Aktuelle skattepolitiske initiativer

1. Indledning

Skattestoppet er helt centralt i regeringens skattepolitik. Betydningen af  skattestoppet blev understreget af, at det indgår som en af hovedpræmisserne for Finanslovsaftalen for 2003 mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

Skattestoppet er imidlertid ikke en hindring for, at der på en række udvalgte områder er fremsat forslag til ændringer i skattelovgivningen, som ikke øger skatten. Hovedelementerne i disse forslag gennemgås i artiklen.

Finanslovsaftalen for 2003 indeholder en grænsehandelspakke samt en række forslag til forbedring af vilkårene for de selvstændige og ansatte i byggebranchen. Der gives i artiklen en nærmere omtale af disse forslag.

Regelforenkling og bekæmpelse af administrativt bøvl har en høj prioritet i regeringens arbejde. De første konkrete forslag til regelforenkling er fremsat i dette efterår. Der gives en beskrivelse af initiativerne.

2. Finanslovsforslag

Grænsehandel

Senest ved årsskiftet 2003/2004 skal Danmark ophæve særreglen om, hvor meget spiritus og tobak rejsende må tage med, når man rejser ind i landet, den såkaldte 24-timersregel. Når begrænsningerne er ophævet, må rejsende frit tage spiritus og tobak med, hvis det er købt og beskattet i et andet EU–land, og er til eget brug. Hvis der indføres højst 10 liter spiritus og 800 cigaretter vil der normalt ikke blive stillet spørgsmål ved, om det er til eget brug. De danske forbrugere får hermed samme muligheder som andre EU-borgere for at tage varer med over grænserne.

For at forebygge, at grænsehandlen stiger mærkbart, når 24-timersreglen afskaffes fra årsskiftet 2003/2004, har regeringen stillet forslag om at afgiften på spiritus og cigaretter nedsættes fra 1. oktober 2003 (L 79 fremsat 7. november 2002). Forslaget er en del af finanslovsaftalen for 2003 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Afgiften på spiritus nedsættes svarende til et prisfald på 43,75 kr. pr. flaske med 0,7 l og 40 pct. alkohol. Afgiften på cigaretter nedsættes svarende til et prisfald på 4 kr. pr. pakke med 20 stk.

Endvidere sænkes afgiften på sodavand, således at prisen på en halvandens liters sodavand falder med en lille krone (93,75 øre). Det skyldes, at grænsehandlen med sodavand har været stigende i de senere år, bl.a. som følge af afgiftsforhøjelsen den 1. januar 2001. Endvidere har handel med  ulovligt importerede sodavand i Danmark været stigende i de senere år. Den foreslåede afgiftsnedsættelse skønnes både at dæmpe grænsehandlen og de ulovlige indførsler.

Samlet skønnes grænsehandelsinitiativerne at have følgende effekter (2004):

• De danske forbrugere sparer ca. 2,5 mia. kr. ved uændret køb.
• De får samme muligheder som andre EU–borgere for frit at kunne passere grænserne.
• Grænsehandlen falder med netto ca. 200 mio. kr.
• Salget til udlændinge stiger med ca. 400 mio. kr.
• Samlet vil der blive solgt for ca. 3,1 mia. kr. flere varer i Danmark. Heraf for ca. 1,75 mia. kr. spiritus, cigaretter og sodavand og godt 1,3 mia. kr. andre varer.
• Afgiftsprovenuet falder med 1,4 mia. kr. som følge af 24-timers-reglens bortfald. Afgiftsnedsættelsen medfører et provenutab på 555 mio. kr. i 2003 og en gevinst på 65 mio. kr. fra 2004.

Opgør med kiosksvindel

I de senere år har man kunne konstatere et stigende omfang af svindel med kioskvarer, herunder ikke mindst med sodavand. ToldSkat har gennemført en større kontrolaktion, som viste afgiftsunddragelser mange steder – ikke mindst i hovedstadsregionen.

Denne form for handel skader ikke bare statskassen i form af mistet afgiftsprovenu, men gør også tilværelsen sværere for den del af detailhandelen, som overholder reglerne. Det finder regeringen ikke er rimeligt.

