22. maj 2012
Her er du: Publikationer > Notater

20/05/08

SKAT øger sin rækkevidde

Gennem aftaler med andre landes skattemyndigheder får de danske myndigheder adgang til oplysninger om danskeres konti overalt i verden. Det vil begrænse muligheden for at unddrage skat.

Aktuelt er der indgået aftaler mellem Danmark og Isle of Man, som medfører, at danske skattemyndigheder kan indhente oplysninger fra skattemyndighederne på Isle of Man. Med aftalen bliver det langt sværere at omgå dansk beskatning gennem transaktioner på Isle of Man.

Med samme sigte søger de danske myndigheder at indgå aftaler med Jersey, Guernsey,  Nederlandske Artiller og Aruba, områder der kan bruges som skattely.

Den 3. juni 2008 stemmer Folketinget om, hvorvidt aftalen med Isle of Man kan tiltrædes.

Færre gemmesteder

Aftalerne er indgået som led i OECD’s arbejde for at bekæmpe skattesnyd. Alle OECD-lande –  herunder også store økonomier som USA og Japan - arbejder i øjeblikket for at indgå lignende aftaler.

Et aktuelt eksempel på, at danske myndigheder gennem oplysningsaftaler kan få vigtig information, er historien om cd-rom`en  med navne på kontohavere i Liechtenstein, som tyske skattemyndigheder er kommet i besiddelse af. Hvis der er danskere blandt kontohaverne, vil de danske skattemyndigheder automatisk få del i oplysningerne takket være en oplysningsaftale med Tyskland.

Mere om lovforslaget om Isle of Man

Forslaget er 1. behandlet i Folketinget den 14. april 2008, og der vil være 2. og 3. behandling den 29. maj og den 3. juni 2008. Du kan læse mere her:

Yderligere henvendelse:

Specialkonsulent Merete Helle Hansen tlf. 3392 3761 og chefkonsulent Sven Ulstrup 3392 3766.

Pressekontakt:

Særlig rådgiver Peter Høyer, tlf. 3392 4445 og 4119 1558.