21. maj 2012
Her er du: Publikationer > Notater

18/05/04

Svensk lovforslag om gennemførsel af Øresundsskatteaftalen

Den svenske regering har fremsat lovforslag om svensk gennemførsel af Øresundsskatteaftalen, som den svenske finansminister Bosse Ringholm og den danske skatteminister Svend Erik Hovmand indgik den 29. oktober 2003. Den svenske regering har foreslået, at den foreslåede lov skal træde i kraft den 1. august 2004.

Vedtages det svenske lovforslag, vil aftalens bestemmelser om fradrag for pensionsindskud og udgifter til broafgiften samt provenuudveklingen finde anvendelse fra og med 1. januar 2004. De øvrige dele af aftalen (hjemmearbejde mv. samt ophævelse af overgangsordningen for gamle grænsegængere bosat i Danmark) vil få virkning fra og med 1. januar 2005.

http://www.regeringen.se/sb/d/108/a/26390 (åbner i nyt vindue)