21. maj 2012
Her er du: Publikationer > Notater

28/01/02

Konkurrenceevnepakkens skatteelementer

 

- Bedre forhold for små og nye virksomheder -

  • Lempelse af momsregler.

  • Lettere brug af aktier som aflønning.

  • Modernisere etableringskontoordningen.

  • Ophæve fem-årsreglen for fremførsel af underskud.

Bedre forhold for små virksomheder

  • Omsætningsgrænsen hæves fra 10 mio. kr. til 15 mio. kr. Det betyder, at ca. 7.000 mindre virksomheder slipper for at indbetale moms hver måned, men i stedet kan indbetale kvartalsvis.

  • Grænsen for momsregistrering hæves fra 20.000 kr. til 50.000 kr. Dermed kan ca. 31.000 små virksomheder slippe for at udarbejde momsregnskab. Hvis man ønsker at være momsregistreret, kan man selvfølgelig det.

  • Virksomheders momsangivelse i juli udskydes fra den 25. juli til den 10. august.

Initiativer for nye virksomheder

  • Aktier, der tildeles som løn, skal først beskattes, når de afstås.

  • Grænsen for hvor stor en andel af lønnen, der kan opspares/indskydes på en etableringskonto med fradragsret, hæves fra 25 pct. til 40 pct. Aldersgrænsen for, hvornår ordningen kan benyttes, hæves til 65 år, og der gives adgang til at indskyde midler indtil fem år efter etablering er sket.

  • Fem-årsgrænsen for fremførsel af underskud ophæves.

- Initiativer til mere dynamik -

  • Større fradrag for forskningsudgifter.

  • Fjerne efterbeskatningen af udenlandske nøglemedarbejdere.

Initiativer til mere dynamik

  • Der skal gives et større fradrag (150 pct.), hvis en virksomhed giver tilskud til offentlige forskningsinstitutioner.

  • Efterbeskatningen af nøglemedarbejdere, der har opholdt sig i landet i mere end 7 år, skal afskaffes.

- Lettelse af generationsskifte -

  • Forbedre henstandsordningen for skat af goodwill.

  • Nære medarbejdere skal have mulighed for at overtage sælgers skattemæssige stilling.

  • Adgang til succession i flere virksomheder.

Lettelse af generationsskifte

  • Henstanden skal nedskrives i takt med, at køber betaler sælger løbende ydelser ( i dag skal skattevæsenet have penge først, derefter sælger).

  • Hvis en medarbejder er naturlig arvtager, skal denne have mulighed for at indgå i sælgers skattemæssige stilling, som om der var tale om et familiemedlem.

  • Grænsen i successionsreglerne for, hvor meget af en virksomheds indtægter der må komme fra finansielle aktiver, øges fra 25 pct. til 50 pct. Først når mere end halvdelen er finansielt afkast, kan der ikke succederes.

- Mere fleksible regler for koncerner m.v. -

  • Grænsen for skattefrit udbytte nedsættes fra 25 pct. til 20 pct.

  • Grænsen for kontantbetaling ved omstrukturering på højst 10 pct. ophæves.

  • Kapitalafkastordningen for aktiekøb udvides, således at den omfatter holdingselskaber.

  • Fremme retssikkerhed CFC-beskatning (Controlled Foreign Company-beskatning).

Mere fleksible regler for koncerner mv.

  • Grænsen for skattefrit udbytte til moderselskaber nedsættes fra 25 pct. til 20 pct.

  • Grænsen for kontantbetaling ved omstrukturering på 10 pct. ophæves.

  • Kapitalafkastordningen udvides, således at den omfatter holdingselskaber.

  • CFC-beskatningen tydeliggøres.

  • CFC-beskatning (Controlled Foreign Company-beskatning) afhænger af, om beskatningen i det land, hvor datterselskabet har hjemme, er væsentligt lavere end beskatningen i Danmark. Skatten er indført for at bremse skatteunddragelse.

Konkurrenceevnepakken kan læses på Økonomi- og Ervhvervsministeriets hjemmeside