Skatteministerens beretning om skattepolitikken 2005/2006

Folketingets åbning den 4. oktober 2005

Af Skatteminister Kristian Jensen

Målet med regeringens skattepolitik er at sikre den mest effektive og retfærdige finansiering af fremtidens danske velfærdssamfund. Midlet er en effektiv administration af stabile, gennemskuelige og retfærdige skatteregler. Og denne samlings lovprogram er et afgørende skridt i den rigtige retning. Det vil jeg gerne redegøre for her.

Mere effektiv administration

1. november får Danmark sin nye skatteforvaltning, når første skridt af kommunalreformen udmøntes. Det er måske den største udfordring i Skatteministeriets historie – fusionen mellem den statslige og de mange kommunale skatteforvaltninger til én fælles organisation med over 10.000 skattefolk. Målet er klart. Danskerne skal have en så faglig, effektiv og serviceminded skatteforvaltning som muligt. Den ny fælles organisation skal sikre fagligheden i alle instanser, og at vi kan prioritere på tværs under et samlet helhedssyn.

Kommunalreformen betyder også en samling af alle statens inddrivelsesopgaver under Skatteministeriet. Borgere og virksomheder skal opleve en ensartet og professionel behandling, når det offentlige inddriver forskellige former for gæld. Derudover skal samlingen af inddrivelsesopgaverne i Skatteministeriet sikre et stort skridt i retning af flere elektroniske løsninger.

Skattestoppet som værdigrundlag

Skattestoppet er og bliver omdrejningspunktet i regeringens skattepolitik. Skattestoppet sikrer de borgerlige og liberale værdier, som, regeringen ønsker, skal præge samfundet.

Skattestoppet skåner borgerne mod flere af 1990’ernes store skattereformer, hvor et utal af skatter blev ændret op og ned. Regeringens skattepolitik bygger på gennemskuelighed. Borgere og virksomheder skal generes mindst muligt. Her er ingen fodring med hundens egen hale. Her bebyrdes borgere og virksomheder ikke konstant med at skulle sætte sig ind i nye regler. Her kan man disponere i tryghed uden frygt for det offentliges indgriben. Det, tror jeg på, er det bedste grundlag for vækst og fremgang.

Skattestoppet sikrer, at det offentlige ikke til stadighed beslaglægger en større og større del af danskernes indkomst. Skattestoppet hindrer nemlig, at manglende finansiering på finansloven kan lukkes med en portion nye afgifter år efter år. Nu tvinges vi politikere til at prioritere de offentlige udgifter – i stedet for at ekspandere dem.

Skattestoppet sikrer en årlig skattelettelse på 1,5 mia. kr. Det betyder, at skattestoppet indtil nu har givet os skattelettelser på i alt 7,5 mia. kr. En række afgifter, der hvert år lempes som følge af inflationen og skattestoppet, sikrer, at pensionister og familier med lavere indkomster får ekstra luft i økonomien, ligesom de mange boligejere ikke behøver frygte årets højtider. Der er ingen risiko for en ny pinsepakke.

Skattestoppet sikrer grundlaget for reelle skattelettelser. Det har regeringen vist med en lettelse af skatten på arbejde for 10 mia. kr.

Der er en klar linie mellem regeringens værdier, regeringens skattestop og en lang række af de lovforslag, som jeg vil fremsætte i den kommende folketingssamling.

Vi skal skabe det bedste grundlag for vækst og fremgang i Danmark.

Vi skal skabe smartere og enklere administrative løsninger. Derved kan vi gøre borgere og virksomheders kontakt med skattemyndighederne så enkel og problemfri som mulig. Og vi kan  sikre, at de offentlige udgifter i mindst muligt omfang går til administration og i størst muligt omfang går til borgernær service.

Der skal være sikkerhed omkring skatten, og vi skal kunne stole på hinanden, og de afgørelser myndighederne træffer.

Vækst i Danmark

Regeringen ønsker en stærk og bredt forankret aktiekultur i Danmark. Det vil styrke aktiemarkedet og øge mængden af risikovillig kapital. Derved bliver det både lettere og billigere for danske virksomheder at finansiere investeringer til gavn for beskæftigelse og den økonomiske vækst i Danmark.

Regeringen fremsætter derfor i november et lovforslag, der gør op med de meget komplekse og svært anvendelige aktieavancebeskatningsregler. Det er regler, der længe har været stærkt kritiseret.

