Pensionsbeskatning - model til opfølgning på pensionsdommen

Resumé af udkastene til lovforslagene, der danner grundlag for den dialog, der er indledt med pensionsbranchen.

Efter pensionsbeskatningsloven er alene indbetalinger på danske pensionsordninger fradragsberettigede. Denne regel blev imidlertid underkendt af EF-domstolen ved dom af 30. januar 2007. Ved kun at give fradragsret for indbetalinger til danske pensionsordninger, mens der ikke indrømmes fradrag for indbetalinger til pensionsordninger i andre medlemsstater, har Danmark ifølge Domstolen således tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser mv.

På denne baggrund er der udarbejdet en model til ændring af pensionsbeskatningsloven (PBL), hvorefter der gives fradragsret for indbetalinger på pensionsordninger i andre medlemsstater efter en aftalemodel. Modellen har været drøftet med Kommissionen. Kommissionen er positiv i forhold til modellen.

Aftalemodellen medfører, at de udenlandske pensionsudbydere skal indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske institutter. Aftalen involverer også pensionsopspareren, jf. nærmere nedenfor.

For udenlandske pensionsordninger, som medbringes her til landet af personer i forbindelse med en tilflytning til landet, vil der gælde særligt lempelige regler.

Udvidelsen af fradrags- og bortseelsesretten for pensionsbidrag nødvendiggør en omlægning af pensionsafkastskatten (PAL).

Forslag til ændring af pensionsbeskatningen

Indbetalinger til pensionsordninger i lande inden for EU/EØS vil kunne ske med fradragsret under følgende betingelser:

Pensionsudbyderen skal:

I sit hjemland have tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed.
Opfylde de betingelser, som stilles til pensionsinstitutter i pensionsbeskatningsloven.
Påtage sig de forpligtelser, der stilles til pensionsudbydere, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven, dvs. at pensionsudbyderen skal indberette ind- og udbetalinger til SKAT, indeholde skatter og afgifter ved udbetalinger fra ordningen og beregne og indeholde pensionsafkastskat.

Pensionsordningen skal:

Opfylde de almindelige betingelser i pensionsbeskatningsloven.
Være tarifmæssigt opbygget, således at der for hvert enkelt medlem er en entydig sammenhæng mellem den enkeltes pensionstilsagn og det løbende pensionsbidrag.

Pensionsopspareren skal:

Indvillige i, at udbetalinger fra pensionsordningen, der modtages efter en eventuel fraflytning til udlandet, beskattes efter pensionsbeskatningsloven. Herved sikres det, at der betales skat til Danmark af udbetalinger, der modsvares af indbetalinger, der har været fradraget i dansk indkomst.
Tilsvarende indvillige i, at udbetalinger beskattes efter pensionsbeskatningsloven, uanset at dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvori ordningen er oprettet, tillægger kildelandet beskatningsretten til udbetalingen.
Som følge af, at den pågældende udbetaling i de nævnte situationer tillige kan være undergivet beskatning i udlandet, kan pensionsopspareren – inkl. den udenlandske beskatning - maksimalt blive beskattet af udbetalingen svarende til, hvad denne var blevet beskattet med, hvis ordningen var blevet udbetalt af et dansk forsikringsselskab mv. her i landet.

Er disse betingelser opfyldt, godkender SKAT den pågældende pensionsordning. Konsekvensen er, at pensionsordningen skattemæssigt skal behandles på samme måde som danske pensionsordninger. Det betyder ikke alene, at der er fradragsret for indbetalingerne, men også, at der er adgang til skattefri overførsel til tilsvarende pensionsordninger, beskatning af det løbende afkast efter pensionsafkastbeskatningsloven og skatte- eller afgiftspligt af udbetalinger fra pensionsordningen.

Udenlandske pensionsordninger, som medbringes her til landet af personer i forbindelse med en tilflytning til landet, behandles efter særlige regler. Vandrende arbejdstagere har ikke haft mulighed for eller grund til ved oprettelsen af pensionsordningen at overveje, om ordningen opfylder betingelserne i pensionsbeskatningsloven, og dermed om ordningen vil kunne berettige til fradragsret. Det foreslås derfor, at sådanne ordninger for en periode på 60 måneder kan godkendes og dermed berettige til fradragsret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selvom de pågældende ordninger ikke fuldt ud opfylder betingelserne i pensionsbeskatningsloven. Følgende betingelser skal i stedet være opfyldt:

Ordningen skal i det pågældende udland have kvalificeret til nedslag i personens skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet.
Ordningen skal være tarifmæssigt opbygget og overordnet svare til en ordning, der opfylder de almindelige betingelser i pensionsbeskatningsloven.
Personen skal have bidraget til ordningen i mindst et år før tilflytningen til Danmark og må ikke inden for de seneste 3 år forud for tilflytningen have været fuldt skattepligtig til Danmark.