Derfor er der fremsat forslag om, at der fremover stilles skærpede regnskabskrav til alle de virksomheder, der handler med punktafgiftspligtige varer (L 66 fremsat 6. november 2002).

Såfremt de nye regnskabsregler ikke overholdes, foreslås det at hæve bøderne væsentligt i de situationer, hvor man på grund af manglende eller utilstrækkelige regnskaber ikke kan afgøre, om der er betalt afgift af varerne. Det foreslås, at bøderne udgør mindst 5.000 kr., og at der sker yderligere forhøjelser i gentagelsestilfælde, og når der svindles med flere typer af afgiftspligtige varer – for eksempel sodavand og slik. 

Skattemæssig udligning af kunstneres indtægter

Som led i finanslovsaftalen har regeringen fremsat forslag om en skattemæssig udligningsordning for kunstnere (L 78 fremsat 7. november  2002)

Skabende kunstnere og forfattere til litterære værker kan fra år til år have stærkt svingende indkomster afhængigt af salget af kunstværker og bøger. Progressionen i skattesystemet vil derfor kunne føre til en høj beskatning i det år, hvor et kunstværk sælges eller en bog udgives, mens der i de år, hvor kunstneren producerer nye værker eller skriver på næste bog, kun er en mindre indtægt til beskatning.

Efter de eksisterende skatteregler er der visse muligheder for at udjævne svingende indkomster, men det vil dog langt fra altid være tilstrækkeligt i forhold til kunsternes særlige situation. Regeringen ønsker derfor at supplere de gældende ordninger med en ny mulighed særligt for kunstnere til at udligne deres indkomst. På den måde kan der spares op fra gode til dårlige år.

Ifølge den nye ordning kan kunstnere årligt indskyde indkomster udover 150.000 kr. (2003-niveau) på en særlige udligningskonto og få skattefradrag for beløbet i samme år. Der kan indskydes beløb på mellem 5.000  kr. og 500.000 kr. årligt, og beløbet medregnes først i den skattemæssige indkomst i det år, hvor det hæves igen fra kontoen. Ved indskud på kontoen betales en foreløbig skat på 30 pct. af beløbet.

Udligningsordningen forventes at få virkning fra og med indkomståret 2003 og skønnes at ville koste statskassen 16 mio. kr. det første år. Det varige årlige tab er 12 mio. kr.

Fradrag for selvstændigt erhvervsdrivendes sundhedsbehandlinger

Som led i finanslovsaftalen har regeringen fremsat forslag om fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes sundhedsbehandlinger (L 77 fremsat 7. november 2002).

Formålet med forslaget er at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende og deres medarbejdende ægtefæller ikke skattemæssigt er dårligere stillet end lønmodtagere i relation til sundhedsbehandlinger.

Baggrunden er den ordning om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som blev indført for lønmodtagere i sidste folketingssamling (lov nr. 389 af 6.juni 2002), og hvis overordnede formål var at få medarbejdere hurtigere tilbage i arbejde efter en sygdomsperiode.

Ifølge forslaget indføres der fradragsret i personlig indkomst for selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til egne og en eventuel medarbejdende ægtefælles sundhedsbehandlinger. Det forudsættes, at der er tale om lægefagligt begrundede behandlinger i forbindelse med sygdom eller ulykke, eller sygdomsforebyggende behandlinger. De selvstændige får dermed mulighed for at sikre sig selv på tilsvarende måde, som når lønmodtagere skattefrit kan modtage arbejdsgiverbetalt behandling ved sygdom. 

Fradragsretten gælder både udgifter til direkte behandling på hospital eller klinik samt udgifter til tegning af en privat sundhedsforsikring. Fradragsretten er dog betinget af, at den pågældende yder en ikke ubetydelig arbejdsindsats i virksomheden, vejledende sat til mindst 50 timer om måneden. Desuden er fradragsretten betinget af, at eventuelle medarbejdere i virksomheden får tilbudt en tilsvarende ordning med skattefri arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger.

Ordningen forventes at ville koste 15 mio. kr. årligt.

Skatte- og momsfritagelse af værdien af eget arbejde

Som led i finanslovsaftalen har regeringen fremsat forslag om skatte- og momsfrihed af eget arbejde som håndværkere udfører på deres egen ejendom (L 81 fremsat 7. november 2002).

