11. februar 2012
Her er du: Publikationer > Notater

26/04/07

Overgangsordning for autocampere

Der har været en del usikkerhed om virkningstidspunktet for de ændrede afgiftsregler vedrørende campingbiler og derfor har skatteministeren bebudet et ændringsforslag, således at det fastslås, at overgangsordningen for campingbiler bliver tilsvarende overgangsordningen for varebiler.

Det vil sige, at det afgørende ved købet af en campingbil bliver, om slutsedlen er skrevet inden den 25. april 2007 eller om slutsedlen er skrevet den 25. april 2007 eller senere. Hvis slutsedlen er skrevet inden den 25. april 2007, vil det være de hidtil gældende regler, der gælder hvad angår registreringsafgiften. Der skal således ikke beregnes registreringsafgift efter de nye regler. Det er dog en betingelse, at køretøjet indregistreres senest den 31. december 2007. Dokumentation for købet skal være indgået til SKAT senest den 15. juni.

Der sker ingen ændringer i ejerafgiften for campingbiler.