,9 | 46,6 | 43,9 |
| 67 | 2 | 9,0 | 7,1 | 40,2 | 7,1 |
| Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Anm.: I beregningerne er medregnet ændringer skattesatser og beløbsgrænser samt øget børnerabat. | |||||
| Tabel 22. Beskatning af et ægtepar før og efter skattereformen. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitsskat | Effektiv marginalskat | ||||
| Lønniveau i pct. af gennemsnitslønnen i industrien1) | Antal hjemmeboende børn i husstanden | 2000 | 2010 | 2000 | 2010 |
| 100 - 0 | 2 | 21,6 | 18,9 | 34,6 | 20,6 |
| 100 - 33 | 2 | 24,8 | 20,7 | 34,6 | 34,6 |
| 100 - 67 | 2 | 26,8 | 23,5 | 34,6 | 34,6 |
| 100 - 33 | 0 | 29,6 | 27,6 | 34,6 | 34,6 |
| Kilde: OECD Taxing Wages 1999-2000 og egne beregninger. Anm.: I beregningerne er medregnet ændringer skattesatser og beløbsgrænser samt øget børnerabat. 1. Den ene ægtefælle har en indkomst på 100 pct. af gennemsnitsindkomsten for en industriarbejder, mens den anden ægtefælle har enten 0, 33 eller 67 pct. af gennemsnitsindkomsten. | |||||
De generelle reduktioner i skattesatserne indebærer, at gennemsnitsbeskatningen reduceres for alle lønmodtagere. Effekten af reduktionerne i satserne slår i tabellen kun igennem på marginalskatterne for de højere indkomster som følge af uændret sats i indkomstområdet under gennemsnitsniveauet i industrien.
Det store fald i skattesatserne for de meget høje indkomster, der gennemføres med reformen kan ikke illustreres ved hjælp af beregninger for typiske lønmodtagere i industrien, men tendensen er klar. Sammenholdes reduktionerne i satserne med udfasningen af den såkaldte ”Death Tax” vil reformen samlet indebære størst lettelser for de højeste indkomster.
Litteratur
Europa-Kommisionen: European Economy, Supplement A, No 3/4 March/April 2001.
Finansministeriet (2000): Finansredegørelse 2000.
International Bureau of Fiscal Documentation (2001a): Tax Notes International.
International Bureau of Fiscal Documentation (2001b): Taxation of Individuals in Europe.
OECD (1999): Revenue Statistics 1999.
OECD (2001): Taxing Wages 1999-2000.
Økonomiministeriet (2001): Økonomisk Oversigt, maj 2001.