De gældende skatte- og momsregler indebærer, at bygningshåndværkere mv. i modsætning til andre erhvervsgrupper skal beskattes af værdien af deres eget arbejde, også når dette arbejde udføres til privat brug f. eks. ved modernisering eller ombygning af egen bolig. Det betyder, at en håndværker, som i sin fritid laver en modernisering af  sit parcelhus, skal selvangive og betale skat af værdien af sin egen arbejdsindsats. Beskatningen omfatter også en (fiktiv) avance, dvs. mestersalær, i tilfælde hvor en håndværksmester anvender egen arbejdskraft og materialer fra sin virksomhed.

Med forslaget gennemføres en skatte- og momsmæssig ligestilling af håndværkere med andre erhvervsgrupper ved udførelsen af eget arbejde, således at bygningshåndværkere mv. på lige fod med andre skatte- og momsfrit kan udføre arbejde for sig selv.

Fritagelsen gælder ikke byggeri til erhvervsmæssigt brug. Der ændres heller ikke ved, at avancen ved salg af fast ejendom i visse situationer skal beskattes. Såfremt man sælger fast ejendom, og der er tale om næring, skal fortjenesten, inklusive værdien af eventuelt eget arbejde, beskattes. Der kan også fortsat ske beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Da der ikke foreligger oplysninger om omfanget af eget arbejde, herunder hvor meget der i dag beskattes, skønnes forslaget med stor usikkerhed at kunne medføre et årligt provenutab på måske 25 mio. kr. heraf  5 mio. kr. i momsindtægter.  For finansåret 2003  skønnes provenutabet at blive 10 mio. kr. heraf 3 mio. kr. i moms.

3. Forenklinger

Forenklingspakken

Regeringen har fremsat en forenklingspakke på skatte- og afgiftsområdet (L 65 fremsat 6. november 2002) og gennemfører hermed  første etape af lovinitiativerne fra regeringens handlingsplan for forenklinger, der blev offentliggjort i august 2002.

Forenklingspakken indeholder flere delelementer;

For det første igangsættes en ordning med fortrykning af befordringsfradraget på selvangivelsen. ToldSkat vil fremover, ved hjælp af de oplysninger som arbejdsgiverne årligt indberetter om de ansatte, beregne og fortrykke den enkelte skatteyders befordringsfradrag på selvangivelsen. Ordningen vil både lette skatteydernes arbejde med udfyldelse af selvangivelsen og de kommunale skattemyndighedernes kontrol med befordringsfradrag. Det skønnes, at ca. 450.000 skatteydere i dag alene selvangiver af hensyn til befordringsfradraget.

Ordningen skal gælde fra og med indkomståret 2003, men vil i første omgang kun omfatte skatteydere, hvis arbejdsgiver kun har lokaler eet sted. Her kan man nemlig bruge de samme indberetninger, som arbejdsgiverne allerede anvender.

For det andet indføres mulighed for at fortrykke fradragsberettigede renter af studielån (SU-lån) på selvangivelsen - ligeledes fra og med indkomståret 2003. Hidtil har skattemyndighederne ikke modtaget indberetninger om samtlige fradragsberettigede renter af studielån. Opgørelse heraf har derfor påhvilet låntagerne selv. Med indførelsen af en udvidet indberetningspligt for Finansstyrelsen, der både omfatter renter påløbet i studietiden og renter tilskrevet efter afdragsordningen er påbegyndt, vil det nu fremover blive muligt at fortrykke studielånsrenterne på selvangivelsen. Ordningen giver lettelser for både skatteydere og kommunale skattemyndigheder.

Det tredje element i pakken er ophævelse af dødsboskattelovens regler om tillægsskat ved død. Reglerne betyder, at et dødsbo eller en efterlevende ægtefælle kan blive pålagt en tillægsskat på grund af afdødes skattesvig mv. Udfra rimelighedsbetragtninger fjernes reglerne nu, således at tillægsskat fremover kun kan pålægges personer, der selv har begået det strafbare forhold. Den skat, der er unddraget, skal fortsat betales. Ophævelsen betyder en administrativ lettelse for såvel skattemyndigheder og skifteret som dødsboet og den efterlevende ægtefælle.

