Skatteministerens beretning om skattepolitikken 2008/2009- året der gik

Det forgangne folketingsår har været præget af det spændende og udfordrende arbejde, der har været forbundet med at få en historisk stor skattereform forhandlet på plads. Jeg er meget tilfreds med, at skattesystemet nu med Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat er fremtidssikret. Vi får nu et skattesystem, som øger tilskyndelsen til at arbejde og yde en større indsats på arbejdsmarkedet. Samtidig bidrager skattereformen til regeringens linie med at skabe et renere og mere bæredygtigt Danmark. Arbejdet med forenkling af administrative byrder for det offentlige og for virksomhederne er yderligere blevet styrket med Forårspakke 2.0, der indeholder en række initiativer, som bidrager til et mere enkelt skattesystem.

Den internationale økonomiske krise

I efteråret fik den finansielle krise for alvor fat. Den økonomiske tilbagegang ramte hurtigt og med hård kraft. Krisen har spredt sig til den reale del af den globale økonomi, og produktionen er faldet i mange lande. Den danske økonomi er tæt forbundet med den udenlandske, og væksten i eksporten er gået i stå, samtidig med at der er lavere aktivitet i den finansielle sektor. 

Regeringen har gennemført en række initiativer til at modvirke lavkonjunkturen – bl.a. skattepolitiske – allerede i år. Forlængelsen af virksomhedernes betalingsfrister for A-skatter og moms yder et afgørende bidrag til at lette kreditvilkårene i erhvervslivet. Hertil kommer indkomstskattelettelserne med virkning fra 1. januar 2009 samt muligheden for at hæve SP-opsparingen.

Krisen har som følge af det lavere aktivitetsniveau, både herhjemme og i udlandet, medført en stigende ledighed. På trods af den kortsigtede ledighed vil der fortsat pga. den demografiske udvikling være behov for en øget arbejdsstyrke til at forsørge den stigende ældre befolkningsandel. Det er meget vigtigt, at vi ikke bare glemmer den langsigtede udfordring med at sikre finansieringen af de offentlige udgifter, fordi vi alene fokuserer på de kortsigtede problemer med stigende ledighed, faldende boligpriser og privatforbrug.

Forårspakke 2.0 har netop den styrke, at den giver væsentlige strukturelle forbedringer i forhold til arbejdsudbud, opsparing, energi og miljø, og samtidig lægger en solid bund under det private forbrug og efterspørgslen i de nærmeste år.

Forårspakke 2.0

I den tid, Venstre og Det Konservative Folkeparti har været i regering, er der blevet gennemført en række større og mindre skattereformer. Heraf kan nævnes ”Forårspakken” fra 2004 og ”Lavere skat på arbejde” fra 2007. Forårspakke 2.0 er en forlængelse af de allerede gennemførte skattejusteringer fra ”Lavere skat på arbejde” og ”Forårspakken”, som til sammen sænker skatten på arbejde markant. De seneste reformer har primært været målrettet brede grupper af beskæftigede personer med lav- og mellemindkomster. 

Det har været regeringens mål at udforme en skattereform, som nedsætter marginalskatten på arbejde markant, men som samtidig har en fornuftig fordelingsmæssig og grøn profil. Det synes jeg er lykkedes rigtig godt med den endelige udformning af Forårspakke 2.0. Danmark bliver rigere, og der kommer mere samlet velstand. Alle indkomstgrupper får flere penge mellem hænderne, hvilket er glædeligt, så folk selv kan disponere over egne penge.

Reformen er i tråd med den internationale trend, hvor skattebasen udvides, og omfanget af særordninger og fradrag derved reduceres, for at anvende merprovenuet til at sænke marginalskatterne på arbejdsindkomst. Derudover er der i Forårspakke 2.0 en række miljø, klima- og sundhedsfremmende finansieringselementer, som anvendes til at nedsætte skatten på arbejde. Med initiativerne inden for miljø, klima og sundhed vil vi fortsat være i front med brugen af markedsbaserede økonomiske instrumenter, der sikrer en omkostningseffektiv indsats.