Fremover bliver reglerne langt mere enkle.

Ligeledes for at styrke den risikovillige kapital til gavn for virksomhedernes finansiering af investeringer og arbejdspladser, ønsker regeringen at lette pensionsbranchens muligheder for at investere i unoterede aktier. 

Tillige ønsker regeringen, at anvendelsen af medarbejderaktier udvides. Medarbejderaktier styrker den enkelte medarbejders engagement i virksomheden. Derfor fremsætter jeg i november et forslag, der vil smidiggøre skattereglerne for medarbejderaktieordninger, så de bliver endnu mere anvendelige for selskaberne og for de ansatte, end tilfældet er i dag.

Skattestoppet skal sikre et stabilt økonomisk grundlag for at drive virksomhed i Danmark. Pengeinstitutterne har fået ændrede regnskabsregler, der betyder at deres hensættelser til tab på udlån bliver mindre. Da, der er fradrag for hensættelser, betyder de ændrede regnskabsregler, at pengeinstitutterne vil opleve en skærpet skattebetaling. Det er imod ånden i skattestoppet. Derfor vil vi sikre os, at den øgede skat føres tilbage i form af en lavere hensættelsesafgift.

Forenklinger og smartere administrative løsninger

Borgerne bør generes mindst muligt af myndighederne.

Derfor har vi arbejdet med at gøre forskuds- og selvangivelsesprocedurerne enklere. I dag modtager samtlige 4,6 millioner skatteborgere hvert år i november måned en forskudsopgørelse. Langt de fleste modtager senere en selvangivelse, og hen på foråret modtager samtlige borgere så igen en årsopgørelse.

Regeringen foreslår, at der ikke fremover udsendes forskudsopgørelse, men at denne alene bliver lagt i borgerens skattemappe på internettet. De borgere, der dog fortsat gerne vil modtage forskudsopgørelsen i papirformat, kan selvfølgelig fortsætte hermed. Ligeledes vil de fleste borgere fremover slippe for at få selvangivelsen ind ad døren, da især den automatiske beregning af befordringsfradrag har mindsket antallet af personer, der selv skal angive oplysninger til skattemyndighederne. Borgerne får således fremover mindre unødvendig kontakt med skattemyndighederne, og skattemyndighederne sparer administration og porto.

I dag er det sådan, at virksomhederne adskilt indbetaler A-skatter, selskabsskat, moms, told og afgifter. De forskellige beløb indbetales til forskellige konti og håndteres forskelligt i forskellige systemer. Det vil vi gøre op med. Fremover samles alle virksomhedens betalinger på én konto, hvorfra myndighederne trækker beløbet. Det er der flere fordele ved. Det sparer administrationsomkostninger i det offentlige for 30 mio. kr. Det giver virksomhederne et hurtigt og klart overblik over deres mellemværende med skattemyndighederne. Og virksomhederne får en mere fair behandling ved lidt for sen betaling.

Den offentlige forvaltning skal indrettes så effektivt og borgervenligt som muligt.

Ingen skal indberette de samme indkomstoplysninger mere end én gang til ét sted. Regeringen ønsker at etablere et fælles offentligt indkomstdataregister – eIndkomst – med det klare formål at forenkle kommunikationen mellem myndigheder, virksomheder og borgere. Med eIndkomst vil man desuden kunne sikre sig langt mere effektivt mod snyd med sociale ydelser. Indkomstregistreret giver en række fordele her og nu – og på sigt vil det kunne danne grundlag for yderligere skridt mod en mere digital og mere effektiv offentlig forvaltning.

Motorregistreringen er fra 2005 overgået til Skatteministeriet, og vi vil indføre et nyt digitalt system, som sikrer, at indregistrering og omregistrering af biler og motorcykler kan ske både hurtigere og enklere end i dag. Fremover skal borgeren kunne nøjes med at henvende sig eet sted én gang i forbindelse med syn og køb eller salg af biler og motorcykler. Derfor giver vi private forhandlere adgang til selv at foretage motorregistreringen og udlevere nummerplader. Ved handler mellem to borgere, gives der mulighed for at borgerne selv kan registrere bilen eller motorcyklen via internettet.

