En robust selskabsbeskatning
Indgreb mod kapitalfonde og CFC
Siden midten af 1980’erne er den formelle danske selskabsskattesats gradvist nedsat fra 50 pct. til 28 pct. Satsnedsættelserne har fulgtes med udvidelser af selskabsskattebasen, således at den samlede selskabsbeskatning er fastholdt med de nye lavere satser. Alle EU-lande har sænket satserne for at undgå et uholdbart pres. Skattegrundlagene er ligeledes blevet forstærket.
Den seneste udvikling på skatteområdet i EU viser, at der atter er behov for at tilpasse den danske selskabsbeskatning for at sikre en robust og konkurrencedygtig selskabsbeskatning også i de kommende år.
Regeringens analyser viser, at det er nødvendigt med et meget kraftigt indgreb. Mindre justeringer vil således være utilstrækkelige til at forhindre en gradvis udhuling af selskabsskatterne. De vil heller ikke hindre en meget skæv fordeling, hvor et voksende antal virksomheder kan selvbetjene sig til lav eller ingen skat, mens en anden gruppe betaler en høj skat. Det skyldes såvel den såkaldte CFC-dom som fremkomsten af kapitalfondskonstruktioner.
EF-domstolen afgav den 12. september 2006 dom i den såkaldte Cadbury Schweppes sag. Dommen betyder, at det ikke er muligt at opretholde de gældende CFC-regler indenfor EU/EØS, med mindre der er tale om kunstige arrangementer.
Hvis der ikke gribes ind, betyder det, at internationale koncerner for fremtiden kan placere deres overskydende kapital i et lavskatteland og gennem udlån herfra finansiere aktiviteter i andre af koncernens selskaber i højskattelande. Herved opnår koncernen, at renter beskattes i lavskattelandet, mens renteudgifterne reducerer skattebetalingen i selskaberne i højskattelandene.
Regeringen finder ikke, at en sådan situation kan accepteres. Regeringen finder det derfor nødvendigt, at opretholde og justere CFC-reglerne, så de fortsat kan håndhæves også indenfor EU/EØS og i overensstemmelse med EU-retten.
Sideløbende med overvejelser om de nødvendige konsekvenser af CFC-dommen har analyser i Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet imidlertid afdækket, at de hidtidige regler uanset dommen er utilstrækkelige. Økonomi- og Erhvervsministeriet offentliggjorde den 14. november 2006 en analyse af kapitalfonde i Danmark. En af konklusionerne var, at gældsætningen stiger og den effektive skattebetaling i de opkøbte virksomheder falder.
Samtidig er SKAT ved at gennemgå en række selskaber, der for nylig er overtaget af kapitalfonde.
De seneste eksempler på virksomhedsovertagelser viser, at selv selskaber, der indtil for nylig har været blandt de største selskabsskattebetalere i Danmark, på kort tid har været i stand til at fjerne den danske selskabsskattebetaling helt. Skatteministeriets analyser viser således, at en række kapitalfonde foretager skatteplanlægning med en hidtil uset aggressivitet og i praksis ikke betaler dansk selskabsskat.
CFC-reglerne skulle værne imod koncernintern udflytning af selskabskapital til lavskattelande. Reglerne har imidlertid alene effekt, hvor der er tale om et dansk moderselskab, der flytter kapitalen til et udenlandsk datterselskab.
Problemstillingen er dog akkurat den samme, hvor det er et dansk datterselskab, der tømmes for kapital af sit udenlandske moderselskab. I begge tilfælde er der tale om, at danske selskaber tømmes for kapital ved hjælp af en meget høj belåningsgrad. Resultatet er, at det danske selskabsskattegrundlag forsvinder.
Hertil kommer, at der med kapitalfondenes fremkomst er set transaktioner, hvor der så at sige til lejligheden skabes et udenlandsk moderselskab, hvortil det danske selskabs overskydende kapital overføres med tab af dansk skatteprovenu til følge.
