Skatteministeriet
SKM Huset 08

Løn- og ansættelsesforhold

I Skatteministeriet bærer vi et stort ansvar for mange borgeres og virksomheders hverdag. Det kræver en stor indsats af vores medarbejdere. Derfor belønner vi også en god indsats og lægger vægt på, at arbejdet kan balanceres med familie og fritid.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Løn- og ansættelsesforhold

Løn

I Skatteministeriet hænger medarbejdernes kvalifikationer, indsats og resultater sammen med den løn og de tillæg, de får. Vi lægger vægt på, at sammenhængen er så gennemsigtig og forståelig som muligt for at sikre størst mulig motivation og medarbejdertilfredshed.

I forbindelse med den årlige MUS-samtale inviteres alle medarbejdere også til en lønsamtale, der er en del af den årlige tillægsproces.

Du kan læse mere om processen i vores lønpolitik.

Arbejdstid

I Skatteministeriet er arbejdstidstilrettelæggelsen fleksibel. Medarbejderne kan møde og forlade arbejdspladsen på fleksible tidspunkter, hvis det i øvrigt er foreneligt med opgaverne. I perioder kan der være overarbejde. Men der skal også være plads til at balancere arbejdet med familien og fritiden.

Hjemmearbejde

Som medarbejder i Skatteministeriet er der mulighed for at arbejde hjemmefra, i det omfang det er foreneligt med tjenesten. Alle medarbejdere får stillet en smartphone og en bærbar pc med netadgang via indbygget sim-kort til rådighed.

Faciliteter

Skatteministeriet ligger i skønne omgivelser på Christianshavn ud til kanalen. Der er parkeringskælder og cykelkælder med badefaciliteter, og metroen på Christianshavn ligger fem minutters gang herfra.

Vi har en god kantine, som serverer morgenbrød og en sund og lækker frokost med et stort udvalg.