Skatteministeriet
Job 12. januar 2018

Skatteministeriet søger en student til store tal

Som student i Skatteministeriet er du med til at få de helt store regnestykker til at gå op. Du sætter ord på tal og tal på ord, når sammenhænge og regnestykker skal formidles og forklares. Vores arbejde har stort offentligt og politisk fokus, og du vil opleve den politiske verden på tæt hold.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skatteministeriet søger en student til store tal

I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store ind-flydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Som medarbejder i Skatteministeriet er du med til at skabe fundamentet for finansieringen af Danmark. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format.

Om jobbet i kontoret Moms, Afgifter og Told

Kontoret beskæftiger sig med samfundsøkonomisk analyse og lovgivning vedrørende moms, punktafgifter (fx de EU-harmoniserede afgifter på øl, vin, spiritus, tobak og nationale afgifter på chokolade, slik, is, told og spil).  

Dine opgaver vil spænde over et bredt område inden for kontorets virkefelt og blandt andet omfatte:

  • Dataindsamling og beregninger som input til konsekvensberegninger og analyserapporter 
  • Beregninger og tekstbidrag til notater mv.
  • Bidrag til international statistik og publikationer på skatte- og afgiftsområdet som fx grænsehandelsrapporten 
  • Bidrag til skatteministerens breve, præsentationer  
  • Oplæg samt deltagelse i faglige projekter.

Du bliver en del af et team af dygtige kolleger og et arbejdsmiljø præget af højt engagement. Vi arbejder i åbent kontor-landskab og har en uformel omgangstone og god stemning.

Om dig

Du har minimum bestået 3. semester på polit-studiet, mat.øk eller en anden samfundsvidenskabelig uddannelse og er omhyggelig med talbehandling, har analytisk sans og gode formuleringsevner. Du arbejder selvstændigt, har gode sam-arbejdsevner, er ansvarsbevidst og udviser et stort engagement i dit arbejde.   Arbejdsopgaverne kræver godt kendskab til MS-office-pakken særligt Excel, men også Word og PowerPoint, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til SAS eller tilsvarende system.

Om at arbejde i Skatteministeriet

Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specia-liseret og have blik for hele samfundets behov.

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangs-tone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fun-gerer i dag og er forberedt til i morgen.

Ansøgning og ansættelse

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendes via nedenstående link senest den 26. januar 2018.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Mathilde Fischer på telefon 72 37 32 52.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K. Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

Søg stillingen