Kan ordningen godkendes, vil den herefter være underlagt reglerne i skattelovgivningen, som gælder for denne type af pensionsordning. Indbetalinger til pensionsordningen er dog alene fradragsberettigede i det omfang, de ville være fradragsberettigede efter lovgivningen i det land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag i personens skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet. Herudover foreslås det, at de pågældende ordninger i 60 måneders perioden undtages fra pensionsafkastbeskatning.

Forslag til ny pensionsafkastbeskatning

Efter gældende regler påhviler skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven pensionsinstituttet for så vidt angår danske ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., mens skattepligten vedrørende danske pengeinstitutordninger påhviler den enkelte kunde. Når der indføres fradragsret for betalinger til udenland-ske pensionsordninger, vil det ikke være muligt at bibeholde skattepligten på institutniveau for ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., da dansk beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter.

Det foreslås derfor, at skattepligten omlægges til individniveau for samtlige typer af pensionsordninger. Skattepligten skal herefter fremover som hovedregel påhvile de enkelte indehavere af pensionsordningerne, som efter pensionsbeskatningsloven er skattebegunstiget ved, at indbetalinger til ordningerne kan fradrages mv. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det gælder uanset, om pensionsordningen er oprettet i et pensionsinstitut med hjemsted her i landet eller i et pensionsinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS.

Skattepligten placeres således hos den enkelte pensionsopsparer. Dermed vil der gælde det samme beskatningsprincip for pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv., som i dag gælder i pengeinstitutter. Omlægningen betyder ikke nye administrative opgaver for pensionsopsparerne, da det fortsat vil være pensionsinstituttet, der skal beregne, indeholde og indbetale skatten.

Omlægning af skattepligten til individniveau indebærer behov for grundlæggende ændringer af opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, idet det nuværende beskatningsgrundlag forudsætter, at det er ejeren af pensionsformuen, der beskattes af denne, dvs. pensionsinstituttet. Det foreslås, at beskatnings-grundlaget som udgangspunkt opgøres som det afkast, den enkelte pensionsopsparer får tilskrevet pensionsordningen. Herved sikres det, at der er umiddelbar sammenhæng mellem det afkast, der tilskrives den enkelte ordning, og den skat, der påhviler ordningen. Pengeinstitutordninger og ordninger i pensionsinstitutter vil således fremover blive behandlet ens både med hensyn til skattepligten og med hensyn til opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Det foreslås således, at afkastet bliver beskattet, når det overføres fra de ufordelte hensættelser til de enkelte pensionsopspareres ordninger. Ved at afkastet først beskattes på dette tidspunkt, udskydes beskatningstidspunktet for det afkast, der kan henføres til de ufordelte hensættelser i forsikringsordningerne i forhold til de gældende regler. For at udskydelsen af beskatningstidspunktet for afkast, der henføres til de ufordelte hensættelser, ikke skal give pensionsinstitutterne incitament til at undlade at tilskrive en andel af de ufordelte hensættelser til opsparernes depoter, men samtidig lade en andel af de ufordelte hensættelser indgå i genkøbsværdien, foreslås der indført en værnsregel, der medfører løbende beskatning i disse situationer.

To PAL-skattesatser

For at undgå, at produkter med ufordelte hensættelser, dvs. produkter med ret til rentebonus, får en konkurrencefordel i forhold til opsparingsordninger og markedsrenteprodukter foreslås det, at forsikringer med ret til rentebonus beskattes med 16,5 pct., og andre pensionsordninger ligesom hidtil beskattes med 15 pct. Forskellen i skattesatsen sigter mod at neutralisere rentefordelen ved skatteudskydelsen for produkter med ret til rentebonus. Sigtet er, at den effektive skat for disse produkter efter skatteomlægningen ud fra en gennemsnitsbetragtning fortsat er 15 pct.