Endelig indeholder forenklingspakken en forlængelse af afgiftsfritagelsen for solcellestrøm frem til 2006.

Regelforenkling af visse afgifter

Som led i regeringens regelforenklingsarbejde er der fremsat forslag om regelforenklinger af visse afgifter (L 42 fremsat 31.oktober 2002).

Der foreslås en række forenklinger af pvc-afgiften, affaldsafgiften, emballageafgiften og chokoladeafgiften.

I pvc-afgiften foreslås indført en bagatelgrænse på 2.500 kr. årligt for registrering og betaling af afgiften, mulighed for at varemodtagere kan lade sig registrere som oplagshaver samt mulighed for at der kun svares afgift af de dele i en vare som indeholder pvc.

I affaldsafgiften foreslås enklere afgiftsbetaling ved midlertidig deponering af affald, enklere opgørelse af den afgiftspligtige mængde samt visse afgiftsfritagelser. Endelig foreslås der mere fleksible regler om returnering af chokoladevarer.

Modernisering af udbytteskat

Der er fremsat forslag om at modernisere administrationen af udbytteskatten (L 80 fremsat 7.november 2002). Forslaget er et element i regeringens handlingsplan for forenklinger.

Det foreslås, at der indføres en særlig ordning for udbytter, som modtages af selskaber og foreninger, således at udbytteskatten indeholdes med 19,8 pct. Det svarer til den endelige beskatning af selskabers udbytteindkomst.

Forslaget afskaffer omkring 74.000 attester, som i dag anvendes ved modregningen af udbytteskatten.

Et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler er blevet hørt om forslaget i oktober 2002. Sammenfatningen af undersøgelsen lyder:

”I sammenligning med de administrative konsekvenser af andre lovforslag og bekendtgørelser kan man forvente at dette lovforslag vil indeholde store administrative lettelser for de berørte virksomheder. Det skyldes, at forslaget berører mange virksomheder, men også at der er meget store løbende administrative lettelser samt store besparelser for virksomhederne i forbindelse med færre udgifter til revisorer.”

Forslaget betyder endvidere, at  indberetningspligten for børsnoterede aktier mv. deponeret af personer udvides til at omfatte aktier mv. deponeret af selskaber, foreninger og fonde.   

Ændret klagestruktur og styrkelse af kommunale samarbejder

Regeringen ønsker at styrke retssikkerheden og effektivisere klagebehandlingen på ligningsområdet. Der arbejdes derfor på et forslag til en ny klagestruktur med færre skatteankenævn end de nuværende 224 og med en mere effektiv sekretariatsbetjening. Der stiles mod etablering af op til 15 nye store sekretariater – et for hvert amt – med selvstændig sagsbehandling. I forbindelse med adskillelsen af ankenævn og sekretariat flyttes ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene fra kommunerne til staten.

Kommunernes muligheder for at samarbejde om skatteforvaltning skal styrkes. Det kan ske ved, at kommunerne går sammen om at lægge de nuværende skatteforvaltninger sammen i en særlig forvaltningsenhed (”§ 60-fællesskaber”) eller ved at etablere andre kommunale samarbejder.

Lovforslaget forventes fremsat først i det nye år.

Klar besked fra kommunerne

Skatteministeren har iværksat et udvalgsarbejde, der skal komme med forslag til, hvordan der kan etableres et enklere alternativ til den gældende ordning med bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet. Der sigtes mod en ordning, hvor skatteyderen hos den kommunale skattemyndighed kan få hurtig, bindende og klar besked om et skattemæssigt tvivlsspørgsmål. I forhold til i dag vil det betyde en væsentlig lettere adgang til at få en skattemæssig disposition afklaret på forhånd.

”Klar besked-ordningen” og dens muligheder for afklaring af et skatteforhold på et meget tidligt tidspunkt vil samtidig kunne medvirke til at nedbringe antallet af sager, der skal hele vejen gennem det administrative klagesystem og eventuelt tillige domstolene, før de finder deres endelige afgørelse. Med en mere fremadrettet indsats opnår myndighederne ligeledes en mere effektiv resourceudnyttelse. Ordningen skal også ses i lyset af resultatet af en ny rapport om såkaldte sorte pletter på skatte- og afgiftsområdet, der netop peger på behovet for tidligere afklaring af de skattemæssige problemer og for at skattemyndighederne i den sammenhæng får en mere rådgivende rolle.   