Erhvervslivets administrative byrder skal lettes med 25 pct. inden 2010. Det er regeringens klare mål. Det er ambitiøst, men som figur 1 viser, så er vi rigtig godt på vej. På Skatteministeriets område har vi frem til 2004 fjernet over 10 pct. af de administrative byrder. Og arbejdet fortsætter. I juni 2005 blev der på skatteministeriets område udarbejdet en rapport over de administrative byrder, som skattemyndighederne pålægger virksomhederne i forbindelse med krav om indberetning af oplysninger. Rapportens resultater granskes i øjeblikket, og først i det nye år vil vi komme med forslag til, hvordan de områder, der i særlig grad pålægger virksomhederne byrder, kan forenkles.

Figur 1. Udviklingen i erhvervslivets administrative byrder på skatteområdet siden 2001.

Bem.: Kurven fra 2004 til 2005 bygger alene på et foreløbigt skøn over de

lovforslag med de væsentligste administrative virkninger. Først senere på

året vil der foreligge et egentligt skøn for 2005.

Fairplay og retssikkerhed

Sort arbejde er at snyde sine medborgere. Hvis ikke der var sort arbejde, kunne vi sænke skatten på arbejde betragteligt – for alle.

Sidste efterår skærpede regeringen bekæmpelsen af sort arbejde og snyd. Vi kører ad tre spor. Vi har allerede indført strammere lovgivning og hårdere straffe – bl.a. overfor sorte colaer. Vi har gennemført en øget kontrol, og vi har ført en intensiv fairplaykampagne. Fairplay initiativerne er samtidig blevet understøttet af skattelettelser, som mindsker gevinsten ved sort arbejde, og afgiftslettelser, der reducerer gevinsten ved snyd med ellers almindelige varer.

At ændre borgeres og virksomheders holdning, så vi alle spiller fair, er et langt sejt træk. Men jeg er overbevist om, at det i det lange løb er holdningsbearbejdelse, der skal sikre, at vi behandler hinanden fair. Derfor kører vi kampagnen igen. Men vi har også yderligere lovgivning på vej. Der kommer større bøder, mere effektiv kontrol af udenlandske byggefirmaer i Danmark og et internationalt samarbejde med andre landes skattemyndigheder om bekæmpelse af snyd med moms og afgifter.

En stor gæld kan være den afgørende barriere for socialt udsatte grupper for at komme videre i tilværelsen. Enhver indkomstfremgang vil i sådanne tilfælde blive mødt med krav om tilbagebetaling af den oparbejdede gæld. Derfor har regeringen besluttet at lave en forsøgsordning med hel eller delvis eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper. Målet er at skabe økonomiske incitamenter til at komme i arbejde, uden at disse bliver ædt op af krav om tilbagebetaling. Konkret forslår regeringen, at reglerne for eftergivelse af studiegæld forenkles og lempes.

Det er afgørende for Danmarks skattesystem, hvor vi beslaglægger en meget stor del af hver borgers indkomst, til offentligt forbrug – at den enkelte borger kan stole på, at det sker på ordentlig og retfærdig vis.

I Skatteministeriet har vi derfor sat retssikkerheden højt på dagsordenen. Derfor opfordrer jeg alle, der har forslag til en forbedret retssikkerhed, til at komme med bidrag via vores hjemmeside. Vi arbejder for konstant at forbedre borgernes retssikkerhed på skatteområdet.

Konkret foreslår regeringen i den kommende samling, at der oprettes et særligt motorankenævn for at styrke retssikkerheden i forbindelse med anvendelsen af registreringsafgiftsloven. Derved sikres det, at der er en klar adskillelse mellem den myndighed, der klages over (skatteforvaltningen), og den myndighed, der klages til (motorankenævnet). Samtidig er det målet, at sagsbehandlingstiden skal halveres.

Miljøhensyn af hensyn til miljøet – og ikke til provenuet

Skattestoppet sikrer, at danskernes miljøbevidsthed ikke længere kan misbruges til at hæve afgiftstrykket under falsk dække af miljøhensyn. Men skattereglerne må aldrig stå til hinder for miljøforbedringer. Man har fundet frem til, at afbrænding af husdyrgødning såvel driftsøkonomisk som miljømæssigt er en god ide. Derfor foreslår regeringen, at husdyrgødning, der anvendes miljømæssigt optimalt til energiproduktion bliver afgiftsfritaget. Derudover fremsætter jeg yderligere et lovforslag med en række justeringer og mindre lempelser af andre energiafgifter i en mere miljøvenlig retning.