Det har været væsentligt for regeringen at lytte til befolkningen i forhold til udformningen af den endelige skattereform. For at have mulighed for at sænke marginalskatten markant på den sidst tjente krone, hvilket har været efterspurgt af det private erhvervsliv - men også af store dele af befolkningen, som ønsker en større belønning for at yde en ekstra indsats - har det været nødvendigt at finde finansiering til disse lettelser. Det er altid svært at finde finansiering, uden at det rammer nogen, og uden at der er personer, som synes, at det er en dårlig ide.

Multimedieskatten var været meget til debat, og regeringen har taget kritikken til efterretning og fundet en god løsning. I den endelige udformning af lovforslaget efter høringen er multimediebeskatningen justeret på to punkter. Det skattemæssige beløb er nedsat fra 5.000 kr. til 3.000 kr. og rådighedsbegrebet, der fastlægger, hvornår man er omfattet af multiemediebeskatningen, er blevet præciseret. Med disse justeringer synes jeg, at vi er kommet frem til en meget rimelig ordning, som tager højde for kritikken af det oprindelige lovforslag.

Skattereformen medfører den største reduktion af marginalskatten i nyere tid i Danmark. Den sænker marginalskatten på arbejde med ca. 7 pct. point fra ca. 63 til 56 pct., samtidig med at grænsen for, hvornår der skal betales topskat, forhøjes.

Forårspakke 2.0 skal være med til at sikre Danmark et mere fremtidssikret skattesystem, som hjælper dansk økonomi til at klare udfordringerne i en globaliseret verden. Den markante lettelse af skatten på den sidst tjente krone betyder, at den højeste marginalskat kommer ned i nærheden af niveauet i andre lande, hvilket er med til at styrke virksomhedernes konkurrencebetingelser over for udlandet.

Skattereformen er socialt afbalanceret. Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder. I forhold til de samlede skattebetalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkomster i skat. Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.

Der er ved gennemførelse og indfasning af reformens skattelettelser på arbejde og finansiering taget højde for, at Danmark ligesom resten af verden står over for en alvorlig økonomisk krise. For at øge familiernes indkomster og forbrugsmuligheder og derved få gang i økonomien, kommer skattelettelserne hurtigt, mens finansieringen kommer gradvist over flere år.

Forårspakke 2.0 indebærer samlet set lempelser for husholdninger og erhvervslivet på ca. 13 mia. kr. i 2010 og ca. 10 mia. kr. i 2011. Personskatterne mv. nedsættes i 2010 med ca. 29 mia. kr., mens afgifter på miljø og klima, afskaffelse af særregler for personer og erhverv og regulering af beløbsgrænser bidrager med finansiering på ca. 16 mia. kr. I 2011 nedsættes skatterne med yderligere ca. 1 mia. kr., mens finansieringsbidragene øges med knap 4 mia. kr.

Dermed styrkes familiernes indkomster og forbrugsmuligheder de næste år. Det vil stimulere efterspørgslen bredt og bidrage til at skabe fornyet tillid og tro på fremtiden – på samme måde som Forårspakken i 2004.

Hovedelementerne i Forårspakke 2.0

Lettelser på arbejde mv.

• Mellemskatten på 6 pct. afskaffes helt, hvorved skatteydere med indkomst over 352.000 kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag) ikke længere skal betale mellemskat, svarende til ca. 620.000 personer.
• Grænsen for hvornår der skal betales topskat forhøjes, således at ca. 350.000 skatteydere ikke længere skal betale topskat. I 2010 forhøjes grænsen med 36.000 kr. og yderligere med 18.400 kr. i 2011.
• Bundskatten nedsættes med 1,5 pct. point.
• Pensionstillægget forhøjes med 2.000 kr.
• Skattestoppet fastholdes fremover.
• ”Grøn Check” på 1.300 kr. årligt til personer over 18 år, og 300 kr. pr barn. Den ”grønne check” er indkomstafhængig og er vedtaget for at kompensere husholdningerne for de højere grønne afgifter, som følger af reformen.

Finansieringselementer

Et af elementerne ved Forårspakke 2.0 er en udbredelse af skattegrundlaget samt et mere ensartet regelsæt for erhvervslivet, hvor særordninger, som tilgodeser specielle sektorer, begrænses eller elimineres helt.