Lovforslag om ordningen forventes fremsat først i det nye år.

4. Andet

Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger

Der er fremsat forslag om ændring af reglerne for beskatning af medarbejdere, der får tildelt aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier    (L 67 fremsat 6. november 2002).

Der er tale om en opfølgning på regeringsgrundlaget, idet forslaget samtidig er en udmøntning af en del af regeringens konkurrenceevnepakke fra foråret 2002.

Målsætningen er at få tilvejebragt et skattemæssigt regelsæt, der kan understøtte udbredelsen af aktier samt købe- og tegningsretter som aflønningsform. Fokus med forslaget har dels været rettet mod iværksættersiden, dels mod en incitamentsstruktur, der forbedrer produktiviteten og dermed mulighed for øget omsætning og indtjeningsevne.

En forbedring af muligheden for at anvende aktier m.v. som aflønning kan være en hjælp for små nystartede virksomheder. Samtidig vil især tildeling af købe- og tegningsretter kunne bidrage til at motivere og engagere medarbejderne og kan dermed anvendes som et instrument til fremme af produktiviteten.

Ved at etablere gode vilkår, herunder regler, der sikrer, at medarbejderen

først beskattes, når der er likviditet til at betale skatten, kan man øge interesse for at anvende købe- og tegningsretter.   

Hovedindholdet i lovforslaget er etablering af en ny ordning, hvor beskatningen af medarbejderen – såfremt visse betingelser er opfyldt - først indtræder på det tidspunkt, hvor medarbejderen sælger de aktier, der er modtaget direkte eller ved udnyttelse af de tildelte købe- eller tegningsretter.

Beskatningen ændres samtidig fra en beskatning som løn til en beskatning som aktieavance. Bl.a. som en konsekvens af den ændrede (typisk lavere) beskatning hos medarbejderen har selskabet ikke fradragsret for udgifter som følge af tildelingen.

Derudover gennemføres der en sanering og forenkling af regelsættet om beskatning af medarbejderaktier m.v. Bl.a. ophæves VækstFondsordningen.

Fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen

Fradraget for passage af Storebæltsforbindelsen gøres nu permanent (L 41  fremsat 31. oktober 2002).

Det betyder, at de som i dag arbejder på den anden siden af bæltet i forhold til deres bopæl, sikres fradrag fra 2003 og frem. Det skønnes at dreje sig om ca. 5.000 personer.

Det almindelige kilometerfradrag er lavt i forhold til, hvad det koster at benytte Storebæltsforbindelsen. Derfor gives der et ekstra fradrag pr. gang man passerer Storebælt. Fradraget er på 90 kr. for bilister og 15 kr. for togpassagerer.

Det er tanken at indføre et fradrag for passage af Øresundsforbindelsen, når der er indgået en generel aftale med Sverige om beskatning af pendlerne i Øresundsregionen. Fradraget vil blive beregnet med udgangspunkt i prisen for passage af Øresundsforbindelsen.

Fremme af privat udlejningsbyggeri

Regeringen ønsker at fremme det private udlejningsbyggeri. Med et nyt forslag bliver det mere attraktivt for såvel pensionsinstitutter som selskaber at opføre private udlejningsboliger (L 68 fremsat 6. november 2002).

På skatteområdet foreslås det, at der gives pensionsinstitutter og selskabsskattepligtige investorer fradrag for hele anskaffelsessummen. Dog underlagt en investeringsramme på 1 mia. kr. i hvert af årene 2003 – 2007 og et loft over anskaffelsesprisen, så det sikres, at det er almindelige boliger, der bliver opført.

Fradragsretten betyder, at afkastet af byggeinvesteringen bliver konkurrencedygtigt i forhold til kapitalanbringelse i obligationer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med økonomi – og erhvervsministerens forslag til fremme af det private udlejningsbyggeri. Det er målet, at der i de kommende fem år skal bygges over 20.000 boliger årligt.