Regeringens analyser peger på, at uden et indgreb må der over en årrække forventes et provenutab, der vokser med omkring 2 mia. kr. om året. I løbet af en årrække vil omfanget vokse til 15 mia.kr. i tabt selskabsskatteprovenu. Det vil gå lidt hurtigere, hvis der ikke er CFC-regler, mens udflytningen via kapitalfondskonstruktioner formodes at tage lidt længere tid.
Regeringen finder ikke, at det er en holdbar situation, at sådanne selskaber via ændrede finansieringsstrukturer er i stand til at selvbetjene sig til ikke at betale dansk skat. Og at disse selskaber tilmed får en konkurrencefordel i forhold til danske selskaber, der på grund af de justerede CFC-regler helt tilsigtet er afskåret fra at engagere sig i lignende finansieringsmodeller.
CFC-reglerne begrænser danske selskabers mulighed for at opnå lav skat ved overførsel af kapital til udlandet. Indgrebet med begræsning af rentefradragsret for store tyndt kapitaliserede selskaber vil styrke dansk ejede selskabers konkurrencevilkår i forhold til kapitalfondsejede selskaber.
Det er derfor regeringens opfattelse, at en genopretning af CFC-reglerne efter EF-domstolens afgørelse skal finde sted på en måde, der sikrer, at reglerne fremover udgør et effektivt værn imod den udflytning af kapital til lavskattelande, som i sin tid var grunden til reglernes indførelse – uanset hvordan transaktionerne i øvrigt udformes.
Det er regeringens vurdering, at den eneste effektive måde at opbygge dette værn på, er gennem en kombination af nye justerede CFC-regler, en væsentlig reduktion af selskabsskattesatsen og en begrænsning af fradragsretten for visse større nettofinansieringsudgifter. Regeringen foreslår derfor, at selskabsskattesatsen nedsættes til 22 pct., at værdien af de marginale nettofinansieringsudgifter nedsættes til effektivt 12 pct. og for meget tyndt kapitaliserede selskaber helt bortfalder.
Opretholdelsen af CFC-reglerne, indførelsen af regler for begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter og lavere selskabsskattesats vurderes at ville kunne fastholde det danske skatteprovenu. Begrænsningen af værdien af nettofinansieringsudgifter vil desuden give et merprovenu, der kan bidrage til at finansiere nedsættelsen af selskabsskattesatsen. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen er både til gavn for de selskaber, der faktisk betaler skat i Danmark og dermed bidrager til finansieringen af velfærdssamfundet, og et væsentligt led i beskyttelsen af selskabsskattegrundlaget. Samtidig giver satsnedsættelsen en vis kompensation for de virksomheder, der af reelle driftsøkonomiske årsager bliver ramt af den lavere fradragsret for nettofinansieringsudgifter.
Hvis ikke stramningerne af rentefradrag mv. bliver ledsaget af en mærkbar skattenedsættelse, vil det ikke være attraktivt at investere i Danmark. Det vil gå ud over konkurrenceevnen og mindske jobskabelsen i dansk erhvervsliv - til skade for lønmodtagerne.
En nedsættelse af selskabsskattesatsen har flere positive effekter og er derfor til fordel for os alle forudsat, at der kan findes en fornuftig finansiering. Med stramningerne af rentefradragsretten, der sigter på at undgå provenutab som følge af aggressiv skatteplanlægning, er der delvist tilvejebragt en sådan finansiering.
For at kunne opnå den nødvendige effekt på tilskyndelsen til at beholde selskabsskattegrundlag i Danmark er det imidlertid nødvendigt med en relativt stor nedsættelse af selskabsskattesatsen. For at kunne finansiere den fulde lempelse finder regeringen det derfor nødvendigt at stramme reglerne for afskrivninger af bygninger og driftsaktiver med særligt lange levetider.
Med selskabsskattelettelsen sikres, at den samlede omlægning er neutral i forhold til de offentlige finanser og i overensstemmelse med skattestoppet. Ifølge skattestoppet kan Danmark, hvis vi bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger, kompensere mindreprovenuet gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.
Det skatteprovenu på omkring 2 mia. kr., som kapitalfondene allerede har hentet ud af landet, tages desuden tilbage, som resultat af den samlede omlægning. De penge vil derfor igen være til rådighed for vores velfærdssamfund.
