Sambeskatningsregler - uddybende baggrundsnotat om stramning af de internationale sambeskatningsregler og nedsættelse af selskabsskatten til 28 pct.

Uddybende baggrundsnotat om de samlede virkninger for erhvervslivet

Hele statens provenugevinst ved indførelse af globalpuljeprincippet anvendes til at nedsætte selskabsskatten. Dette merprovenu fra globalpuljeprincippet – og dermed tilbageførslen til erhvervslivet – er større end erhvervslivets tab ved globalpuljeprincippet. Det skyldes, at koncerner, der fremover vil fravælge sambeskatning (hvis de ikke ønsker, at også overskudsgivende udenlandske datterselskaber skal medtages i den danske skat) fortsat almindeligvis vil kunne få fradrag for tab på udenlandske investeringer, men blot i den udenlandske frem for i den danske skat. Samlet set vinder dansk erhvervsliv derfor på globalpuljeprincippet og nedsættelsen af selskabsskattesatsen.

Eksempel:En koncern består af et dansk moderselskab med to datterselskaber i X-land, hvor selskabsskatten er 15 pct. I X-land findes nationale sambeskatningsregler, som tillader sambeskatning mellem A og B.

I det gældende regelsæt har koncernen følgende muligheder:

• sambeskatning i Danmark mellem moderselskabet og datter A. Datter B holdes ude af sambeskatningen. Fradragsværdien af underskuddet bliver på (100x30 pct.) 30. 
• sambeskatning i X-land mellem døtrene A og B. Fradragsværdien af underskuddet bliver på (100x15 pct.) 15.

Koncernen vil formentlig vælge den første mulighed, da fradragsværdien her er størst. Samlet beskatning bliver (300x30 pct. + 300x15 pct.) 135, hvoraf 90 er dansk skat.

Under globalpuljeprincippet vil koncernen have disse muligheder:

• Sambeskatning i Danmark mellem alle tre selskaber. Der gives fradrag for den skat, der betales i X-land.
• Sambeskatning i X-land mellem døtrene A og B. Fradragsværdien af underskuddet bliver på (100x15 pct.) 15.

Koncernen vil vælge den anden mulighed, da globalpuljeprincippet medfører, at hele indkomsten inddrages under dansk beskatning. Samlet beskatning – uden indregning af skattenedsættelse - bliver (400x30 pct. + 200x15 pct.) 150, hvoraf 120 er dansk skat. (Samlet beskatning – efter indregning af skattenedsættelse – bliver (400x28 pct. + 200x15 pct.) 142, hvoraf 112 er dansk skat.)

I forhold til gældende regler vinder den danske stat i eksemplet 30, mens koncernen kun mister 15. Den danske stats gevinst på 30 føres tilbage til det samlede erhvervsliv via en generel selskabsskattenedsættelse.

I langt de fleste EU15-lande er der mulighed for national sambeskatning. Undtagelserne er Belgien og Grækenland. Schweiz og en række østeuropæiske og asiatiske lande har heller ikke national sambeskatning.

I de fleste lande vil koncernerne derfor typisk have mulighed for, hvis de fravælger dansk international sambeskatning, at lade datterselskaber i de pågældende lande indgå i national sambeskatning. Derved vil forskellen for koncernen alene være den lavere selskabsskat i udlandet gange underskuddenes størrelse forudsat, at der er overskud i landet, hvori underskuddene kan fratrækkes. Det vil ikke altid være tilfældet. I så fald vil underskuddene kunne fremføres i det pågældende land til modregning i senere overskud – hvor tabet derfor vil være såvel rentevirkningen som den evt. lavere selskabsskattesats i udlandet frem for Danmark (en lavere skatteværdi af fradraget).

I forhold til f.eks. Schweiz og Belgien, der ikke tillader national sambeskatning, er der dog stadig visse – om end mere komplicerede og muligvis omkostningstunge – metoder til at opnå fradrag i det pågældende land med det samme og ikke vente på modregning i evt. senere overskud – f.eks. gennem fusioner af overskudsgivende og underskudsgivende selskaber.

Ud fra gennemsnitsberegninger over de tre år i den foreliggende stikprøve og med antagelse om, at den samlede landefordeling er som i stikprøven, kan der gives et usikkert skøn på, at ca. 2/3 af de samlede fradrag med en skatteværdi på 3 mia. kr. i stedet ville kunne fratrækkes i udlandet. Skatteværdien heraf vil dog typisk være mindre som følge af lavere udenlandsk selskabsskat.

Men især tre virkninger skal der yderligere tages højde for:

1. Selv om der er national sambeskatningsmulighed, vil det ikke altid være tilfældet, at de pågældende koncerner har yderligere selskaber i dette land – og selv om de har, er det ikke altid tilfældet, at disse giver overskud, hvori underskuddene kan udnyttes.

1. I de lande, der ikke tillader national sambeskatning, er der stadig mulighed for at udnytte underskuddene, om end vil det være langt dyrere og mere besværligt f.eks. gennem fusioner.

1. I den skønnede tredjedel af tilfældene, hvor der ikke er mulighed for national sambeskatning (og som ikke falder under virkning 2), eller hvor muligheden blot ikke kan udnyttes på grund af manglende overskud (dvs. falder under virkning 1) vil underskuddene dog oftest kunne fremføres i det pågældende land til modregning i evt. senere overskud – hvor tabet derfor vil være såvel rentevirkningen som den evt. lavere selskabsskattesats i udlandet frem for Danmark.

Man kan samlet set således forestille sig, at omkring halvdelen af det samlede tab for koncerner, der fravælger sambeskatning fremover, i stedet kan blive dækket af udlandet.