Indgreb mod skattespekulation - aftale om ændringer

Efter høringen mener regeringen og Dansk Folkeparti, at en række elementer kan ændres, så de imødekommer en del af kritikken i høringssvarene.

1. Ny model for rentebeskæring

Der foretages en række imødekommelser, men målet om at stoppe aggressiv skattespekulation fastholdes. Samtidigt gøres modellen til en variant af de gældende tynd kapitaliseringsregler.

Der sker en imødekommelse i forhold til de kritikpunkter, der har været rejst med hensyn til danske virksomheders konkurrenceevne. Rentebeskæringen lempes, så det i et vist omfang bliver muligt at lånefinansiere køb af aktier i udlandet, selv om aktierne ikke giver anledning til skattepligtig indkomst i Danmark.

Endvidere fjernes reglen om, at kun 55 pct. af nettofinansieringsudgifter medregnes i den skattepligtige indkomst og erstattes af en tysk inspireret EBIT^[1]-model, hvor der sættes grænser for, hvor meget finansieringsudgifter kan nedbringe den skattepligtige indkomst.

Følgende elementer indgår i den nye model:

• Renteloftet udformes som en variant af tynd kapitaliseringsregler, der fjerner fradrag for gæld, som overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne. Til forskel fra de gældende regler om tynd kapitalisering vil rentebeskæringen omfatte al gæld – også til uafhængige långivere – , aktivernes værdi opgøres på grundlag af skattemæssige værdier og aktier medregnes ikke bortset fra 20 pct. af anskaffelsessummen for aktier i udenlandske koncernselskaber. Endvidere udvides loftet for rentefradrag med værdien af netto­tilgodehavender fra salg samt igangværende arbejder. Kurssvingninger kan enten holdes udenfor beregningen eller fremføres i op til tre år til modregning i senere gevinster. Der fastsættes en standardrente på pt. 6,5 pct. (fastsættes årligt).
• Den skattepligtige indkomst før rentefradrag (EBIT) kan højst nedbringes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifter efter begrænsning ifølge de nye tynd kapitaliseringsregler. Uudnyttede finansieringsudgifter kan fremføres.
• Der kan altid fradrages nettofinansieringsudgifter på op til 20 mio. kr. årligt. Skattepligtige udbytter, aktieavancer og -tab kan indregnes i nettofinansieringsudgifterne.

Friholdelsen af selskaber med nettofinansieringsudgifter på mindre end 20 mio. kr. betyder, at antallet af potentielt berørte selskaber nedbringes fra højst 2.000 til under 1.000. Bortfaldet af 55-procentsreglen betyder dog, at det faktiske antal berørte virksomheder er endnu lavere, da det store flertal af selskaber med nettorenteudgifter udover 20 mio. kr. ikke vil blive ramt af renteloftet.

De nye rentebegrænsningsregler suppleres med en yderligere grænse for de maksimale renteudgifter – svarende til den såkaldte EBIT-ordning, som Tyskland overvejer at indføre. Den tyske ordning vil skære renteudgifter bort, hvis udgifterne overstiger 30 pct. af overskuddet før renter. Den foreslåede danske EBIT-model er dog mere lempelig.

Ved at udforme rentebegrænsningsreglerne som en variant af tynd kapitaliseringsreglerne og en såkaldt EBIT-model baserer indgrebet sig på modeller, der anvendes i skattesystemerne i bl.a. USA, England og Tyskland. Dette imødekommer delvis den kritik, der har været af, at Danmark går enegang på selskabsskatteområdet.

Ændringen af 55 pct. medregning af nettofinansieringsudgifter til en EBIT-model imødekommer kritikken af, at selv selskaber med relativt stor egenkapital blev ramt af det oprindelig forslag.

Samtidig imødekommer EBIT-modellen ejendomsselskabernes kritik af, at de bliver ramt af 55 pct. reglen, da de ofte har en høj belåningsgrad. Ejendomsselskaberne får nu lov til at have renteudgifter svarende til 80 pct. af indtægterne før renter og får lov til at fremføre uudnyttede renteudgifter mv. I det omfang ejendomsselskaberne rammes af EBIT-reglen vil der således alene være tale om en udskydelse og ikke en endelig beskæring af rentefradraget.

2. Selskabsskat

Selskabsskattenedsættelsen justeres således, at satsen sættes til 25 pct. Den lavere selskabsskattesats vil gøre det mindre attraktivt at placere renter og andre udgifter i Danmark. Også andre lande, f.eks. Tyskland og Storbritannien, planlægger at sænke selskabsskattesatsen.

3. Afskrivninger

Det blev i høringsudspillet foreslået at stramme afskrivningssatserne for bygninger og aktiver med særligt lange levetider. Stramningerne af afskrivningsreglerne har, udover bidraget til selskabsskattelettelsen, den egenskab, at de skattemæssige afskrivninger kommer tættere på de reelle driftsøkonomiske afskrivninger.

Det foreslås, at afskrivningssatserne sættes til henholdsvis 15 og 7 pct. i stedet for 12 og 5 pct. Satsen på 15 pct. indfases i perioden frem til 2016, jf. tabellen.

Tabel: Indfasning af stramning af afskrivninger

4. Aktionærbeskatning

En nedsættelse af selskabsskattesatsen nødvendiggør, at aktieindkomstskatten forhøjes tilsvarende for at fastholde den samlede beskatning af hovedaktionærer.

Hvis aktieindkomstskatten ikke forhøjes, vil det indebære, at spændet mellem beskatningen af lønindkomst (udover topskattegrænsen) og den samlede beskatning af aktieindkomst øges.

Med nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 25 pct. foreslås det, at aktieindkomsten på det nye progressionstrin (100.000 kr.) forhøjes til 45 pct. Virkningerne af en forhøjelse af aktieindkomstskatten blødes op ved at indføre en model, der friholder eksisterende opsparet overskud i virksomhederne på grundlag af egenkapital i årsregnskabet fratrukket aktiernes anskaffelsessum.

5. Patentordning

For at gøre indgrebet mere målrettet indgår indførslen af en patentskatteordning ikke i forslaget.

6. CFC-regler

CFC-reglerne, hvorefter visse finansielle datterselskabers indkomst medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, justeres af hensyn til EU-retten.

CFC-reglerne for selskaber og fonde udvides til at omfatte alle finansielle datterselskaber, uanset om de er danske eller udenlandske, hvis mere end halvdelen af deres skattepligtige indkomst er af finansiel karakter. Hele selskabets indkomst medregnes til moderselskabets skattepligtige indkomst og der gives fradrag i skatten for skat betalt af datterselskabet. Til gengæld sikres, at CFC-beskatningen alene omfatter datterselskaber, som moderselskabet har kontrol over, og kun hvis mere end 10 pct. af selskabets aktiver er af finansiel karakter.

CFC-beskatningen af personer i forbindelse med kontrollerede selskaber inden for EU finder ikke sted, hvis den skattepligtige kan dokumentere, at selskabet reelt er etableret i den pågældende stat og dér udøver reel virksomhed med hensyn til CFC-indkomsten. I øvrigt opretholdes de gældende regler for CFC-beskatning af personer, der kontrollerer selskaber i lande uden for EU.

7. Ikrafttræden

Aftalen udmøntes i et lovforslag, hvor begrænsningen af rentefradrag har virkning fra og med 1. juli 2007. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen og virksomhedsskattesatsen har virkning fra og med indkomståret 2007. Ændringerne af afskrivningssatserne og aktionærbeskatningen har virkning fra og med indkomståret 2008.