22. maj 2012
Her er du: Publikationer > Notater

19/05/08

Seminar for Skatteudvalget

Skatteministeren inviterer den 20. maj 2008 Skatteudvalgets medlemmer til seminar i Skatteministeriet. Efter Folketingsvalget i efteråret 2007 er der kommet en del nye medlemmer af Skatteudvalget. Formålet med seminaret er at fortælle om Skatteministeriets organisation og om principper og metoder i skattepolitikken.

Af konkrete emner på dagsordenen er blandt andet, hvordan Skatteministeriets organisation har udviklet sig i de sidste år. Andre emner er SKAT’s Indsatsstrategi, som sikrer, at borgere og virksomheder efterlever skatte- og afgiftsreglerne, og systemmoderniseringen i SKAT. Formålet med systemmoderniseringen er at ændre systemerne for at kunne give en bedre service over for virksomheder og borgere og at gøre skatteområdet mere effektivt.

Skatteudvalget skal også tale om principper for god skattepolitik og om provenuberegning.