• Færre særregler og mindre støtte til erhvervslivet.
• Rentefradragsværdien fastholdes uændret for familier med renteudgifter under 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige). Af store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag reduceres skatteværdien gradvist fra 33,5 pct. i gennemsnit i 2012 til 25,5 pct. i gennemsnit i 2019. Samtidig indføres der en særlig kompensationsordning for familier med store fradrag i forhold til indkomst.
• Afgifter på energi, klima, transport, miljø og sundhed bliver forhøjet, så udfordringer i forhold til disse områder i højere grad tilgodeses.
• Skattebegunstigelsen af en række frynsegoder er reduceret.
• Der indføres et loft over fradrag på 100.000 kr. for indbetalinger på rateforsikring- og pension, for at tilskønne til yderligere opsparing i livsvarige pensionsopsparinger, som i højere grad sikre selvforsørgelse for de enkeltes restlevetid.

Sammensætningen af skattenedsættelserne og finansieringen er bestemt af to overordnede balancer, som sikrer, at de grupper, som får gavn af de forskellige skattelettelser, ligeledes er med til at finansiere dem.

For det første er afskaffelsen af mellemskatten og forhøjelsen af grænsen for topskat finansieret ved færre særordninger for erhvervslivet og ved tiltag, der primært finansieres af personer med høje indkomster. Erhvervslivet er med til at finansiere lavere marginalskatter, idet lavere skat på arbejde understøtter vækst og konkurrencevilkår for danske virksomheder.

For det andet bliver lavere bundskat og en ny ”grøn check” finansieret ved grønne afgifter på husholdningerne og erhvervslivet samt ved udbredelse af skattegrundlaget gennem en nedsættelse af skatteværdien af fradrag. Den ”grønne check” kompenserer for de afgiftsforhøjelser, som familierne selv er med til at betale. Derudover bidrager forhøjelsen af pensionstillægget på 2.000 kr. samt en mindre aftrapning af tilskud til daginstitution for enlige forsørgere også til den fordelingsmæssige balance.

I tabellen nedenfor fremgår de økonomiske konsekvenser af Forårspakke 2.0 for forskellige familietyper. De økonomiske konsekvenser er vist for 2011, hvor afgiftsforhøjelserne er trådt i kraft og har helårsvirkning.

Forårspakke 2.0 bidrager til, at Danmark kan indfri målene for klima- og energipolitikken. I tabellen nedenfor fremgår skattereformens virkninger på klima og miljø.

Skattestoppet gælder fortsat

I over 7 år har skattestoppet været et fast fundament i regeringens skattepolitik. Skattestoppet er med til at skabe økonomisk tryghed for de enkelte familier og virksomheder.

I 2009 betyder skattestoppet en besparelse for skatteyderne på 11,4 mia. kr. i forhold til uændret lovgivning. Antages desuden, at punktafgifterne uden regeringens skattestop vil være steget svarende til inflationen for at fastholde deres reale værdi, ville dette i 2009 have givet et provenu på skønsmæssigt yderligere 8,1 mia. kr., når der tages højde for reguleringen af energiafgifterne fra 2008.

Skattestoppet kan dermed siges samlet set at have bidraget til skattelettelser på 19,5 mia. kr. eller knap 6.100 kr. pr. familie i gennemsnit i 2009.

I 2010 skønnes skattestoppet at betyde en forøgelse af borgernes rådighedsbeløb på i alt 19,6 mia. kr. eller godt 6.100 kr. pr. familie.

I gennemsnit har en typisk faglært familie fået en skatte- og afgiftsbesparelse på 26.590 kr. i 2009 og der forventes en besparelse på 34.480 kr. i 2010.

Det har ved udformningen af skattereformen været en væsentlig faktor, at skattestoppet stod fast efter reformens vedtagelse. Familier og virksomheder kender nu skatte- og afgiftssystemet og ved, hvad satser og grundlag vil være de næste mange år.

Fokus på inddrivelse

Der er i forbindelse med SKATs overtagelse af inddrivelsesopgaven sket et skift i strategien for, hvorledes indsatsen tilrettelægges og prioriteres. Tidligere var indsatsen fordelt på fem myndigheder, men sammenlægningen i SKAT gør det markant nemmere for de enkelte skyldnere, der kun skal forholde sig til én myndighed.

For det første fokuseres der, i modsætning til tidligere, nu på den samlede inddrivelse og ikke kun på inddrivelsen af de enkelte fordringshavers krav.

For det andet er hensynet til den enkelte skyldners retssikkerhed opprioriteret, således at de enkelte skyldnere oplever en homogen og gennemsigtig sagsbehandling på tværs af kommunegrænser.