Skatteudskydelsen kan medføre, at den enkelte pensionsopsparer med en forsikring med ret til rentebonus kan blive bedre stillet eller dårligere, afhængig af størrelsen af de ufordelte hensættelser, der er knyttet til den enkeltes forsikring. Skattesatsen på 16,5 pct. er fastsat ud fra størrelsen af ufordelte hensættelser ved overgangen til det nye beskatningssystem. Området vil efter omlægningen blive fulgt løbende med henblik på, om der er behov for justeringer.

Ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer og ejendomme

Da pensionsafkastskatten omlægges til individniveau, hvor skatten beregnes af det beløb, der tilskrives opsparerens depot, og ikke som hidtil af et afkast knyttet til et bestemt aktiv, vil de nuværende skattefritagelser for afkast af ejendomme og indeksobligationer ikke kunne opretholdes i den nuværende form. Skattefritagelserne foreslås derfor ophævet.

Korrektion for dobbeltbeskatning af ufordelte reserver ved udgangen af året inden de nye regler træder i kraft

Ved ikrafttrædelsen af de nye PAL-skatteregler vil pensionsinstitutterne have en buffer i form af ufordelte hensættelser, der under gældende regler er blevet opbygget af allerede beskattet afkast. Når disse midler tilskrives den enkelte pensionsordning, vil de blive beskattet igen efter de nye regler. Isoleret set vil overgang til beskatning på individniveau derfor medføre en dobbeltbeskatning af beholdningen af ufordelte hensættelser ved udgangen af året inden de nye regler træder i kraft. For at undgå dobbeltbeskatning foreslås det at indføre regler, der korrigerer herfor.

Omlægning og forenkling af afregnings- og betalingsfrister

Opretholdelse af de nuværende acontobetalinger for PAL-skatten vil medføre væsentlige administrative byrder for institutterne, da de skal opgøre et forventet afkast på individniveau. Det foreslås derfor at afskaffe acontobetalingerne. I overgangsåret medfører dette umiddelbart, at indbetaling af årets skat udskydes fra december til marts.

Provenumæssige konsekvenser

I indkomståret forud for ikrafttrædelsen skønnes lovforslagene at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 1,4 mia. kr., mens der i ikrafttrædelsesåret skøn-nes at blive tale om et provenutab på ca. 3,1 mia. kr.

I finansåret, hvor loven træder i kraft, skønnes der at blive tale om et provenutab på ca. 23,3 mia. kr. på DAU-form (drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet). Heraf udgør opbygningen af ufordelte hensættelser ca. 5,3 mia. kr. og udskydelser af betalingsfrister i omlægningsåret en engangseffekt svarende til hele pensionsafkastskatteprovenuets størrelse på ca. 18 mia. kr. (normalafkastår).

Det skønnes, at den varige provenuvirkning af forslagene samlet set vil medføre neutralitet for de offentlige finanser, under den forudsætning, at omfanget af ufordelte hensættelser er nogenlunde uændrede.

Omlægningen af beskatningen, som bl.a. indebærer en udskydelse af beskatnin-gen af de ufordelte hensættelser skønnes at medføre et provenutab på PAL-skatten i størrelsesordenen 1,3 mia. kr. Dette provenutab modsvares af den foreslåede forhøjelse af PAL-skattesatsen fra 15 pct. til 16,5 pct. for ordninger med et garanti-/forsikringselement ligeledes under en forudsætning om, at pensionsselskaberne ikke øger de ufordelte hensættelser.

Det varige provenutab ved udskydelsen af pensionsbeskatningen vil i sidste ende slå igennem i øgede pensionsudbetalinger og grundlaget for personlige indkomstskatter og modregning i offentlige ydelser mv. Herved nedbringes provenutabet til meget groft skønnet i omegnen af ½ mia. kr. Hertil kommer dog, at den forøgede pensionsformue kan fortrænge anden opsparing, hvilket isoleret set kan øge provenutabet til i størrelsesordenen 1 mia. kr. Finansiering af omlægningen via øget pensionsafkastskat vil på samme vis medføre et modsatrettet gennemslag i grundlaget for indkomstskat mv. Forslaget er samlet neutralt i forhold til de offentlige finanser både før og efter tilbageløbseffekter af de umiddelbare provenuvirkninger.

Se udkastene til lovforslag her:

Udkast til lovforslag om pensionsbeskatningsloven (PBL) (Pdf-format, 0,4 Mb)

Udkast til lovforslag om pensionsafkastbeskatningsloven (PAL) (Pdf-format, 0,6 Mb)