Den lavere selskabsskattesats understøtter samtidig værnsregler som CFC-reglerne, reglerne om tynd kapitalisering og reglerne om transfer pricing. Dermed er den lavere selskabsbeskatning i sig selv et vigtigt element i opretholdelsen af en robust dansk selskabsbeskatning.
Den øgede globalisering øger antallet af selskaber, der opererer internationalt, og den internationale handel mellem koncernforbundne selskaber. Transferpriser og finansieringsstrukturer afhænger i høj grad af den formelle selskabsskattesats. En lavere selskabsskattesats vil derfor lette presset på den danske selskabsskattebase.
Regeringen ønsker også, at Danmark skal fremstå som et konkurrencedygtigt alternativ, når såvel danske som udenlandske selskaber skal vælge at foretage deres investeringer.
En nedsættelse af selskabsskattesatsen betyder, at afkastet ved at investere i Danmark bliver større. Det øger tilskyndelsen til at investere i Danmark. Når vi tiltrækker flere investeringer bliver vi mere produktive og kan dermed opnå højere lønninger, uden at det skader konkurrenceevnen. I sidste ende vil flere investeringer være til gavn for alle – både lønmodtagere og andre.
Uden en selskabsskattenedsættelse ville et robust selskabsskattegrundlag kræve en yderligere markant beskæring af rentefradragene. Så kraftig en asymmetri ville skabe risiko for en ny form for skattetænkning i omplacering af renter med andre udgifter. Samtidig ville selskabernes skattetryk øges betydeligt.
For yderligere at stimulere forsknings- og udviklingsaktiviteten i dansk erhvervsliv samt holde denne type af aktiviteter i Danmark foreslår regeringen, at der indføres en særlig patentskatteordning, hvor indtægter fra patenter kan blive beskattet med 12 pct. Med patentskatteordningen bliver de danske skatteregler internationalt set konkurrencedygtige.
Regeringens samlede forslag sikrer, at selskabsskatten fremover bliver mere robust. Beskatningen strammes og mulighederne reduceres for selskaber, der engagerer sig i aggressiv skatteplanlægning. Reduktionen af selskabsskattesatsen og fradragsværdien af finansieringsudgifterne letter selvfinansiering via egenkapitalfinansiering mærkbart og dæmper tilskyndelsen til at placere udgifter i Danmark og indtægter i lavskattelande. Samtidig vil Danmark være bedre rustet i kampen om investeringerne i fremtidens virksomheder.
Forslagets enkelte elementer er beskrevet i bilag 1.
Bilag 1 – Oversigt over omlægningens enkelte elementer
1) For selskaber (på sambeskatningsniveau), hvis nettofinansieringsudgifter overstiger 10 mio. kr., strammes beskatningen af finansieringsudgifter (idet der altid er fradrag for de første 10 mio. kr. efter gældende regler), så finansieringsudgifterne alene har en skattemæssig værdi på 12 pct., og der højst gives skattefradrag for finansieringsudgifter svarende til belåning af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver fratrukket aktier.
Visse store selskaber – herunder selskaber overtaget af kapitalfonde – betaler kun minimale skatter i forhold til driftsoverskuddet, da renteudgifter vilkårligt kan placeres i Danmark, selv om de indtægter, renteudgifterne finansierer, ikke vil blive undergivet dansk beskatning. Dette gælder i særdeleshed indtægterne af selskabers (og pensions- og kapitalfondes) køb af aktier. Finansieringen af skattefri indtægter kan nedbringe eller helt fjerne beskatningen af erhvervsmæssigt overskud i Danmark. For ”store” selskaber (dvs. selskaber, hvis nettorenteudgifter overstiger 10 mio. kr.) lægges derfor et loft over fradraget for nettofinansieringsudgifterne svarende til en standardforrentning (pt. 6,5 pct.) af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne. Dette vil sikre, at Danmark altid beskatter afkast derover med selskabsskattesatsen. For at sikre, at også tyndt kapitaliserede selskaber betaler skat, kan fradragsberettigede nettorenteudgifter over 10 mio. kr. kun fratrækkes svarende til en sats på 12 pct. På denne måde kan der ikke opnås større skatteværdi af renteudgifter ved at placere dem i koncernens danske selskaber frem for i f.eks. Irland eller Schweiz. Også en række andre EU-lande har begrænsninger i selskabernes rentefradragsret.