SKAT vil fokusere på indsatsen mod de skyldnere, der har betalingsevne, og som skylder store beløb til det offentlige, og dermed ikke fokusere på skyldnere, så længe de reelt ikke har betalingsevne.

Infrastrukturplan

I december 2008 fremlagde regeringen Bæredygtig transport- bedre infrastruktur, som bl.a. indeholder planer om at gennemføre en fundamental grøn omlægning af bilbeskatningen. Skatten på biler skal omlægges, så det bliver billigere at købe en energiøkonomisk bil, samtidig med at der indføres kørselsafgifter, som gør det dyrere at køre i myldretiden i de store byer end f.eks. de sene aftentimer på landet.

Skattestoppet vil fortsat gælde, idet kørselsafgifterne samlet modsvares af lavere registreringsafgift.

Formålet med infrastrukturplanen er at mindske forurening, CO₂-udledning, støj, trængsel og øge efterspørgslen efter kollektiv trafik. Den grønne omlægning skal yderligere skabe rammerne for udvikling af nye transportteknologier, hvor f.eks. elbiler og plug-in hybridbiler kan bidrage væsentligt til at nedbringe transportsektorens CO₂-udledning.

I folketingssamlingen 2009-10 vil regeringen indføre en grøn kørselsafgift, der skal omfatte lastbiler fra 2011 og personbiler fra 2015.

Forenkling og lettelse af administrative byrder

Regeringen har sat som mål, at erhvervslivets administrative byrder skal nedbringes med 25 pct. inden udgangen af 2010. Skatteministeriet har nu lettet de administrative byrder på skatteområdet med 26 pct., siden regeringen trådte til i 2001. Nogle af lettelserne er målt ved at spørge virksomhederne om deres erfaringer med de nye regler. Andre ændringer har virksomhederne endnu ikke erfaringer med at bruge. For disse ændringer er der lavet foreløbige opgørelser over, hvad lettelserne skønnes at blive. Fordi der er tale om skøn, kan tallene ændre sig, når lettelserne måles endeligt. 20,2 pct. point af Skatteministeriets lettelser er endeligt opgjort.

Med status pr. 30. juni 2008 har regeringen nedbragt de samlede administrative byrder for erhvervslivet med 15 pct. Det svarer til en samlet reduktion af byrderne med 4.895 mio. kr. Heraf har Skatteministeriet reduceret byrder for 2.710 mio. kr. Skatteministeriet står hermed for over halvdelen af regeringens samlede byrdereduktion.

Bag tallene ligger målinger af en lang række digitale løsninger på SKAT’s hjemmeside. Det drejer sig om indberetningsløsninger og muligheden for nemt at lave selvangivelsen ved hjælp af de oplysninger, som SKAT lagrer for virksomhederne i virksomhedernes skattemappe.

Erfaringerne fra den hidtidige forenklingsindsats viser, at administrative lettelser ikke kun er et spørgsmål om byrder i kroner og øre. Nogle krav er ikke nødvendigvis omkostningstunge, men fylder meget i virksomhedernes bevidsthed, fordi de er svære at forstå eller opleves som unødvendige. Fremover vil regeringens forenklingsarbejde derfor sætte fokus på at lette de administrative byrder, som af forskellige årsager fylder meget i virksomhedernes bevidsthed – de såkaldte irritationsbyrder. Da disse byrder ikke altid er store i kroner og øre, forventes disse lettelser ikke at bidrage væsentligt til regeringens 25 pct. målsætning.

Modernisering og liberalisering af spillelovgivningen

Regeringen har besluttet at gennemføre en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked, for at sikre en bedre beskyttelse af spillere, undgå økonomisk kriminalitet gennem spil samt sikre et fortsat provenu til udlodning til almennyttige formål.

Det lovgivningsarbejde, som er nødvendigt i forhold til at fremsætte lovforslag i det kommende folketingsår, er nu igangsat. I forbindelse hermed foretages et større serviceeftersyn af den danske spillelovgivning, hvor de gældende regler moderniseres, forenkles og samles.

Ved gennemførelsen af lovgivning om delvis liberalisering af det danske spillemarked vil der skabes ro på det danske spillemarked. Det har hidtil været præget af ulovlig markedsføring og spiludbud fra udenlandske udbydere, som på grund af verserende sager hos blandt andet EU-Kommissionen ikke har kunnet standses ved domstolene.

