Arbejdsgiverbetalt alkoholbehandling - baggrundsnotat (L 97, 2001/2002)

Baggrundsnotat til L 97, skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger

Arbejdsgiverbetalt alkoholbehandling

Med virkning fra og med 1999 blev der indført skattefrihed for arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning. Dermed blev arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning ikke længere betragtet som en egentlig del af medarbejdernes aflønningsgrundlag, men som en del af virksomhedernes overordnede medarbejderpolitik.

Loven er udformet således, at udover arbejdsgivere, der betaler for alle deres medarbejdere, gælder skattefriheden også, når pensionskasser eller fagforeninger betaler for alle deres medlemmers alkoholafvænning. Skattefriheden gælder uanset, om virksomhederne betaler direkte for alkoholafvænningen eller mere indirekte via forsikringsordninger.

I lyset af lovændringen i 1999 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet indsamlet oplysninger om omfanget af arbejdsgiverbetalt alkoholbehandling. Der foreligger ikke tilgængelige statistiske opgørelser over omfanget heraf, men ministeriet har foretaget en mindre undersøgelse bl.a. med kontakt til private alkohol-behandlingshjem.

Af undersøgelsen fremgår det, at det skønnes, at ca. 2.000 personer hvert år modtager behandling for alkoholmisbrug på et alkoholbehandlingshjem. Omkring 20 procent af disse, 400 personer, får behandlingen betalt af arbejdsgiveren.

De arbejdsgivere, der betaler for deres ansattes alkoholafvænning, betaler næsten altid direkte for behandlingerne og ikke via forsikringsordninger. Pensionskasser og fagforeninger betaler kun i meget begrænset omfang for alkoholbehandlinger.

Det er indtrykket, at omfanget af arbejdsgiverbetalte alkoholbehandlinger er steget i de senere år, men dette tilskrives ikke alene lovændringen i 1999, men i højere grad en generel udvikling i samfundet med større fokus på alkoholproblemer.

Med lovforslag nr. L 97 fremsat 6/2- 2002 af skatteministeren udvides ordningen til også at give skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger. Lovforslaget bevirker, at kravet om, at tilbuddet om alkoholafvænning skal gælde for alle virksomhedens medarbejdere, ophæves. Virksomhederne kan således selv vælge, om alle medarbejdere skal være omfattet af et behandlingstilbud (alkoholafvænning eller sundhedsbehandling) eller ej.