2) Selskabsskattesatsen (og virksomhedsskatten) sænkes til 22 pct.
En nedsættelse af selskabsskattesatsen til 22 pct. vil forbedre tilskyndelsen til at internationale koncerner øger investeringerne i Danmark og placerer selskabsskattegrundlag i Danmark. En nedsættelse til 22 pct. indebærer således en markant forøgelse af efter-skat afkastet af investeringer i Danmark. Samtidig vil nedsættelsen kompensere de almindelige virksomheder, der rammes af stramningerne af selskabsskattereglerne uden nødvendigvis at have været aktive i mere aggressiv skatteplanlægning. Nedsættelsen vil endvidere lette presset væsentligt på værnsreglerne i selskabsbeskatningen – herunder CFC-reglerne.
3) Der indføres patentskatteordning, hvor selskaber, der erhverver patenter, kan vælge alene at medregne indtægterne svarende til en beskatning på 12 pct. Alle udgifter fradrages alene med en effektiv værdi på 12 pct. under patentskatteordningen.
Afkast af patenter kan udgøre en ikke ubetydelig del af de vidensbaserede selskabers skattegrundlag. For at stimulere danske selskaber til at beholde patenter i Danmark foreslås en lempet beskatning, der stort set giver samme resultat for selskabet som ved at flytte patenter til udlandet for at spare skat, men som sikrer at beskatningen fremover sker i Danmark i stedet for f.eks. i Schweiz eller Irland. Der gives altså ikke en lettelse, som selskaberne ikke allerede i dag kan selvbetjene sig til. Særligt gunstige skatteregimer for patenter findes også i en række andre EU-lande.
4) Bygningsafskrivningerne og afskrivningerne på aktiver med specielt lang levetid som f.eks. infrastrukturanlæg, rørledninger, skibe, fly, vindmøller osv., strammes.
Reglerne for afskrivninger på aktiver med lange levetider er meget gunstige og forvridende. Der vil kunne opnås betydelige neutralitetsgevinster ved en stramning af afskrivningerne på disse aktiver.
5) CFC-reglerne for selskaber udvides til at omfatte alle datterselskaber uanset om de er danske eller udenlandske. For at begrænse antallet hæves tærsklen for at være omfattet til, at moderselskabet skal have kontrol over datterselskabets beslutninger, og at mere end ½ af datterselskabets indkomst skal være af finansiel karakter. Salgsindtægter af patenterede produkter omfattes af CFC-reglerne.
Finansielle selskaber og tykt kapitaliserede danske virksomheder ville fortsat efter en satsnedsættelse kunne opnå en skattebesparelse på helt op til 22 pct. ved at omplacere deres egenkapital til nulskattelande inden for EU som Gibraltar eller Estland. CFC-beskatningen udvides derfor til at gælde generelt for alle datterselskaber uanset land og skatteniveau, så der ikke kommer nogen forskelsbehandling mellem CFC-beskatning af danske datterselskaber, udenlandske datterselskaber inden for EU eller udenlandske datterselskaber uden for EU. Hermed er CFC-beskatningen ikke længere i strid med EU-retten. Inddragelsen af salgsindtægter af patenterede produkter retter sig mod udflytningen af patenter.
6) Den høje sats for beskatning af aktieindkomst forhøjes fra 43 pct. til 47,50 pct. for at fastholde uændret samlet beskatning af udbytter over 45.500kr. (2007).
Aktieindkomst beskattes i dag med 28 pct./43 pct. Beskatningsprocenten på 43 er fastsat således, at den samlede beskatning af udloddet selskabsindkomst udgør 59 svarende til højeste beskatning af personlig kapitalindkomst. Det foreslås, at den høje sats på 43 pct. forhøjes til 47,50 pct. Den gældende progressionsgrænse på 45.500 kr. (2007) fastholdes.