Ændret beskatning af danske blåstemplede fordringer 

I dag beskattes gevinst og tab på fordringer i danske kroner opstået på privates frie midler ikke, hvis kuponrenten er større end den såkaldte mindsterente, og fordringen dermed er blåstemplet. Gevinster på fordringer i fremmed valuta er derimod generelt skattepligtige, hvis årets nettogevinster overstiger DKK 1.000.

Dette ændres fremadrettet, så kursgevinster og tab på obligationer i danske kroner og fremmed valuta beskattes efter samme regler.

De nye regler indføres for at sikre overholdelsen af EU-retten. Regeringen har således modtaget en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, hvori det anføres, at forskelsbehandlingen af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed.

Mindsterentereglen ophæves

En ensartet behandling af obligationer i danske kroner og fremmed valuta kan ikke opnås ved at udbrede mindsterentereglen til udenlandske papirer. Det ville give mulighed for skatteteknisk spekulation med deraf følgende provenutab. Endvidere ville det favorisere udenlandske papirer.

Derfor ensartes beskatningen i stedet ved at ophæve mindsterentereglen og gennemføre generel beskatning af privates gevinst og tab på fordringer.

For at beskytte privates eksisterende dispositioner ophæves skattefriheden kun for obligationer, der erhverves fra og med i dag (dvs. d. 27. januar 2010). Privates eksisterende beholdning af blåstemplede obligationer vil således fortsat være skattefri efter gældende regler. Dermed beskyttes investorer, der har handlet i tillid til gældende regler.

Fortsat attraktivt at investere i danske realkreditobligationer

Med indførelse af generel beskatning af kursgevinster på alle fordringer vil kursgevinster på hidtil blåstemplede papirer gå fra at være skattefri til at blive beskattet med op til 51,5 pct.(ekskl. kirkeskat).

Den reale beskatning af afkastet fra en blåstemplet fordring skønnes dermed at stige fra op til 64 pct. til op til 81 pct. – det er godt 6 pct. point mere end før Forårspakke 2.0.Når  I år med renter og inflation som (forventet) for 2010, bliver det reale afkast beskattet med over 100 pct. på øverste progressionstrin, jf. tabel 2.

Tabel 1. Nominelle og reale skattesatser ved forskellige renteantagelser

Note: Den nominelle rente udgør 3,4 pct. og inflationen 2 pct. svarende til budgetteringsforudsætninger for 2010. På sigt forudsættes renten at udgøre 5,75 pct. og inflationen 2 pct. svarende til Skattekommissionens forudsætninger.

Så høje skattesatser vil uundgåeligt tilskynde til skattetænkning og porteføljeomlægninger. For at forhindre dette anvendes en del af merprovenuet på gradvist at nedsætte den maksimale beskatning af kapitalindkomst fra i dag 51,5 pct. til 42 pct. fra 2014. Det betyder, at beskatningen af det samlede afkast fra en hidtil blåstemplet obligation omtrent fastholdes på det nuværende niveau på øverste progressionstrin. 

Med skattelettelsen modvirkes effekten af ophævelsen af mindsterentereglen og indførelsen af den generelle skattepligt for kursgevinster, der isoleret set trækker i retning af et kursfald på hidtil blåstemplede obligationer.

Dermed sikres, at tilliden til den danske realkreditobligation opretholdes. Det bidrager til stabilitet på de finansielle markeder og tryghed for boligejerne.

Samtidig berøres den obligationsejer, der ikke nyder godt af satsnedsættelsen, typisk ikke. Det sikres ved at udbrede den eksisterende bagatelgrænse for kursgevinster på fremmed møntede papirer til også at gælde papirer i danske kroner, og beløbet øges til 2.000 kr.

Den provenuneutrale omlægning medfører en mere ensartet beskatning. Med det samlede tiltag vil den højeste effektive marginale beskatning stort set svare til beskatningen af aktieindkomst. Renteindtægter, kapitalgevinster og aktieafkast vil dermed for fremtiden blive beskattet ens, jf. tabel 2.

Tabel 2. Effektive nominelle skatter øverste progressionstrin før og efter

Note: Det forudsættes, at den skattefrie kursgevinst på blåstemplede obligationer udgør 20 pct. Effekten af realisationsbeskatningen af aktieavancer er ikke medregnet. Endvidere opgøres satserne eksklusiv kirkeskat.

Det styrker skattesystemets legitimitet og formindsker skattetænkning.

Samtidig forbedres bankernes muligheder for at tiltrække finansiering. Tiltaget vil modvirke det indlånsunderskud, der under finanskrisen har fået bankerne til at være tilbageholdende med udlån: Skattefritagelsen for blåstemplede kursgevinster virker som en ekstrastraf på at placere fri opsparing i banker frem for i blå obligationer eller aktier. Ophævelsen af skattefritagelsen og reduktionen af højeste sats på positiv nettokapitalafkast fjerner ekstrastraffen.

Bilag 1. Typeeksempler med fordelingsvirkninger

Obligationsindehavere med positiv nettokapitalindkomst, der inden Forårspakke 2.0 betalte laveste skattesats

Obligationsejere med lave indkomster har gennemsnitligt en anslået årlig kursgevinst på 1.995 kr. Gennemsnittet er præget af nogle enkelte store beholdninger. Den obligationsejer, der ikke betalte topskat af kapitalindkomst inden Forårspakke 2.0, har således typisk væsentlige lavere gevinster, og der vil således være god plads under grænsen.

Gevinster på den eksisterende beholdning er under alle omstændigheder skattefri.

Obligationsindehavere, der i dag har negativ nettokapitalindkomst

Obligationsejere med negativ nettokapitalindkomst har gennemsnitligt en kursgevinst på godt 1.000 kr. pr. person – hvorfor de typisk også kompenseres af bagatelgrænsen.

Obligationsindehavere, der fremover betaler topskat af kuponrenterne

Topskatteyderne har langt de største beholdninger og rammes derfor umiddelbart forholdsvist hårdt af ophævelsen af mindsterenten. En person, der også efter Forårspakke 2.0 betaler topskat af positiv nettokapitalindkomst, har således gennemsnitlig en kursgevinst på knap 8.700 kr.

Dette beløb ligger over bagatelgrænsen på 2.000 kr., hvorfor hele den skattefri kursgevinst beskattes. Ved en topskattesats på 42 pct. giver dette anledning til en skattestigning på godt 3.600 kr.

Skatteyderen kompenseres imidlertid næsten fuldt ud af satsnedsættelsen fra 51,5 til 42 pct. på kuponrenterne. Den gennemsnitlige skat på både renter og kursgevinster er i dag på dette niveau og ændres derfor ikke.

Obligationsindehavere, der løftes ud af topskatten med Forårspakke 2.0

Med Forårspakke 2.0 indføres et bundfradrag på 80.000 kr. (40.000 kr. for enlige) for indregning af positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget. Dermed løftes en række personer ud af topskatten af deres positive nettokapitalindkomst.

Gruppen af obligationsejere, der løftes ud af topskatten, har i gennemsnit en kursgevinst på godt 3.600 kr. Da den overstiger bagatelgrænsen, beskattes hele beløbet.

Gruppen vil ikke betale topskat af deres positive nettokapitalindkomst efter Forårspakke 2.0 og får dermed ikke andel i den kompenserende satsnedsættelse.

Til gengæld har gruppen gennemsnitligt opnået en kraftig reduktion af beskatningen af kuponrenterne som led i Forårspakke 2.0. Er beskatningen af renterne blevet nedsat fra 59,7 pct. til 37,3 pct., opnås en gennemsnitlig skattelettelse på 1.900 kr. pr. person.