Med fastlæggelse af denne spillestrategi har regeringen taget et stort skridt i retning af at skabe en fremtidssikret spillemodel, der er robust i forhold til det globale marked.

Omlægning af forbrændingsafgiften af affald

Den hidtidige afgiftsstruktur for affaldsbrændsler og fossile brændsler set under ét medfører forvridende effekter i forhold til, hvor affald afbrændes. Problemet består i, at affald ikke afbrændes, der hvor det er billigst at brænde af, når der ses bort fra afgifter.

Med de nuværende regler anvendes stort set alt dansk affald, der forbrændes til rumvarme. Der anvendes derimod stort set ikke affald i industrien eller til elproduktion. Det skyldes, at der er en relativ stor afgiftsfordel ved at benytte affaldet som brændsel til rumvarme, men ikke til procesformål eller elproduktion.

Der opnås en velfærdsøkonomisk gevinst ved at omlægge forbrændingsafgiften, så forbrænding af affald bliver mere omkostningseffektiv. Affaldet vil fremover søge hen, hvor det er billigst at afbrænde, når der ses bort fra afgifter, idet affaldet vil pålægges samme afgifter som fossile brændsler.

Grøn vækst

Der er afsat 13,5 mia. kr. til ”Grøn vækst”, som skal sikre renere vand, færre drivhusgasser, mere og tilgængelig natur samt et grønnere landbrugs- og fødevareerhverv i vækst. I forhold til den tidligere indsats er der tale om en markant forhøjelse af investeringerne på 50 pct.

Grøn vækst skal bl.a. være med til at sikre:

• Et vandmiljø af god kvalitet
• En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger i forhold til natur, dyr og mennesker
• Færre drivhusgasser
• Biodiversitet og mere og bedre tilgængelig natur
• Et mere selvbærende landbrugserhverv som leverer grøn energi
• Fremme markedsbaseret økologi
• Investeringer i nye grønne teknologier
• En styrket og mere målrettet forsknings- og innovationsindsats

Regeringen vil blandt andet gennemføre en grøn omlægning af pesticidafgiften, så de mest miljø- og sundhedsbelastende pesticider pålægges den højeste afgift, mens mere skånsomme pesticider pålægges en relativ lavere afgift. Regeringen forventer, at afgiftsniveauet vil stige i forhold til i dag.

For visse særligt miljøbelastende pesticider kan der blive tale om betydelige afgiftsstigninger. Omlægningen giver landmændene et klart incitament til at bruge de mindst belastende pesticider og understøtter dermed, at målet om et belastningsomfang på 1,4 kan realiseres inden udgangen af 2013.

Omlægningen af pesticidafgiften skal ske inden for skattestoppets rammer. Et eventuelt merprovenu tilbageføres til erhvervet via jordskatterne. Regeringen vil fremsætte lovforslag om den nye pesticidafgift i efteråret 2009.

Forlængede kredittider for moms og A-skat

Den aktuelle kreditkrise har presset likviditeten i erhvervslivet. Regeringen har derfor gennemført en lov, som giver erhvervslivet en likviditetsindsprøjtning på over 60 mia. kr. ved at udskyde virksomhedernes betalingsfrister for skat og moms. Det betyder, at virksomhederne får mulighed for at råde over beløbene længere.

Regeringen har indført to love, hvor den første sikrer, at fristerne for betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for februar til og med juli 2009 udskydes løbende med en rullende ordning. På samme måde udskydes momsafregning for virksomheder, for januar til og med juni 2009 løbende med en rullende ordning.

Når udskydelsen af skat og moms for virksomhederne ophører, betyder det, at der én måned vil være ekstraordinære store momsbetalinger, idet der skal betales moms for to måneder samtidigt. Virksomheder, som har ansatte, skal betale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. For at imødekomme de likviditetsproblemer, som det vil kunne medføre, har regeringen gennemført en anden lov, som afvikler udskydelserne af betalingsfristerne på en lempelig måde. For virksomheder som afregner moms kvartalsvist videreføres udskydelsen af betalingsfristerne. Hermed forlænges udskydelsen af betalingsfristerne i en tid, hvor virksomhederne har brug for likviditet.